| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger

5 Indsamlede mængder

I dette kapitel vurderes de forskellige kommunale indsamlingssystemer i de udvalgte kommuner med henblik på at vurdere, hvilket system eller delelement af et system, der kan tilskrives, at den indsamlede mængde af glas er stor.

Et af kriterierne for at udvælge kommuner til en nærmere vurdering var, at der ved det kommunale system blev indsamlet meget glas. Således indsamler 11 af de 15 udvalgte kommuner ved de kommunale indsamlingssystemer mere end de 14,4 kg pr borger per år, der jf. Tabel 1, side * er landsgennemsnittet for den kommunale indsamling.

Den kommunale indsamling er i konkurrence med indsamling via detailhandel og andre indsamlinger, der måtte foregå sideløbende i kommunen. Det kommunale systems evne til at indsamle store glasmængder, skal derfor ses i sammenhæng med andre indsamlingssystemer. Således er en lille kommunal indsamling ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det kommunale indsamlingssystem ikke er velfungerende, men kan fx skyldes, at detailhandelen indsamler en stor del af glasset i kommunen.

Fra glasstatistikken er det kendt, at der i 1999 gennemsnitligt blev indsamlet 23,6 kg glas per borger i landets kommuner.

Ved undersøgelser af indhold af emballageglas i restaffaldet er det fundet, at der med restaffaldet bortskaffes omkring 338 g glas per husstand per uge.⁸ Med en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 vil dette svare til ca. 8 kg glas per borger per år. Dette stemmer overens med den registrerede forskel mellem den potentielle mængde på 32 kg glas og den indsamlede mængde på 23,6 kg glas per borger i glasstatistik 1999.

Det har ikke været muligt at indhente alle oplysninger om indsamling via detailhandel og anden indsamling. Selv om de 15 kommuner bl.a. er udvalgt ud fra det kriterium, at de skulle indsamle store mængder glas i det kommunale system, ligger den samlede, registrerede, indsamling af glas per borger per år for de 9 kommuners vedkommende under det samlede landsgennemsnit på 23,6 kg. Det er derfor nærliggende at antage, at den relativt lave indsamling af glas i forhold til landsgennemsnittet skyldes mangel på data fra indsamling i detailhandel og anden indsamling.

Denne mangel på data gør det vanskeligt at bedømme et kommunalt indsamlingssystem. Med dette forbehold, er det dog i det følgende forsøgt at udpege nogle forhold og egenskaber, der kan være af betydning for, om et kommunalt indsamlingssystem er velfungerende med hensyn til indsamling af store mængder glas.

En vurdering af et kommunalt indsamlingssystems egenskaber med hensyn til indsamling af glas af god kvalitet, er gennemført i Kapitel 6.

5.1 Kommunalt kendskab til indsamlede mængder

Det er som udgangspunkt kommunernes pligt at sørge for at etablere et indsamlingssystem for glasemballager. Omvendt har borgerne pligt til at frasortere glasset fra husholdningsaffaldet og benytte den kommunale indsamlingsordning.

Den enkelte kommune har oplysninger om, hvor meget glas der er blevet indsamlet ved den kommunale indsamling. Oplysningerne er kendte, da kommunerne betaler eller betales i forhold til indsamlede mængder og kvaliteten af det indsamlede glas. Oplysningerne fremkommer typisk enten via månedlige opgørelser fra aftager af kommunens glas – eller i forbindelse med årsopgørelser af indsamlede mængder. Den kommunale indsamling er derfor den del af opgørelsen, der er mindst usikkerhed om.

5.1.1 Oplysning om indsamling i andre systemer

Der indsamles meget glas via andre systemer end de kommunale. Det kan fx være via detailhandlen, restauranter, institutioner organisationer m.fl. Med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen⁹ skal andre indsamlere som udgangspunkt have tilladelse fra den pågældende kommune, hvis de ønsker at etablere en parallel indsamling til den kommunale indsamling af glasset.

Kommunerne har ligeledes med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen mulighed for at indhente oplysninger om de indsamlede glasmængder i de andre systemer (detailhandel og anden indsamling), idet transportører efter anmodning fra kommunen, har pligt til at oplyse om transporterede glasmængder, hvor glasset stammer fra, og hvor det afleveres.

