I Vinflaskerapporten blev der ikke fundet oplysninger om brug af særligt giftige stoffer i glasindsamlingssystemet.

Der er, så vidt det kan vurderes, ingen af de foreslåede ændringer, der medfører forbrug af særligt giftige kemikalier i forhold til i andre kommunale indsamlingssystemer.

Der er således ingenting i kategorien "kemikalier", der anses for at være af afgørende betydning for resultaterne.

"Kemikalier" er derfor ikke behandlet yderligere i denne rapport.

Med hensyn til "Andet", har det ved projektet ikke været muligt nøjere at identificere eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Der er dog indhentet specifikke oplysninger for Greve Kommune, Gentofte Kommune og Fredericia Kommune, idet glaskvaliteten er god, og der indgår en manuel håndtering af glasset i poser eller kasser.

For Greve Kommunes vedkommende, er man af den opfattelse, at der kan være arbejdsmiljøproblemer knyttet til den håndtering, der foretages ved husstandsindsamlingen, hvor glasset skal løftes temmelig højt op og anbringes i pallerammer på ladet af en lastbil. Ved kommende udbud vil Greve Kommune lægge vægt på, at det bliver præciseret, at arbejdsmiljøet skal være i orden ved husstandsindsamlingen.

I Fredericia Kommune, hvor der ligeledes indsamles glas ved husstanden, har Arbejdstilsynet været inddraget ved tilrettelæggelsen af indsamlingen med en specialbygget bil. Glasset, der er anbragt i plastposer af husstandene, bliver af renovationspersonalet båret til en elevator på afhentningsbilen. Elevatoren kører helt ned i fortovshøjde.

I Gentofte Kommune, hvor glasset ligeledes anbringes i pallerammer på ladet af en lastbil, forudsætter man, at renovationsfirmaet har tilrettelagt arbejdet på en måde, så arbejdsmiljøbestemmelserne overholdes.

Der er ikke ved projektet identificeret andre områder, der kunne falde ind under "Andet".

8.3 Spørgsmål, der er besvaret vha. miljøvurderingerne

Under gennemgangen af de udvalgte kommuners indsamlingssystemer har der været rejst en række spørgsmål om, hvorvidt udvalgte aspekter af indsamlingssystemerne ville øge eller reducere miljøbelastningerne. Spørgsmålene er forsøgt besvaret ved hjælp af simple beregninger efter MEKA-princippet. De stillede spørgsmål er:

1. Hvor meget energi kan der spares ved at øge den indsamlede mængde?
     
2. Hvor meget energi kan der spares ved at undgå at slå flasker i stykker?
     
3. I Fredericia og Greve indsamles glasset i plastsække. Har disse plastsække nogen miljømæssig betydning?
     
4. I Hundested er der dagligt tilsyn med pallerammerne. Har denne ekstra transport nogen miljømæssig betydning?
     
5. I Kalundborg hentes kuberne og tømmes på genbrugscentralen, hvilket reducerer skårprocenten. Er dette en miljøvenlig løsning?
     
6. I Gentofte har indførelsen af den nye storskraldsordning reduceret skårprocenten (mens den totalt indsamlede mængde glas er uændret). Er løsningen miljøvenlig?

Der er ikke gennemført detaljerede miljøvurderinger af alle de 15 kommunale indsamlingssystemer, men kun af de systemer eller dele af systemer, der har vist sig at være fordelagtige med hensyn til at opnå en god kvalitet af det indsamlede glas.

Det er i miljøvurderingerne forudsat, at den indsamlede mængde skår kan afsættes.

8.4 Baggrund

Som nævnt bygger miljøvurderingen i nærværende rapport i overvejende grad på resultaterne af "Vinflaskerapporten" (Nejrup og Wesnæs, 2000).

Udvalgte resultater fra denne rapport er bearbejdet til en lettilgængelig form i det følgende, dels for at lette forståelsen for de, som ikke har læst rapporten, og dels for at kunne anvende resultaterne som referencegrundlag.

