Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder2 Historiske data for støvfald2.1 Baggrundsområder2.1.1 Danmark 2.1.2 Udlandet 2.2 Områder nær støvende aktiviteter 2.2.1 Flyveaskedepoter 2.2.2 Træforarbejdende industri og flyveaskedepot i Køge 2.2.3 Kulbunker 2.2.4 Grusgrave 2.2.5 Træforarbejdende industrier 2.1 Baggrundsområder2.1.1 Danmark2.1.1.1 Byområder Indtil der i 1970’erne i Danmark blev gennemført en kraftig reduktion af emissionen af partikler fra fyringsanlæg o.l., var befolkningen i forhold til i dag udsat for et betydeligt højere niveau af støvfald i de indre dele af de større danske byer. Målinger udført i 40’erne i 20 meters højde i den indre by i København viste årsmiddelværdier på 0,3 g/m2/døgn eller derover for uopløseligt støv /17/. I områder nær Østre Gasværk på Østerbro blev der i 1,5 meters højde målt værdier på ca. 0,4 g/m2/døgn i 1965 som årsmiddel, og samme sted blev der i 1970 målt ca. 0,2 g/m2/døgn som årsmiddel /18/. Målinger udført af dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ over hele 1996 i 3 meters højde på Amagerbrogade og nær Israels Plads i København viste typiske resultater af størrelsesordenen 0,1 g/m2/døgn for uopløseligt støv som 14 dages gennemsnit /19/. Dette antyder, at der er tale om et markant fald i niveauet af støvfald i København over de seneste 30-40 år, og tilsvarende må antages at gælde for andre byområder i Danmark. Støvfaldsmålinger i Kolding-området viste i 1979-80 værdier på 0,04 g/m2/døgn uopløseligt støv som middel over 12 måneder, og ca. 0,1 g/m2/døgn som total støv, det vil sige summen af opløseligt og uopløseligt støv /20/. 2.1.1.2 Baggrundsområder Nedfaldet af enkeltforureninger såsom metaller og uorganiske forbindelser måles af Danmarks Miljøundersøgelser i Baggrundsovervågningsprogrammet, men disse målinger giver ikke oplysninger om det samlede nedfald af partikler. Der er dog analogt til det faldende støvfald i byområder observeret et tydeligt fald i depositionen af tungmetaller som cadmium, chrom, nikkel og bly inden for de seneste 10 år /21/. Der er ikke fundet resultater af længerevarende måleprogrammer for støvfald i baggrundsområder i Danmark. dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ har udført korterevarende målinger – typisk over 3-6 måneder – i baggrundsområder som en del af måleprogrammer omkring støvende oplag. Ud fra målekampagner udført i kystnære områder for danske amter og kraftværker vurderer dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ, at de typiske baggrundsniveauer i baggrundsområder er som vist i tabel 1. Tallene offentliggøres efter godkendelse fra rekvirenten af målingerne. Tabel 1. 2.1.2 UdlandetDer udføres som en del af landsdækkende måleprogrammer rutinemæssigt målinger af nedfaldet af støv i Tyskland, Schweiz og Østrig. Til sammenligning med de viste undersøgelser er der i tabel 2 sammenfattet typiske baggrundsniveauer for støvfald i Schleswig-Holstein, som er den tyske delstat, der grænser op til Danmark. Nedfaldet af støv i baggrundsområder i Schleswig-Holstein er formodentlig af samme størrelsesorden som i Danmark, da topografien og kystnære områder er sammenlignelige. Typiske årsmiddelværdier er for baggrundsniveauer i Schleswig-Holstein i 1998-2000 af størrelsesordenen 0,1 g/m2/døgn. For landlige områder er årsmiddelværdierne ned til 0,05 g/m2/døgn, og for bybaggrund op til 0,15 g/m2/døgn. I Tyskland registreres et tydeligt fald i nedfaldet af støv fra 1960’erne og til i dag. Dette illustreres eksempelvis af målinger i Stuttgart, hvor langtidsudviklingen i ”bybaggrund” er