Mange flaskehandlere udarbejder rutinemæssigt denne opgørelse hvert år, og sender den til kommunerne, uanset om der forligger en anmodning herom eller ej.

Oplysningerne er interessante for kommunerne med henblik på planlægning af indsamlingssystemer og vurdering af, hvorvidt der via de etablerede ordninger indsamles en tilfredsstillende mængde glas. Det er dog på baggrund af de informationer, der er indsamlet ved dette projekt, ikke særlig mange kommuner, der benytter muligheden for at anmode om oplysninger fra alle transportører, og efterfølgende anvender disse oplysninger i deres planlægning af ordningerne.

De glasmængder, der indsamles uden for det kommunale system, er derfor ikke altid kendte i den kommunale forvaltning. Der er heller ikke i alle tilfælde kendskab til, hvilke transportører, der opererer inden for den enkelte kommune.

5.1.2 Oplysninger i ISAG om glas

Affaldsbehandlere skal hvert år bl.a. indberette behandlede mængder til Miljøstyrelsens ISAG-system (Informationssystem for Affald og Genanvendelse). Da det først er fra år 2001, der skal indberettes om geografiske kilder på genanvendelige materialer, har det ikke været muligt at anvende ISAG-systemet ved dette projekt.

Det vil i øvrigt ikke være muligt i de indberettede oplysninger at skelne mellem indsamlet planglas og indsamlet emballageglas, da begge fraktioner blev indberettet under samme kode i 1999. Desuden er det kun flaskeskyllerier og glasproducenter, der har pligt til at indberette til systemet, hvilket betyder at flasker, der eksporteres direkte uden at passere flaskeskylleri eller glasproducent, ikke nødvendigvis bliver registreret i ISAG-systemet som indsamlede mængder. ISAG-systemet har derfor ikke været velegnet som kilde til oplysninger om indsamlede mængder ved dette projekt.

5.1.3 Oplysninger fra flaskehandlere

Et antal flaskehandlere er i forbindelse med gennemførelsen af dette projekt blevet anmodet om at oplyse, hvor meget glas de har indsamlet i de valgte 15 kommuner uden for det kommunale system – og fordelt på detailhandel og anden indsamling.

Det er ikke alle flaskehandlere, der har ønsket - eller har haft mulighed for - at bidrage med disse oplysninger. Der samles derfor efter al sandsynlighed større mængder ind i kommunerne, end de her angivne tal. Det anslås dog på baggrund af, hvor stor en andel af de samlede indsamlinger de deltagende flaskehandlere har, at oplysningerne fra flaskehandlerne dækker mindst 80 procent af de indsamlede mængder i detailhandel og andre indsamlinger. Fordelingen af flaskehandlernes indsamlingsområder hænger ofte sammen med deres beliggenhed. Det kan betyde, at de modtagne oplysninger ikke nødvendigvis er fuldstændigt dækkende i alle de udvalgte kommuner.

5.2 Indsamlede mængder

De mængder, de udvalgte kommuner har indsamlet i det kommunale system, samt de oplysninger det har været muligt at indhente om indsamling af glas fra detailhandel og anden indsamling, fremgår af Tabel 3.

Tabel 3
Indsamlede mængder i de udvalgte kommuner. *Kaysen, Ole (2001): Statistik for glasemballage 1999. Miljøprojekt nr. 601, 2001. Econet A/S. Miljøstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet. Forudsætningen er en husstandsstørrelse på 2,2 person

Information om indsamling fra detailhandlen er baseret på oplysninger fra FDB om indsamling gennem flaskeautomater, og oplysninger fra flaskehandlere om indsamling fra bl.a. Dansk Supermarkeds butikker og anden detailhandel.

Det fremgår af Tabel 3, at Silkeborg, Hundested og Albertslund Kommuner har indsamlet under landsgennemsnittet på 14,4 kg i den kommunale indsamling. For Silkeborgs vedkommende er der tilsyneladende tale om, at glasset i stedet bliver indsamlet i forbindelse med detailhandlens indsamlinger.

