Tabel 11
Indtægter og udgifter ved indsamling af glas i kommuner med bringesystemer
Se her!
I forbindelse med salg af glasset, er der mange måder at opgøre indtægter på.
Flaskehandlerne har forskellige afregningssystemer, der betyder, at der i nogle tilfælde
skal betales for det indsamlede glas pga. dårlig glaskvalitet, men der hos andre betales
håndterings- eller miljøafgifter. Der kan i de opgivne indtægter derfor være
variationer alt efter afregningsmetode.
Fredericia og Hobro Kommuner har ikke kunnet opgøre deres udgifter i forbindelse med
indsamling af glas. I disse kommuner sker der en sortering af glasset. Etablering af en
kommunal sortering må forventes at øge de samlede udgifter.
I Fredericia, hvor der indsamles 6 genbrugsfraktioner, kan udgifter ikke opdeles på de
forskellige fraktioner, og det er dermed heller ikke muligt at opgøre udgifter til
indsamling af glas.
I/S Fælles Forbrænding indsamler glas fra flere kommuner end Hobro, men er ikke i
stand til at opdele indtægter og udgifter på de kommuner, der deltager i fællesskabet.
Dermed kan økonomien for glasordningen i Hobro Kommune ikke adskilles fra resten af
kommunerne.
Andre kommuner har opgivet, at der ikke er anvendt tid i forbindelse med etablering af
kommunens ordning, eller at ordningen er etableret for så mange år siden, at udgifterne
i forbindelse hermed er gået i glemmebogen.
Indkøb af indsamlingsmateriel er ikke opgjort i alle kommuner. Dette skyldes, at nogle
kommuner har investeret i indsamlingsmateriel for mange år siden og nu alene
vedligeholder og udskifter en enkelt enhed nu og da.
Økonomien påvirkes også af, hvorvidt der er tale om en landkommune eller en
bykommune. Tømningsprisen per enhed for indsamling i en landkommune med stor arealmæssig
udbredelse vil alt andet lige være større end i en bykommune. De opgivne priser for
indsamling er ikke sammenlignelige uden denne viden.
Det giver dermed ikke særligt sammenlignelige tal kommunerne imellem. De økonomiske
oplysninger skal derfor tages med forbehold for de forskelle kommunerne imellem, der
betinger forskelle i indsamlingspriser, indkøb af indsamlingsmateriel m.m.
Når indtægterne ved salg af flasker og evt. skår fratrækkes kommunernes udgifter i
forbindelse med at "drive" ordningerne for glasemballage, kan omkostningen ved
drift af ordningen per borger opgøres. Opgørelsen fremgår af Tabel 12.
Omkostningerne ved de kommunale ordninger for glasemballager varierer fra 41 øre per
borger i Lemvig Kommune som det laveste, til godt 54 kr. per borger i Ringsted Kommune som
den højeste.
Tabel 12
Kommunernes udgifter i forbindelse med glasindsamling
Den højere pris i Ringsted Kommune skyldes bl.a., at kommunen er en landkommune, der har
valgt at etablere en henteordning for glas. Indsamlingen vil derfor have en forholdsvis
høj tømningspris per enhed, og dermed udgøre en større omkostning per borger
sammenlignet med kommuner med bringeordninger eller kommuner med henteordninger i byzoner.
Indtægter fra salg af glas varierer kommunerne imellem. Indtægterne afhænger dels af
skårprocenten, dels af hvor meget uvedkommende affald der er i det indsamlede glas, dels
om der sorteres i farvet og klart glas og ikke mindst af, hvilke aftaler der er indgået
med aftager af glasset.
Enkelte af kommunerne har indgået aftaler, der betyder, at de gennem et selskab har en
fælles forhandling om afsætning af glasset. Andre kommuner har en fast aftager, mens
andre igen skifter mellem aftagere alt efter bedste aftagerpriser.
