| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Kommunale indsamlingssystemer for glasemballage fra husholdninger

6 Indsamlingskvalitet

Som det blev konkluderet i vinflaskeprojektet, har indsamling af så mange hele genbrugelige flasker som muligt betydning for, i hvilket omfang brug af glasflasker belaster miljøet. En sidegevinst ved at indsamle mange hele flasker, der kan omsættes og genbruges, er, at økonomien i indsamlingssystemet forbedres.

Det har derfor været en væsentlig del af dette projekt at søge at vurdere de kommunale indsamlingssystemer eller dele af de kommunale indsamlingssystemer, der indsamler med en lav skårprocent. Vurderingen skulle identificere, hvilke systemer eller dele af systemer, der er særligt skånsomme overfor glasset ved indsamlingen.

I dette kapitel gennemgås de kommunale indsamlingssystemer således for at vurdere, hvilke systemer der indsamler med en lav skårprocent. På grund af et på nogle områder mindre dækkende datamateriale, knytter der sig en vis usikkerhed til denne vurdering. Dette er behandlet i det følgende.

6.1 Udvælgelse af kommuner, der har en lav skårprocent

Kvaliteten af det indsamlede glas varierer meget mellem de 15 udvalgte kommuner. Som anført i Kapitel 1 er det billede, der fås af indsamlingsresultaterne i de kommunale systemer, ikke nødvendigvis et spejlbillede af disse systemers evne til at indsamle meget eller lidt glas, ligesom det heller ikke nødvendigvis afspejler systemernes evne til at foretage en mere eller mindre skånsom indsamling og håndtering.

Den øvrige indsamling, fx indsamling via detailhandel og organisationer, kan både påvirke den indsamlede mængde i det kommunale system samt kvaliteten af det indsamlede glas. Det er forsøgt at indhente oplysninger om indsamlede mængder og kvaliteter ved disse parallelle indsamlinger. Det har ikke været muligt at få oplysninger fra alle flaskehandlere, ligesom ikke alle kommuner har modtaget indberetninger fra flaskehandlere. Det har derfor ikke været muligt at opstille et fuldstændigt dækkende billede af indsamlingen af glas i de enkelte kommuner.

Det har blandt andet den konsekvens for bedømmelsen af de kommunale indsamlingssystemernes evne til skånsom indsamling, at denne er behæftet med en vis usikkerhed. Usikkerheden er dog mindst, hvor den samlede mængde glas, der er oplyst indsamlet i kommunen per borger, er stor. Det skyldes, at den evt. resterende indsamlede glasmængde, vil være så lille, at den ikke i disse kommuner kan influere væsentligt på billedet af de forskellige indsamlingsaktiviteter og –resultater.

Den gennemsnitlige mængde glas, der indsamles per borger i hele landet er på 23,6 kg. Heri indgår både de kommunalt indsamlede mængder og de mængder, der indsamles via andre kanaler.

Kun i få af de kommuner, der er vurderet i projektet, er det ved projektet registreret, at der indsamles over de 23,6 glas kg per borger på trods af, at kommunerne bl.a. er udvalgt på baggrund af en stor kommunal indsamling, der ligger væsentligt over de 14,4 kg, der er landsgennemsnittet jf. Tabel 1.

Som det ses af Figur 3, har de fleste af de udvalgte kommuner en indsamling, der ligger over 15 kg glas per borger for den kommunale indsamling af glas.

På baggrund af en tidligere undersøgelse¹³ antages det, at hver borger med dagrenovationens restaffald kasserer omkring 8 kg glas per år. Afhængig af forbrug, kommune, dagrenovationssystem og informationsniveau varierer dette tal, men det må forventes, at der i alle kommuner kasseres en del glas ad denne vej.

Når der i denne sammenhæng tales om god kvalitet af det indsamlede glas, menes der, at andelen af hele genbrugelige flasker skal være stor, hvilket samtidig betyder, at skårprocenten for det indsamlede glas skal være lav. I dette projekt er det fastsat, at skårprocenten, for at glaskvaliteten skal betegnes som god, skal være lig med eller ligge under den gennemsnitlige skårprocent for den kommunale glasindsamling.

Den gennemsnitlige skårprocent er til brug for dette projekt fastlagt til at udgøre 66 procent for de kommunale indsamlingssystemer. Se herom i Kapitel 3.

På baggrund af fordelingen mellem vin- og spiritusflasker og andet emballageglas i glaspotentialet vil skårandelen i gennemsnit som absolut minimum udgøre omkring 31 procent. Dette er under forudsætning af, at der sker en indsamling, der svarer til fordelingen af den potentielle glasmængde i flasker og skår. Da langt fra alle vin- og spiritusflasker kan afsættes til genbrug vil den minimale skårprocent i det indsamlede glas i realiteten være væsentligt højere, måske omkring 40.