Anden indsamling dækker bl.a. glas indsamlet af restauranter, caféer, spejdere og boligforeninger. Mængden af glas under "anden indsamling" er stor i Roskilde, hvor spejderne har en månedlig husstandsindsamling i to landsbyer som supplement til den kommunale indsamling.

I Albertslund Kommune, hvor der er henteordning for glas, indsamles der forholdsvis lidt i den kommunale ordning sammenlignet med en del af de andre kommuner. Albertslund er et eksempel på, at glasset indsamles i andet regi. Her står 7 boligafdelinger efter aftale med kommunen selv for indsamling og afsætning af glasset. Dette glas indgår dermed ikke i den kommunale opgørelse over indsamlede mængder. Af samme årsag er mængden under "anden indsamling" i Albertslund forholdsvis stor.

Det er ikke muligt at vurdere, hvor meget der yderligere er indsamlet fra detailhandel og anden indsamling i de enkelte kommuner.

Det fremgår af Tabel 3 ovenfor, at der ved den kommunale indsamling indsamles mellem 30,1 og 50,5 kg glas per husstand – når der ses bort fra Silkeborg, der med en husstandsindsamling på 19,6 kg ligger væsentlig under. Sammenlignes dette med tidligere gennemførte projekter fremgår det, at en stor del af indsamlingerne ligger over de mængder, der blev fundet ved de tidligere undersøgelser.

I Enhedsmængdeprojektet¹⁰ blev landsgennemsnittet for den mulige indsamlingsmængde af glasemballage fastlagt til at variere mellem 22 kg (etageboliger) og 35 kg (enfamilieboliger) per husstand per år. I denne opgørelse var alene medtaget glas til den kommunale indsamling.

I projektet om farvesepareret indsamling¹¹ blev der under forsøget, med en indsamling på mellem 18 og 39 kg glas per husstand per år, konstateret en øget indsamling af glas i kommunerne i forhold til den indsamling, der havde været tidligere år.

I 11 af de kommuner, der er udvalgt til dette projekt, ligger de indsamlede glasmængder over det landsgennemsnit, der blev beregnet for den potentielle glasindsamling per indbygger i enfamilieboliger i forbindelse med enhedsmængdeprojektet. Mens der i 9 af de 15 kommuner indsamles mere glas, end der blev konstateret ved indsamlingerne under farvesepareringsforsøget i 1994.

5.3 Borgernes mulighed for at komme af med glasset

Det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er en sammenhæng med den "service" kommunen stiller til rådighed – dvs. hvor let det er for borgerne at aflevere glasset korrekt, og mængden af indsamlet glas.

Det er forsøgt at inddele de kommunale indsamlingssystemer i fire kategorier, hvor det antages, at det er nemmere for borgeren, at kommunen afhenter glasset ved døren, end at borgeren skal bringe glasset til en kube ved et indkøbscenter. De fire kategorier er:

1. Hentes ved dør
2. Bringeordning + hyppig supplerende husstandsindsamling
3. Bringeordning + sjælden supplerende husstandsindsamling
4. Bringeordning

Tabel 4
Indsamlingsmængder fordelt i forhold til borgernes mulighed for at komme af med glasset.

Når de fire indsamlingsmåder opstilles grafisk, ser det ud til, at både henteordning og bringeordning kombineret med hyppig indsamling giver de bedste resultater, se Figur 1 nedenfor. Men det kan også konstateres, at der er store variationer mellem de udvalgte kommuner

Som det ses af Figur 1 adskiller Albertslund Kommunes henteordning sig fra de andre henteordninger ved, at der indsamles mindre mængder glas per borger. Dette har, som nævnt tidligere, baggrund i kommunens accept af, at 7 boligafdelinger har egen indsamling og afsætning af glas.

Omvendt skiller Holmegaard Kommunes bringeordning sig ud ved at have en langt større indsamlet glasmængde, end det er tilfældet for resten af gruppen af kommuner med en ren bringeordning.

Figur 1
Indsamlede mængder i forhold til indsamlingsmåde

Gentofte Kommune, der tilhører gruppen af kommuner med en bringeordning i kombination med hyppig indsamling, indførte i 1999 en storskraldsordning med mulighed for at medtage glas. Der bliver i dag stort set indsamlet den samme mængde glas, som før storskraldsordningens eksistens, men med indførelse af ordningen er der flyttet rundt på, hvor borgerne afleverer glasset. At indsamlingen ikke blev øget kan skyldes, at grænsen for, hvor meget glas, der kan indsamles i kommunen, er nået. En anden indsamlingsmåde kan dog medføre, at kvaliteten af det indsamlede glas forbedres. Se herom i Kapitel 6.

