Miljøledelse i produktkæder - en eksempelsamling

16 Partnerskab i samarbejdet gør den store forskel - Eksempel 12

Phønix-Trykkeriet - Kontrapunkt - DTU og andre kunder
16.1 Start - Det koster blod, sved og tårer at være miljøidealist
16.2 Drift - Resultaterne og konkurrenterne melder sig
16.3 Udvikling - Der skal flere serviceydelser til
16.4 Referencer

Phønix-Trykkeriet - Kontrapunkt - DTU og andre kunder

Phønix-Trykkeriet A/S og designvirksomheden Kontrapunkt A/S har i dag et tæt samarbejde, hvor de udnytter hinandens kernekompetencer. Phønix kan levere tryksager med en optimal miljøpræstation, og Kontrapunkt kan levere grafiske designløsninger i international klasse. Samarbejdet har ofte været en faktor til, at større, miljøbevidste kunder vælger en løsning fra Kontrapunkt og Phønix i stedet for en fra konkurrerende designvirksomheder og trykkerier.

Samarbejdet mellem Kontraktpunkt og Phønix-Trykkeriet startede i 1993, da Kontrapunkt ønskede at bruge et trykkeri med en miljøprofil. Samarbejdet har primært bidraget til forbedringer på fire områder:

Øget salg og adgang til nye kunder

Store kunder som Novo, Post Danmark, Danmarks Radio og DTU har valgt en Phønix - Kontrapunkt konstellation, hvor en af faktorerne til kundernes valg har været Phønix - Kontrapunkts kompetencer inden for design og miljø.

Kontrapunkt har været katalysator for Phønix’ strategiskift

Da samarbejdet med Kontrapunkt startede, havde Phønix behov for et strategiskift. Dengang var der ligesom i dag en overkapacitet på markedet for tryksager. Det presser priserne og indtjeningen på den enkelte tryksag. Phønix har været igennem en udviklingsfase, hvor de i starten af 90’erne konkurrerede på den enkelte tryksag. I midten og slutningen af 90’erne satsede de på, at kunderne ville vælge dem på grund af, at virksomheden var miljø- og kvalitetscertificeret.

Da det i dag er et markedskrav, at trykkerier skal have miljøledelse og svanemærkede tryksager, er Phønix ved at tilføje et nyt element i deres strategi. Nu skal kunder vælge Phønix-Trykkeriet, fordi trykkeriet kan levere de bedste serviceydelser i forbindelse med en tryksag. Udviklingen har betydet, at Phønix i dag primært har få store kunder i stedet for mange små. Dette er blandt andet en følge af, at Phønix er begyndt at lave aftaler om at samle alle kundens tryksager hos dem for en periode. Kontrapunkt er en katalysator for Phønix-Trykkeriets valg af strategi, fordi de er med til at afdække hvilke behov, købere af tryksager har.

Kontrapunkts designere har øget deres miljøkompetence

Phønix har været med til at øge Kontrapunkts viden om miljø og tryksager. Denne viden anvender Kontrapunkt, når de designer tryksager eller designmanualer, og de foretager dermed bevidste valg på områder, der har betydning for miljøet. Det kan f.eks. være at vælge papirformater med relativt lidt spild, undgå metalfarver, der indeholder opløsningsmidler, eller svanemærket papir. Derudover er Kontrapunkt altid i miljødialog med kunder, der har et stort behov for tryksager.

Phønix-Trykkeriet og Kontrapunkt har tilpasset sig hinanden

Phønix og Kontrapunkt kender hinandens rutiner og behov. Det letter arbejdsgangen, og der sker færre fejl. På den måde kan de producere billigere, hurtigere og med mindre miljøbelastning. Virksomhederne har i dag brugt så meget tid på at udveksle informationer og tilpasse sig hinanden, at det på kort sigt ikke kan betale sig for hverken Kontrapunkt eller Phønix at afbryde samarbejdet.

16.1 Start - Det koster blod, sved og tårer at være miljøidealist

I 1993 tog Kontrapunkt kontakt til Phønix, fordi Kontrapunkts holdning var, at der skulle tages miljøhensyn ved produktion af tryksager. Selv om Kontrapunkt ikke belaster miljøet væsentligt, bliver miljø diskuteret ved mange af deres opgaver. Phønix var et oplagt valg, fordi de på det tidspunkt var et af landets eneste miljøcertificerede trykkerier.

Der gik ikke længe, før samarbejdet gav nye ordrer. Og det var Kontrapunkt og Phønix, som lavede de første af Novo Nordisk’s grønne regnskaber. Denne case blev anvendt som eksempel i forsøget på at sælge til andre potentielt miljøbevidste kunder; f.eks. Rambøll og Post Danmark. Dengang kunne en høj miljøprofil vinde kunder, fordi der ikke var mange trykkerier, som havde indført miljøledelse, og svanemærket fandtes ikke.