De ovenstående spørgsmål besvares således med udgangspunkt i de gennemførte miljøvurderinger i vinflaskerapporten.

I Vinflaskerapporten er der gennemregnet 4 scenarier, kaldet A, B, C og D.

1. Scenarium A er det eksisterende system i Danmark (1998), hvor flasker indsamles til skylning og genpåfyldning, og skår indsamles til omsmeltning. Der er her gået ud fra et kubesystem.
     
2. Scenarium B er det danske system som i scenarium A, men uden eksport af brugte flasker til udlandet. Der indsamles stadig flasker til skylning og genpåfyldning i Danmark, men de flasker, der blev eksporteret til genbrug i "scenarium A", bliver omsmeltet i "scenarium B".
     
3. Scenarium C indebærer, at skylning af flasker er afskaffet. Der indsamles ikke flasker til genpåfyldning hverken i Danmark eller udlandet. Alt glas køres i stedet til omsmeltning til nyt glas. Skårene opvejer til dels de råvarer, der skal bruges til fremstilling af nye flasker, men ikke helt, da glas i praksis ikke fremstilles med mere end 85 procent skår til fremstilling af grønne flasker. (Andelen af skår kunne være højere, hvis der var en renere farvesortering af skår – men det regnes der ikke med i dette scenarie). 
      
4. Scenarium D indebærer, at indsamlingssystemet fra "scenarium A" forbedres. Der indsamles mere glas i de kommunale indsamlinger, dvs. både flere flasker og flere skår. Det er antaget, at disse indsamles ved at sætte flere kuber op. Glasset hentes fra restaffaldet. Endvidere forbedres håndteringen af de indsamlede flasker, således at færre af flaskerne ender som skår. Desuden er det antaget, at der går færre flasker i stykker på skyllerierne som følge af, at flaskerne har været håndteret mere skånsomt.

På baggrund af de resultater, der blev opnået ved gennemregning af disse 4 scenarier, vurderes de udvalgte systemer i nærværende projekt.

En forudsætning for, at Vinflaskerapporten kan bruges som referencegrundlag, er, at de indsamlede mængder glas i 1998 (som Vinflaskerapporten er beregnet ud fra) stemmer rimeligt overens med de indsamlede glasmængder i 1999 i nærværende rapport.

Det vurderes på denne baggrund, at der er en rimelig overensstemmelse mellem de anvendte tal i Vinflaskerapporten og de mængder, der sammenlignes med i nærværende rapport, og at de overordnede resultater fra Vinflaskerapporten godt kan anvendes som retningsgivende for nærværende rapport.

8.5 Materialer

Den første kategori i en "MEKA-vurdering" er "Materialer".

8.5.1 Erfaringer fra den forrige rapport

Når flasker indsamles, skylles og genpåfyldes, undgås fremstilling af nye flasker. Man undgår også at udvinde de råstoffer, der skulle have været brugt til at fremstille de nye flasker. Når glasskår indsamles og omsmeltes, spares ligeledes råstoffer. Råstofferne er hovedsageligt sand, dolomit, kalksten og feldspat.

I Vinflaskerapporten er der regnet på flere "scenarier".

"Scenarium A" svarer til det eksisterende system i Danmark (1998), hvor flasker indsamles til skylning og genpåfyldning, og skår indsamles til omsmeltning.

I "Scenarium C" er systemet med skylning af flasker afskaffet. Der indsamles ikke flasker til genpåfyldning hverken i Danmark eller udlandet, alt glas køres i stedet til omsmeltning til nyt glas. Skårene opvejer til dels de råvarer, der skal bruges til fremstilling af nye flasker, men ikke helt, da glas i praksis ikke fremstilles med tilsætning af mere end 85 procent skår.

8.5.2 Materialeforbrug for udvalgte aspekter

I nogle af de kommunale indsamlingssystemer, der omtales i denne rapport, indgår plastsække, som fremstilles ud fra råolie og gas. Råolie og gas er energi-ressourcer, og en vurdering af disse fremgår af det følgende afsnit "Energi".