målt ca. 25 m over terræn i centrum af Stuttgart. Måleresultater viser et jævnt fald fra 0,15 g/m2/døgn i 1965 til 0,07 g/m2/døgn i 2000 /22/. Dette fald bekræfter den tendens, der som nævnt i foregående afsnit blev fundet ud fra sporadiske målekampagner i danske byer over de seneste 50 år. Tabel 2. Ifølge TA-Luft /31/ blev der i 1970’erne i nogle delstatsområder i Tyskland observeret overskridelser af IW1-værdien, som er en grænseværdi på 0,350 g/m2/døgn for det aritmetrisk gennemsnit af månedsværdier over et år, jf. tabel 10. Siden 80’erne har IW1-værdien dog været overholdt i alle områder i Tyskland, med undtagelse af visse områder med grusgrave, stenbrud, deponier og lignende. I 1999 var årsmiddelværdierne for støvfald alle under 50% af IW1. Anderledes ser det ud for IW2-værdien på 0,650 g/m2/døgn, der gælder som en maximal månedsmiddelværdi. Maximale månedsmiddelværdier blev selv i 80’erne og 90’erne overskredet i enkelte områder i Tyskland, hvor der forekom særligt støvende aktiviteter. I 1999 var den maximale månedsmiddelværdi målt i tyske delstater 64% af IW2-værdien. 2.2 Områder nær støvende aktiviteterEn liste over støvende aktiviteter, der erfaringsmæssigt kan give anledning til støvgener, er givet i afsnit 1.4.2. I det følgende vil erfaringer fra undersøgelser omkring kulbunker, flyveaskedeponier, grusgrave og oplag af træspåner blive refereret. Erfaringer fra disse områder vurderes at give et dækkende billede for de fleste andre typer støvende aktiviteter. Det skal nævnes, at der ikke er fundet erfaringsværdier for støvfald omkring entreprenørarbejder, diffuse kilder på industrielle anlæg og drift af landbrug. Erfaringsværdierne for områder nær støvende aktiviteter er typisk udført som følge af kontrolmålinger udført på foranledning af krav til de enkelte virksomheder fra tilsynsmyndighederne. Kontrolmålingerne er ikke nødvendigvis udført efter samme princip, da der ikke foreligger særlige krav til målemetoder. De måleresultater, der gives i det følgende, er hentet fra målerapporter fra typiske brancher, hvor støvende aktiviteter forekommer. Ikke alle brancher er omfattet; af praktiske grunde gennemgås kun rapporter, der er vurderet at indeholde nyere og relevant talmateriale. Oplysningerne er indhentet og refereret med tilladelse fra rekvirenten af målingerne. 2.2.1 FlyveaskedepoterDer er eksempler på, at der er udført målinger omkring flyveaskedepoter. Der er blandt andet udført målinger i Køge og Esbjerg for henholdsvis Energi E2 og Vestkraft. Måleresultaterne fra kampagnemålinger i 1996 omkring Vestkrafts flyveaskedepot viste ingen forhøjede værdier af støvfald, der kunne henføres til flyveaske fra depotet. Der forekom i Esbjerg ikke indberetninger om gener som følge af nedfald af støv. 2.2.2 Træforarbejdende industri og flyveaskedepot i KøgeEnergi E2 har siden 1994 udført månedlig kontrol af støv i nærheden af et flyveaskedepot under anlægning i Køge. Flyveaskedepotet er anlagt som en opfyldning i havnen ud for Junckers Industrier, jf. figur 4. Støvfaldet i området vil afhængig af den givne vindretning dels kunne påvirkes af flyveaskedepotet, dels af træstøv fra Junckers Industrier. Klager over nedfald af støv rapporteret i området har været relateret til træstøv – dette kan enten skyldes, at træstøv er mere synligt, og/eller at nedfaldet af flyveaskepartikler fra depotet er ubetydeligt. Nedfaldet af støv omkring Energi E2s flyveaskedepot og Junckers Industrier har siden 1994 været målt på positionerne 1, 2 og 3. En kort beskrivelse af stationerne fremgår af tabel 3.
Tabel 3. Figur 4.
