Miljøledelse i produktkæder
1. Sammenfatning og konklusioner
Undersøgelserne af miljøsamarbejdet i produktkæder har taget udgangspunkt i virksomheder, som i forvejen har et miljøledelsessystem. Ved at inddrage leverandører, samarbejdspartnere og i nogle tilfælde kunder i indsatsen for at forbedre produktets miljøprofil udvides virksomhedernes miljøfokus til at omfatte en større del af produktets livscyklus.
De undersøgte produktkædesamarbejder har primært fokus på miljøpåvirkningen fra selve produktet, mens der kun er få eksempler på, at den samlede miljøpåvirkning fra produktets livscyklus inddrages. Produktkædesamarbejderne, der er undersøgt, handler altså overvejende om indholdsstoffer i selve produktet, fx ved at have fokus på dokumentation for produktet eller på substitution af indholdsstoffer.
1.1 Motivation
For mange virksomheder er ønsket om at være på miljømæssig forkant en væsentlig faktor for, at der indledes samarbejde med leverandørerne om at udvikle et produkt med en mere miljøvenlig profil. Et væsentligt element er her de offentlige grønne indkøb, ligesom kunder på det tyske marked i flere eksempler fremhæves som en katalysator, idet de stiller såvel mange spørgsmål som mere direkte krav.
De mest kritiske kunder anvendes af nogle (få) virksomheder som inspiration til den videre produktudvikling, idet disse forventes at kunne give fingerpeg om, hvordan markedet udvikler sig.
En del af de belyste eksempler har modtaget støtte via Miljøstyrelsens kompetenceordning eller andre offentlige puljer. Den eksterne finansiering har her været afgørende for produktudviklingen, idet tilskuddet har givet virksomhederne større råderum til at afprøve nye metoder eller udføre mere gennemgribende analyser uden forventning om direkte økonomisk rentabilitet.
Et fåtal af virksomheder i de 25 eksempler udvælger partnere til samarbejde om miljøforhold i produktkæden ud fra et overblik over den samlede miljøpræstation i produktkædens livscyklus. Oftere ses det dog, at de udslagsgivende parametre for valg af samarbejdspartnere er de eksisterende samarbejdsflader, personlige bekendtskaber og – naturligvis – den enkelte samarbejdsrelations økonomiske og/eller strategiske væsentlighed.
1.2 Drivkræfter og barrierer
Ligesom det gælder for arbejdet med miljøledelse illustrerer eksemplerne vigtigheden af, at miljøsamarbejdet har opbakning fra virksomhedens ledelse. Uanset om miljøsamarbejdet med leverandørerne udspringer af virksomhedens visioner og strategier, eller om det er initieret mere decentralt i virksomheden udfra fx eksisterende samarbejdsrelationer om produktudvikling, udmøntes samarbejdet typisk kun i konkrete miljøresultater, hvis ledelsen bakker tydeligt op. I modsat fald bruger medarbejderne ressourcer på andre væsentlige gøremål.
Indkøring af nye procedurer i produktionen kan møde modstand hos de ansatte, ligesom nogle afdelinger kan have svært ved at acceptere inddragelse af miljøargumenter i arbejdet. Her er det særlig nødvendigt med opbakning fra virksomhedens ledelse, så de nødvendige ressourcer kan allokeres til miljøarbejdet. Såfremt virksomheden råder over en "ildsjæl" kan denne løfte den afgørende vigtige funktion at ’sælge budskabet’ om perspektiverne i miljøsamarbejdet overfor kolleger og virksomhedens ledelse, ligesom denne dedikerede person kan fastholde fokus, kontakt og den personlige relation i forhold til leverandører og kunder.
Dialogen og udviklingen af miljøsamarbejdet med leverandører og kunder ses af mange som en stor opgave, der kræver ekstra ressourcer. Det gælder særligt, hvis der ikke i forvejen er et samarbejde mellem virksomhederne fx omkring produktudvikling, da der i så fald først skal etableres kontakter mellem de relevante personer i virksomhederne. Succesen af samarbejdet er meget afhængig af den personlige kontakt, og flere virksomheder fremhæver, at der ved udskiftning af kontaktpersoner opleves et tilbageskridt i forhold til dialogen mellem virksomhederne. En god personlig kontakt, hvor der er en fælles forståelse af, hvilke forhold der er vigtige at belyse i forbindelse med miljøsamarbejdet, letter dialogen og arbejdet med at fremskaffe dokumentation. Tillid mellem parterne er en klar betingelse for udveksling af produktinformationer virksomhederne imellem.