I nogle af de kommunale indsamlingssystemer, der omtales i denne rapport, anvendes pallerammer af træ. Træ er ikke en sparsom ressource.

Der er således ikke fundet anvendelse af materialer, der anses for at være af afgørende betydning for de miljømæssige forhold for de indsamlingssystemer, som omtales i nærværende rapport.

8.6 Energi

Den anden kategori i en "MEKA-vurdering" er "Energi".

Af Vinflaskerapporten kan det konstateres, at det i overvejende grad er energiforbruget i systemet, der giver bidrag til miljøeffekterne. Energiforbruget er derfor en ganske udmærket "indikator" for miljøforholdene for de glasindsamlingssystemer, som behandles i nærværende rapport.

Almindeligvis er energiforbruget indikator for miljøpåvirkninger som fx drivhuseffekten, fotokemisk smog og forsuring. For de her omtalte indsamlingssystemer for glas skyldes en meget væsentlig del af energiforbruget transport med lastbiler. Lastbilerne, der indsamler glasset, kører i boligområder. Det betyder, at lastbilerne, der indsamler glas, ud over de "almindelige miljøpåvirkninger" også bidrager med støj i (tæt)bebyggede områder, lugt (dieselos) samt med partikler (som potentielt kan give kræft, muligvis kan være astma-fremkaldende, og som kan være meget belastende for astmatikere). Energiforbruget er således indikator for mange miljøpåvirkninger.

8.6.1 Erfaringer fra den forrige rapport

I Vinflaskerapporten er der regnet på eksisterende system i Danmark (1998), hvor flasker indsamles til skylning og genpåfyldning, og skår indsamles til omsmeltning ("Scenarium A"). Systemet er defineret som rent bringesystem med kuber.

Bemærk, at ikke alle processer i flaskernes livscyklus er med, fordi de processer, der er fælles for de sammenlignede systemer, er udeladt i Vinflaskerapporten. For eksempel er "den første" fremstilling af flasker ikke med, da det ikke har betydning for, om flaskerne siden hen bortskaffes eller genbruges. Dette er uddybet i Vinflaskerapporten i afsnit 3.2.2.

Tabel 13
Energiforbruget i "scenarium A" fra Vinflaskerapporten

Tabel 14
Energiforbruget til transport i "scenarium A" fra Vinflaskerapporten

I "scenarium B" fra Vinflaskerapporten "afskaffes" eksport af brugte flasker til udlandet. Der indsamles stadig flasker til skylning og genpåfyldning i Danmark, men de flasker, der blev eksporteret til genbrug i "scenarium A", bliver omsmeltet i "scenarium B".

Situationen kunne for eksempel forekomme, hvis alle de øvrige europæiske lande indførte emballageafgifter i stil med de danske. Dette ville kunne ødelægge mulighederne for at kunne eksportere skyllede og uskyllede flasker til udlandet. I "scenarium B" er energiforbruget fordelt som i Tabel 15 (som er baseret på tabel 6.10 fra Vinflaskerapporten).

Tabel 15
Energiforbruget i "scenarium B" fra Vinflaskerapporten

Det ses, at det samlede energiforbrug er væsentligt højere for "scenarium B", end for "scenarium A". Det ses, at det skyldes, at der i scenarium B skal fremstilles nye flasker i stedet for de flasker, som skylles og genpåfyldes i scenarium A. Det er dermed tydeligt, at det giver miljøbesparelser at indsamle flasker til skylning og genpåfyldning – også selv om flaskerne eksporteres til lande som Spanien og Frankrig.

I "scenarium D" i Vinflaskerapporten antages det, indsamlingssystemet fra "scenarium A" forbedres. Der indsamles mere glas i de kommunale indsamlinger, dvs. både flere flasker og flere skår. Det er antaget, at disse indsamles ved at sætte flere kuber op. Glasset hentes fra dagrenovationen. Endvidere forbedres håndteringen af de indsamlede flasker, således at færre af flaskerne ender som skår. Desuden er det antaget, at der går færre flasker i stykker på skyllerierne som følge af, at flaskerne har været håndteret mere skånsomt.