Som det fremgår af det ovenstående, er der store variationer kommunerne imellem. Men trods dette er tendensen for de udvalgte 15 kommuner, at der indsamles de største glasmængder i kommuner med henteordninger og kommuner med bringeordninger i kombination med hyppig afhentning ved anden ordning.

5.4 Indsamlingssystemer

Fem af de valgte kommuner har etableret henteordninger for glas, mens de øvrige ti har bringeordninger evt. i kombination med storskraldsordninger eller årlige spejderindsamlinger af glasset. I nogle kommuner baseres den kommunale indsamling på et samarbejde med forskellige organisationer o.l., der sørger for en del af kommunens indsamling.

I Lemvig Kommune drives nærgenbrugsstationerne i 10 mindre bysamfund af lokale sogne- og borgerforeninger mod, at indtægter fra salg af genbrugsmaterialer kommer tilbage til foreningerne.

I Roskilde Kommune baseres indsamling af glas fra to landsbysamfund i kommunen på, at spejderne en gang om måneden har en husstandsindsamling af glasset. Kommunen leverer klare plastsække til indsamlingerne. Spejderne deler sækkene ud til borgerne. Spejderne sælger glasset og får desuden betaling per kg indsamlet glas af kommunen.

I en række af de andre kommuner indsamler forskellige organisationer glas ved siden af den kommunale indsamling. I mange tilfælde efter tilladelse fra kommunerne, men andre steder på eget initiativ.

5.4.1 Henteordninger

Det er nærliggende at antage, at der ved henteordninger indsamles mere glas per indbygger end ved bringeordninger. Dette kan umiddelbart bekræftes ud fra de oplysninger om indsamlede mængder, der har været tilgængelige i de valgte 15 kommuner. Ved denne vurdering sidestilles bringeordninger med hyppig husstandsindsamling med henteordninger - se Tabel 4 på side *.

Ringsted Kommune konstaterede ved skift i 1998 fra bringeordning til henteordning på glasområdet en stigning i den indsamlede mængde på 42 procent. Den øgede mængde kan delvist forklares ved, at det tidligere har været vanskeligt at indsamle glas fra landdistrikterne, hvor knap 26 procent af kommunens indbyggere bor. Men stigningen kan også, ud over at det er blevet nemmere for borgerne at komme af med glasset, skyldes den debat som indførelsen af det nye system gav anledning til.

5.4.2 Bringeordninger

Omvendt har Roskilde Kommune oplyst, at der ved skift fra hente- til bringeordning skete en stigning i den indsamlede mængde med 10 procent. Det kan måske indikere, at en øget opmærksomhed omkring ordningerne, fx ved en omlægning af systemerne, kan være med til at øge indsamlingsmængden.

Med udgangspunkt i Vestforbrænding I/S’s årsstatistikker, blev der i tidsskriftet "Ren Viden"¹² gennemført en beregning, hvor den indsamlede glas- og papirmængde fra Vestforbrændings medlemskommuner blev sammenholdt med antallet af opstillede kuber over en 10-årig periode. Det var målet at se, hvorvidt der var en sammenhæng mellem indsamlede mængder og tætheden af opstillede kuber. På baggrund af undersøgelsen kunne der ikke konstateres en øget indsamling af glas ved opstilling af flere kuber. Resultatet viste, at den indsamlede mængde i stedet blev spredt på flere kuber. Det blev forsigtigt konkluderet, at 500 indbyggere per kube var det mest ideelle antal i forhold til en maksimal indsamling.

Tabel 5
Antal indbyggere per opsamlingssted i kommuner med bringesystem.

I Tabel 5 ses sammenhængen mellem opstillingstæthed af indsamlingsmateriel og indsamlede mængder i de af de valgte kommuner, der har et bringesystem.

Figur 2
sammenhængen mellem antallet af indbyggere per kube og den indsamlede mængde i kg per indbygger per år.