Nogle år efter gav Miljøstyrelsen tilskud til, at Kontrapunkt og Cowi Consult kunne lave projektet: "Redegørelse for hvordan grafiske virksomheder kan arbejde mere miljøbevidst". I projektet blev Phønix brugt som rollemodel, hvilket knyttede virksomhederne tættere sammen. Samtidig fik Kontrapunkt opbygget designernes miljøkompetencer, så de i dag kender til miljøkonsekvenserne af deres designløsninger. Dette er ikke ensbetydende med, at de ikke vælger et papirformat med meget papirspild eller metalfarver, der ikke kan være vegetabilske. Men forskellen er, at valget er bevidst.

Samarbejdet var dog ikke problemløst i starten. Kontrapunkt er en krævende tryksagskunde, der ønsker komplicerede løsninger, hvor der løbende stilles nye og større krav til tryksagens
Holdbarhed, bøger og årsregnskaber er tryksager med lang levetid
Skarphed i billedgengivelse, Kontrapunkt anvender mange kommunikationsmidler i deres løsninger. Det er vigtigt for Kontrapunkt og deres kunder, at tryksager, skilte, hjemmesider og lignende ser ens ud
Special finish, f.eks. stansning, prægning og buk eller fals og lim

Det voldte nogle problemer i starten, fordi Phønix flere gange havde svært ved at leve op til de kvalitetskrav, Kontrapunkt stillede. Men Kontrapunkt insisterede på at beholde Phønix som tryksagsleverandør, fordi Phønix viste vilje og lyst til at forbedre sig; f.eks. nedsatte Phønix en forbedringsgruppe, som skulle finde en løsning, når Kontrapunkt stillede et nyt kvalitetskrav. Nogle gange bestod forbedringsgruppen også af medarbejdere fra Kontrapunkt, som i kraft af rollen som den krævende kunde kunne være med til at løfte Phønix’ kompetencer på kvalitetsområdet. En af grundene til, at Phønix ville leve op til Kontraktpunkts kvalitetskrav, er, at Kontrapunkt giver Phønix adgang til kunder, der både har et stort behov for tryksager og er en god reference.

16.2 Drift - Resultaterne og konkurrenterne melder sig

Efter, at samarbejdet havde stået på nogle år, fik Phønix et salgskontor hos Kontrapunkt. Dette letter den daglige kommunikation mellem de to virksomheder. Samtidig bliver Phønix involveret allerede i designfasen af en tryksag, hvor de bidrager med viden om tryksagers miljøforhold.

Phønix har investeret 25 mio. i nye trykmaskiner, der miljø- og kvalitetsmæssigt er på forkant med udviklingen. Beslutningen om at investere de 25 mio. blev blandet andet taget for at opfylde Kontrapunkts krav, som, Phønix forventer, bliver et markedskrav i fremtiden. Derfor er Phønix også i gang med en ombygning af deres prepress afdeling. Blandt andet bliver prepress tilsluttet et giganet. Det er en service for kunder uden for Århus, fordi filoverførsler tager kortere tid.

Det begyndte med, at Kontrapunkt gav Phønix ordrer. I dag er situationen mere nuanceret. Ved større EU-licitationer arbejder de sammen i salgsfasen, og Kontrapunkt og Phønix går sammen til kundemøder, hvis kunden - som f.eks. Rambøll - er miljøspecialist. Samtidig er Danmarks Radio og Skovtofte Socialpædagogiske seminarium eksempler på kunder, hvor det er Phønix, der har solgt Kontrapunkt ind.

Ved produktionstunge sager er Kontrapunkt altid i miljødialog med kunden i salgsfasen. Forbedringsgrupperne har i de sidste år fået nyt indhold. Nu kan de dreje sig om udvikling af elektronisk godkendelse af PDF filer, som sparer tid, transport og førstegangs tryk, eller om udvikling af konvolutter, der kan svanemærkes uden, at det går ud over designet. Dette er et større arbejde, fordi limen i konvolutter giver mange strafpoint. Kontrapunkt ville ikke have brugt tid på disse forbedringsgrupper, hvis relationen ikke i forvejen havde været tæt.

Markedet for miljøvenlige tryksager er modnet. Mange kunder stiller det krav, at trykkeriet skal kunne dokumentere sit miljøarbejde, f.eks. gennem et miljøcertifikat eller et Svanemærke. Et mindretal af kunderne stiller specifikke miljøkrav til f.eks. valg af papir eller trykfarve. Generelt er alle kunder interesseret i miljø, hvis det er gratis eller ikke koster meget ekstra. Til gengæld er der kommet flere trykkerier med en høj miljøprofil, så Kontrapunkt - Phønix i dag har sværere ved at vinde en ordre alene på grund af deres miljøarbejde. Modsat ville de naturligvis miste ordrer, hvis miljøprofilen var lav.