6.1.1 Indsamlingskvalitet

Af Figur 3 ses fordelingen mellem skår og flasker for indsamlingen i de 15 udvalgte kommuner. Alle kendte indsamlinger og mængder er vist. Enheden er kg flasker per borger per år og kg skår per borger per år.

Øvrig indsamling dækker over den samlede indsamlede skårmængde fra detailhandel og anden indsamling i søjlen "Danmark (gennemsnit)", idet skårmængden her ikke kan fordeles på disse to kilder.

Se her!

Figur 3
indsamlede mængder i kommunerne fordelt på flasker og skår

Af Tabel 8 fremgår skårprocenterne ved glasindsamlingerne i kommunerne. Kommunerne er opstillet i rækkefølge efter stigende skårprocent, hvor Hundested Kommune har den laveste skårprocent på 33, og Holmegård Kommune har den højeste skårprocent på 86.

Tabel 8
Skårprocenter

Skårprocenten fordelt på kommune og indsamlingskilde er grafisk fremstillet i Figur 4.

Kvaliteten af glasindsamlingerne i hver af de 15 kommuner er nærmere diskuteret i det følgende afsnit.

Figur 4
Grafisk fremstilling af skårprocenten i den kommunale indsamling i de 15 udvalgte kommuner

Hundested Kommune indsamler ved den kommunale indsamling 12,0 kg glas per borger. Skårprocenten ved den kommunale indsamling er på 33 procent. Der indsamles i alt 16,4 kg per borger.

Kommunen indsamler flasker i åbne pallerammer, mens skår indsamles i 240 liters plastcontainere, der er opstillet i forbindelse med pallerammerne. Skårprocenten på 33 må vurderes at være så lav, at det er nærliggende at antage, at der i kommunen ikke er tilstrækkelig opmærksomhed om, at også andet emballageglas end flasker skal indsamles. De tal, der foreligger for andre indsamlinger i kommunen, bringer ikke de manglende skår til veje.

Den kommunale glasindsamling ligger lavt i forhold til de øvrige udvalgte kommuner - bortset fra indsamlingen i Silkeborg. Den ved projektet registrerede indsamling ligger med 16,4 kg betydeligt under landsgennemsnittet på 23,6 kg per borger. Da der er en del sommerhuse i Hundested Kommune, kunne det endvidere forventes, at der blev indsamlet en større mængde glas, da den indsamlede mængde kun er fordelt på fastboende Hundestedborgere.

Da flaskerne i Hundested indsamles separat i pallerammer, hvor kun få går i stykker, er skårprocenten for indsamlingen i pallerammerne meget lav (12 procent). Det er svært for borgerne at finde ud af, hvilke flasker der er genbrugelige, så der lægges ofte ikke genbrugelige flasker (ketchupflasker, olieflasker etc.) i pallerammerne.

Alt glas, der lægges i plastcontainerne til øvrig emballage defineres som skår. Det betyder, at genbrugelige vinflasker, der fejlagtigt måtte være lagt her, automatisk kommer til at indgå i skårmængden.

Systemet i Hundested Kommune er karakteriseret ved, at der sker en sortering af skår og flasker allerede ved kilden, ligesom anbringelse i åbne pallerammer er særligt skånsomt for flaskerne.

Det må dog antages, at de åbne pallerammer ikke vil kunne anbringes alle steder pga. faren for hærværk. "Hundested-modellen" må dog antages at kunne anvendes på tilsvarende lokaliteter, idet der dog nok bør være en større opmærksomhed om indsamling af skår.

Den kommunale indsamling i Fredericia Kommune indsamler godt 20 kg glas om året per borger. Samtidig er skårprocenten lav, 47 procent.

Der samles ind ved 3 forskellige systemer: Kuber, minicontainere ved etageejendomme og husstandsindsamling.

Ved husstandsindsamlingen samler borgerne emballageglasset i udleverede plastsække, der tømmes over i specialindsamlingsbil. Det vurderes, at husstandsindsamlingen er den mest skånsomme overfor glasset, men der foreligger ikke tal, der kan anvendes ved en sammenligning mellem de tre forskellige indsamlingssystemer. Der indsamles direkte fra ca. 12.000 husstandes vedkommende. Der er i alt ca. 22.500 husstande i kommunen.

