Virksomhed

1. Teknos A/S

Producent af vådmaling og pulvermaling

Startfasen

Miljø- og kvalitetschefen så nogle muligheder for virksomheden. Virksomheden havde tidligere arbejdet med andre miljøprojekter, bl.a. et større projekt om LCA for et lakprodukt, og havde dermed kendskab til området.

Produktkæden

En kunde (MH A/S – møbelproducent) og en leverandør (Cray Iberia Valley – kemikalieproducent) til Teknos A/S indgik i samarbejdet. De blev dels valgt udfra deres interesse for egne miljøforhold og interesse for at arbejde med LCA, dels i forhold til personlige relationer.

Der blev nedsat en arbejdsgruppe på hver af de tre virksomheder og afholdt en række seminarer for at opbygge den nødvendige kompetence i forbindelse med udarbejdelse af LCA for den udvalgte lak samt stole og borde. På baggrund af et ønske fra MH Møbler blev målet for samarbejdet at få licens til Svanemærket på skolemøbler.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter i miljøsamarbejdet:

	Personlige relationer
	Engagement – en ildsjæl, der kunne sælge projektet til ledelsen og et bagland af engagerede medarbejdere
	Opbakning fra ledelsen
	Fælles sprog – eneste samarbejdsmulighed med de udenlandske leverandører var en spansk virksomhed, der havde en dansker ansat
	Ekstern konsulentbistand – med overblik og nye inputs
	Godt at have god tid – det tager lang tid at indhente data til LCA
	Tilskud var en motiverende faktor (gav mod på at afprøve ambitiøse projekter)
	Entydig og klar kommunikation, med frister for aflevering af data etc.
	Løbende udvikling af uddannelseskonceptet efter individuelle behov

Barrierer i miljøsamarbejdet:

	Manglende viden hos leverandører (det var svært at "være forud for sin tid" og kræve data, som leverandørerne ikke har overblik over). Dette medførte i øvrigt også ekstra tidsforbrug
	Produkthemmeligheder, videregivelse af data begrænses pga. konkurrencehensyn
	Manglende personlige kontakter – især med udenlandske leverandører, hvor kommunikationen foregår via kontaktperson – dermed blev indhentning af data langt mere besværlig (til tider umulig)
	UMIP-PC-værktøjet var meget avanceret og behæftet med fejl og mangler – derfor ikke mulig at anvende for ikke-specialister

Miljøresultater

Der blev identificeret mulige miljømæssige ’hot spots’ i de forskellige komponenter i produktkæden, der kunne arbejdes videre med. Desuden blev samarbejdet mellem virksomhederne styrket.

Perspektiver

Teknos A/S anser virksomheder, der producerer til det offentlige marked, som potentielle partnere i fremtidigt samarbejde. MH A/S ønsker at udvide tilsvarende samarbejder med leverandører af træ og stål.

Cray Iberia Valley vil ikke være proaktiv på området, men give positiv respons ved fremtidige henvendelser

Bemærkninger

Kunder stillede krav i forhold til Miljøstyrelsens indkøbsvejledninger

Konsulent

COWI

Virksomhed

2. Gabriel A/S

Producent af møbelstoffer

Startfasen

På baggrund af forespørgsel fra et konsulentfirma fandt Gabriel interesse for et LCA-projekt, og Miljøstyrelsen blev ansøgt om støtte til projektet.

For Gabriel var motivationen dels, at arbejdet skete som en integreret del af eget miljøsystem, dels at kunderne stillede krav.

Produktkæden

I samarbejdet skulle en række underleverandører fremskaffe dokumentation til udarbejdelsen af LCA: Et farvestof og tre overfladeaktive stoffer blev detaljeret vurderet af en stor kemikalieleverandør, og en leverandør af uldstoffer leverede data for miljøpåvirkning i forbindelse med produktionen af uld.

I forbindelse med det videre arbejde i produktkæden formidlede virksomhedens sælgere information om miljøforhold til kunderne. Ifølge Gabriel er miljø en vigtig parameter hos kunderne. Miljøforhold indgår i Gabriels tilbudsgivning, og virksomheden stiller krav til egne leverandører om fuld dokumentation.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter i miljøsamarbejdet:

	Engagement hos de involverede kontaktpersoner
	Ledelsens opbakning
	Formidling af konkrete miljøfordele efter kundernes ønsker
	Formalisering af miljøsystemet ved skriftlige procedurer etc. Samt formidling til kunderne har været et stærkt kort ved kundernes sammenligning med andre mulige leverandører
	Erkendelse af egen begrænsning og indhente konsulentbistand – outsourcing
	Opbygning af egen miljøkompetence, som kunne modsvare kunders ønsker. Hentede inspiration hos de ledende kunder for selv at være på forkant
	Bred viden i virksomheden (via miljøledelsessystem) så alle kunne tage imod spørgsmål og henvise til rette person
	Præcis arbejdsdeling ved kundehenvendelse, så spørgsmål altid kunne besvares
	Offentlig støtte gav mod på at starte de svære miljøprojekter
	Sælgernes personlige kontakt til kunderne gav god fornemmelse af kundernes behov

Barrierer i miljøsamarbejdet:

	Manglende viden hos leverandørerne
	Leverandørers frygt for konkurrenter, når data søges indhentet (særligt i kemikalie-branchen)
	Nogle kunder efterspurgte udfasede (giftige) produkter – her tilstræbte Gabriel at overtale kunderne til miljøets fordel og undgå at gå på kompromis med egne miljømål

Miljøresultater

Gabriel A/S blev i forbindelse med projektet opmærksom på, at nogle af de indkøbte farvestoffer indeholdt bly, hvilket førte til krav fra Gabriel om substitution.

Desuden blev Gabriels miljøsamarbejde med leverandører formaliseret.

Perspektiver

På baggrund af kunders efterspørgsel på dokumentation for miljøforhold vil Gabriel anvende EU's miljømærke, Blomsten.

Bemærkninger

Gabriel oplever efterspørgsel fra kunder i Norge, Sverige og Tyskland. Når der indledes miljøsamarbejde opstår der ofte et tættere samarbejde, som i sig selv er en fordel.

Konsulent

COWI

Virksomhed

3. Jydsk Nylon

Foretager sandblæsning, fosfatering og lakering

Startfasen

Jydsk Nylon oplevede stigende efterspørgsel på information om miljøforhold fra kunder (specielt udenlandske kunder og i Danmark offentlige indkøbere). For håndtering af denne efterspørgsel fra kunder blev der indledt et samarbejde med to leverandører og en kunde om koordinering og formidling af miljøinformationer. Efterfølgende blev der søgt støtte fra Miljøkompetenceordningen.