Flere virksomheder har uddannet sælgere i at inddrage miljøparametre i salgsarbejdet. Hvor pris og levering tidligere har været de bærende argumenter, har det her været nødvendigt med ny viden om produkternes miljøegenskaber for at sikre, at også fordelene på dette område spiller aktivt ind i kundernes valg.
Manglende systematik og opfølgning i miljøsamarbejdet kan betyde, at der bliver tale om en enkeltstående begivenhed fremfor et udviklingsforløb. Ofte opbygges et samarbejde mellem virksomheder og leverandører om at løse en bestemt opgave. Når opgaven er afsluttet, findes der i mange tilfælde ikke systemer til opfølgning på dette samarbejde, som derfor afbrydes.
For at få mest muligt ud af miljøsamarbejdet er der ofte gjort brug af eksterne konsulenter, fx til at udpege de væsentlige indsatsområder, systematisere indsatsen eller til at anvende den fremskaffede dokumentation. Flere virksomheder nævner, at den eksterne bistand har virket som katalysator for opbygning af kapacitet internt i virksomhederne.
Det skal være nemt at finde oplysninger eller rette spørgsmål fra kunder til de rigtige personer. Derfor lægges der vægt på den interne organisering og kendskab til de ansattes arbejdsområder. Den eksterne kontakt foregår ofte via salgs- eller indkøbsafdelinger, hvorfor disse afdelinger skal have et godt kendskab til virksomhedens miljøarbejde og kunne henvise direkte til de relevante medarbejdere, når der er behov for mere detaljeret viden.
Særlige forhold findes i den kemiske industri. Her er traditionelt stor opmærksomhed på sikkerhed ved behandlingen af produkterne, og bl.a. risikoen for uheld i forbindelse med forarbejdning og anvendelse, opbevaring eller transport af stofferne kan bringe producenterne i mediestorm. Et af de belyste eksempler illustrerer tydeligt ønsket om vished for, at de kemiske produkter håndteres forsvarligt, idet leverandøren stiller krav til kunderne om indførelse af sikkerhedsforanstaltninger og bidrager til implementering af miljøledelsessystemer hos kunderne.
I en del miljøsamarbejder deltager virksomheder, som er på forkant indenfor deres brancher, og ikke mindst disse oplever, at det grundige miljøperspektiv ikke nødvendigvis modsvares af en tydelig markedsefterspørgsel på produkternes miljøfordele. De miljøoptimerede produkter bliver ofte lidt dyrere end de traditionelle, hvilket har betydning for, at virksomhedernes forventning om større markedsandele ikke altid bliver indfriet. Dette gælder ikke mindst i brancher, hvor konkurrencen typisk går på helt andre parametre – fx tøjbranchen. Det kan være svært at afsætte produkter udfra deres miljøegenskaber, hvorfor miljøfordele ofte fremhæves i sammenhæng med andre parametre som eksempelvis kvalitet eller optimeret levering. Andre vælger at intensivere salgsarbejde og service i forbindelse med anvendelsen af produkterne.
Det forekommer, at kunder efterspørger produktegenskaber, som er blevet udfaset, eller som virksomhederne af miljøhensyn ønsker at begrænse. Kundernes kendskab til effekten af et produkt kan medføre, at det kan være svært at erstatte indholdsstoffer eller ændre egenskaberne, så produktet får en bedre miljøprofil.
1.2.1 Dokumentation og miljøvaredeklarationer
Miljøsamarbejde mellem virksomhederne indebærer ofte behov for at udveksle mere detaljerede oplysninger om produkter og komponenter. Flere virksomheder oplever, at det kan være svært at formidle produkternes miljøfordele overfor kunderne. Der peges fx på, at der ikke findes nogen entydig skabelon for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer, hvorfor det umiddelbart kan være svært at sammenligne produkters miljøegenskaber.