Det betyder, at der skylles 1,8 kg flasker mere i "scenarium D" end i "scenarium A", og at der sendes 3,8 kg flere skår til omsmeltning i "scenarium D" end i "scenarium A". Disse mængder glas fjernes fra dagrenovationen. Det er skønnet, at dette er de absolut højest opnåelige mængder, det er muligt at forøge indsamlingen med, hvis alle de kommunale systemer optimeres. Tallene skal derfor ikke ses som "realistiske skøn", men som skøn af "det absolut maksimalt opnåelige". De ekstra mængder giver en energifordeling som vist i Tabel 16.

Tabel 16
Energiforbruget i "scenarium D" fra Vinflaskerapporten

Det ses af Tabel 16, at man kan spare en væsentlig andel af det totale energiforbrug i systemet, hvis man indsamler flere skår og flasker.

For at kunne forholde sig til størrelsesordenen af tallene kan det nævnes, et energiforbrug på 1 MJ primær energi svarer til ca. 0,1 kWh dvs. en 100 W pære, der brænder i 1 time. Det betyder, at energiforbruget til indsamling og håndtering af flasker og skår er ret beskedent i forhold til alt det andet, danskere bruger i løbet af et år.

8.7 Spørgsmål 1: Indsamling af mere glas

Et af de spørgsmål, der har været rejst under gennemgangen af de udvalgte kommuners indsamlingssystemer, er: "Hvor meget energi kan der spares, hvis en kommune gennemfører tiltag, der medfører, at kommunen indsamler større mængder glas, dvs. både flasker og skår?"

For at kunne besvare spørgsmålet, er det nødvendigt at definere, hvor mange kg indsamlingen øges med af hhv. flasker og skår. Der er foretaget et overslag over, hvilken konsekvens det vil have, hvis en kommune øger indsamlingen med 1 kg glas per borger (for en kommune med 40.000 indbyggere svarer det til, at indsamlingen øges med 40 ton glas om året). Det antages, at skårprocenten er 66 procent, svarende til den gennemsnitlige kommunale skårprocent, dvs. at indsamlingen øges med 0,66 kg skår og 0,34 kg flasker.

For at kunne svare på spørgsmålet, må man også fastsætte, hvor glasset hentes fra. Det antages, at det er flasker, borgerne ellers ville have kastet i skraldespanden.

Spørgsmålet kan besvares ved at se på forskellen mellem "scenarium A" og "scenarium D" fra Vinflaskerapporten. Som nævnt tidligere skylles der 1,8 kg flasker mere i "scenarium D" end i "scenarium A", og der sendes 3,8 kg flere skår til omsmeltning i "scenarium D" end i "scenarium A". Det svarer til en skårprocent på ca. 68 procent. Hvis man dividerer forskellen mellem "scenarium D" og "scenarium A" med 5,6 fås en ekstraindsamling af glas på 1 kg svarende til ca. 0,32 kg flasker og 0,68 kg skår. Beregningen af energiforbruget fremgår af Tabel 17.

Af Tabel 17 kan man se, at man kan spare i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år ved at øge den kommunale indsamling med 1 kg glas per borger per år (svarende til ca. 0,34 kg flasker og 0,66 kg skår).

Tabel 17
Forskellen mellem energiforbruget i "scenarium D" og "scenarium A" fra Vinflaskerapporten. Primær energi.

8.8 Spørgsmål 2: Skånsom behandling af de indsamlede flasker

Et andet spørgsmål, der har været rejst under gennemgangen af de kommunale indsamlingssystemer er: "Hvor meget energi kan der spares ved at undgå at slå flasker i stykker?". I det følgende er der regnet på, at der slipper 1 kg hele flasker mere igennem indsamlingen per borger per år. Det antages, at indsamlingssystemet er uændret – det eneste, der ændres, er, at glasset håndteres mere skånsomt, og at det giver 1 kg flere flasker og 1 kg færre skår. Mængderne i dagrenovationen er uændrede.