Der er kun Lemvig Kommune, der har en kubetæthed, der svarer til over 500 indbyggere per kube. I Lemvig indsamles der 9,2 kg glas per indbygger i kuber, mens der fx i Silkeborg Kommune "kun" indsamles 8,5 kg glas per indbygger med en kubetæthed på 392 indbyggere per kube.

Af Figur 2 ses det, at der tilsyneladende er en sammenhæng mellem antal indbyggere per kube og mængden af glas der indsamles via bringeordning. Figuren bygger kun på data fra 10 kommuner, og der kan derfor ikke udledes noget generelt om sammenhængen på landsplan.

5.4.3 Indsamlingsmateriel

Der anvendes forskellige typer af indsamlingsmateriel i de udvalgte kommuner. I Tabel 6 er de forskellige typer angivet fordelt på kommuner.

Tabel 6
Anvendt indsamlingsmateriel i kommunerne

Alle kommuner bortset fra Hundested har indsamling i kuber, eller supplerer anden indsamling med muligheden for også at opsamle glas i kuber.

Hundested Kommune er den eneste kommune, der kildeseparerer indsamlingen af glas i genbrugelige flasker og i øvrig glasemballage. Således skal flasker lægges i pallerammer, mens skår skal lægges i 240 liters plastbeholdere.

Ringsted Kommune er den eneste af kommunerne, der har opstillet et dagrenovationsstativ, hvor glasindsamlingen er en integreret del af stativet, og hvor stativet tømmes maskinelt sammen med stativets indhold af papir. Kassetteordningerne i Kolding og Albertslund har dog store lighedspunkter med systemet i Ringsted.

I 8 ud af de 15 kommuner er der mulighed for at sætte glasset ud til storskrald eller en indsamlingsordning baseret på plastsække, der skal sættes ud på fastsatte dage. Effektiviteten af begge ordningstyper vil være afhængige af, om husstanden husker at sætte glasset ud på afhentningsdagene.

5.5 Information

Langt de fleste kommuner informerer ikke særskilt til borgerne om indsamling af glas. Information til borgerne om glassortering sker for det meste i forbindelse med årlige udsendelser af affaldshæfter eller lignende, hvor al indsamling i kommunen beskrives.

I nogle kommuner opsættes skilte centrale steder i kommunen i forbindelse med indsamlinger fx foretaget af spejdere. Ved sådanne indsamlinger indrykkes der eventuelt samtidig annoncer i lokalblade.

5.6 Systemer hvor der indsamles meget glas

Et af projektets mål var at udpege kommunale systemer, hvor der indsamles store mængder glas. De 15 valgte kommuner indsamler alle, med få undtagelser, meget glas - mere end hvad der i gennemsnit indsamles i de danske kommuner.

I denne forbindelse skal det også erindres, at der i alle kommuner utvivlsomt bortskaffes en del af emballageglasset med restaffaldet.

Følgende kommuner opfylder disse kriterier:

Tabel 7
Kommuner der opfylder de opstillede kriterier i forhold til indsamlingsmængder

5.6.1 Svendborg

Svendborg Kommune er den af kommunerne, der har den største samlede indsamling. De 28,7 kg per borger ligger så tæt på potentialet (32 kg), at der - ideelt set - ikke kan være meget glas, der ikke indsamles i kommunen. Der må være "kamp" om glasset - forstået på den måde, at detailhandlen og evt. foreninger, der indsamler flasker, ikke vil kunne hente meget mere glas fra systemet. Det må desuden forventes, at der i den kommunale indsamling ud over mange flasker også indsamles stort set alt andet emballageglas. Kommunens skårprocent er på 64 procent, hvilket kan skyldes, at en stor del af de hele genbrugelige flasker er indsamlet via detailhandelen eller andre indsamlinger.

Kommunen indsamler dels glas i miljøøer (kuber) og dels ved storskraldsindsamling (7 procent af glasset), hvor der en gang om måneden som en af flere fraktioner kan stilles glas ud i klare plastsække. Kommunens mål er, at der skal være en dækning på 1 kube per 200 borgere.

Detailhandlen indsamler omkring en sjettedel af den samlede glasmængde i kommunen med FDB som den store indsamler.