Virksomhederne støder ofte på besværligheder, når de fra leverandører ønsker dokumentation for indholdsstoffer eller for egenskaber ved indholdsstofferne. Problemet synes størst, når der søges fremskaffet dokumentation fra (ikke mindst store) udenlandske leverandører, hvor der ikke nødvendigvis er samme opmærksomhed på miljøforhold, og hvor den enkelte (mindre) kunde har lille strategisk betydning. Det er da også særligt de mindre virksomheder, der finder dokumentation og skriftlighed tidsrøvende og besværlig.
Specifikt kan det i den kemiske industri være vanskeligt at skaffe dokumentation for indholdsstoffer, da netop recepterne kan være en væsentlig konkurrenceparameter. Mens der i nogle produktkæder er indgået forpligtende samarbejde, hvor fortroligheden mellem virksomhederne kan garanteres, vælger andre at håndtere dokumentationen mere indirekte ved at stille krav til produkternes egenskaber fremfor til indholdsstoffer.
Det sker, at leverandører fravælger en kunde, der stiller for store krav i forbindelse med leverancerne. Dette ses fx hvis der anmodes om dokumentation for forhold, som ikke umiddelbart er beskrevet, idet der kan være store omkostninger forbundet med at fremskaffe dokumentation. De høje miljøkrav kan dermed reducere antallet af interesserede leverandører.
Kundernes konkrete spørgsmål til produkternes miljøprofil spænder vidt. Til tider stilles diffuse og overordnede spørgsmål, der ikke er målrettet specifikke miljøforhold – og dermed kan være vanskelige at besvare. I sammenhæng med denne ukonkrete miljøefterspørgsel har nogle virksomheder brugt kræfter på at fremskaffe dokumentation, der slet ikke er blevet efterspurgt. Der er også flere eksempler på, at produktets miljøegenskaber trods forespørgsler alligevel ikke indgår som kriterium for kundernes valg af produkter, idet der uanset miljøprofil fx vælges det billigste produkt.
I eksemplerne i næste kapitel findes forhold omkring dokumentation og miljøvaredeklarationer berørt i bl.a. følgende eksempler: 1, 2, 3, 5, 10, 11, 14, 18 og 23
1.2.2 Miljømærker
Blandt eksemplerne på miljøsamarbejde i produktkæder findes både virksomheder, som har tilvalgt og som har fravalgt miljømærker. Fordelen ved at anvende miljømærker er, at kunden nemt kan vælge i forbindelse med ’grønne indkøb’. Miljømærket er fx blevet fremhævet som en force i forbindelse med indkøb i det offentlige, hvor der hos mange offentlige instanser i en årrække har været et ønske om at dokumentere en grøn indkøbsprofil. Miljømærkerne er et redskab til på enkel vis at formidle kompliceret information om miljøforhold, når der ikke er behov for detaljerede oplysninger.
Mange virksomheder, der har overvejet miljømærkning af deres produkter, finder det nordiske marked særligt attraktivt for disse produkter, idet det øvrige internationale marked ikke har samme opmærksomhed overfor produkternes miljøegenskaber. Dette er (ikke overraskende) særlig udtalt for det nordiske miljømærke Svanen, idet de adspurgte virksomheder kun finder et ringe kendskab til Svanemærket udenfor de nordiske lande.
Omvendt har nogle virksomheder med international markedsføring en forventning om, at de miljøfordele, der udvikles til det nordiske marked, kan anvendes som ’løftestang’ for produkter, der sælges udenfor det nordiske marked.
I forbindelse med Svanemærkning pålægges produkterne en omsætningsafgift på 0,4%, og nogle virksomheder fremhæver denne afgift som en barriere for mærket. Flere virksomheder fremstiller produkter, som lever op til Svanemærkets kriterier, men vælger ikke at søge om licens til mærket. Der kan inden for en produktserie være flere produkter, der lever op til kriterierne for Svanemærket, hvor virksomheden vælger kun at Svanemærke ét produkt i den pågældende produktgruppe. Dermed kan virksomheden levere til kunder, der decideret efterspørger miljømærkede produkter, mens øvrige kunder kan træffe valg om ’grønt indkøb’ uden at betale afgift for Svanemærkelicensen.