Produktkæden

Et produkt blev valgt som case for udviklingen af en model for besvarelse af kundehenvendelser. En LCA-screening af produktets komponenter dannede grundlag for det videre arbejde med formidling af de væsentlige miljøpåvirkninger fra produktets livscyklus. Samarbejdet mellem de fire mindre virksomheder foregik med konsulentbistand.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter i miljøsamarbejdet:

	Offentligt tilskud muliggjorde udviklingsarbejdet
	Ledelsens engagement, primært motiveret af kundehenvendelser

Barrierer i miljøsamarbejdet:

	Virksomhedens lille størrelse var en begrænsning for rækkevidden af miljøkrav til leverandører
	Krav til skriftlig dokumentation var hæmmende – virksomhederne fandt (på grund af deres størrelse) beskrevne procedurer etc. besværlige/unødvendige
	UMIP-PC-værktøjet blev opgivet, da det var for kompliceret til LCA-screening, og der har manglet anvendelige værktøjer

Miljøresultater

Miljøsamarbejdet var ikke afsluttet ved afrapportering af eksemplet og derfor kunne de direkte miljømæssige resultater ikke opgøres. Dog har samarbejdet medført en tættere relation mellem de deltagende virksomheder.

Bl.a. for at opbygge egen kompetence til miljøsamarbejder har Jydsk Nylon indført ISO 14001-baseret miljøledelsessystem, som har reduceret virksomhedens egen miljøbelastning bl.a. ved en stor reduktion af el-forbruget og markant fald i forbrug af trichlorethylen.

Perspektiver

Jydsk Nylon har intentioner om at udvikle en hjemmeside med produktinformationer, som kan anvendes af kunder og leverandører.

Bemærkninger

Konsulent

COWI

Virksomhed

4. Post Danmark

Transportbranchen

Startfasen

Som del af Post Danmarks satsning på åben dialog med kunder blev der taget initiativ til et miljøvurderingsværktøj på Post Danmarks hjemmeside for at være på forkant indenfor miljøområdet og som reaktion på kunders efterspørgsel på transportydelsens miljøprofil.

Produktkæden

Det blev gjort muligt for kunder at beregne miljøbelastning i form af bidraget af CO₂, SO₂ og NO_x udfra forsendelsestype, idet den direkte miljøeffekt dog ikke blev opgjort. Post Danmark mente, at det havde positiv indvirkning på kunder, og samtidig kunne Post Danmark nemt opgøre miljøbelastningen i forbindelse med udbudsopgaver etc. Dette image havde betydning overfor såvel kunder som ansatte.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter

	Specifik efterspørgsel på miljøinformation fra kunder
	Miljøkommunikationen er på nuværende tidspunkt møntet på specialister, og en videreudvikling af værktøjet vil give mulighed for en bredere anvendelse
	Tilbagevendende henvendelser fra kunder virkede understøttende i forhold til, at Post Danmark valgte at udvikle sin profil på forkant med miljøforhold

Barrierer

	Det har været svært at finde link’et til miljøvurderingsredskabet på Post Danmarks hjemmeside, hvilket har betydet, at det kun er brugt i begrænset omfang
	En generel stor informationsmængde har gjort det svært at skabe opmærksomhed omkring miljøinformationerne på hjemmesiden
	Det viste sig svært at sprede interesse for redskabet internt i Post Danmarks organisation

Miljøresultater

Efterspørgsel fra kunder påvirker Post Danmarks opmærksomhed på egne miljøforhold

Perspektiver

Bemærkninger

Ofte efterspurgte kunder bare ’noget med miljø’ uden specifikationer. Post Danmark havde en forventning om, at det ville bringe virksomhederne mere i offensiven, hvis de kunne præsentere en miljøprofil.

Konsulent

COWI

Virksomhed

5. DSB

Transportbranchen

Startfasen

Miljøsamarbejdet foregår primært i forbindelse med indkøb, hvor DSB siden 1992 har haft en politik om miljøhensyn i indkøb. Med Miljøministeriets ’Cirkulære om grønne indkøb i offentlige institutioner’ (1996) blev DSB indsats i forhold til grønne indkøb systematiseret via miljøkrav til leverandørerne.

Produktkæden

Der er formuleret miljøkrav i forbindelse med indkøb i form af minimumskrav, som i nogle tilfælde fører til et udviklingssamarbejde med leverandøren. DSB har arbejdet systematisk med overblik over kemikalie-forbruget, og udarbejdet sin politik ud fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Miljøkrav anvendes ved udbud, vurdering af tilbud og indgåelse af rammeaftaler.

Miljøsamarbejdet

Værktøjer:

	Grundig dialog med leverandørerne – medfører større opmærksomhed hos leverandørerne. Katalysator-effekt
	Organisering og arbejdsdeling – giver mulighed for prioritering af en grundig indsats på de rigtige områder (fx ved fornyelse af rammeaftaler)
	Miljøvejledninger og miljømærker – anvendes, hvor de findes
	Synlige politikker og målsætninger – giver klare forventninger
	Helhedsorienteret tænkning – opmærksomhed på hele produktets livscyklus

Drivkræfter:

Fokus på offentlige grønne indkøb

Barrierer:

Manglende viden hos leverandører og underleverandører – særligt hos leverandører fra Sydeuropa eller Østen

UMIP-PC-værktøjet er for kompliceret og tidskrævende – mere anvendeligt værktøj ønskes

Miljøresultater

Ved indkøb af nye S-tog blev der foretaget LCA-screeninger af forskellige materialer. Fx blev PVC-gulve, der i første omgang var ’det bedste valg’ erstattet af kunstgummi, da PVC-belægningen ville blive et problem i forbindelse med bortskaffelse.

Ved udbud af rengøring blev to stoffer udpeget som problematiske, og DSB gik i forhandling med leverandøren om substitution. Leverandøren produktudviklede og udfasning af disse stoffer blev betinget inden 8 mdr. fra indgåelse af kontrakt.

Et krav om anvendelse af bionedbrydelig smøreolie blev genovervejet efter reaktioner fra leverandører – prisen var fire gange højere end anden olie. Pga.. nye undersøgelser frafaldt DSB kravet, da olien efter brug ville være forurenet og have samme status som almindelig olie. For fremtiden vil den bionedbrydelige smøreolie blive foretrukket, hvis prisen falder.

Resultaterne af DSBs indkøbsindsats er, at de kan opfylde egne miljøkrav og desuden har øget bevidstheden hos leverandører om levering af miljøvenlige ydelser.