Med tilladelse fra Energi E2 og Junckers Industrier A/S er sammenfattende resultater af målinger udført i perioden 1994-2000 vist i tabel 4 samt figur 5 og 6. I kystnære områder er andelen af opløselige partikler ofte ganske dominerende. Som det fremgår af tabel 4, gælder dette også for station 2 og 3, hvor hav skum vil hvirvles ind fra kysten under høje vindhastigheder. Det antages, at gener som hovedregel ikke opleves som følge af opløselige partikler fra havskum, idet beboerne i kystnære området må formodes at være tilvænnet denne påvirkning. Sammenhæng mellem gener og mængden af støvfald kan derfor – når der som her er tale om uopløseligt støv, i højere grad vurderes ud fra målinger af den uopløselige fraktion af støvfald. Tabel 4. 1 Måleprogram startet 10-06-1994, og årsmiddelværdien er derfor beregnet på basis af resultater fra årets sidste 6 måneder. I det følgende forsøges belastningen med uopløseligt støv på position 1 og 3 vurderet nærmere. Position 2 (lystbådehavnen) antages i denne forbindelse at være en referenceposition, der beskriver støvfaldet i disse områder, såfremt der ikke var nogen påvirkning af støv fra hverken flyveaskedepotet eller Junckers område. Det skal dog bemærkes, at position 2 i perioden fra april til oktober kan være udsat for saltvandsaerosoler fra sprinklingsanlæg på Junckers Industriers nordplads, hvor der opbevares tømmer. Påvirkningen af havsalte antages imidlertid ikke at have nogen nævneværdig effekt på det uopløselige støv. Det skal bemærkes, at position 3 er beliggende meget tæt på oplag af savsmuld og træspåner på Junckers Industriers område. Samtidigt er position 3 den position, der ligger tættest på flyveaskedepotet. Position 3 ligger endvidere forholdsvis langt fra beboerområder og repræsenterer ikke en typisk lokalitet i relation til beboerområder. Støvfaldet på position 3 må forventes at repræsentere et niveau, der ligger væsentligt over det, der vil kunne accepteres i beboede områder. Den samlede påvirkning af støv fra Junckers og fra flyveaskedepotet estimeres ved at korrigere det målte støvfald på position 1 (Tangmosevej) og 3 (Junckers) efter (I): Ud fra måleresultaterne er KB beregnet på henholdsvis position 1 og 3, det vil sige
hvor St1(uopl), St2(uopl) og St3(uopl) er mængden af uopløseligt støvfald målt på henholdsvis position 1, 2 og 3. Resultatet af beregningen er vist grafisk i figur 5 og 6, hvor alle resultater af 14 dages målinger er omfattet i perioden 1994-2000. Figur 5.
Figur 6. I relation til oplevelsen af gener i beboerområder er det relevant at vurdere det estimerede bidrag KB på position 1, som repræsenterer et beboerområde. Det er tydeligt ud fra figur 5 og 6, at bidraget KB på position 1 er betydeligt mindre end bidraget KB på position 3. Dette er forventeligt, da position 3 er placeret meget tæt på støvkilderne. Samtidig fremgår det, at KB på position 1 er meget varierende og i mange tilfælde negativ. Dette tillægges, at der på referencestationen kan forekomme bidrag fra kysten (sandpartikler m.m.) under høje vindhastigheder, og disse bidrag vil ikke forekomme i samme grad på position 1, der ligger ca. 600 m fra kysten. Position 2 og 3 ligger begge mindre end 50 m fra kysten, og position 2 er af samme grund en mere relevant referencestation for position 3. Det estimerede bidrag KB på position 3 er som vist i figur 6 undertiden meget højt, men som tidligere nævnt er position 3 ikke relevant i relation til vurdering af belastningen i beboerområder. Da position 3 er placeret på virksomhedens eget område og 300 m – 400 m fra nærmeste skel, er denne position relevant i forbindelse med en overvågning af støvemissionerne fra kilderne i området. Oplysninger om beboerklager, indberettet til Roskilde Amt, er sammenlignet med de målte værdier af støvfald. Der er indberettet klager på dage, hvor vindretning og emissionsforhold har givet anledning til særlig kraftigt nedfald af støv i specifikke beboerområder. Dette er sket i 1996 (februar, marts, april, august, september, oktober), i 1997 (marts), i 1998 (september) og i 1999 (september). Der er ikke fundet nogen sammenhæng mellem disse klager og de målte værdier af støvfald, hverken ved sammenligning med de absolutte værdier på position 1 og 3, eller ved sammenligning med KB som vist i figur 5 og 6. Dette skyldes med stor sandsynlighed følgende forhold:
Det konkluderes, at der ikke kan findes en sammenhæng mellem de rapporterede støvgener i Køge og de målte værdier af støvfald ud fra målingerne udført med den traditionelle målemetode. I det følgende afsnit, der refererer erfaringsværdier fra målinger omkring kulbunker, vil nyere målinger, der dels er udført over kortere tidsrum, og dels er udført med en vindretningsbestemt prøveopsamler, blive refereret. 2.2.3 KulbunkerFor Sønderjyllands Amt har dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ i 1996 målt støvfald omkring Enstedværkets kulbunker ved Åbenrå. Disse undersøgelser blev foretaget ved opsamling af støv over 7 døgn på klæbefolier /26/. Resultater af målingerne i denne undersøgelse fremgår af figur 7. Målingerne i position 1 og 2 er foretaget i det område, hvor amtet havde modtaget klager over støvgener. Figur 7 illustrerer, hvordan depositionen af støv i korte perioder kan øges væsentligt. Der var i uge 53 (= uge 01 1997) klager fra omkringboende til amtet over nedfald af støv, og det fremgår, at nedfaldet af støv tæt ved kulbunkerne i denne uge var mere end 20 gange højere end det niveau, der samtidigt måltes i baggrundsområdet. Til sammenligning var det gennemsnitlige støvfald målt over en måned under 0,10 g/m2/døgn på position 1 og 2, målt med den traditionelle opsamlingsmetode for december 1996 og januar 1997. Dette illustrerer, at det med den traditionelle bulk sampler er vanskeligt at udpege kortvarige hændelser, der giver anledning til støvgener.
Figur 7.
dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ udførte i 2000 en afprøvning for Sønderjyllands Amt af en nyudviklet vindretningsbestemt støvfaldsmåler. Målingerne blev udført på den østlige og vestlige side af Enstedværkets kulbunker og havde til formål at belyse hvor stor en andel af det afsatte støv, der kom fra kulbunkerne. En oversigt over undersøgelsens resultater findes i /27/. Figur 8 viser placeringen af målestederne i forhold til kulbunkerne. En oversigt over 8 måneders resultater er vist i tabel 5. Tabel 5 omfatter de perioder, hvor der foreligger resultater fra begge stationer. Ud fra resultaterne konkluderes det i /27/, at der generelt er et højere nedfald af støv på position 1 i forhold til position 3. Både kilde og baggrund er højere på position 1. For vestlige vindretninger (”baggrund”) skyldes dette med al sandsynlighed, at stationen er placeret nær landevejen ind mod Åbenrå, hvorfra der vil ophvirvles støv, der sedimenterer i nærheden af landevejen. For østlige vindretninger (kilde) tillægges dette bidraget fra kulbunkerne, der medfører et forhøjet nedfald på position 1. Der var – bortset fra en enkelt periode – 2-3 gange højere støvfald på position 1 i forhold til position 3 under vinde fra øst, d.v.s. fra kilde. Det højere støvfald på position 1 under østlige vindretninger afspejles i øvrigt ikke af den metode, der traditionelt benyttes til kortlægning af støvfald omkring støvende oplag. For en nærmere gennemgang af målemetoder henvises til afsnit 3.2. Figur 8.
Tabel 5. 2.2.4 GrusgraveRoskilde Amt iværksatte i 2002 målinger omkring en grusgrav. Målingerne er en følge af klager over støvgener fra beboere i et villakvarter, der ligger ca. 200 meter nord for grusgravens knuserier. Undersøgelsens resultater er vist i /28/ og vises her med tilladelse fra Roskilde Amt. Figur 9 viser et luftfoto over området og illustrerer placeringen af målepunkterne. Figur 9.
Tabel 6 viser resultaterne af målinger af uopløseligt støvfald over 3 måneder. Referenceværdierne R’ fremkommer ved måling under alle andre vindretninger (d.v.s. nordøstlige, nordlige, og vestlige vindretninger) på position 1 og 2, og referenceværdien R fremkommer ud fra resultaterne fra position 3, hvor der ikke er rapporteret klager over støvgener, og som betegnes som et referenceområde.
Tabel 6.
Det konkluderes ud fra målingerne, at grusgravens bidrag tydeligt kan påvises med den vindretningsbestemte opsamler, og at der som forventeligt er en tydelig sammenhæng mellem afstanden fra kilden og det målte nedfald af støv. En nærmere vurdering af bidraget fra grusgraven foretages i afsnit 4.4.2. 2.2.5 Træforarbejdende industrierDe tidligere viste resultater omkring flyveaskedeponiet i Køge er udført nær Junckers Industrier, og bidraget af træstøv til det målte støvfald vil være væsentligt og under nogle vindretninger dominerende. Erfaringerne fra Køge kan derfor i et vist omfang overføres til andre træforarbejdende industrier. Århus Amt har i 1996 udført undersøgelser af støvfaldet omkring en træforarbejdende virksomhed, der har udendørs oplag af træspåner. Århus Amt modtog klager fra beboere i landsbyen på grund af gener fra træstøv, der dryssede ned i området. Tabel 7 viser en oversigt over resultaterne af kampagnemålinger udført af dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ for Århus Amt i 1996. Resultaterne viste, at der kunne opstå et 2-4 gange højere støvfald i de pågældende områder af landsbyen i forhold til baggrundsværdien i området. Månedsværdierne blev målt op til 0,19 g/m2/døgn. Der blev i undersøgelsen som et supplement til den traditionelle måling udført målinger med fangplader (klæbefolier), som blev opsat på døgn med vindprognoser, der potentielt kunne bringe støv fra bunkerne med træspåner mod de berørte beboere. Som vist i tabel 7 viste disse undersøgelser, at støvfaldet i korte perioder kunne være 5 gange højere end baggrundsværdien. 100 m fra kilden blev støvfaldet vurderet at være 20 gange højere end baggrundsværdien, målt med fangplader og som et gennemsnit over 9,5 døgn i perioder med vind fra kilden.
Tabel 7.
|