Der fremgår ikke af de 25 eksempler særlige produktkæderelaterede oplysninger vedrørende det europæiske miljømærke Blomsten.
I eksemplerne i næste kapitel er forhold omkring dokumentation og miljømærker beskrevet i følgende eksempler: 1, 2, 11, 12, 13, 19, 20, 21, 22 og 23
1.2.3 Samarbejde med udenlandske leverandører
Af de 25 eksempler fremgår det, at samarbejdet med udenlandske samarbejdspartnere om miljøforhold kan være vanskeligt. Det er ofte nemmere at få en dialog i gang med danske leverandører, som mere umiddelbart har forståelse for den danske miljølovgivning og de interesser, virksomhederne har for at fremskaffe dokumentation. Som nævnt kan det være særligt vanskeligt at fremskaffe dokumentation fra (ikke mindst store) udenlandske leverandører, hvor der ikke nødvendigvis er samme opmærksomhed på miljøforhold, og hvor den enkelte (mindre) kunde har lille strategisk betydning.
Ofte går kontakten med udenlandske leverandører gennem kontaktpersoner, som kan være placeret langt fra selve produktionen, og da miljøsamarbejdet ofte indebærer drøftelse af teknologisk udvikling, kan det være svært at skabe kommunikation af denne karakter. Endelig kan sprogbarrieren have betydning for udbyttet af et internationalt miljøsamarbejde.
Det skal dog samtidig nævnes, at det fra anden side fremføres, at nationaliteten af samarbejdspartnerne er underordnet, og at det mere er virksomhedskulturen, der spiller ind i forhold til mulighederne for miljøsamarbejde i produktkæden.
I eksemplerne 1, 22 og 24 fremgår aspekter omkring samarbejde med udenlandske leverandører.
1.3 Resultater af miljøsamarbejdet
Miljøsamarbejder i produktkæder sigter på at forbedre miljøprofilen for et specifikt produkt (eller en virksomheds samlede miljøpåvirkning). Som det fremgår af gennemgangen af eksemplerne på produktkædesamarbejder har disse da også ført til en række konkrete miljøresultater, idet det dog ikke for alle de beskrevne produktkæder er muligt præcist at opgøre den konkrete miljømæssige gevinst af samarbejdet. Der kan fx være tale om udfasning af specifikke miljøproblematiske stoffer og materialer eller om optimeret anvendelse af produkterne.
Udover de konkrete miljøgevinster er der udviklet en række redskaber, som kan anvendes i en fortsat optimering af miljøsamarbejdet i produktkæden. Det gælder fx systemer til vurdering af leverandører eller systemer til markedsføring af produkternes miljøfordele. I mange tilfælde er der ligeledes sket forbedringer af virksomhedernes interne organisering, hvor der fx har været fokus på den interne kommunikation. Der er således skabt grundlag for et tættere samarbejde såvel mellem virksomheder som internt mellem virksomhedernes egne afdelinger.
De belyste eksempler giver det billede, at gode miljøresultater særligt udspringer af egentlige samarbejder, hvor fx en central virksomhed med god miljøindsigt bidrager til leverandørers (og evt. kunders) udvikling på miljøområdet. Endvidere ses, at en klar udmelding til leverandører om virksomhedernes miljøpolitik og –mål kan give respons ved innovative tiltag fra leverandørernes side (se eksemplerne 5 og 15)
1.4 Perspektiver for den videre udvikling
Samarbejdet om miljøforbedringer i produktkæden har alt i alt givet virksomhederne en kapacitetsopbygning i håndtering af miljøspørgsmål og i samarbejde med andre virksomheder. Det udvidede fokus for miljøarbejdet – med betragtninger over hele produktets livscyklus – og erfaringer med samarbejde åbner op for udvidelser af miljøsamarbejdsfladerne og øgede miljømæssige gevinster i fremtiden.
Ud fra de belyste eksempler kan der identificeres nogle områder, hvor miljøsamarbejdet i produktkæderne kunne se ud til at have særlige muligheder for at udvikle sig. Det handler såvel om, hvornår det kan være relevant at udbygge miljøsamarbejdet i produktkæden, som om hvordan miljøsamarbejdet kan udnyttes på andre områder.