Perspektiver

Bemærkninger

Selv om DSB gerne vil have sine leverandører til at stille krav til underleverandører for at forbedre miljøprofilen af ydelserne, er det vanskeligt at skubbe dette videre. Reelt undlader nogle leverandører at byde på DSBs opgaver, fordi de er for krævende!

DSBs miljøindsats kan ikke relateres til efterspørgsel fra kunder.

Konsulent

COWI

Virksomhed

6. Danogips A/S

Producent af gipsplader

Startfasen

Danogips har gennem mange år arbejdet på at reducere mængden af affald til deponering fra egen produktion og har etableret et anlæg, som kan genanvende produktionsspild i ny produktion. I forlængelse af et ønske om returnering af nedrivningsgips fra en større renovering tog Danogips initiativ til at udvikle et landsdækkende indsamlingssystem for brugt gips. Samarbejdet foregik mellem Danogips og Gyproc samt to affaldsselskaber.

Produktkæden

Samarbejdet har ført til formulering af fælles krav til genbrugsgipsen på et detaljeret, teknisk niveau. Der er sket en geografisk deling af landet vest og øst for Storebælt, og der blev i samarbejde med affaldsselskaber aftalt en pris for aflevering på 200 kr./ton. Der har dog været ringe tilslutning fra kommunerne, der skal anvise affaldet.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter

	Engagement – forskellige aktører med forskellig motivation villig til handling
	Økonomisk fordel

Barrierer

	Manglende engagement – fra kommuner
	Kvalitetskrav – gipsen skal være ren
	Manglende information

Miljøresultater

Der har været ringe opbakning til retursystemet, fx få kommunale anvisninger af gipsaffald. Dog påpeger virksomhederne, at det har givet positive erfaringer at indgå et formaliseret miljøsamarbejde.

Perspektiver

Danogips arbejder videre med idéen og er gået i samarbejde med Nedbrydningsfirmaet Karsten Rasmussen om at udvikle indsamlingssystemet – primært omkring logistikken. Målet er samtidig at kunne indsamle gips med tapet eller glasvæv, som kan separeres og sikre genanvendelse af gipsen.

Bemærkninger

Der kan være stort behov for ekstern opbakning for at understøtte nye systemer. Retursystemets resultater blev begrænset af afhængighed af eksterne parter (kommuner), som kun i begrænset omfang har bakket op.

Konsulent

COWI

Virksomhed

7. Danfoss Drives A/S

Produktion af frekvensomformere til regulering af elmotorer

Startfasen

Danfoss startede etablering af en database over indholdsstoffer i deres komponenter i 1996, da de som del af deres miljøledelsessystem ønskede at tage udtjente produkter tilbage og aflevere dem til genbrugsvirksomheder. Dette krævede imidlertid et mere detaljeret produktkendskab. Samtidig fik Danfoss en forespørgsel fra en stor kunde, Tetra-Pak, som på baggrund af byggevaredirektiv i Sverige ønskede deklaration af en række kemiske indholdsstoffer. I erkendelse af, at sådanne efterspørgsler fra kunder kunne blive mere udbredt, brugte Danfoss Drives en del ressourcer på at opbygge databasen.

Produktkæden

I forbindelse med etablering af databasen har Danfoss Drives indhentet oplysninger fra leverandører om indholdsstoffer i komponenterne. Hos Danfoss Drives udarbejdes en demonteringsvejledning, som angiver hvordan produktet kan skilles og genanvendes efter endt brug. Kendskabet til komponenterne har Danfoss Drives endvidere brugt til at lave en designhåndbog, der sikrer inddragelse af miljøforhold ved udvikling af nye produkter.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

Efterspørgsel fra kunder

Barrierer:

	Det kan være svært at skaffe oplysninger fra leverandører – enten fordi de ikke kan eller vil oplyse indholdsstoffer
	Hvis virksomheden ikke har strategisk betydning for leverandøren, er det særlig vanskeligt at stille krav

Miljøresultater

Bedre produktkendskab har givet mulighed for udvikling af mere miljøvenlige produkter, og kommende krav – fx fra EU's elektronik-direktiv(er) – vil nemmere kunne efterleves.

Perspektiver

Leverandørerne vil på sigt selv skulle indtaste data for de komponenter, som leveres til Danfoss Drives. Databasen vil senere blive brugt til egentlig LCA-vurdering hos Danfoss Drives.

Bemærkninger

Selvom startskuddet var en kundeforespørgsel, opleves ikke kundekrav på miljøområdet – måske fordi der ikke er konkurrerende virksomheder?

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

8. Brødrene Hartmann A/S

Producent af pap-emballager

Startfasen

Hartmann har på baggrund af livscyklusvurderinger opbygget en database, som bl.a. bruges til at vise kunderne, hvilken miljøprofil emballagen får, afhængigt af kundens valg af f.eks. farve. Denne viden bruges aktivt til at komme i dialog med kunderne om miljø i hver enkelt salgssituation.

Brødrene Hartmann har desuden udviklet et system til leverandørvurderinger, hvor leverandører via spørgeskemaer vurderer deres egen position i forhold til: netværk, miljøledelse, renere teknologi, kommunikation og efteruddannelse, samt redegør for deres væsentligste miljøpåvirkning. Desuden har Hartmanns indkøbere gennemgået et træningsforløb i anvendelsen af leverandørvurderingerne. Hartmann anvender værktøjet til prioritering af, hvilke leverandører der skal indgås dialog med, og leverandører med størst ’forbedringspotentiale’ gives særlig opmærksomhed.

Produktkæden

Hovedessensen i samarbejdet er videnoverførsel. Hartmann har i dag et data- og vidensberedskab, som er mange andre overlegne, fordi de har flere års erfaring med miljøoptimering, renere teknologi, miljøledelse og ikke mindst LCA. Det er vigtigt for Hartmann at komme så bredt ind i organisationen hos samarbejdspartnerne, så de kan komme i dialog med de rette beslutningstagere i forhold til de forskellige miljøargumenter.

Hartmann præsenterer såvel egne produkters som konkurrenters miljøpåvirkning (primært plastemballager). Dialog med kunderne varetages af sælgere, kommunikations- og miljøeksperter i fællesskab, der præsenterer såvel produktion, design, logistik og miljø for kunderne. Hartmanns opgave er oftest at undervise kundernes ikke-miljøkyndige personalegrupper. Key-account managerne fra alle Hartmanns salgskontorer holder fællesmøder et antal gange om året, og her er miljøet fast punkt på dagsordenen.

