Ukrudtsbekæmpelse på belægninger

Beskriv kvaliteten

Tilstandskrav og udførelseskrav

Kvaliteten af ukrudtsbekæmpelsen skal beskrives, for at arbejdet kan udføres tilfredsstillende. Maksimalniveauet, normalniveauet og minimalniveauet beskrives ved hjælp af tilstandskrav, der fastlægger, hvordan belægningen skal se ud i løbet af året. Målestokken er de maksimale forekomster af ukrudt, som er beskrevet på side 7. Strategierne er et forslag til, hvordan resultatet kan nås. De tre oprydningsniveauer beskrives ved hjælp af udførelseskrav. Udførelseskrav tager udgangspunkt i arbejdsprocessen og beskriver, hvordan arbejdet skal udføres. Udførelseskrav bruges typisk, hvor en opgave skal udføres med lange mellemrum.

Ledelsesansvar

Kvalitetsbeskrivelse er vigtig, når opgaven skal løses af en fremmed entreprenør på grundlag af et udbud. Men det er mindst lige så vigtigt at beskrive den ønskede kvalitet, når det er forvaltningens egne medarbejdere, der udfører arbejdet. Derfor er uddannelse af medarbejderne også vigtig. Kurser og uddannelse tilbydes blandt andet af Skov & Landskab, de tekniske skoler og AMU-centrene.

Kvalitetsbeskrivelse

Tilstandskrav

Beskriver det ønskede resultat - hvordan skal belægningen se ud

Maksimalniveau
Normalniveau
Minimalniveau

Udførelseskrav

Beskriver hvordan resultatet skal opnås - hvilke metoder man skal bruge

Oprydningsniveau A
Oprydningsniveau B
Oprydningsniveau C


Tilstandskrav kontrolleres før behandling og udførelseskrav efter.