Albertslund og Holmegaard Kommuner får økonomisk set ikke noget ud af deres
glasindsamling, hvilket bl.a. hænger sammen med, at begge kommuner har en usædvanlig
høj skårprocent. Men det hænger for Albertslunds vedkommende også sammen med, at
kommunen er med til at afbetale et nu nedlagt sorteringsanlæg hos VEGA, og indtægter for
glasset derfor bl.a. bruges her.
Flaskehandlerne har ofte afregningspriser med kommunerne, der betyder, at hvis skår-
eller genbrugsprocenten på det indsamlede glas overstiger en fast grænse, kommer
kommunerne til at betale for håndtering af glasset frem for at have en indtægt på det.
Hundested Kommune har langt den største indtægt per indsamlet ton glas. Det kan dels
forklares med kommunens indsamlingsform i pallerammer, der er skånsom over for glasset,
men hænger også sammen med, at der - set i forhold til potentialet - indsamles for lidt
andet emballageglas i kommunen.
Der ses desuden, at der i de kommuner, hvor der er etableret en kommunal sortering
(Kalundborg, Fredericia og I/S Fælles Forbrænding (Hobro)) opnås forholdsvis høje
indtægter per indsamlet ton glas, hvilket hænger sammen med, at flaskerne her
grovsorteres inden salg, ligesom affald fjernes.
Udgifter i forbindelse med indsamlingssystemerne hænger sammen med mængden af
indsamlet glas, således at kommuner med en stor indsamling af glas per borger generelt
har en lavere udgift per indsamlet ton, end kommuner med en lille mængde indsamlet glas.
Det er ikke overraskende de kommuner, der har henteordninger, der som hovedregel
har de største udgifter ved glasindsamlingen. Men der er alligevel stor spredning på
udgiftsniveauet.
Ringsted Kommune har de største udgifter med godt 2.700 kr. per indsamlet ton glas,
mens Kolding Kommune "kun" bruger knap 800 kr. per indsamlet ton glas.
I Ringsted er det indkøb og afskrivning af stativer, der er årsag til de store
udgifter, mens indsamlingsudgifter m.m. også er noget højere per tømningsenhed
sammenlignet med de andre kommuner med henteordninger. I Ringsted vil indsamlingsudgifter
pga. kommunens store udbredelse alt andet lige være større end i en bykommune. Ringsted
Kommune har desuden ved valg af system lagt vægt på, at systemet skulle overholde
At-anvisningen for indsamling.
Kolding Kommune skiller sig ud fra de øvrige kommuner med henteordning ved at have en
lav udgift per ton indsamlet glas. Kommunen har i modsætning til Albertslund, Greve og
Ringsted ikke udliciteret opgaven med indsamling af glas, men har i stedet etableret en
kommunal indsamling.
Fredericia Kommune har også etableret en kommunal indsamling af genbrugsmaterialer
(bortset fra tømning af kuber), men her har det desværre ikke været muligt at opgøre
udgifter ved indsamling af glas, da kommunen ikke har særskilt opdeling af udgifter for
indsamling af genbrugsmaterialer. Det må dog forventes, at den sortering, der foregår af
glasset efter indsamling, vil øge udgifterne.
Også blandt kommuner, der har etableret bringeordninger for glasset, er der store
variationer i udgifterne.
Hundested og Kalundborg kommuners samlede udgifter ligger på niveau med de udgifter,
kommuner med henteordninger har – nemlig ca. 2.000 kr. per indsamlet ton glas.
I Hundested Kommune bliver alle opstillede pallerammer tilset hver dag af en kommunal
medarbejder. Det er en privat entreprenør, der fjerner rammerne, når de er fyldte.
I Kalundborg Kommune er det kommunen selv, der henter alle kuber ved et byttesystem,
hvor tomme kuber på standpladserne byttes med fulde, der tages med tilbage til
genbrugscentret. Der er i kommunens udgifter medregnet udgifter til sortering af glasset
på genbrugscentret, hvilket er medvirkende til det høje udgiftsniveau.