Miljøsamarbejdet

Fordelene ved miljøindsatsen er:

	Nye kunder og øget salg til gamle
	Læreproces for koncernmiljøafdelingen
	Kundeinteresse fjerner barrierer internt i organisationen
	Salgsarbejdet er blevet multidisciplinært
	Hartmann videregiver viden om miljø og emballage

Miljøresultater

Via dialog med leverandører og kunder tilstræbes at få bedre miljømæssige profiler af emballagerne.

Perspektiver

Påvirkning og "uddannelse" af kunderne er vigtige for at få dem til at forstå både miljøkonsekvenserne af deres valg, og hvordan de selv kan bruge miljø som konkurrenceparameter, få interne gevinster m.m.

Bemærkninger

Konsulent

Dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

9. Berendsen Tekstil Service

Tekstilvask

Startfasen

Berendsen og Henkel-Ecolab har indgået en syv-årig rammeaftale om levering af kemikalier og service til Berendsen’s vaskerier. En væsentlig motivation for samarbejdet skal findes hos Scandic Hotels, som er en af Berendsen’s store kunder. Scandic (i Sverige) ønskede i 1994-95 at vaskemidler overholdt miljøkrav i ’Bra Miljöval’. Berendsen indgik et samarbejde med Henkel-Ecolab om udvikling af vaskemidler, der kunne opfylde dette krav.

Produktkæden

Aftalen forpligter Berendsen til at købe vaskemidler hos Henkel-Ecolab og Henkel-Ecolab til at levere til konkurrencedygtige priser.

Desuden skal Henkel-Ecolab levere doseringsudstyr til Berendsens vaskerier. Der samarbejdes bl.a. om: Optimering og standardisering af vaskerecepter samt fælles mål om miljø- og sundhedskriterier for kemikalier.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Efterspørgsel fra væsentlig kunde
	Fokus på direkte kommunikation med vaskerierne, hvor serviceaftaler og minimering af slitage også er gjort til centrale emner

Barrierer:

Vaskerierne har vist modstand mod at ændre praksis

Miljøresultater

Det er målet at substituere stoffer i vaskemidlerne med uønskede egenskaber.

Resultaterne opsummeres som

	Fælles problemløsning
	Tillid og teknologisk udvikling
	Henkel-Ecolab udvider miljøledelsessystem til at omfatte kunder
	Yderligere dialog i produktkæden

Perspektiver

Et muligt udviklingspotentiale ligger i en direkte dialog mellem Henkel-Ecolab og Scandic (i dag formidlet via Berendsen), hvor fx en reduktion af mængden af jordslåede tekstiler kan nedbringe brugen af blegemidler.

Bemærkninger

Tilliden mellem virksomhederne sikres med den syv-årige aftale og er en betingelse for at få kendskab til indholdsstoffer hos kemikalie-leverandøren.

Konsulent

Dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

10. Akzo Nobel Deco

Produktion af maling

Startfasen

På baggrund af opmærksomhed fra medierne iværksatte Akzo Nobel Deco på eget initiativ substitutionsarbejdet.

Produktkæden

Inden for malerfaget inddeles malingen i tre klasser:

a. må anvendes af gravide
b. må anvendes af gravide ved særlige gunstige betingelser
c. må ikke anvendes af gravide.

Disse krav retter sig mod stoffer, som fordamper ved malerarbejdet og dermed udgør et arbejdsmiljøproblem, men ikke mod stoffer, der fx er problematiske ved udledning til vandmiljø.

Akzo Nobel Deco har i samarbejde med bl.a. Perstorp og P. Brøste arbejdet på at substituere en uønsket stofgruppe (APEO) og endvidere i samarbejde med malerfaget søgt at udvikle malinger, som uden risiko kan anvendes af gravide (klasse a). En forudsætning for samarbejde med råvareleverandører har været, at der er tillid og fortrolighed, da opskrifter på indholdsstoffer hemmeligholdes overfor konkurrenter.

Miljøsamarbejdet

Tillid mellem virksomhederne om hemmeligholdelse af recepter og indholdsstoffer har været afgørende for, at der kunne foregå et samarbejde.

Ved fokus på erstatning af enkeltstoffer er der fare for, at de blot substitueres med andre stoffer, som kan være ligeså problematiske. Derfor har samarbejdet været koncentreret omkring at undgå uønskede egenskaber ved produktet fremfor substitution af enkeltstoffer

Opmærksomhed fra presse/kunder/myndigheder er medvirkende til, at Akzo Nobel vælger at være på forkant på miljøområdet.

Arbejdsmiljøkrav fra malerfaget imødekommes ved fælles udviklingssamarbejde.

Miljøresultater

Akzo Nobel Deco har igennem de seneste fem år substitueret mere end 90% af den uønskede stofgruppe APEO fra deres vandbaserede malinger.

Indhold af VOC, restmonomerer m.m. er løbende blevet reduceret i samarbejde med Maler-BST.

Perspektiver

I dag søger Akzo Nobel Deco at være på forkant med krav/pres fra medier, myndigheder eller kunder gennem deres "product stewardship"-program. Akzo Nobel-koncernledelsen og Akzo Nobel Deco fastsætter i samarbejde miljømål indenfor områder såsom miljømærkning, miljøfareklassificering, reduktion af VOC-indhold m.m.

Akzo Nobel Deco har et gensidigt givtigt samarbejde med Maler-BST om udvikling af malinger, som bruges af gravide.

Bemærkninger

Akzo Nobel fokuserer på uønskede egenskaber og har mål for produkternes VOC-indhold, ligesom der er mål for, at produkterne ikke skal faremærkes mv. Et krav til leverandørerne om fuldstændig deklaration af de kemiske produkter anses for urealistisk, da netop indholdsstofferne er den vigtigste konkurrenceparameter.

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

11. Novotex

Fremstilling af miljøvenlige tekstiler

Startfasen

Skjern Trikotagefarveri fremførte ved et salgsmøde hos Novotex idéen om at erstatte formaldehyd i tekstilbehandlingen. Novotex fandt frem til en græsk leverandør, som kunne levere garn, der ikke krævede behandling med formaldehyd. Dette var startskuddet til fremstillingen af Novotex’ Green Cotton. Novotex stiller nu krav til alle leverandører, så det sikres, at Green Cotton-produkterne har en miljømæssig fordel på alle områder.

Produktkæden

Novotex stiller krav til 9 faser i tekstilproduktionen og inden for fem kategorier: Miljøledelse, Livscyklus, Kommunikation, Produktion, Produkt.

Forholdet til leverandørerne har udviklet sig i forløbet, hvor leverandørerne i starten var meget villige til at levere dokumentation og gav gode priser for at få Novotex som reference.