Det er tydeligt, at mange virksomheder, som har arbejdet med egne miljøforhold gennem en årrække, vil kunne opnå miljøfordele ved at udbrede den fremtidige forebyggende miljøindsats til også at omhandle leverandører og kunder.
Miljøsamarbejde i produktkæden synes ikke mindst relevant på følsomme markeder, som eksempelvis den kemiske sektor, hvor ulykker kan have stor miljøpåvirkning og dermed vil tiltrække opmærksomhed. Dette bringer hele produktkæden i fokus, hvor ansvarlighed for virksomhedernes produkter og ydelser kædes sammen med virksomhedernes omdømme.
På markeder med få leverandører har aftagerne stort behov for at etablere formaliserede samarbejder med leverandørerne for dermed at sikre, at leverandørerne indgår i udviklingen af produkterne.
Virksomhedernes miljøarbejde udspringer som oftest af interesse for egen eller produkternes miljøpåvirkning og retter sig derfor ikke decideret mod leverandørernes samlede miljøpåvirkninger. Det er typisk vanskeligt at afgrænse fx leverandørernes energi- eller vandforbrug ved fremstillingen af enkelte komponenter, og umiddelbart finder virksomhederne det mere oplagt at følge produktet eller komponenternes indholdsstoffer fremfor miljøpåvirkningen i fremstillingen. Et mere omfattende LCA-perspektiv ser i denne sammenhæng ud til at ligge noget ud i fremtiden.
Kun et mindretal af virksomhederne har hidtil bygget miljøsamarbejdet på en egentlig livscyklustilgang, hvor miljømæssige hot-spots i en produktkæde er identificeret ud fra en bredtfavnende screening. Der udtrykkes et behov for overbliksværktøjer, der kan lette udførelsen af sådanne analyser, som kunne ligge til grund for udvikling af produkter med forbedrede miljøegenskaber i hele produktets livscyklus. Ikke mindst gælder dette, hvor en væsentlig del af miljøpåvirkningen i et produkts livscyklus ligger uden for den enkelte "kernevirksomhed".
Produkternes miljøprofil er allerede i dag en konkurrenceparameter på markeder, hvor kunders behov for at dokumentere en miljøprofil i forbindelse med indkøb (fx krav om grønne indkøb i det offentlige) har betydning for valg af produkter. De grønne indkøb er ikke slået så markant igennem, som mange af foregangsvirksomhederne gerne havde set, men flere virksomheder har forventning om, at udviklingen af produkter med en miljøprofil i fremtiden vil kunne bruges som løftestang på det internationale marked. Dette understøttes da også fx af tankerne i EU Kommissionens Grønbog om en Integreret Produktpolitik.
Rent teknisk er der gode muligheder for at forbedre produkternes samlede miljøprofil. Hastigheden af de miljøoptimerede produkters fremtog kan styrkes ved fokus på:
 | udviklingen af let tilgængelige værktøjer til miljøsamarbejde i produktkæder (fx standarder for udarbejdelse af miljøvaredeklarationer) |
| støtte til dannelse af virksomhedsnetværk (evt. i produktkæder) med særligt fokus på miljø |
| udviklingen i markedets efterspørgsel på de miljøoptimerede produkter |
| udviklingen i de enkelte (grupper af) aktørers evne og vilje til at medvirke til at reducere miljøbelastningen i et livscyklusperspektiv |
| større indsigt i de organisatoriske betingelser for velfungerende miljøsamarbejder i produktkæder |
1.5 Områder til yderligere indsats og afklaring
Opsamlingen på de 25 produktkæde-beretninger peger på en række elementer, der kan danne udgangspunkt for videre drøftelser. Nedenstående er der berammet fire diskussionsområder, som det vil være relevant at belyse yderligere som baggrund for at støtte udviklingen af miljøsamarbejdet i produktkæder.