Beregningerne i Tabel 18 er overslag, og der er kun medtaget de processer, som har størst relativ betydning. De fleste transportprocesser er udeladt (da de skønnes relativt ubetydelige).

Det ses af Tabel 18, at der kan spares i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år, hvis man under glasindsamlingen håndterer flaskerne mere skånsomt, således at yderligere 1 kg flasker kan skylles.

Tabel 18
Overslag over, hvor meget energi der kan spares, hvis man kan undgå at slå flasker itu under indsamlingen, svarende til 1 kg flasker per borger per år.

8.9 Spørgsmål 3: Plastsække i Fredericia og Greve

I Fredericia og Greve Kommuner indsamles glasset i plastsække. Spørgsmålet er: "Har disse plastsække nogen miljømæssig betydning?"

I Fredericia Kommune indsamles glas fra parcelhuse i klare plastsække. Glasset afhentes en gang om måneden. Glasset skal sættes sorteret ud til vejen i klare plastsække. Fredericia Kommune uddeler 60 plastsække per husstand per år til indsamling af glas og andre fraktioner. Det anslås, at 12 af sækkene bruges til indsamling af glas. Hver sæk vejer 100 gram. Der er 47.947 indbyggere i Fredericia fordelt på 21.828 husstande, hvilket giver 2,2 personer per husstand i gennemsnit. 12 plastsække * 0,1 kg / 2,2 personer per husstand = 0,55 kg plast per borger for de borgere, som får plastsækkene, dvs. for parcelhusejerne.

I Greve Kommune er der henteordning for emballageglas fra parcelhuse samt nogle rækkehuse. Glasset skal sættes i klare plastsække udleveret af kommunen og afhentes 2 gange om måneden. Kommunen uddeler 50 plastsække per husstand per år til indsamling af glas og papir. Det vurderes, at 25 sække går til indsamling af glas. Hver sæk vejer 60 gram. Der er i 47.631 indbyggere i Greve fordelt på 18.876 husstande, hvilket giver 2,5 personer per husstand i gennemsnit. 25 plastsække * 0,06 kg / 2,5 personer per husstand = 0,6 kg plast per borger (for de borgere, som får plastsækkene, dvs. for parcelhusejerne).

Plasten er polyethylen (PE). PE kræver ca. 75 MJ/kg at fremstille fra nyt (Tabel B.2. i bilag 2 fra Håndbog i miljøvurdering af produkter, Pommer et al., 2001). Plastsækkene indsamles i forbindelse med glasindsamlingen og sendes til genvinding. Det betyder, at der i denne sammenhæng kun skal "betales" for 10 procent af fremstillingen samt for energi til genvinding (Da der sker en vis nedbrydning af materialet, kræves der tilsætning af 10 procent nyt PE ved hver genvinding, se forklaring i Frees 2002). Energiforbruget til genvinding er beregnet til ca. 16 MJ per kg ud fra Frees 2002.

For Fredericia Kommune er energiforbruget (groft regnet):

0,55 kg plast * 0,1* 75 MJ + 0,55 kg * 16 MJ/kg = 12,9 MJ per borger, der får plastsække.

For Greve Kommune er energiforbruget (groft regnet):

0,6 kg plast * 0,1* 75 MJ + 0,6 kg plast * 16 MJ/kg = 14,1 MJ per borger, der får plastsække.

Energiforbruget var i størrelsesordenen 35 MJ for hele indsamlings- og genvindingssystemet i "scenarium A" (se Tabel 13 i foregående afsnit). Det ekstra energiforbrug fra plastsækkene er derfor af væsentlig betydning.

Som nævnt i forrige afsnit, kan man spare i størrelsesordenen 5 MJ per borger per år, hvis glasindsamlingen er så skånsom, at man undgår at slå 1 kg flasker itu per borger. Set i det lys, skal uddelingen af plastsække være den direkte årsag til, at man i Fredericia kan undgå at knuse 2,6 kg flasker per borger, og at man i Greve kan undgå at knuse 2,8 kg flasker per borger, før plastsækkene kan opveje det ekstra energiforbrug, de medfører.