Gentofte og Ballerup Kommuner har to sammenlignelige ordninger. De er begge med i
fællesordningen hos I/S Vestforbrænding, hvor der betales per indbygger til
affaldsselskabet for tømning og information. Alligevel er der en forskel på udgiftssiden
på knap 200 kr. per ton indsamlet glas. Forklaringen synes at være forskel i indsamlet
glasmængde, hvor Gentofte Kommune, der har de laveste udgifter til indsamling per ton
glas, indsamler næsten dobbelt så meget som Ballerup Kommune.
En stor del af kommunerne har udgifter fra 600 til 1.200 kr. per ton indsamlet glas for
en bringeordning.
Farvesepareret indsamling foregår i to af de undersøgte kommuner.
Farvesepareringen er imidlertid af en dårlig kvalitet, således at de fleste læs klare
skår kasseres på glasværket og i stedet omklassificeres som blandede skår.
Der er en økonomisk fordel for kommunerne ved at farveseparere. Fordelen kan dog
muligvis gå tabt ved indkøb af ekstra kuber m.m. Tilsyneladende er der dog ikke nogen af
kommunerne, der for alvor har sat ind med en oplysningskampagne for at få
farvesepareringen til at fungere.
I år 2000 sendte Holmegaard Kommune 12 læs separerede skår til Rexam Glass
Holmegaard. Heraf blev kun 4 læs accepteret som tilstrækkelig rene. I 2001 sendte
kommunen 12 læs til Rexam Glass Holmegaard, og kun ét læs blev accepteret. Salget af
klare skår er i realiteten den eneste indtægt, kommunen har haft ved glasindsamlingen,
om end denne indtægt har været begrænset på grund af den dårlige separering.
I Fredericia Kommune og på I/S Fælles Forbrænding sker der efter indsamling en
farveseparering af skår i forbindelse med grovsortering af glasset. Denne sortering er af
en god kvalitet.
Med forbehold for at det er oplysninger af meget varierende kvalitet, kommunerne har
leveret, og at kommunernes demografiske forhold m.m. også betinger forskelle i udgifter
for indsamling af glas. Kan der sammenfattes følgende:
Der er meget store variationer i de indtægter kommunerne har per ton indsamlet glas.
Disse variationer i indtægter skyldes ikke alene varierende skårprocenter, men også den
enkelte kommunes formåen med hensyn til at afsætte både skår og hele flasker til den
bedste pris. Kommuner, der jævnligt afsøger markedet, får en høj tonpris for deres
flasker.
De kommuner, der foretager en grovsortering af flaskerne, får desuden en højere pris
ved afsætningen af flaskerne.
Ifølge oplysninger fra Rexam Glass Holmegaard er der ingen kommuner, hvor der
farvesepareres i indsamlingsleddet, der i større omfang leverer farvesepareret glas af
god kvalitet til glasværket. Hvis kommunerne formåede at få borgerne til at
farveseparere glasset, kunne der ligge en indtægtskilde her. Denne indtægt ville øges
ved, at den farvede del af glasset ville have en højere andel af flasker og blive mindre
belastet med skår. Dette ses i Hundested Kommune. I Holmegaard Kommune, der har den
højeste skårprocent blandt de 15 udvalgte kommuner, har farvesepareringen imidlertid
ikke givet en lavere skårprocent i det farvede glas. Hvorfor dette er tilfældet, har
ikke kunnet belyses, men kan muligvis tilskrives håndteringen af glasset.
Kommuner med henteordninger har generelt et højere udgiftsniveau end kommuner med
bringeordninger. Der er dog også nogle af kommunerne med bringeordninger, der har et
betydeligt omkostningsniveau – afhængig af graden af tilsyn med indsamlingsmateriel
og evt. sortering af glasset.
Nogle af omkostningerne kan dog hentes ind ved at sælge de indsamlede flasker på den
mest fordelagtige måde. En skånsom indsamling vil betyde, at muligheden for at få en
bedre pris for glasset væsentligt forbedres.
Omkostningerne for glasindsamlingen skal desuden ses i lyset af, hvilket serviceniveau,
den enkelte kommune ønsker at give borgerne.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|