Fredericia Kommune indsamler store mængder glas, og andre indsamlere bidrager, ifølge de oplyste tal, med ca. 4,5 kg glas per borger, så den samlede indsamling bringes op på 24,5 kg per borger per år. Det må på denne baggrund vurderes, at talmaterialet er så pålideligt, at den lave skårprocent reelt er et udtryk for en skånsom indsamling af glasset i den kommunale indsamling. Det vurderes, at indsamling af glasset i plastsække er skånsomt ved glasset, ligesom der forgår en skånsom afhældning af glasset ved kommunens eget sorteringsanlæg.

I Greve Kommune indsamler den kommunale indsamlingsordning for glas 18,6 kg per borger om året. Det ligger betydeligt over landsgennemsnittet for kommunale indsamlinger. Skårprocenten er på 47, og den samlede glasindsamling er efter det oplyste på 21 kg per borger per år. På den baggrund må det vurderes, at skårprocenten reelt er udtryk for en skånsom indsamling af glasset.

Glasset indsamles enten ved husstandsindsamling eller ved hjælp af opstillede kuber. Skårprocenten ved de forskellige indsamlingssystemer er henholdsvis 45 og 51. Det er desuden muligt at aflevere glas på genbrugsstationer i Køge eller Roskilde.

Ved husstanden indsamles glasset i udleverede plastsække, der afhentes 2 gange om måneden. Der hentes ved ca. 14.000 af de i alt ca. 19.000 husstande. Glasset omhældes direkte ved afhentningen til pallerammer på indsamlingsbilen. Efterfølgende køres pallerammerne til omlastestation.

Entreprenøren, der står for indsamlingen, har indgået en aftale med kommunen om, at der skal betales et mindstebeløb pr. ton emballageglas til kommunen. Hvis indtægten for salg af glasset ligger over dette mindstebeløb, deles differencen mellem entreprenøren og kommunen.

Det har ikke været muligt at identificere den direkte årsag til den lave skårprocent fra kubeindsamlingen. Kuberne er for eksempel i et vist omfang nedslidte og i nogle tilfælde med defekte flaskebremser. Som en årsag til den lave skårprocent kan der peges på den ovennævnte aftale mellem kommune og entreprenør.

Gentofte Kommune er den af de 15 kommuner, der indsamler den største mængde glas ved den kommunale indsamlingsordning. Således indsamles der 23,1 kg per person per år. Skårprocenten er på 56.

Det er muligt at aflevere glasset ved opstillede kuber samt på genbrugspladsen. En del af glasset hentes desuden ved husstanden sammen med storskrald.

Den kommunale skårprocent er lavest ved indsamling af glas sammen med storskraldet, idet den her er på 43. Skårprocenten ved indsamling i kuber er på 67 procent. Denne skårprocent kan dog ikke entydigt tilskrives systemet i Gentofte Kommune, da det er den samlede skårprocent for indsamling i kuber i hele I/S Vestforbrændings område, hvortil Gentofte hører. Det er ikke muligt at opgøre denne skårprocent kommunevis.

Ved storskraldsordningen indsamles der glas direkte fra husstanden ved 23.000 af de i alt 33.000 husstande i kommunen. Husstandene kan benytte poser eller papkasser, der stilles ud til vejen. Ved afhentningen tømmes glasset over i pallerammer på afhentningsbilen. Pallerammerne køres direkte til sorteringsanlæg.

På grund af den store mængde glas, der indsamles i kommunen, må det vurderes, at skårprocenten er et reelt udtryk for, at indsamlingen ved husstanden er skånsom.

I den kommunale indsamling i Kalundborg Kommune indsamles der 19 kg glas per borger per år. Skårprocenten er på 59.

Der indsamles i kuber i hele kommunen herunder også på genbrugsstationen. Desuden indsamler frivillige organisationer bl.a. glas 10 gange om året ved husstandene.

Kuberne indsamles som byttesystem, hvor fyldte kuber byttes med tomme og køres direkte til tømning på et sorteringsbord. Tømningen foretages meget skånsomt.

Det er ikke muligt tidsmæssigt at sortere alle kuber. De usorterede kuber tømmes i stedet direkte ned i en container, der afsættes til glashandler. Der foreligger ikke opgørelser over, hvor stor en andel, der sendes videre usorteret, men denne praksis påvirker glaskvaliteten negativt.

Ved de øvrige indsamlinger i kommunen indsamles der 6 kg glas per person per år. Den samlede indsamling er således på 25 kg per person per år. Skårprocenten ved de øvrige indsamlinger er henholdsvis 11 og 13 procent.

På baggrund af størrelsen af de indsamlede glasmængder, må det vurderes, at den relativt lave skårprocent er et reelt udtryk for en skånsom håndtering.

