| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Ukrudtsbekæmpelse på belægninger

Forebyg ukrudtsproblemer

Tag hensyn til sliddet

Jo mere slid, jo mindre ukrudt. På midten af en belægning er den daglige færdsel tit nok til at holde ukrudtet væk. Omvendt gror ukrudtet ret uhindret langs facader, i skarpe hjørner, under bænke og ved cykelstativer, hvor fødder og hjul næsten ikke slider på det. Her kan det være en god idé at reducere behovet for bekæmpelse ved at bruge belægninger med lille fugeareal. En anden mulighed er at forsegle fugerne med et plastisk materiale. Det kan dog ikke betale sig at forsegle fugerne på store sammenhængende arealer, hvor det er let at komme til med redskaber. I andre situationer kan man øge sliddet ved for eksempel at tilpasse bredden af en sti til mængden af færdsel. Hvis folk går på hele belægningen, slides en stor del af ukrudtet væk, inden det når at blive stort.

På svært tilgængelige arealer kan fugerne forsegles med et plastisk materiale, der smeltes ned i fugerne.

Reducer fugearealet

Jo mindre fugeareal, jo mindre ukrudt. Derfor har belægningstypen stor betydning for mængden af ukrudt. Natursten giver brede fuger, fliser forholdsvis få, smalle fuger og belægningssten mange, smalle fuger. Det skal ikke nødvendigvis styre designet, men kan indgå i overvejelserne. Den enkelte fuge bør ikke være bredere end nødvendigt. På belægninger af natursten må fugerne ikke være bredere end de 8-12 mm for chaussésten og  10-12 mm for brosten, som Normer for Anlæ gsgartnerarbejde anbefaler. På betonbelægninger må man heller ikke lade sig friste til at lave fugerne for smalle. Der skal være plads til, at fliserne kan bevæge sig uden at røre hinanden, når der for eksempel kører et bilhjul hen over dem. Se boks med fugeareal på side 12.

Udformningen af fortovet har stor betydning for fugearealet og dermed mængden af ukrudt. Med chausséstensbånd er fugearealet ca. 8 % og uden ca. 4 %.

Renholdelse af belægningen er med til at forebygge ukrudtsproblemer. Lidt efter lidt lægger der sig et lag støv og jord på belægningens overflade, hvor ukrudtet kan gro. Det kan især være et problem langs kantsten, hvor ukrudtet kan genere afvandingen. Regelmæssig fejning fjerner det potentielle vækstmateriale og kan også have en vis effekt på helt småt ukrudt.

Fyld fugen rigtigt

Materialet i fugerne skal sikre afstanden mellem belægningssten eller fliser, overføre kræfter og gøre belægningen vandtæt. Den pesticidfri bekæmpelse har gjort det aktuelt at se på, om man kan finde frem til alternative fugematerialer, der gør det svært for ukrudtet at spire. De foreløbige resultater viser, at ingen af alternativerne har afgørende effekt på mængden af ukrudt. Til gengæld er det vigtigt at fylde fugerne. Er de halvtomme, kan ukrudtet spire under beskyttede forhold nede mellem fliser eller belægningssten. Efterhånden bliver fugerne fyldt med jord, hvor det også er let for ukrudtet at etablere sig. Desuden er det vigtigt at udføre fugen på den rigtige måde. For eksempel giver en godt komprimeret fuge ukrudtet dårlige vilkår.

Undgå fuger

En anden mulighed er helt at undgå fuger. Det kan gøres ved at lave sammenhængende belægninger i asfalt eller beton og efterfølgende lave et fliselignende mønster i fladen. Mønstret laves med et net, der presses ned i den våde belægning. Den vil ligne fliser, men ukrudtet vil have sværere ved at etablere sig. Fugerne er nemlig kun nogle millimeter dybe.

Gør kantstenen tæt

Ukrudt vokser ofte i fugerne i kantsten og breder sig ind mellem kantsten og asfalt. Det er især et problem langs veje uden bebyggelse, hvor der er græs og ukrudt op til kantstenen. Ukrudtets rødder kan få asfalten til at smuldre. Problemet kan forebygges ved at tætne fugerne i kantstenen.

Ved at tætne fugerne mellem de enkelte moduler i kantstenen, kunne man have hindret ukrudtet i at gro ind i asfalten.