Hvis plastsækkene i Fredericia Kommune genanvendes, vil energiregnskabet se nogenlunde således ud:

Der indsamles glas i Fredericia Kommune med en specialbil, hvor der anvendes plastsække. Den glasmængde, der indsamles hos de husstande, hvor denne bil kommer, kendes ikke, men hvis det antages, at der per person i Fredericia Kommune indsamles lige store mængder, uanset indsamlingsområde, samles der i gennemsnit 10,8 kg flasker og 9,4 kg skår per borger. Hvis der blev indsamlet med en skårprocent på 66 (landsgennemsnittet) ville der til sammenligning kun blive indsamlet 6,9 kg flasker.

Det vil sige, at der i Fredericia Kommune ved husstandsindsamlingen indsamles 3,9 kg flere flasker per borger om året end ved den gennemsnitlige skårprocent ved de samlede kommunale indsamlinger. Derfor spares der ca. 20 MJ per borger ved dette system. Til sammenligning kostede plastsækkene 12,9 MJ, så der er altså i alt sparet ca. 7 MJ per borger.

Skårprocenten for de enkelte indsamlingssystemer i Fredericia Kommune kendes ikke. Der er derfor regnet med den samlede skårprocent i kommunen. Det må vurderes, at skårprocenten ved indsamlingen i Fredericia Kommune med brug af plastsække ligger væsentligt under den samlede skårprocent – det er tilfældet både i Gentofte Kommune og i Greve Kommune, hvor der er lignende systemer – hvorfor energiregnskabet formodentlig er betydeligt bedre, end hvad der fremgår af ovenstående.

Energiforbruget ved transporten i forbindelse med indsamlingen ved husstanden – når der samtidigt indsamles andre genbrugsfraktioner, i Fredericia Kommune samles der fem andre fraktioner – er af samme størrelsesorden som ved tømning af kuber. Dette forbrug er derfor omtrent neutralt ved en vurdering af energiforbruget ved denne ordning. En samlet vurdering er derfor, at energiforbruget til fremstilling af plastsække i Fredericia Kommune er lidt lavere, end den energi, der spares for flaskerne, men at der ikke er meget vundet.

Ved vurderingen af energiforbruget ved transporten i forbindelse med husstandsindsamlingen, er der ikke foretaget en detaljeret miljømæssig sammenligning med energiforbruget ved ordninger, hvor borgerne selv bringer glasset til indsamlingsøer m.v. En sådan sammenligning vil kræve mere detaljerede data, end der har været til rådighed i projektet. Det kan for eksempel formodes, at nogle borgere bruger bilen til at bringe deres flasker til kuber og containerplads, når der er bringeordninger, og denne transport i personbil kan have afgørende betydning for sammenligningen, og kan derfor ikke udelades.

Der er dog foretaget nogle grove overslag over den samlede lastbiltransport i hhv. hente- og bringeordninger.

Overslagene viser, at ved husstandsindsamlingen blev der kørt ca. 9.100 km (fordelt på 6 fraktioner, dvs. at glasfraktionen kun skal "betale" for ca. 1.500 km), mens der ved affaldsøindsamlingen blev kørt i alt 1.100 km. Det skal understreges, at der er tale om overslag, og ikke om præcise data. Overslagene peger på, at transporten - og dermed energiforbruget - i de to ordninger umiddelbart ligger i nærheden af hinanden, og at der ikke på det grundlag kan påvises nogen afgørende forskel. Omvendt er overslagene for usikre til at bevise, at ordningerne bruger lige meget energi.

Tabel 19
Overslag over kørte kilometer ved husstandsindsamling.

Tabel 20
Overslag over kørte kilometer ved kørsel i forbindelse med kubetømning.

Der er ved overslagene taget udgangspunkt i skønnede afstande mellem husstande. Afstande mellem affaldsøer er ligeledes skønnet, hvilket også gælder afstanden mellem indsamlingsområder og genbrugsstation.

Det må vurderes, at der ved indsamling af glasset ved kuber indgår energiforbrug til privatbiler, der bruges til at bringe glasset til kuberne. Der foreligger dog ikke data herfor, men det kan energimæssigt belaste kubeindsamlingen.