1.5.1 Markedets perspektiver
For at få størst mulig fordel af miljøindsatsen er det vigtigt for virksomhederne at være opmærksom på, hvordan markedet udvikler sig. Det kan imidlertid være svært for de enkelte virksomheder at følge udviklingen af det "grønne marked" tæt, og mange virksomheder ville have gavn af et indblik i markedets dynamik i forhold til de miljøoptimerede produkter. Samtidig vil dette give bedre muligheder for en bevidst markedsføring af produkternes miljøfordele.
Spørgsmål til belysning af området:
| I hvilket omfang opleves miljøforhold som konkurrenceparameter? |
| Hvordan markedsføres miljøfordele (offensiv påvirkning af efterspørgslen)? |
| Er miljøforskellene på de konkurrerende produkter synlige/gennemskuelige? |
| Hvad kan virksomhederne gøre for at synliggøre miljøfordelene? |
| Hvilken betydning har kundetypen (forbrugere, virksomheder eller offentlige indkøbere)? |
| Hvordan indbygges dynamik i forhold til markedsændringer? |
| Hvordan afspejles denne dynamik i virksomhedernes interne organisering? |
| Hvilke flaskehalse er der i forhold til salget af miljøoptimerede produkter? |
| Hvilke ønsker er der til andre aktører (aktionærer, investorer, ansatte, kunder, leverandører etc.)? |
Mange virksomheder vil kunne få større udbytte af deres miljøindsats ved at samle enkeltstående eller mere sporadiske forløb med leverandørsamarbejde til en samlet indsats, hvor formuleringen af en strategi med prioritering af indsatsområder vil kunne styrke miljøarbejdet. En sådan strategi skal selvfølgelig udarbejdes i tæt tilknytning til virksomhedens øvrige strategi og mål for andre områder.
Spørgsmål til belysning af området:
| Hvilke mål fastsættes for miljøsamarbejdet med leverandører/kunder? |
| Hvilke elementer skal i spil, for at samarbejdet giver mest udbytte? |
| Hvordan sikres kontinuitet og udvikling i samarbejdet? |
| Hvordan sammenkobles præferencer fra forskellige interessenter (kunder, aktionærer, myndigheder etc.)? |
| Hvilken sammenhæng er der med virksomhedens øvrige mål? |
| Hvordan operationaliseres strategien? |
For at få det optimale ud af samarbejdet i produktkæden er det vigtigt, at der er en målrettet prioritering af såvel samarbejdsparter som indsatsområder. Desuden er der en del spørgsmål omkring selve organiseringen af samarbejdet, der skal tages stilling til. For mange virksomheder vil erfaringsudveksling i netværk (region, branche eller ’værdikæde’) være givende, hvor fx kendskab til forskellige redskaber til leverandørvurderinger o.lign. vil kunne spredes.
Spørgsmål til belysning af området:
| Hvilke mål sættes for samarbejdet? |
| Hvordan sikres en kontinuert udvikling af samarbejdet? |
| Hvordan identificeres samarbejdsparter? |
| Krav eller dialog – fordele og ulemper? |
| Tilrettelæggelse af kommunikation – salgsafdeling, udviklingsafdeling, laboratorier? |
| Fastsættelse af ansvarsfordeling mellem virksomhederne? |
| Hvordan opnås klar og entydig kommunikation om miljøforhold? |
Information er et nøglebegreb i miljørelaterede produktkædesamarbejder. Det handler såvel om den interne kommunikation mellem virksomhedens forskellige afdelinger som om kommunikation med eksterne parter.
Spørgsmål til yderligere belysning:
| Fra Grønt regnskab til mere detaljeret viden – hvilke informationer er nødvendige? |
| Hvordan prioriteres og målrettes informationer internt i virksomheden? |
| Hvilke kommunikationsværktøjer kan anvendes? |
| Flaskehalse i forhold til mere indgående produktkendskab? |
| Hvordan styrkes dialogen med leverandører (fx længerevarende kontrakter)? |
| Fælles sprog, hvordan skaffes de rigtige oplysninger, hvilke erfaringer fra forskellige samarbejder kan generaliseres, fx danske/udenlandske, certificerede/ikke-certificerede, store/små, branchekarakteristika |
| Hvordan informeres forbrugerne bedst muligt om miljøfordele? |
| Hvordan sikres adgang til ny viden? |
| Har virksomheden tilstrækkelig kapacitet til at anvende den ny viden? |