Det blev senere mere besværligt at skaffe dokumentation og Novotex har måttet betale for nogle analyser. Samtidig er antallet af leverandører steget i takt med at produktsortimentet er udvidet. Novotex har koncentreret sig om færre leverandører og har i dag hovedsageligt danske levarandører, som er hurtigere til at besvare forespørgsler og følge udviklingen. Her opstod behovet for et PC-værktøj til vurdering af leverandører.

Miljøsamarbejdet

Novotex har oplevet, at det er lettere at stille krav til danske end udenlandske leverandører. Desuden har det været en fordel at operere med færre leverandører, hvorved Novotex bliver en større kunde og dermed får lettere ved at stille krav.

Miljøresultater

Perspektiver

Novotex har planer for udvikling af andre typer miljøtekstiler (fx viscose, polyester etc.). Kunderne skal overbevises om værdien af miljømærket tøj, og miljøvenligheden skal udvides til også at omfatte etiske retningslinier – personalehåndtering i hele produktkæden.

Bemærkninger

De fleste Green Cotton-produkter opfylder kriterierne for miljømærkede textiler.

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

12. Phønix-Trykkeriet A/S

Levering af designede, miljøvenlige tryksager

Startfasen

Kontrapunkt, som laver grafisk design, ønskede et trykkeri med god miljøprofil og fandt Phønix. Denne kombination har givet ordrer fra store, miljøbevidste kunder.

Produktkæden

Kontrapunkt har stillet mange og vanskelige krav, men Phønix var indstillet på at imødekomme og løse opgaver i samarbejde med Kontrapunkt. De leverede tryksager opfylder kriterier for Svanemærket.

Phønix fik adgang til store kunder via Kontrapunkt. Phønix inddrages i designfasen for at bidrage med miljøviden. Begge er også inde i salgsarbejdet og virksomhederne går sammen om tilbud på licitationer.

I dag kan flere levere tilsvarende miljøvenlige løsninger, og fremtidens konkurrenceparameter bliver derfor "serviceydelser".

Miljøsamarbejdet

Resultater:

	Øget salg og nye kunder
	Samarbejdet med Kontrapunkt har været med-katalysator for Phønix’s salgsstrategi
	Kontrapunkts designere har fået bedre miljøkompetence
	Samarbejdet i sig selv giver bedre resultater – mindre spild pga. misforståelser

Miljøresultater

Perspektiver

Bemærkninger

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

13. Leika Danmark A/S

Startfasen

I samarbejde med tre møbelleverandører satte Leika Danmark A/S et mål om at præsentere en kollektion af Svanemærkede møbler i kataloget for 2002.

Alle parter har givet håndslag, og Leika forventer, at dokumentationsarbejdet bliver mindre, når alle leverandører kan levere Svanemærkede produkter.

Produktkæden

Med støtte fra en ekstern konsulent samarbejder virksomhederne om at skaffe dokumentation og udvikle produkterne, så de kan opnå Svanemærkelicens. Leverandørerne får Svanemærkelicensen, mens tegningerne til møblerne ejes af Leika.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Forventning om nyt marked
	Svanemærkningen er en udvidelse og styrkelse af samarbejdet mellem Leika og leverandørerne
	Offentlige indkøbere efterspørger grøn profil

Barrierer:

	Små leverandører kan have svært ved at skaffe dokumentation for miljøforhold
	Trods kunders forespørgsler om miljøforhold er der tvivl om, hvorvidt det indgår som parameter ved valg af produkter

Miljøresultater

Udvikling af møbelserie, der opfylder kravene i Svanemærket

Perspektiver

Hvis der er en tilfredsstillende afsætning af de nye møbler, vil parterne formentlig udvikle flere Svanemærkede møbler.

Bemærkninger

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

14. Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner

Fremstilling og opførelse af cement/betonkonstruktioner

Startfasen

På initiativ fra Betoncenteret på Teknologisk Institut blev Center for ressourcebesparende betonkonstruktioner etableret. Centeret er delvist finansieret af Erhvervsfremmestyrelsen.

Produktkæden

Formålet med centeret er at skabe en platform, hvor der kan være dialog mellem parterne om udvikling af mere miljøvenlige produkter. Leverandører, producenter, eksperter og aftagere af beton er repræsenteret i centersamarbejdet.

Der foregår en række projekter om bl.a. design, materialesubstitution, formidling og opførelse af en ’Grøn Bro’.

Miljøsamarbejdet

Parterne forventer, at den danske cement- og betonindustri får en international konkurrencefordel ved samarbejdet.

Aalborg Portland og Unicon oplever stigende interesse for miljø- og arbejdsmiljøforhold og har løbende dialog med deres leverandører om indholdsstoffer.

Miljøresultater

Ressourceoptimering og substitution af miljøfarlige stoffer. Øget genanvendelse af restprodukter.

Perspektiver

Centeret giver øget mulighed for forståelse for og dialog om såvel tekniske som miljømæssige problemstillinger i produktkæden. Gennem den delvise formalisering af samarbejdet bliver det klart for deltagerne, hvilke muligheder den enkelte har for at påvirke sin del af produktkæden. Herved øges mulighederne for at påvirke i fællesskab også.

Bemærkninger

Aalborg Portland og Unicon samarbejder med den europæiske brancheorganisation på cement- og betonområdet om gennemførelse af livscyklusanalyser samt i samarbejde med nordiske partnere at medvirke til udvikling af et koncept for nordiske miljøvaredeklarationer. Viden herfra kommer de andre virksomheder til gode i forbindelse med vurderingen af mulighederne for substitution og de miljømæssige konsekvenser heraf.

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

15. KOMPAN A/S

Producent af legeredskaber

Startfasen

KOMPAN har en målsætning om at reducere egen miljøpåvirkning og forbedre produkternes miljøprofil.

KOMPAN leverer til krævende markeder og vil gerne fastholde og udvikle en høj miljøprofil. Virksomheden har derfor i flere tilfælde indgået konkrete samarbejder med leverandører. KOMPAN har en politik om vurdering af leverandørers kvalitets- og miljøforhold, dog uden specifikke mål for samarbejdet.

Produktkæden

Leverandører vurderes på kvalitet og miljø. De strategiske leverandører, som er inddraget i produktkædeanalysen, har leveret til KOMPAN gennem flere år og har i en række år samarbejdet om kvalitet og leveringssikkerhed. Gennem de seneste år er også miljøforhold indgået i samarbejdet. Leverandørernes produktion er i mange tilfælde indrettet på kravene til KOMPANs produkter og der er således et ’gensidigt afhængighedsforhold’.