Der er ikke noget i indsamlingssystemet, der umiddelbart forklarer, hvorfor der samles så meget glas ind i Svendborg i forhold til landsgennemsnittet.

Som det fremgår af Figur 1 på side *, ser det ud til, at den største indsamlingsmængde opnås ved henteordninger, eller som i Svendborg ved bringeordninger kombineret med en hyppig storskraldsordning. Det kan derfor være en forklaring på den store indsamlingsmængde, måske kombineret med en høj bevidsthed om genanvendelse hos borgerne, da kommunen i mange år har igangsat initiativer på dette område. Det er således sandsynligt, at borgerne har det at indsamle glas så indarbejdet i deres hverdag, at stort set alt glas fra husholdningerne afleveres.

5.6.2 Gentofte

Gentofte Kommune er den af de valgte kommuner, der indsamler mest glas i det kommunale system (23,1 kg). Kommunen har i mange år indsamlet den samme glasmængde på trods af, at tilbuddet til borgerne om at komme af med glasset blev udvidet med en storskraldsordning i 1999.

Kommunen har en bringeordning til kuber og genbrugsplads suppleret med storskraldsordningen. Tilbuddet om afhentning af storskrald og herunder også af glas er forholdsvis nyt, og der har gennem de år, ordningen har fungeret, været en jævn stigning i mængden af indsamlet glas fra storskrald. Ordningen har ikke medført en øget indsamling i kommunen, men blot en omfordeling af den indsamlede mængde.

Kubetætheden i kommunen svarer til 315 indbyggere per kube. Gentofte Kommune er en udpræget bykommune, hvilket betyder, at der ikke er langt til en kube for den enkelte borger.

En mulig forklaring på den høje indsamlingsmængde kunne være, at det er nemt at komme af med glasset. For selvom kommunen har etableret en storskraldsordning, hvor der hyppigt er mulighed for at få afhentet glas, har det tilsyneladende ikke været tilstedeværelsen af denne, der har været årsag til den store indsamlingsmængde.

5.6.3 Kalundborg

I Kalundborg Kommune er det ved projektet registreret, at der indsamles 25 kg glas per borger, fordelt med 19 kg per borger i den kommunale indsamling, 5,2 kg fra detailhandlen og 0,8 kg fra anden indsamling.

Kalundborg Kommune har en bringeordning, hvor glasset indsamles i kuber i kombination med en "storskraldsindsamling" med indsamling 10 gange om året.

I Kalundborg Kommune indsamles glas fra kuber af kommunens medarbejdere. Glasset grovsorteres på kommunens genbrugscenter (genbrugsstationen).

Detailhandelen i Kalundborg bidrager ifølge de foreliggende data med en femtedel af indsamlingen.

Kommunens ordninger ligner ordningerne i Gentofte og i Svendborg kommuner i og med, at der er tale om bringeordninger suppleret med en form for storskraldsordning med hyppig afhentning. Storskraldsordningen i Kalundborg forestås af Spildopmagerne, der er en gruppe af organisationer. Spildopmagerne støttes økonomisk af kommunen, og samler desuden genbrugsmaterialer ind med henblik på salg – indsamlet glas afleveres dog til kommunen.

Indsamlingerne har fundet sted i mange år, og mange borgere må derfor formodes at have været involveret i Spildopmagernes indsamlinger. Det er en aktivitet, der sandsynligvis har hævet interessen og opmærksomheden om frasortering af genbrugelige materialer i kommunen, og som dermed er medvirkende til en høj indsamlingsmængde.

5.6.4 Fredericia

I Fredericia Kommune er der etableret henteordning for 6 genbrugsfraktioner. Fraktionerne skal ved parcelhuse stilles ud i plastsække 1 gang om måneden. Ved etageboliger er der opstillet miljøøer til indsamling af genbrugsmaterialerne. Der er desuden mulighed for at aflevere glas på genbrugsstationen.

Der indsamles ifølge de foreliggende data 24,5 kg glas per borger – heraf 20,2 kg i den kommunale indsamling.

