|
Produkters forbrug af transport. Systemanalyse 2 Sammenfatning af screening af andre relevante projekter og rapporter
Følgende danske organisationer og instanser undersøgt:
Desuden er der foretaget en mere sporadisk søgning på emnet på skandinaviske projekter. Endelig er relevante europæiske projekter og rapporter søgt hos:
De screenede projekter og rapporter er resumeret i bilag E. På baggrund af den gennemførte screening med relation til nærværende projekt kan der drages følgende konklusioner: 2.1 TransportstatistikTransportstatistikkerne kan opdeles i danske, europæiske og øvrige statistikker. 2.1.1 Dansk transportstatistikDen danske godstransportstatistik (fra Danmarks Statistik) er mangelfuld. Indberetningerne om godsmængder har ry for at være usikre og tilfældige. Godsmængdestatistikkerne skal derfor tages som retningslinier eller anslåede størrelser. Hvorvidt dette vil influere på projektet, vil afhænge af de metodiske overvejelser, der skal foretages i fase 2. Hvis det bliver besluttet at anvende transportstatistikkerne som grundlag for en bestemmelse af den samlede produktivitet i transportsektoren, kan usikkerheden i godstransportstatistikken medføre en bias. De eksisterende udtræk fra Danmarks Statistik giver ganske enkelt ikke et tilstrækkelig nøjagtigt billede af, hvor meget gods der transporteres, hvordan det transporteres, og hvor langt det transporteres. Der findes mindre autoriserede kilder til transportstatistikken, det vil sige statistikker, der baserer sig på cases eller mindre lokalområder. Disse statistikker kan anslås at være pålidelige i et indskrænket område. 2.1.2 Europæisk transportstatistik samt USA, Canada, Australien m.fl.De europæiske transportstatistikker lider af de samme mangler som de danske. De nord/vesteuropæiske statistikker må dog vurderes at være bedre end de syd/østeuropæiske. 2.1.3 Andre transportstatistikkerPå verdensplan er der meget dårligt overblik over godstransportens omfang. Det gælder både transportmidler, godsmængder og transportafstande. 2.2 EmissionsfaktorerEmissionsfaktorerne er i denne screening blevet defineret som de traditionelle emissionsfaktorer for miljøvurdering af godstransport. Det vil sige:
En screening af projekter, der belyser de øvrige emissionsfaktorer, vil først blive foretaget efter en vurdering af væsentligheden ud fra miljødata og effekter. Lige som for transportstatistikkerne kan emissionsfaktorerne opdeles på hhv.:
Desuden kan der skelnes mellem emissionsfaktorer for de forskellige transportmidler. Her opdelt i hhv.:
2.2.1 Emissionsfaktorer ved transport i DanmarkGenerelt er Danmark og Sverige de to lande, der har de bedste værktøjer1 til udregning af emissionsfaktorer for national godstransport. Der er dog stor forskel på kvaliteten af emissionsværdierne, afhængigt af transportmidler. En bedømmelse på basis af screeningen (og erfaringer fra tidligere projekter) giver følgende resultat:
Ovenstående er en relativ bedømmelse af datakvaliteten for emissionsfaktorer i relation til fx miljøstyring af godstransporten for danske data. 2.2.2 Emissionsfaktorer i Europa (+ USA, Canada, Australien m.fl.)Generelt kan emissionsværdierne for CO, HC, NOx, SO2 og partikler variere op til flere hundrede procent fra land til land. Dette skyldes dels forskelligheder i krav til brændstof, filtre og andre transportmiddelteknologier, dels forskelligheder i modellerne, der anvendes til emissionsberegninger. Via fælles lovgivning findes der dog en vis ensartethed inden for EU. I EU står Miljøagenturet bag computerprogrammet Copert (European Environmental Agency, 1997), som på meget detaljeret niveau kan beregne emissioner og brændstofforbrug for vejtransport. Oplysningerne skønnes at være af høj kvalitet. Nogle oplysninger er dog fremskrevet ved faktortildeling af ældre data. Ud over en omfattende dataparameterisering bringer programmet også detaljerede oplysninger om VOC's sammensætning, hvad der er af betydning for bl.a. vurdering af miljø- og sundhedsskadelige effekter. Miljøagenturet udgiver ligeledes opslagsværket for europæiske luftemissioner EMEP/CORINAIR (European Environmental Agency, 1999), som ud over at bringe data fra COPERT også har oplysninger om tog, skib, fly og pipeline. På nær pipeline skønnes disse oplysninger at være moderat til relativt gode. Der er fundet andre referencer, som kan understøtte EMEP/CORINAIR. Alt i alt vurderes datasituationen i EU således:
Ovenstående er en relativ bedømmelse af datakvaliteten for emissionsfaktorer i relation til fx miljøstyring af godstransporten for data i EU. I USA har USEPA, Office of Mobile Sources, udviklet "Highway Vehicle Particulate Emission Modeling Software PART5". Modellen beregner for bl.a. dieseldrevne lastbiler partikelemissionen for partikler op til 10 mm og omfatter partikler i udstødningen og deres komponenter, slid på bremser og dæk samt ophvirvlet støv. Det gælder generelt, at vejtransporten er den bedst beskrevne, hvad angår de traditionelle emissionsfaktorer. Kvaliteten af emissionsfaktorerne fra bane og søtransport varierer noget, og emissionsfaktorerne fra lufttransport og pipeline er dårlige eller ikke eksisterende. 2.2.3 Emissionsfaktorer i resten af verdenUden for den vestlige verden er der kun meget begrænsede data for emissionsfaktorer ved godstransport. Der må forventes meget store udsving for emissionsværdier for CO, HC, NOx, SO2 og partikler. Selv emissionsfaktorerne for CO2 må forventes at være usikre. 2.3 Emissioner og ressourceforbrug2.3.1 SlidPartikler Der er fundet en enkelt dansk rapport (Drivsholm et. al., 2000), der beskæftiger sig med dannelsen af partikler som følge af slid på bildæk og asfaltbelægninger. PAH Der er fundet to danske (Elvebakken, 1991), (Fauser, 1999) og en svensk publikation (Eriksson et. al., 1995), der giver et vist overblik over emissionen af PAH som følge af dækslid og slid af asfaltbelægninger. Tungmetaller I den danske massestrømsanalyse for nikkel er bl.a. angivet emissionen af nikkel med fuelolie, benzin og gasolie, smøreolie, bitumen og naturgas (Lassen et. al., 1996b). I den danske massestrømsanalyse for cadmium er bl.a. angivet emissionen af cadmium med galvaniserede køretøjer, dæk, olieprodukter og naturgas (Drivsholm et. al., 2000). I en svensk publikation (Westerlund, 1998) er angivet emissionen af cadmium, chrom, kobber, nikkel, bly og zink fra bremsebelægninger på bl.a. lastbiler. 2.3.2 Fremstilling af brændstofDer er fundet en schweizisk publikation (Frischknecht, 1996), som på detaljeret niveau gør rede for ressourceforbrug og emissioner ved udvinding, raffinering, oplagring og distribution af brændstof i Schweiz og EU. Det nævnte opslagsværk EMEP/CORINAIR fra Miljøagenturet har ligeledes gode data, men ikke så operationelt anvendelige som det schweiziske værk. 2.3.3 InfrastrukturDer er fundet en dansk rapport (COWIconsult, 1992), som angiver materialeforbruget for trafikanlæg. Der er fundet en schweizisk publikation (Maybach et. al., 1995), som på detaljeret niveau gør rede for ressourceforbrug og emissioner forbundet med opbygning og nedtagning af forskellige transportanlæg. 2.3.4 Fremstilling og bortskaffelse/genvinding af transportmidlerFørnævnte danske rapport (COWIconsult, 1992) angiver også materialeforbruget for transportmidler. Der er fundet en schweizisk publikation (Maybach et. al., 1995), som på detaljeret niveau gør rede for ressourceforbrug og emissioner forbundet med fremstilling og bortskaffelse/genvinding af de forskellige transportmidler. Også en svensk rapport beskæftiger sig med emnet (Eriksson et. al., 1995). 2.4 Arealanvendelse og barriereeffektDer er fundet en dansk rapport (COWIconsult, 1992), der beskæftiger sig med disse forhold. 2.5 LogistikplanlægningDer er i det gennemgåede materiale flere undersøgelser om de logistiske sammenhænge. Der bør foretages en mere detaljeret screening af dette område for at undgå overlapning med andre projekter. 2.6 OpsummeringDet har ikke indenfor den afsatte tid været muligt at afklare mulighederne for at inddrage erfaringer fra udenlandske undersøgelser af transportstatistik og logistikplanlægning. For transporter i Danmark er der allerede i dag modeller, der på et rimeligt niveau kan redegøre for emissionsfaktorerne for landtransport på vej. Derimod er der stadig væsentlige usikkerheder for emissionsfaktorer for bane-, sø- og lufttransport samt pipeline. For godstransport i EU vurderes transportstatistikkerne at være behæftet med samme usikkerhedsfaktorer som de danske, og der bør foretages en metodiske prioritering i relation til disse transporter. Transportstatistik uden for EU vurderes at være meget usikker. For transporter i EU findes der modeller, som på detaljeret niveau kan redegøre for emissionsfaktorerne for vejtransport og på rimeligt niveau for emissionsfaktorerne for bane-, sø- og lufttransport. For pipeline findes mere usikre faktorer. Det skønnes, at disse faktorer med fordel kan indgå i det danske arbejde.
|