Samarbejdet mellem KOMPAN og leverandørerne tager udgangspunkt i KOMPANs produkter; mens der isoleret set ikke har været fokus på at reducere leverandørers miljøbelastning. KOMPAN forventer, at leverandørerne som reaktion på forespørgsler om miljøforhold selv vil udvikle sig på området.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Virksomhederne har gensidigt udbytte af miljøarbejdet/udviklingen, når virksomhederne gerne vil profilere sig på miljø og kvalitet
	Information om KOMPANs miljøprofil til leverandørerne har medført, at leverandørerne uopfordret understøtter KOMPANs miljøprofil hvor muligt
	Tillidsforhold til leverandørerne giver generelt bedre klima for dialog
	Forespørgsel om miljøforhold – bl.a. fra kunder i Tyskland

Miljøresultater

Perspektiver

Det tætte samarbejde giver mulighed for at vurdere produktets miljøforhold i en livscyklusbetragtning – og sætte ind dér, hvor der er størst miljømæssige perspektiver.

Bemærkninger

Konsulent

PlanMiljø

Virksomhed

16. Skanska Danmark A/S

Entreprenørvirksomhed

Startfasen

Skanska Danmark A/S har i deres kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøsystem tre indsatsområder: Affald, kemikalier og energi. Foruden krav til leverandører af produkter stiller Skanska også krav til leverandører af serviceydelser på byggepladser, fx tømrere og affaldstransportører.

Produktkæden

Som del af standardbetingelserne for samarbejde med Skanska indgår en miljødel, som omhandler:

	Registrering af kemikalier (Skanska inddeler kemikalier i tre lister: forbudsliste, afviklingsliste og positivliste)
	Affald, særligt regler for oprydning
	Støv, støj mv.
	Opgravning og flytning af jord

Leverandørens kvalitets- og miljøplan skal godkendes af Skanska, før arbejdet igangsættes.

Skanska har ikke faste kriterier for udvælgelse af leverandører, men i forbindelse med udvælgelsen beskrives hvilke kriterier, der indgår ved valget af leverandører. Til mindre leverandører gives vejledning i udarbejdelse af kvalitets- og miljøplan.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

Leverandørerne påpeger, at de personlige relationer er vigtig for dialogen – ved udskiftning af personer opstår ’forsinkelser’ i samarbejdet

Skanskas system er i stand til at håndtere særlige miljøkrav/ønsker fra kunden gennem produktkæden

Barrierer:

	De høje krav fra Skanska kan være med til at reducere antallet af interesserede leverandører
	I branchen indgår leverandørerne til tider som konkurrenter på de samme opgaver, og det præger også miljødialogen, der er blevet mindre åben, da miljøforhold er en konkurrenceparameter

Miljøresultater

Perspektiver

Yderligere miljøresultater kan opnås ved, at Skanska formulerer enkle mål for udvalgte, væsentlige produkter, ydelser og leverandører.

Bemærkninger

Konsulent

PlanMiljø

Virksomhed

17. HCI Nordic A/S

Distributør af kemiske råvarer

Startfasen

I forbindelse med bl.a. miljøkrav fra en stor leverandør har HCI Nordic indledt miljøsamarbejde med såvel leverandører som kunder, der foretager en videre forarbejdning af HCIs halvfabrikata.

Produktkæden

HCIs mål for leverandør/kundesamarbejdet er:

	at miljøforhold indgår i vurderingen af leverandører
	at udvikle mere miljøvenlige produkter i samarbejde med kunde/leverandør
	at videregive oplysninger om miljø-, sundheds- og sikkerhedsforhold ved produkterne

Der er stor fokus på håndtering af produkterne, og HCI tilstræber at hjælpe kunder i den ’rigtige’ håndtering og anvendelse.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Der er stor miljømæssig opmærksomhed på branchen, og eventuelle uheld med de kemiske stoffer, fx ved transport eller anvendelse, vil kunne skade hele produktkæden. Derfor opleves generelt positiv holdning overfor miljødialogen
	Mangeårigt tillidsforhold til leverandører og kunder udgør et godt klima for miljøsamarbejde

Barrierer:

	Det kan være vanskeligt at stille krav og påvirke leverandørerne, da HCI ofte ikke har stor strategisk betydning for leverandørerne
	HCI er ’afhængig’ af sine leverandører med specielle leverancer, hvor der ikke umiddelbart vil være alternative leverandører
	Ofte er HCI bundet af længerevarende kontrakter – i visse tilfælde indgået af moderselskabet i Holland

Miljøresultater

Perspektiver

En prioritering af miljøarbejdet overfor leverandører ud fra princippet "Mest miljø for indsatsen" kan styrke det miljømæssige udbytte af produktkædesamarbejdet.

Bemærkninger

Konsulent

PlanMiljø

Virksomhed

18. H+H Fiboment A/S

Producent af beton og letbeton

Startfasen

Virksomheden ønsker at fremstå som værende i front med udviklingen af bæredygtige produktionsmetoder og valgte derfor at deltage i et projekt om udvikling af miljøvaredeklarationer. Projektet er foregået i samarbejde med andre betonproducenter og støttet af Erhvervsfremmestyrelsen og Miljøstyrelsen. Andre betonmaterialer var veldokumenterede og branchen opfordrede til en tilsvarende dokumentation for letklinkerbeton.

Produktkæden

Rapporten beskriver H+H Fiboments arbejde med miljøvaredeklaration, som på længere sigt kan anvendes som grundlag for miljøsamarbejde i produktkæden.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Brancheorganisationens ønske om at være på forkant var grundlæggende
	Virksomhedens ønske om at kunne skaffe miljødeklaration
	Eksperthjælp fra konsulenter
	Ildsjæl i virksomheden

Barrierer:

	Miljøvaredeklarationen vil ikke kunne sammenlignes entydigt med andre miljøvaredeklarationer
	De eksisterende værktøjer er for indviklede – for mange data skal indtastes og det giver fejl og frustrationer
	Manglende viden om nytten ved miljøvaredeklarationer
	Ingen standard for udformning af miljøvaredeklarationer

Miljøresultater

Der er tilvejebragt data, som kan danne grundlag for udarbejdelse af en miljøvaredeklaration

Perspektiver

Miljøvaredeklarationen kan anvendes ved udvælgelse af indsatsområder i et produktkædesamarbejde og som dokumentation overfor kunder

Bemærkninger

Konsulent

COWI

Virksomhed

19. Trevira Neckelmann A/S

Forarbejder og farver tekstiler

Startfasen

På baggrund af forespørgsler og krav fra kunderne var Trevira Neckelmann interesseret i at udvikle en bio-olie til forarbejdning af garn.

Produktkæden

Trevira Neckelmann indgik samarbejde med leverandører omkring udvikling af miljøvenlig garnolie, der opfylder følgende betingelser:

	Termostabil, dvs. at olien ikke frigives til luften under opvarmning ved forarbejdning af garnet (kundekrav betinget af strammet lovgivning i tyske og østrigske delstater)
	Stoffer, der udledes til spildevand skal være bionedbrydelige (tyske, svenske og tjekkiske kunder under lovgivning om samme)

Volvo stillede krav om fjernelse af NPE (et vaskeaktivt stof)

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Opbygning af miljøviden, som gjorde det muligt at forstå kunders diffuse forespørgsler
	Opbakning fra ledelsen – tro på, at miljøtiltag kunne betale sig
	Økonomi – tro på rentabilitet i miljøarbejdet
	Myndighedskrav
	Struktur i projekter – vigtigt med en ’god tilgang’ for at nå resultaterne bedst
	Stærke samarbejdsparter
	Udpegelse af kontaktpersoner – hurtig handling og koordinering
	Personlig kompetence hos kontaktperson

Barrierer:

Interne vanskeligheder mellem afdelinger hos samarbejdspartner

Miljøresultater

Virksomheden kan i dag levere et miljøoptimeret produkt, der videreudvikles til at kunne leve op til kriterierne for Blomsten. Dermed er tyske, tjekkiske og svenske kunder blevet fastholdt.

Desuden er der sket opbygning af viden hos den tyske underleverandør.

Perspektiver

Trevira Neckelmann har kontakt til flere mulige samarbejdsparter om udvikling af flere miljøvenlige produkter.

Bemærkninger

Kundekrav har medført produktudvikling.

Trevira finder det ikke afgørende om samarbejdsparter er danske eller udenlandske. Det er mere virksomhedskulturen, der har betydning.

Konsulent

COWI

Virksomhed

20. Bambo

Fremstilling og salg af Svanemærkede bleer

Startfasen

I 1994 påbegyndte Bambo produktion af miljømærkede bleer i forventning om, at der ville være en efterspørgsel.

Produktkæden

Fra fremstillingen af papirprodukt (fluff) til bleerne og til udbygning af indkøbsportal til også at omfatte miljøforhold blev der sat fokus på forbedring af bleernes miljøprofil. Ved salget gives vejledning i optimal anvendelse af bleerne. Stora Enso leverer Svanemærket fluff, mens Sækko afsætter bleerne til offentlige kunder.

I forbindelse med Bambos Svanemærkelicencer har virksomheden indgået et forpligtende samarbejde med Stora Enso om leverance og teknisk og miljømæssig produktudvikling.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Grøn profil i offentlige indkøb
	Svanemærket synliggør kundernes grønne indkøb

Forudsætninger:

	Samme syn på miljøforhold hos virksomhederne i Norden
	Sækkos direkte kontakt med kunderne, hvor der bl.a. bruges sygeplejersker i kontakten med plejehjem

Barrierer:

	Med undtagelse af nordiske kunder mangler kunderne kendskab til Svanen
	EU's miljømærke, Blomsten, har ikke udviklet kriterier for bleer
	Det er ca. 4% dyrere at fremstille Svanemærkede bleer

Miljøresultater

Ud over selve produktforbedringen er der ikke beskrevet resultater af miljøsamarbejdet.

Perspektiver

Der satses på mindre anvendelse af syntetiske stoffer, bedre udnyttelse af træressourcen, øget brugervenlighed – fx med vådindikatorer.

Bemærkninger

De offentlige indkøbere har med stigende fokus på miljøoptimerede varer en vigtig rolle at spille som katalysator. Samarbejdet mellem de forskellige led i produktkæden er afgørende for, hvor nemt produktet er at profilere (fremskaffelse af dokumentation etc.). Miljømærkning er ikke ubetinget en succes, når kunderne (særlig udenlandske) ikke kender mærkerne.

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

21. Levison+Johnson+Johnson A/S

Trykkeri

Startfasen

Levison+Johnson+Johnson stiller høje krav til såvel kvalitet som miljø og har i flere tilfælde været katalysator for, at kunder træffer mere miljøvenlige valg i deres indkøb.

Produktkæden

LJJ opfordrede Albertslund Kommune til at inddrage miljøforhold ved indkøb af tryksager. Albertslund Kommune inddrager miljø på lige fod med pris, kvalitet og leveringssikkerhed i indkøb. Inden for bl.a. det grafiske område sender kommunen kun udbud til trykkerier, der er miljøcertificeret og har miljømærkelicens.

LJJ’s miljøchef er i øvrigt ofte i direkte dialog med leverandører om miljøforhold.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Offentlige indkøbere har pligt til at inddrage miljøhensyn
	Svanemærket er et nemt valg for kunder, der ønsker en grøn profil
	Svanemærket vælges af nogle kunder pga. mærkets tydelige signalværdi
	Tæt samarbejde mellem miljøafdelingen og salgsafdelingen hos LJJ er en styrke for salget af mere miljøvenlige produkter

Ulemper ved Svanemærket:

	Det er ikke kendt syd for Danmark
	Nogle fravælger det pga. grimt design
	Nogle fravælger det pga. en lille meromkostning (0,4%)
	Ikke alle finder det nødvendigt som signal til kunderne

Miljøresultater

Miljøresultaterne er ikke kvantificerede, men Svanemærkede tryksager garanterer, at miljøbelastningen ikke overstiger et vist niveau per enhed.

Perspektiver

LJJ ønsker at videreudvikle deres salgsarbejde i forhold til at få kunder til at træffe mere miljøvenlige valg. Fx overvejes det, om Svanemærket skal være standard på tryksagerne medmindre kunderne vælger det fra.

Bemærkninger

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

22. ISS Danmark

Rengøringsservice

Startfasen

DiverseyLever og ISS har siden 1997 samarbejdet om miljø- og kvalitetsoptimerede rengøringsløsninger. Et formaliseret samarbejde om rengøringssystemer foregår om miljø, kvalitet, ergonomi og økonomi.

Produktkæden

ISS og DiverseyLever har en strategisk samarbejdsaftale på verdensplan og virksomhederne i Danmark og Norden samarbejder om at få de Svanemærkede Nordic Line-produkter ind i det globale varekatalog hos ISS. De miljømærkede produkter kan herigennem spredes til ISS’s øvrige globale rengøringsaktiviteter.

