| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Aktivitet af mitter på græsningsarealer ved Egeløkke lung

4 Diskussion

4.1 Artssammensætning

Som fastslået i mitteundersøgelsen i Egeløkke Lung 1996 (Nielsen et al., 1998), kunne der i forhold til den første undersøgelse i 1973-74 (Nielsen & Christensen, 1975) observeres en fremadskridende ændring af området i form af en tilgroning af mosen. I starten af 1970’erne var mosearealet karakteriseret ved vanddækkede, sumpede områder med sparsom vegetation og større, bare mudderflader. I tilfælde af kraftig organisk forurening er sådanne levesteder karakteriseret ved en mitte-fauna med C. nubeculosus som dominantart og C. odibilis og C. circumscriptus som ledsagearter. I 1996 optrådte C. punctatus, C. duddingstoni og C. obsoletus som dominerede mittearter i lysfældefangsterne. Disse arter er tilknyttet ikke-vanddækkede, sumpede områder med vegetationsdække (Kettle & Lawson, 1952), og C. duddingstoni er sammen med C. punctatus karakterart for områder bevokset med tagrør (Phragmites) (Campbell & Pelham-Clinton, 1960; Kremer, 1965). I 1996 udgjorde C. punctatus 61,6%, C. duddingstoni 16,1% og C. obsoletus 6,6% af den samlede mittefangst i lysfælden. I 1998 ses en ændring i dominansforholdet idet C. punctatus nu kun udgør 53,7% hvorimod C. obsoletus udgør 19,8% af den samlede lysfældefangst. C. obsoletus er tilpasset til at gennemføre larveudviklingen i fugtig jord, mudder og sand i bredzonen af damme og søer, i fugtig jordbund i skov og krat, men den kan også udvikles i træhuller (Kremer, 1965). Det vil sige, at den kraftige fremgang for denne mere ”terrestriske” art kunne indicere, at mose-området er under stadig udtørring. Det vil resultere i en fortsat ændring i mitte-faunaens artssammensætning i området.

4.2 Flyveaktivitet og vejrforhold

De meget ustabile vejrforhold i størstedelen af mitternes flyveperiode i 1998 betyder, at de reelle klæknings- og aktivitetsmaksima ikke fremtræder markant (Fig. 3.5). Specielt vindforholdene er af stor betydning. Således vil flyveaktiviteten i stigende grad blive reduceret ved vindhastigheder fra 2 m/s til 4 m/s. Ved højere vindhastigheder reduceres flyveaktiviteten yderligere. Efter perioder med kraftig vind vil der optræde massive aktivitetstoppe, når vinden atter løjer af og flyvning er mulig.

4.3 Dominantarternes sæsondynamik

Dominantarterne C. punctatus og C. obsoletus har flere generationer fordelt over hele aktivitetsperioden fra primo maj til ultimo november (Fig. 3.6, 3.10). Der kan således skelnes 3 generationer samt en partiel 4. generation. Den partielle generation, der fremkommer sidst på sæsonen, består for en stor del af individer, der ikke bidrager reproduktivt til forårsgenerationen næste år. De når ikke at forplante sig. Karakteristisk for 1998 er, at de enkelte generationer fremkommer over et langt tidsforløb (ca. 30 dage) uden markante klækningstoppe.

Tilsyneladende sker der ingen populationstilvækst gennem sæsonen før medio september og primo oktober. Der er derimod en rimelig konstant mittepopulation gennem det meste af sæsonen. Denne er opdelt i et antal flyveaktivitetstoppe på grund af varierende vindforhold. Dette fremgår tydeligt, når vindkurven sammenholdes med populationskurven. Hos C. punctatus understøttes dette af sæsonfordelingen af de fysiologiske typer i lysfælde 1 (mose, Fig. 3.8), hvor nullipare ♀♀ fordeler sig forholdsvis jævnt i de enkelte generationer. Der er dog en tendens til, at der er en lidt højere procentuel andel i starten af generationerne med et fald hen mod slutningen af disse. Dette er særligt tydeligt i den første generation, men tilsløres i senere generationer – sikkert på grund af overlappende generationer. Tilsvarende er der en stigning i den procentuelle andel af gravide hunner fra generationernes start mod slutningen. De tomme individer udgør en høj procentuel andel, hvilket sikkert skyldes lave temperaturer, der resulterer i en tidsmæssig forsinkelse førend tomme individer atter bliver gravide. For hele sæsonen gælder, at der registreres næsten samme procentuelle andel af de tre fysiologiske hun-typer (Tabel 3.1). Dette kan forklares ved, at fangsten blev foretaget tæt ved artens yngleområde, der er meget afgrænset i udstrækning. I lysfælde 2 (mark) registreredes en langt større andel af nullipare hunner (56,9%) end af gravide og tomme. Dette kan tages som indicium for, at nullipare individer spredes langt mere end gravide og tomme individer (Zimmerman & Turner, 1984), hvilket kan tolkes som flyveaktivitet i forbindelse med blodsugning. I lysfælde 2 (mark) blev der kun registreret ca. 20% af det antal C. punctatus, der blev fanget i lysfælde 1 (mose). Dette er et overraskende resultat; mitter kan uden problemer spredes 1-2 km fra udklækningsstedet (Kettle 1984; Zimmerman & Turner, 1984). C. obsoletus registreres med en langt højere procent-andel af nullipare individer end den foregående art – både i lysfælden ved mosen og på marken (ca. 75 – 80%, Tabel 3.1). Gravide og tomme individer udgør kun henholdsvis ca. 5-8% og ca. 17%. Denne fordeling kan skyldes, at yngleområdet er langt mere diffust end hos C. punctatus, og samtidig ses en langt højere flyveaktivitet hos nullipare individer end hos de to andre fysiologiske typer.

