Sundhedsmæssige problemer ved brug af mikrobiologiske bekæmpelsesmidler i væksthuse

Sammenfatning og konklusioner

I flere gartnerier er man i løbet af de senere år begyndt at anvende forskellige mikrobiologiske bekæmpelsesmidler (skimmelsvampe, vira, protozoer og bakterier). De væsentligste produkter indeholder mikroorganismerne Bacillus thuringiensis og Verticillium lecanii, som anvendes til insektbekæmpelse, mens Trichoderma harzianum virker som svampemiddel ved at udkonkurrere plantepatogene svampe.

Formålet med denne undersøgelse er en vurdering af risiko for udvikling af Type 1 allergi (allergi med udvikling af IgE antistoffer) og udvikling af sygdom ved erhvervsmæssig eksponering for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. De mistænkte sygdomme er astma eller andre inflammatoriske lungesygdomme. En særlig risikogruppe forventes at være personer med atopi (beredskab for Type 1 allergi).

I 1996 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende brug og erfaring med mikrobiologisk bekæmpelse i de fynske gartnerier. Der ønskedes vurderet hvor mange ansatte der arbejdede direkte med midlerne og antal udsatte i øvrigt. Ud af 205 mulige gartnerier blev der gennemført interviews med 193, beskæftigende 2.206 helårsansatte og 2.756 ansatte i højsæsonen.

59 % af gartnerierne (som repræsenterede 69% af drivhusarealet og 78% af de helårsbeskæftigede) oplyste at de brugte biologisk bekæmpelsesmidler. 27% af gartnerierne brugte både nyttedyr og mikrobiologiske midler, mens 13% udelukkende brugte mikrobiologiske midler og 19% udelukkende nyttedyr.

Der var således et betydeligt og stigende forbrug af mikrobiologisk bekæmpelsesmidler, dog i mange gartnerier som forsøg. Fordelingen af brugen af de enkelte hovedtyper er antageligt mere usikker idet perioden var præget af mange forsøg og ny introduktion. Fordelingen af brugen ændres antageligt fremover, dog fortsat med Bacillus thuringiensis, Verticillium lecanii og Trichoderma harzianum som hovedtyper.

Der gennemførtes i perioden 1997 til 1999 en 1 års follow-up undersøgelse af ansatte på 31 prydplantegartnerier på Fyn med i alt 773 ansatte. Personerne var eksponeret for tre typer mikrobiologisk bekæmpelsesmidler: Bacillus thuringiensis, Trichoderma harzianum og Verticillium lecanii mens en gruppe var uden eksponering. I løbet af undersøgelsesperioden blev et produkt indeholdende svampen Paecilomyces fumosoroseus inddraget i undersøgelsen.

I primærundersøgelsen deltog 456 personer og i 1. follow-up 439. Herved dannedes et tværsnitsmateriale af de i alt 579 personer som blev undersøgt og 316 personer, som fulgtes gennem 1 år. Undersøgelsesgruppen bliver fulgt i yderligere to år frem til 2001.

Ved de årlige undersøgelser blev der gennemført interview om arbejdsforhold og helbredsforhold samt målt lungefunktion, bronkial provokationstest og standard hudpriktest. Blodprøver blev analyseret for IgE antistoffer (allergiantistoffer) mod de forskellige produkter.

Hyppigheden blandt de 579 personer i tværsnitsmaterialet af symptomer fra øjne og luftveje varierede mellem 9 % (altid forkølet) og 31 % (kløe i øjne). 6,6 % havde astma, mens 20 % havde høfebersymptomer.

I gartnerier hvor der anvendtes Bacillus thuringiensis produkter var der en overhyppighed af kløe og svie i øjnene på arbejde og øjengener mere end en gang ugentlig, mens trykken for brystet mere end en gang ugentlig var hyppigst hos dem, der selv udspredte produkterne. Der var flere nye symptomer med kløe og svie i øjnene på arbejde i gartnerier som anvendte Bacillus thuringiensis. Hoste uden forkølelse, anfald af vejrtrækningsbesvær, kløe og svie i næse samt anfald af kulderystelser på arbejde var hyppigere blandt personer i gartneri hvor Trichoderma harzianum anvendtes. Der var ingen symptomer relateret til brug af Verticillium lecanii og brugen af Paecilomyces fumosoroseus var så lidt udbredt at virkningen ikke kunne vurderes.

Der var ingen forskel i lungefunktion eller følsomhed for histamin mellem de personer som var udsat for mikrobiologisk bekæmpelsesmidler i gartnerierne og de personer som ikke arbejdede i gartnerier.

Der var målelige IgE antistoffer mod de fire typer mikrobiologisk bekæmpelsesmidler. Hyppigheden fulgte forekomsten af de enkelte produkter, men der var ikke nogen klar sammenhæng med den individuelle eksponering. Specielt var der ikke nogen øget sensibilisering hos de personer som selv havde håndteret produkterne og derfor var mest eksponerede. Antistofniveauerne hos den enkelte person var stabile, men der var ingen sammenhæng mellem forekomsten af antistoffer på den ene side og symptomer eller resultater af lungefunktionen på den anden side. Der kunne ikke detekteres en øget sensibilisering blandt de eksponerede i et års perioden.

I tværsnitsundersøgelsen havde personer med en positiv priktest (atopikere) i væsentligt flere både høfebersymptomer og symptomer på astma end de øvrige. Yderligere var der en betydelig overhyppighed af nye høfebersymptomer i løbet af det følgende år hos de atopikere som ikke havde symptomer i første runde. Der var ikke tegn til at atopikere var specielt følsomme over for de mikrobiologiske midler så årsagerne kan være mange forskellige forhold i arbejdsmiljøet.

Med en så stor forskel mellem atopikere og andre vil man forvente en "healthy worker effect" blandt de gartneriansatte hvor særligt følsomme personer forsvinder fra af erhvervet. En analyse af de personer, som faldt fra mellem første og anden runde kunne tyde på at den er til stede. Derfor vil tværsnitsdata undervurdere den sundhedsmæssige virkning væsentligt. Vægten ved bedømmelse af den sundhedsmæssige virkning af eksponeringen bør derfor ligge på follow-up studiet som dog først efter tre års observationstid forventes at have tilstrækkelig styrke.

Sammenfattende viser studiet at der er en ret stor hyppighed af luftvejssymptomer blandt de gartneriansatte og der kan være en relation til arbejde med Bacillus thuringiensis og til dels Trichoderma. På grund af jobselektionen skal resultaterne af tværsnitsundersøgelsen tages med forbehold. Follow-up undersøgelsen viste kun få tegn på effekt af de mikrobiologiske midler, men da opfølgningstiden var kort må en konklusion dog afvente resultaterne af det treårige follow-up studie.

På trods af de begrænsede effekter af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler anbefales det at eksponeringen ved håndtering af produktet - specielt afvejning og udsprøjtning – begrænses. Det kan dels ske ved ændrede procedurer så materialet håndteres i opløsning og dels ved personlige beskyttelsesmidler som åndedrætsværn, handsker og forklæde. Mere definitive retningslinjer må dog afvente de endelige resultater af follow-up undersøgelsen.