I den kommunale indsamling samles der 14,4 kg glas per borger per år. Skårprocenten er på 61. Der foreligger data for andre indsamlinger i kommunen. Ved disse indsamles der 3,5 kg glas per person.

Glasset bringes af borgerne til kuber og containere. Desuden kan der afleveres på genbrugspladsen.

Den kommunale indsamling er i sammenligning med de øvrige kommuner lav (med undtagelse af Silkeborg, Albertslund og Hundested). Som tidligere nævnt er der usikkerhed om tallene for øvrig indsamling. Det kan derfor ikke med særlig stor sikkerhed vurderes, om den fundne skårprocent reelt er et udtryk for en særlig skånsom indsamling, eller det måske i stedet er et udtryk for, at der ikke er nogen væsentlig konkurrerende indsamling, der kunne lægge beslag på de hele, afsættelige flasker.

Der indsamles ved den kommunale indsamling 8,5 kg glas per person per år. Skårprocenten ved indsamlingen er på 61.

Ved øvrige indsamlinger samles der i alt 14,3 kg glas per person per år. Indsamlingsmængden for de øvrige indsamlinger er den højeste for de udvalgte 15 kommuner. Skårprocenten ved disse indsamlinger er på ca. 35.

Den samlede skårprocent, beregnet på grundlag af de indsamlede data, er for alle indsamlinger tilsammen på ca. 44 procent, hvilket kunne tyde på, at der er en del skår, der ikke indsamles.

På det foreliggende grundlag må det dog konkluderes, at der ikke kan siges noget præcist om den kommunale indsamlings skånsomhed overfor glasset ved indsamlingen.

Den specielle container med bundtømning, der anvendes i Silkeborg, kan dog formodes at være skånsom mod glasset ved tømningen.

Der indsamles ved den kommunale indsamling 19,6 kg glas per person per år. Skårprocenten er på 63.

Der indsamles både ved henteordning og bringeordning. Der benyttes kassetter og kuber og containere. Det usikre talmateriale med hensyn til øvrig indsamling betyder, at skånsomheden af systemet er vanskelig at vurdere. Det kan således ikke vides, om der via et andet system indsamles store mængder hele flasker, hvilket vil betyde, at det kommunale system står tilbage med en overskydende mængde skår. Det kan derfor ikke vurderes, hvorvidt Kolding Kommunes indsamling er særlig skånsom overfor glasset.

Kolding Kommune har indkøbt en specialbil, der foreligger imidlertid ikke tal fra indsamling med denne bil endnu.

Den samlede glasindsamling i Svendborg er den højeste, der er registreret blandt de 15 kommuner. Der indsamles i alt 28,7 kg glas per person per år. Ved den kommunale indsamling samles der 20,7 kg. Skårprocenten er ved den kommunale indsamling på 64.

Glasset afleveres til de opstillede kuber eller bringes til genbrugsstationen. Glasset indsamles desuden ved den kommunale storskraldsordning, der afhenter glasset i klare plastsække.

Det er kun en mindre del af glasset, der indsamles ved husstandsindsamlingen, og dette glas har en høj skårprocent på 67, mens glasset fra genbrugsstationen og fra kuberne har en lavere skårprocent på 64. Den høje skårprocent for det husstandsindsamlede glas kan skyldes omhældningen fra pose til jernkasse på bilen og efterfølgende tømning i storcontainer.

Hvis der tages udgangspunkt i et glaspotentiale på 32 kg per person per år, må det vurderes, at de indhentede data for den kommunale indsamling i Svendborg er ganske pålidelige. Der er ikke inden for dette potentiale levnet meget plads til ikke registrerede indsamlinger, der kunne påvirke kvaliteten af det glas, der indsamles ved den kommunale ordning - fx ved at der blev indsamlet hele afsættelige flasker.

Ved de øvrige indsamlinger i kommunen indsamles der i alt 8 kg glas per borger per år. Den samlede skårprocent for dette glas er på 28.

Det er sandsynligt, at den kommunale glasindsamling i et vist omfang er "belastet" af overskudsskår, fra de indsamlinger, der koncentrerer sig om at indsamle hele flasker. Således er systemet måske mere skånsomt end skårprocenten på 64 peger på. Kubernes konstruktion, hvor der er lydisoleret med gummibund og skumbeklædte sider indvendigt, må formodes at begrænse knusningen af glasset.

Det er imidlertid ikke på grundlag af de foreliggende oplysninger muligt at vurdere, hvorvidt det kommunale system belastes med affaldsskår, eller om kubernes konstruktion skåner glasset. Det må derfor som udgangspunkt være skårprocenten på 64, der karakteriserer det kommunale system i Svendborg.

Disse kommuner har skårprocenter fra 67-86 procent. Det talmateriale, der har kunnet indsamles, giver ikke nogen forklaring på de høje skårprocenter.

Skårprocenten kan være influeret af tilstedeværelsen af øvrige indsamlingssystemer, der ikke fuldt ud er belyst ved dette projekt. Fx kunne der være systemer, der i særlig grad indsamlede hele flasker. Ligesom skårprocenten kan være influeret af indsamlingsudstyr og antallet af omhældninger.

Der foreligger imidlertid ikke tal, der kan belyse dette, hvorfor det ikke kan vurderes, om systemerne i de pågældende kommuner er mere skånsomme mod glasset, end skårprocenterne umiddelbart peger på.

Det kunne forventes, at der i Holmegaard Kommune, der farveseparerer ved kilden, ville være en lav skårprocent. Når det klare glas, der fortrinsvis består af skår, sorteres fra flaskerne, burde det give en lav skårprocent i resten af indsamlingen. Holmegaard Kommune har imidlertid den højeste skårprocent (86 procent) blandt de 15 kommuner. Farvesepareringen er ikke optimal i kommunen, idet mange læs med klart glas bliver kasseret på grund af for stort indhold af farvede skår, men dette forklarer ikke den høje skårprocent.

6.2 Generelle betragtninger

Ud over forskelle i de kommunale indsamlingssystemer, som er medvirkende til den forskellige kvalitet af det indsamlede glas, er der områder, der gentagne gange er blevet nævnt af kommunerne som faktorer, der har en betydelig indflydelse på kvaliteten af det indsamlede glas.

Der kan specielt peges på kommunerne, Fredericia, Gentofte og Greve med hensyn til lav skårprocent. Skårprocenten ved disse kommuners indsamlinger fremgår af Tabel 9.

Tabel 9
Skårprocenter i Fredericia, Gentofte og Greve Kommune

For alle tre kommuner gælder det, at en del af glasset indsamles direkte ved husstanden. Denne indsamlingsmåde giver den laveste skårprocent for Greve og Gentofte Kommuners vedkommende. For Fredericia Kommune kan der kun opgøres én samlet skårprocent for kommunen.

Husstandsindsamlingen i de tre kommuner foregår ved, at borgerne lægger glasset i en udleveret plastsæk, eller anbringer glasset i en papkasse eller lignende, før det sættes ud til afhentning. Det kendetegner også indsamlingssystemerne, at håndteringen sker skånsomt, idet glasset enten læsses af på en specialbil med flaskebremser (Fredericia) eller hældes direkte over i pallerammer (Gentofte og Greve).

For Gentofte Kommunes vedkommende transporteres glasset direkte til flaskehandler. I Greve samles pallerammerne på omlastestation, inden de køres til flaskehandler, mens de i Fredericia køres direkte til kommunens eget sorteringsanlæg.

Greve Kommune har i transportøraftalen indføjet en bestemmelse, der betyder, at transportøren får fordel af, at glasset indeholder så lille en skårdel som muligt.

På baggrund af gennemgangen af de 15 kommuner, vurderes det, at Fredericia, Greve og Gentofte Kommuners husstandsindsamlingssystemer sikrer, at skårprocenten bliver lav.

Kalundborg Kommune kan også fremhæves for en lav skårprocent ved indsamling via kuber. Skårprocenten er samlet på 59, mens den for indsamlingen via kuber og sortering på eget sorteringsanlæg er på 55.

En skårprocent på 55 fra en kubeindsamling må betegnes som lav. Forklaringen på den lave skårprocent skal formodentlig findes i, at kuberne transporteres til sorteringsanlægget, hvor de forsigtigt tømmes ud på sorteringsbordet. Herved går der kun meget lidt glas i stykker. Der er stor erfaring med glashåndtering og –sortering i kommunen, hvilket også må antages at være af betydning for den lave skårprocent.

Hundested Kommune har en skårprocent på 33. Det må antages delvist at skyldes anvendelsen af pallerammer, hvor der er mulighed for at anbringe flaskerne forsigtigt. Hundested Kommunes indsamlingssystem udmærker sig desuden ved, at der sker en sortering i skår og flasker umiddelbart ved afleveringen. Der er 12 procent skår i indsamlingen af flasker.

Der indsamles dog tilsyneladende ikke særligt mange skår ved den kommunale indsamling, idet en skårprocent på 33, hvis der ses bort fra konkurrerende indsamlingers eventuelle indflydelse, må vurderes at være under det, der måtte forventes ud fra glaspotentialets fordeling på skår og flasker.