Der er en stor opmærksomhed omkring affaldssortering i kommunen. Der samles væsentlig flere genbrugsfraktioner ind, end i en gennemsnitlig kommune. Dette giver en høj bevidsthed omkring sortering, og smitter tilsyneladende også af på glasfraktionen, så der indsamles meget glas.

Det har desværre ikke været muligt at opdele de indsamlede mængder på indsamlingskilder med henblik på at se, hvor der samles mest glas ind. Umiddelbart synes det at være tilfældet, at borgerne finder det let at sætte glasset ud i plastsække, og at det ikke er noget problem at huske, hvornår materialerne afhentes.

5.6.5 Ringsted

I Ringsted Kommune er der etableret henteordning for emballageglasset. Der indsamles 20,5 kg ved den kommunale indsamling, og 24,5 kg ved samtlige kendte indsamlinger.

I Ringsted Kommune er der inden for de sidste år sket et skift fra bringe- til henteordninger. Ved parcelhuse er der opstillet stativer til bl.a. indsamling af glas, mens der ved etageejendomme er opstillet minicontainere. I forbindelse med skiftet er der sket en stigning på 42 procent i de indsamlede mængder.

Kombinationen af opstilling af nyt stativ, ændret indsamlingssystem, samt en væsentlig nemmere måde at komme af med glasset på i kommunens landdistrikter, har således givet en stor stigning i den indsamlede mængde.

Skiftet medførte desuden en stor offentlig debat i lokalpressen omkring det nye affaldssystem. Debatten har været med til at skærpe opmærksomheden om indsamlingerne og dermed øget opmærksomheden omkring sortering af genbrugsmaterialer.

5.6.6 Roskilde

Roskilde Kommune har en bringeordning med indsamling i kuber. I to landsbyer er der i stedet for opstilling af kuber etableret en husstandsindsamling af glasset, hvor det er spejdere, der står for indsamlingen.

Der indsamles en del i kuberne (15,8 kg per borger), hvilket er lige over landsgennemsnittet. Der indsamles dog væsentlig mere i forbindelse med indsamlingen i de to landsbyer, hvor spejderne står for indsamlingen, og som derfor ikke tæller med i den kommunale indsamling. Her indsamles ca. 22 kg glas per indbygger. Spejderindsamlingen er registreret under "anden indsamling", hvilket er årsagen til at denne er temmelig stor (6,1 kg).

Der er således noget, der tyder på, at det i Roskilde Kommune har en effekt med hensyn til indsamlede mængder at have en husstandsindsamling af glas.

5.6.7 Kolding

I Kolding Kommune kan borgerne vælge mellem en hente- og en bringeordning. 85 procent af kommunens borgere har valgt en henteordning, hvor der enten er kassetter ved de enkelte husstande eller opsamling på miljøøer, hvor opsamlingsmateriellet deles af flere husstande.

Der er opstillet 5 kuber i kommunen.

Der indsamles 19,6 kg glas per person ved den kommunale indsamling, mens der samlet indsamles 23,9 kg glas per borger i kommunen. 2/3 af det kommunalt indsamlede glas indsamles ved husstandene.

Det er kommunen, der står for indsamling af genbrugsmaterialer.

5.7 Indsamlede mængder, sammendrag.

Mens de data, der ved dette projekt er opnået for de kommunale indsamlinger, må betragtes som pålidelige, synes der at mangle data for indsamlingen i detailhandelen og fra andre indsamlinger. Det anslås dog, at der er kommet oplysning om ca. 80 procent af de indsamlede mængder i disse systemer – dog ikke nødvendigvis så høj en andel i alle kommuner. Et bedre datagrundlag kunne derfor have medført, at flere kommuner kunne dækkes af de opstillede kriterier. Derfor er resultaterne af de gennemgåede kommuner i dette kapitel mere udtryk for et mere dækkende datagrundlag i de pågældende kommuner end et sikkert udtryk for, at disse kommuner er væsentligt bedre til at indsamle glas end flere af de øvrige kommuner blandt de 15 udvalgte.

Datagrundlaget for de udvalgte 7 kommuner må dog vurderes at være så sikkert, at det kan konkluderes, at der i de pågældende kommuner sker en betydelig indsamling af glas, og at de forhold, der er anført i de ovennævnte punkter, må anses at være af betydning for den væsentlige kommunale indsamling af glas.