På samme måde kan man beregne, at Greve Kommunes indsamling betyder, at 3,6 kg flasker undgås at blive slået i stykker (i forhold til en skårprocent på 66 procent). Det svarer til et sparet energiforbrug på 18 MJ per borger ved dette system. Disse flasker opvejer cirka det ekstra energiforbrug, plastsækkene medfører i Greve (14,1 MJ).

Anvendelsen af plastsække til glasindsamling kan derfor ikke umiddelbart anbefales ud fra et miljømæssigt synspunkt, med mindre plastsækkene er en væsentlig forudsætning for, at der kan indsamles de relativt store glasmængder af god kvalitet.

Gentofte Kommune indsamler imidlertid også glas direkte ved bopælen. Her anvendes fortrinsvis for hånden værende papkasser, som alligevel skal bortskaffes. Skårprocenten ved ordningen i Gentofte er på 43. Mens den samlede skårprocent for alle ordninger i Fredericia er på 47. Som nævnt ovenfor, må det antages, at skårprocenten ved husstandsindsamlingen i Fredericia ligger noget under de 47.

Det kan undre, at plastsækkene i Fredericias og Greves system betyder så meget. I Vinflaskerapporten er det beregnet, at kuberne til indsamling af flasker ikke (materialemæssigt) havde væsentlig betydning i den store sammenhæng. Kuberne findes i flere størrelser. I Vinflaskerapporten blev der regnet med en kube af polyethylen på 2,7 m³ med en vægt på 120 kg. Der indsamles ca. 4 ton glas per år i en kube. Kuberne har en levetid på 5-20 år, her regnes med 10 år. Det betyder, at der til kuberne bruges 120 kg / 10 år = 12 kg plast per år, som skal fordeles på 4000 kg glas = 0,003 kg plast per kg glas. Hvis hver borger afleverer 20 kg glas, svarer det til at hver borger skal "betale for" 0,06 kg plast (60 gram) fra kuberne.

Til sammenligning uddeler hhv. Fredericia og Greve Kommuner poser svarende til hhv. 0,55 og 0,6 kg plast per borger til glas, altså væsentligt mere.

8.10 Spørgsmål 4: Transport til tilsyn i Hundested

I Hundested Kommune er der dagligt tilsyn med pallerammerne. Ved dette tilsyn sættes der om nødvendigt ekstra rammer på pallerne, der ryddes op m.m. "Har den ekstra transport, som dette tilsyn medfører, nogen miljømæssig betydning?"

I det følgende er denne transport vurderet.

Det daglige tilsyn foregår i en lille lastbil, der medbringer ekstra rammer til pallerammerne. Lastbilen kører ca. 20 km hver dag for at føre tilsyn med pallerammerne (kvalificeret estimat ud fra detaljeret kort over Hundested med angivelse af placeringen af pallerammerne). Det antages, at lastbilen kører ca. 10 km per liter diesel. Diesel har et energiindhold på ca. 42,7 MJ/kg (Frees, 2002). Det betyder, at det daglige tilsyn medfører et ekstra energiforbrug på ca.: 20 km/dag * 21 dage per måned * 12 måneder per år * 0,1 liter diesel per km * 42,7 MJ per liter diesel = ca. 21.500 MJ per år. Hvis dette energiforbrug fordeles ud på Hundesteds 9.410 borgere svarer det til et energiforbrug på ca. 2,3 MJ per borger per år.

Der er således tale om et væsentligt energiforbrug, der skal opvejes af, at mindst 0,5 kg flasker skal undgå at blive slået i stykker som følge af tilsynet jf. beregningerne i Tabel 18.

Der indsamles i Hundested i alt 8,1 kg flasker per borger om året. Såfremt der blev indsamlet med en skårprocent på 66, ville der blive indsamlet 4,1 kg flasker. Det betyder, at der indsamles 4 kg flasker mere, end en indsamling med skårprocenten for gennemsnittet af kommuner ville medføre.

Energimæssigt kan det derfor godt betale sig at gennemføre det omtalte tilsyn, idet de 4 kg flasker betyder en energibesparelse på ca. 20 MJ per borger, mens der kun anvendes 2,3 MJ per borger for at gennemføre tilsynet.

I Hundested Kommune tilses ved samme lejlighed indsamlingsmateriellet for andre genanvendelige materialer, hvorfor energiregnestykket for indsamlingen i pallerammer ser bedre ud, end det umiddelbart fremgår af ovenstående, idet en del af energiforbruget til tilsynets transport må tillægges tilsynet med de andre genanvendelige fraktioner.

Der indsamles dog tilsyneladende for lidt skår i kommunen, hvorfor energiberegningerne skal tages med forbehold.

8.11 Spørgsmål 5: Tømning af kuber i Kalundborg

I Kalundborg hentes kuberne og tømmes på genbrugscentralen, hvilket reducerer skårprocenten. Det medfører ekstra energiforbrug til transport. "Er dette en miljøvenlig løsning?"

I modsætning til i de fleste andre kommuner, tømmes kuberne ikke på stedet, men bringes til genbrugscentralen, hvor de tømmes forsigtigt direkte ud på sorteringsbordet. Det skønnes, at dette er hovedårsagen til, at skårprocenten i kuberne er 55 procent i forhold til de 66 procent, som ellers gælder for kuber.

Energiforbruget til tømning af kuber er i størrelsesordenen 1,4 MJ per borger per år jf. resultaterne fra "scenarium A", Tabel 14. Det vides ikke, hvor meget energiforbruget øges med i Kalundborg. Det vurderes, at transportafstanden ikke øges væsentligt, men at der kan være mindre på lastbilens lad, når den transporterer hele kuber frem for at tømme dem på stedet. Det vurderes, at det maksimalt fordobler transporten, og at det ekstra energiforbrug derfor er i størrelsesordenen 1,4 MJ per borger per år. Se herom i nedenstående ramme.

I Kalundborg blev der i 1999 indsamlet i alt 12,8 kg glas per borger i de kuber, kommunen selv sorterer. Heraf var 5,8 kg flasker og 7,0 kg skår. Skårprocenten var således på 55. Hvis skårprocenten i stedet havde været 66 (svarende til den gennemsnitlige skårprocent for kuber), ville fordelingen af de 12,8 kg glas have været 4,4 kg flasker og 8,4 kg skår. Det svarer stort set til, at 1,4 kg flasker per borger ikke bliver slået i stykker. Besparelsen svarer derfor til ca. 7 MJ per borger per år.

Hvis den ekstra transport er direkte årsag til, at flaskerne undgår at blive slået i stykker, vurderes det, at løsningen samlet set sparer energi.

8.12 Spørgsmål 6: Gentoftes storskraldsordning

I Gentofte har indførelsen af en storskraldsordning reduceret skårprocenten (mens den totalt indsamlede mængde glas er uændret). "Er løsningen miljøvenlig?"

Der blev i 2000 indsamlet 3,1 kg glas per borger via storskraldsordningen, svarende til 1,8 kg flasker og 1,3 kg skår per borger, svarende til en skårprocent på 43 procent. Hvis dette glas i stedet havde været indsamlet via kuber med en skårprocent på 66 procent, ville der have været indsamlet 1,0 kg flasker og 2,1 kg skår per borger. Storskraldsordningen forhindrer dermed 0,7 kg flasker i at blive knust.

Flasker og glas indsamles generelt i papkasser i Gentofte Kommune. Disse papkasser skulle alligevel have været bragt til genbrugspladsen, og gør dermed ingen forskel.

De 0,7 kg flasker ligger ikke langt fra beregningen for 1 kg flasker, og svarer dermed til en besparelse på højst 5 MJ per borger per år.

Der haves ikke data for, hvor meget ekstra transport storskraldsordningen medfører, og endvidere indsamles mange andre materialer via storskraldsordningen, hvilket vil gøre det vanskeligt at afgøre, hvor meget der skal tilskrives glasset.