Ukrudtsbekæmpelse på belægninger

Brug den rigtige mængde energi

Biologisk effekt afhænger af dosering

Bekæmpelsens biologiske effekt på ukrudtet afhænger nøje af doseringen af energi, det vil sige den mængde energi, der udbringes pr. arealenhed. Doseringen afhænger af to faktorer. Den ene er fremdriftshastigheden, som er den hastighed, man skal køre med for at få en bestemt energimængde. Den anden er redskabets ydelse, som er produktionen af energi målt som forbruget af gas eller brændselsolie pr. tidsenhed. Se også boksen nedenfor.

Biologisk effekt: Den effekt, behandlingen har på ukrudtet ved en given dosering

Dosering: Mængden af energi udbragt pr. arealenhed. Måles i kg gas/hektar, liter olie/hektar eller kWh/hektar

Fremdriftshastighed: Den hastighed, man skal køre med for at få ydet en bestemt dosering

Ydelse: Den mængde energi, redskabet producerer. Måles som forbruget af gas eller brændselsolie pr. tidsenhed (i kg gas/time, liter olie/time eller kWh/time)

Behandlingstid: Måles i sekunder


Fremdriftshastighed

Når man øger fremdriftshastigheden, falder doseringen og omvendt. Sammenhængen er imidlertid ikke lineær. Det betyder, at en forøgelse af fremdriftshastigheden har størst effekt på doseringen ved lave hastigheder og høje doseringer. I praksis kræver enhver fordobling af doseringen, at fremdriftshastigheden halveres. Samtidig sker der en fordobling af behandlingstiden, hvilket er med til yderligere at øge effekten.

Ydelse

Det er vigtigt at kende sit redskabs ydelse. Den skal bruges som grundlag for at beregne den fremdriftshastighed, der svarer til den dosering, som er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig effekt på ukrudtet. Det er vigtigt at kontrollere ydelsen, idet den i praksis ofte afviger fra det, fabrikanten eventuelt har oplyst. Redskabets ydelse kan kontrolleres ved hjælp af en ydelseskontrol. For gasbrændere kan det gøres ved at veje gasflaskerne før og efter kørsel i et kendt tidsrum på for eksempel en halv eller en hel time. For vandanlæg består ydelseskontrollen i at efterfylde tanken med brændselsolie, når redskabet har kørt i en afmålt tidsperiode.

Sammenhængen mellem fremdriftshastighed og dosering er ikke lineær. En forøgelse af fremdriftshastigheden har derfor størst betydning ved lave hastigheder og høje doseringer.

Behandlingstid

Behandlingstiden har også betydning for effekten. Når man sænker fremdriftshastigheden for at øge doseringen, stiger behandlingstiden samtidig. Den optimale behandlingstid kendes ikke, men hvis behandlingstiden sættes til et fast tidsrum, vil doseringen variere mellem de enkelte redskaber.

Få styr på faktorerne

Det er vigtigt at behandle med den rigtige fremdriftshastighed, sådan at den biologiske effekt bliver så god som muligt. Forsøg viser, at der skal bruges en dosering på op til 80 kg gas eller 1.000 kWh/ha for at reducere dækningsgraden af et tæt ukrudtsdække med 90 %. Denne dosering og effekt er en forudsætning for, at hver termisk behandling efter tre dage reducerer ukrudtsdækket med 90 % og samtidig mindsker genvæksten med 20 %. En række formler gør det muligt at beregne, hvor hurtigt man skal køre for at få en bestemt dosering, hvor stort et areal man kan behandle pr. tidsenhed og hvor lang behandlingstiden er. Se eksemplet i boksen. Den vigtigste formel kan bruges til at beregne den ønskede fremdriftshastighed ved hjælp af oplysninger om ydelse, arbejdsbredde og ønsket dosering. Se også www.skovoglandskab.dk, hvor man kan hente et beregningsskema.

Effekten afhænger af doseringen. Fra venstre er behandlet med 120 kg gas/ha, 80 kg gas/ha, 40 kg gas/ha, 20 kg gas/ha og 10 kg gas/ha. Forsøg viser, at man får den optimale effekt med 80 kg gas/ha uanset mængden af ukrudt.

Beregningseksempel

Man ønsker at behandle et 100 m langt og 1 m bredt areal med en dosering svarende til 60 kg gas/ ha med HOAF Weedstar 100. Redskabet er 1 m bredt og 1 m langt. Ydelseskontrollen viste en ydelse på 20 kg gas/time svarende til 250 kWh/time. Man vil i den forbindelse gerne kende den ønskede og den aktuelt udførte fremdriftshastighed (v), hvor stort et areal, der aktuelt er blevet behandlet pr. tidsenhed (A), samt hvor lang den aktuelle behandlingstid (tb) har været.

Den ønskede dosering omregnes ud fra brændværdien for gas til:

d = 60 kg gas/ha • 12,8 kWh/kg gas Û d = 768 kWh/ha

Den ønskede fremdriftshastighed beregnes:

Formel 1

Ved tidtagning registreres den tid behandlingen aktuelt tog til 1 min. 50 sek. (1,8 min.). Den aktuelle fremdriftshastighed kan bestemmes og viser sig at være identisk med den ønskede fremdriftshastighed:

Formel 2

Det aktuelt behandlede areal findes ved bruge den aktuelle fremdriftshastighed, der er beregnet ved hjælp af formel 2:

Formel 3

       

Den aktuelle behandlingstid findes ved at bruge den aktuelle fremdriftshastighed, der er beregnet ved hjælp af formel 2:

Formel 4

form04.gif (3365 bytes)