Ved rengøring sker en væsentlig del af miljøbelastningen hos slutkunden, hvorfor miljøledelse i dette led er væsentlig.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Miljøvenlige produkter sælges gennem en strategi, hvor der samtidig argumenteres for forenkling gennem rengøringsmetoder, transport, emballage mv.
	En direkte kontakt mellem teknikere i DiverseyLever og de lokale medarbejdere hos ISS giver tillid og et godt klima for at udvikle rengøringssystemerne
	Samme kontakt giver god respons ved afprøvning af nye produkter

Barrierer:

	Kun nordiske virksomheder ønsker umiddelbart at inddrage miljøhensyn i konkurrencestrategien. Globalt fokuseres primært på pris og tidligere købte mængder.
	Professionelle kunder er som udgangspunkt ’konservative’ og det kræver stort salgsarbejde at overbevise kunderne om, at fx parfume og farvestoffer i rengøringsmidlerne kan undværes
	Omsætningsafgiften på Svanemærket (0,4%) er en belastning for DiverseyLever, som derfor kun har eet Svanemærket produkt indenfor hver produktkategori, selv om flere produkter reelt kunne mærkes

Miljøresultater

ISS har med en særlig miljøindsats på Brædstrup Sygehus reduceret vandforbruget med 70%, halveret kemikalieforbruget og reduceret affaldsmængden fra rengøringen til en tredjedel.

Svanemærkede produkter er under udbredelse i ISS-koncernen globalt.

Perspektiver

Udviklingen af den nordiske produktserie kan bruges til en mere miljøvenlig udvikling på øvrige markeder.

DiverseyLever og ISS kan styrke produktkædesamarbejdet fremover gennem systematisk opstilling af mål og handlingsplaner hos deres rengøringskunder.

Bemærkninger

Globale koncerner kan udbrede miljøvenlige produkter på tværs af landegrænser gennem deres harmoniserede produktsortimenter.

Konsulent

dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, DHI – Institut for Vand & Miljø, Valør & Tinge

Virksomhed

23. CardoDoor

Miljøvaredeklaration på en port

Startfasen

I rapporten beskrives baggrunden for udarbejdelse af en miljøvaredeklaration i en dialog mellem de tre virksomheder.

Produktkæden

Rapporten er et pilotprojekt for udvikling af en miljøvaredeklaration på en port. Eksemplet demonstrerer, hvordan en miljøvaredeklaration kan håndteres, således at producenten får mulighed for at sammenligne forskellige produkter fra leverandører og dermed vurdere sin egen miljøpåvirkning.

Samtidig gøres det muligt at videreformidle oplysninger til næste led i kæden. Hvis alle følger samme standard for deklaration er det nemmere for aktørerne at sammenligne og formidle produktegenskaber.

Miljøsamarbejdet

Teknos’ erfaring med UMIP-PC-værktøjet er, at det ikke er muligt at skaffe tilstrækkelige data og dermed ikke muligt at foretage en fuldstændig miljøvaredeklaration af produkterne. Dette er særligt problematisk i den kemiske industri, hvor indholdsstoffer og processer holdes hemmelige for konkurrenterne (Eksempel fra Teknos med dataindsamling via UMIP-PC-værktøjet gav 3-10% af de nødvendige data). Det har vist sig betydeligt nemmere at arbejde med Svanemærket, som sætter grænser i forhold til specifikke miljøpåvirkninger.

Miljøresultater

Perspektiver

Deklaration af porte vil primært omhandle brug af opløsningsmidler og uønskede stoffer i maling og affaldshåndtering. Portene fremstilles af aluminium, jern, plast, isolering. Der findes ingen miljømærkning og for at finde relevante kriterier er der taget udgangspunkt i kriterier for Svanen og Blomsten samt i listen over uønskede stoffer.

Bemærkninger

Konsulent

PlanEnergi

Virksomhed

24. DAN-RENS A/S

Service og handel inden for grafisk og medicinsk industri

Startfasen

DAN-RENS har udarbejdet en indkøbspolitik, hvor alle produkter vurderes i forhold til miljø, arbejdsmiljø, økonomi og teknik. I forlængelse af det ønsker DAN-RENS at skabe dialog med deres leverandører.

Produktkæden

Virksomheden har fokus på logistik og optimerer kørsel bl.a. ved tilbagetagning af brugte kemikalier fra kunderne. Kunderne får respons på deres evne til at sortere affald og på deres årlige affaldsmængder.

Miljøsamarbejdet

Drivkræfter:

	Der er god dialog med virksomheder, der opbygger miljøledelse efter ISO 14001 eller udvikler produkter til Svanemærkelicens
	Kunder med en positiv indstilling til miljødialog anvendes til test af nye produkter
	Kunder vejledes i sortering og mærkning af affald

Barrierer:

	Der er en rimelig dialog med danske leverandører, mens særlig de sydeuropæiske leverandører ikke har fokus på miljø
	Udarbejdelse af LCA for et produkt kan være så langvarigt, at den er teknologisk forældet, inden analysen er afsluttet
	Trods opfordring er ingen leverandører kommet med oplysninger om udvikling af mindre miljøbelastende produkter
	Det er vanskeligt at ’oversætte’ forskellige landes forskellige affaldskoder – de europæiske affaldskoder er ikke slået igennem
	Danmarks særlige regler betyder, at flere varer skal omklassificeres ved import
	De danske regler for mærkning af affald er indviklede, og kunder tilbageleverer affald, der er forkert mærket
	Trods anerkendelse for indsatsen på miljøområdet oplever DAN-RENS, at offentlige kunder i området vælger billigere leverandør med ringere miljøprofil
	Det påpeges, at den danske miljølovgivning er svær at håndtere

Miljøresultater

Perspektiver

Bemærkninger

Konsulent

FORCE Instituttet

Virksomhed

25. SKY-LIGHT A/S

Fremstiller plastfolier til emballageindustrien

Startfasen

Udgangspunkt i virksomhedens miljøledelsessystem

Produktkæden

SKY-LIGHT har formaliseret miljødialog med kunder og plastgenvindingsvirksomheder.

Miljøsamarbejdet

Barrierer:

	Det er vanskeligt at eksportere emballage til det tyske marked, som skal registreres hos Grüne Punkt
	Ufuldstændig harmonisering af lovgivning i EU-landene besværliggør det praktiske samarbejde mellem virksomheder i forskellige EU-lande
	De danske miljøregler er komplicerede og uigennemskuelige for virksomhederne
	Forskel i kommunale regler for affaldshåndtering

Miljøresultater

Perspektiver

Det videre arbejde tager i høj grad udgangspunkt i kundetilfredshedsundersøgelser.

Bemærkninger

Konsulent

FORCE Instituttet