De miljøbevidste større kunder kræver svanemærker og miljøcertifikater, men deres behov har udviklet sig til, at de i dag ønsker nye serviceydelser i forbindelse med produktionen af deres tryksager. Serviceydelserne går primært på at øge kundens fleksibilitet eller spare kundens tid. Det kræver til gengæld, at kunden er indstillet på at tegne kontrakt med et trykkeri, der i en periode står for al tryk. DTU er et eksempel på en kontraktkunde. Kontrapunkt har lavet DTU’s designmanual, og Phønix står for at trykke alle tryksager. DTU får bedre priser på grund af stordriftsfordele men er til gengæld blevet mere afhængig af, at Phønix leverer varen som aftalt. Samtidig giver det en større fleksibilitet og færre fejl, fordi Phønix og DTU løbende bliver klogere på hinanden.

16.3 Udvikling - Der skal flere serviceydelser til

Kontrapunkt ønsker, at Phønix løbende er på forkant miljø- og kvalitetsmæssigt. Det er dog i dag ikke et centralt område og ikke her, slaget skal slås i kampen om de førende kunder. Phønix og Kontrapunkt skal primært udvikle serviceydelser, der kan tilfredsstille kontraktkunders behov.

Phønix’ mål er, at 80% af omsætningen skal komme fra kontraktkunder. Dette mål kan opnås, hvis kommunikationen med kunderne er fejlfri, så kunderne får en kvalitetstryksag på rette tid og sted. Samtidig skal Phønix være på forkant med tendenserne på markedet. Med andre ord skal sælgerne vide, hvad kunderne har brug for i morgen, f.eks. ved at øge kundens fleksibilitet og spare kundens tid uden, at det går ud over prisen. De kommende udfordringer er blandt andet, at
Udvikle miljø og kvalitet til også at inddrage sociale forhold. Det bliver et markedskrav i fremtiden,
Sikre direkte bestillinger over internettet. Det sparer tid og reducerer miljøpåvirkningen ved opstart af en tryksag,
Varetage kundernes behov for logistik af tryksager. Det sparer tid og kan reducere miljøbelastningen ved distribution af tryksager, og
Overlade miljøansvaret til Phønix. Det er Phønix, som har viden om tryksagers miljøforhold. Derfor sparer det tid for kunderne, hvis de har så meget tillid til Phønix, at de overlader miljøansvaret til dem.

Phønix-Trykkeriet

Phønix-Trykkeriet er en miljøfrontløber, der ligger i Århus og startede i 1925. Trykkeriet har i dag 73 ansatte. I 1993 blev virksomheden som den første i EU certificeret efter den nu udgåede engelske miljøledelsesstandard BS 7750. BS 7750 blev i 1996 konverteret til et ISO 14001 ledelsessystem. I mellemtiden bliver Phønix i 1995 landets første virksomhed, der er EMAS godkendt. I 1997 får Phønix licens til at producere svanemærkede tryksager. Medarbejderinddragelse er en væsentlig del af kvalitets- og miljøledelsessystemet. Som en af de få virksomheder i branchen har Phønix-Trykkeriet vækst og overskud.

Blandt Phønix-Trykkeriets produkter findes foreningsblade, tidsskrifter, periodica, brochurer, kataloger, bøger, manualer, plakater og skilte. Derudover leverer de serviceydelserne pakning, logistik og distribution.

 

Kontrapunkt

Kontrapunkt er med sine 40 ansatte en af landets to største designvirksomheder. Virksomhedens omdrejningspunkt er de to ejere og designere Kim Meyer Andersen og Bo Linnemann. Kontrapunkt startede med at være grafiske designere men er i dag en designvirksomhed, der integrerer fire aktiviteter - Kommunikation, Grafisk Design, Industriel Design og Multimedia.

Det er en del af virksomhedens værdier at fokusere på nære og langsigtede relationer med forretningspartnere. Ud fra et miljøsynspunkt er Kontrapunkts rolle, at de på vegne af kunden træffer en række valg, som har betydning for produktets og produktionens miljøpræstation.

16.4 Referencer

Interview med Jørgen Nellemose, Dennis Lundø Nielsen, Poul-Erik Poulsen, Kim Hammersholt Hansen, Phønix

Interview med Mette Bønneland Hingebjerg, Kontrapunkt

www.kontrapunkt.dk

www.phoenix-print.dk

Phønix’ miljøredegørelse nr. 3