C. chiopterus er en mitteart, der viser en meget fin tilpasning til blodsugning på kreaturer. Arten yngler i kokasser og er registreret som blodsuger på kreaturerne (Kettle & Lawson, 1952; Nielsen, 1971). Den er en af vore mindste mittearter og er følgelig særdeles følsom over for vind. Det er derfor vigtigt, at flyveafstanden fra udklækningsstedet til værten ikke er for stor. Nullipare, gravide og tomme hunner registreres med nogenlunde samme procent-andel gennem hele sæsonen både ved mosen og på marken. I lysfælden på marken udgør hanner ca. 40% af det antal, der er indsamlet i lysfælden ved mosen. Dette skyldes uden tvivl, at vindpåvirkningen ved mosen er langt mindre end på åben mark på grund af træ- og buskbevoksning langs mosens bred. Denne effekt ses også hos de øvrige arter. Hos C. circumscriptus er fordelingen af fysiologiske hun-typer som hos C. punctatus bortset fra, at en langt højere procent-andel af nullipare hunner registreres på marken. Samtidig udgør hanner en relativt høj procent-andel af de registrerede individer på marken. Det sammenfaldende fordelingsmønster for C. circumscriptus og C. punctatus – sammenholdt med, at Kettle & Lawson (1952) angiver samme ynglehabitat for de to arter – understøtter teorien om, at fordelingsmønstret af de fysiologiske typer giver vigtige informationer om afstanden til udklækningsstedet. C. odibilis angives at have præferens for at yngle på åbne mudderflader (Kettle & Lawson, 1952), disse findes efterhånden kun som små afgrænsede områder i mosen.

4.4 Indsamling af mitter på kreaturerne

På trods af ihærdige forsøg på at indsamle insekter på kreaturerne, gav dette kun få positive resultater. Dette skyldtes det meget ugunstige vejr sæsonen igennem, især karakteriseret ved til tider kraftig vind. På aftener med vind blev indsamlingsforsøg på kreaturerne standset efter 2 timer uden mitteaktivitet. I de få tilfælde, hvor det lykkedes at opnå positive indsamlinger, var det hovedsageligt C. punctatus, C. obsoletus og C. chiopterus, der blev registreret. Den 16.7.1998 var en forholdsvis lun aften (13⁰ C) med en vindpåvirkning på 1,54 m/s. På denne aften blev C. obsoletus registreret med 399 individer og overgik i antal C. punctatus, der blev registreret med 248 individer. Der var således på kvierne en svag overvægt af C. obsoletus i forhold til C. punctatus. I lysfælde 1 (mose) samme døgn var forholdet mellem de to arter omvendt med henholdsvis 87 ♀♀ og 154 ♀♀. Forekomsten af C. chiopterus, der er en af de mindste mittearter, skyldes givet, at aftenen var ret stille.

Som det fremgår af slutrapporten for den veterinære del af projektet (Lind et al., 1999), kunne der hos kreaturerne ikke påvises signifikante forandringer, som kunne tilskrives mitteangreb. Mittebelastningen på kreaturerne, der i forsøget var anbragt 40 m fra mosen, må antages at have været meget lille på grund af det meget ugunstige vejr. Vinden har udjævnet mitternes flyveaktivitet uden tilløb til masseangreb. Først efter 1. oktober, i en vindstille periode, registreredes et egentligt aktivitetsmaksimum. På dette tidspunkt var kreaturerne imidlertid fjernet fra området.

4.5 Modelsimuleringer

Den anvendte model var i stand til at simulere populationsudviklingen i 1996 med ganske god præcision, men en tilsvarende simulering på 1998-materialet stemte ikke med de observerede fangster. En mulig årsag til den dårlige overensstemmelse mellem simulering og lysfældefangster i 1998 kan være de ekstreme vindforhold dette år. De mange døgn med vindhastigheder >3 m/s (tilsammen 42% af under-søgelsesperioden) har forringet mitternes mulighed for at flyve og derved at skaffe sig det nødvendige blodmåltid. En følge heraf vil være, at en del af hunnerne ikke har nået at lægge æg. Yderligere afspejler lysfældefangsterne i 1998 næppe de dominante mittearters populationsdynamik, der udviskes af de ekstreme vind-forhold. En sikker dokumentation af generationsantal og klækningsmaksima ville kunne opnås ved opstilling af klækkefælder på mitternes udklækningssteder, men dette var desværre ikke muligt i 1998. Endelig er der ingen tvivl om, at der til brug ved modeludviklingen mangler væsentlige basale biologiske data om f.eks. larve-udviklingstider.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |