Baggrundsdokument for fastsættelse af grænseværdi for nedfald af støv og regulering af støvemissioner fra diffuse kilder4 Forslag til grænseværdi4.1 Kriterier for fastsættelse af en grænseværdi for støvfald4.2 Udenlandske grænseværdier. 4.3 Forslag til en dansk grænseværdi 4.3.1 Grænseværdi som maximalt tilladeligt bidrag fra den enkelte virksomhed 4.3.2 Grænseværdi for nedfald af uopløseligt støv 4.4 Cases: Bestemmelse af bidragsværdier ud fra tidligere målinger 4.4.1 Kulbunker 4.4.2 Grusgrav 4.5 Diskussion 4.1 Kriterier for fastsættelse af en grænseværdi for støvfaldDer kan i forbindelse med fastsættelse af grænseværdier for luftforurening principielt skelnes mellem tre forskellige kriterier:
Dette projekt omhandler fastsættelsen af en grænseværdi til beskyttelse mod gener i omgivelserne – nærmere betegnet gener, der er en følge af nedfaldet af synligt støv i omgivelserne. Grænseværdien baseres på en vurdering af danske erfaringer med forekomsten af gener omkring støvende oplag. For en gennemgang af data for forekomsten af støvfald under danske forhold henvises til afsnit 2. Der har endvidere været Miljøstyrelsens ønske, at en grænseværdi for nedfald af støv så vidt muligt fastlægges som et maximalt bidrag fra den enkelte virksomhed, i lighed med princippet for B-værdier i øvrigt. I tilfælde, hvor der er tale om nedfald af sundhedsskadeligt støv – som for eksempel tungmetalholdigt støv – bør der anvendes stofspecifikke grænseværdier. Det skal nævnes, at der for få år siden i Tyskland er fastsat grænseværdier for depositionen af metallerne arsen, bly, cadmium, nikkel, kviksølv og thallium, og disse grænseværdier er fastsat ud fra hensynet til beskyttelse af jord /42/. En oversigt over de tyske grænseværdier for tungmetaldeposition er vist i bilag A. Depositionen af tungmetaller i danske baggrundsområder overvåges af DMU i EMEP-programmet, som siden slutningen af 1980’erne har omfattet måling af tungmetalnedfaldet i Danmark /21/. Der er eksempler på, at de tyske grænseværdier for deposition af bly har været anvendt i Danmark. f.eks. i området omkring anlæg til knusning og smeltning af metalskrot. Der er endvidere enkeltstående eksempler på, at depositionen af sundhedsskadelige stoffer som f.eks. PAH i støv fra knust genbrugsasfalt og dioxin i røgpartikler fra affaldsforbrænding /43/, og dioxiner, PAH og PCB i røgpartikler fra særlige tilfælde af brand har været undersøgt i Danmark. Der er i dette projekt ikke taget hensyn til eventuelle sundheds- og miljøskader som følge af nedfald af partikler. Projektet omfatter udelukkende genemæssige følger i form af synligt, deponeret støv.
4.2 Udenlandske grænseværdier.Der findes flere eksempler på udenlandske grænseværdier for nedfald af støv til beskyttelse mod gener. En oversigt er vist i tabel 10. De nyere australske og new zealandske grænseværdier vurderes særdeles relevante for projektet og beskrives derfor særskilt i det følgende. Tabel 10. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat grænseværdier for støvfald i Sverige og Norge. En reduktion af grænseværdierne for støvfald i Tyskland vurderes ifølge TA-Luft /31/ at være vanskelig at gennemføre i alle delstatsområder. TA-Luft vurderer endvidere, at hvis der skal ske en yderligere reduktion af niveauerne for støvfald i Tyskland, skal man ved siden af en reduktion af emissionen af støv fra primære kilder også reducere sekundære støvemissioner ved at anlægge græsarealer o.l. for at hindre genophvirvling omkring kilder til støvfald. I New Zealand og i Australien (New South Wales) er der som vist i tabel 10 gældende grænseværdier for nedfald af støv omkring områder, hvor der foregår støvende industrielle aktiviteter såsom åbne miner, hvor der indvindes kul m.v. Disse grænseværdier har til formål at beskytte mod gener og adskiller sig fra de øvrige landes grænseværdier ved, at de sætter krav til det højest accepterede bidrag af støv fra virksomheden. Disse grænseværdier drøftes nærmere i det følgende. Tabel 11 viser vejledende grænser for støvemissioner fra diffuse kilder, indført i New Zealand i 2001.
Tabel 11.
TSP (Total Suspended Particulate) vurderes ikke at være en anvendelig parameter til regulering med det formål at beskytte mod gener på grund af nedfaldet af synligt støv i omgivelserne. Svævestøv er reguleret i Danmark via EU’s grænser for PM10 (50 µg/m3 som maximal 24 timers middel, der ikke må overskrides mere end 25 gange pr. år, og 40 µg/m3 som maximal årsmiddel). Endvidere har Miljøstyrelsen fastsat et maksimalt bidrag fra enkeltvirksomheder til koncentrationen af PM10 i omgivelserne på 0,08 mg/m3. Dette er B-værdien for inert støv mindre end 10µm /52/. For synligt støv, der deponeres ved støvfald i omgivelserne, vurderes PM10 i de fleste tilfælde at udgøre end mindre væsentlig fraktion, og i denne forbindelse vurderes TSP at være en mere relevant parameter til kontrol af støvbelastningen. For TSP har Miljøstyrelsens bekendtgørelse 836 af 1986 /49/ fastsat en grænseværdi på 150 µg/m3 som maximal årsmiddel, og 300 µg/m3 som 95 percentil af døgnmålinger over et år. Såfremt særlige krav skulle benyttes for TSP i forbindelse med støvgener omkring støvende oplag, vil det være væsentligt, at kontrolmetoden ændres fra den danske LVS metode (Low Volume Sampling) (som skal bruges til TSP måling i Danmark jf. /49/) til en HVS-metode (High Volume Sampling), idet LVS i modsætning til HVS ikke opsamler partikler, der er større end 10 µm - 50 µm /50/ (afhængig af den aktuelle vindhastighed), og da det i denne forbindelse er de største partikelfraktioner, der er relevante. Det vurderes dog under alle omstændigheder at være væsentligt mere omkostningskrævende at udføre kontrolmålinger af TSP i forhold til kontrolmålinger af støvfald. Af samme grund vurderes TSP-måling som en fremtidig kontrolmetode til kontrol omkring støvende oplag i praksis kun undtagelsesvis at kunne bruges under danske forhold. TSP-måling behandles ikke nærmere i dette projekt. Den viste grænse for støvfald i tabel 11 benyttes til regulering omkring støvende virksomheder af de lokale new zealandske myndigheder. Anlægsspecifikke grænser for støvfald kan indføres, hvor det skønnes nødvendigt, og man gør opmærksom på, at et forhøjet støvfald af størrelsesordenen 0,067 g/m2/døgn (det vil sige det halve af det normalt anbefalede ”trigger level” i New Zealand) kan medføre støvgener i visse følsomme områder /15/. Tilsvarende gøres opmærksom på, at særligt synligt støv, såsom sort kulstøv, vil medføre gener ved et lavere niveau end mange andre støvtyper. I New South Wales i Australien har man i en årrække benyttet en grænse på 0,133 g/m2/døgn som højest tilladelige årsmiddelværdi omkring støvende oplag. Tabel 12 viser nyligt foreslåede anlægsspecifikke grænseværdier, der gælder for oplag af organisk materiale i form af kompostbunker, ubehandlet træaffald m.m. De foreslåede grænser for bidrag fra udendørs oplag af organisk materiale i tabel 12 er ganske lave i forhold til de australske grænser for oplag i øvrigt. Dette skyldes, at organisk støv i form af træstøv, humus og lignende har en væsentligt lavere densitet i forhold til kul, grus, flyveaske og lignende. En vægtbaseret grænse for hvornår gener optræder, vil følgelig være væsentligt lavere. Tabel 12. Det australske forslag til bidragsværdier vist i tabel 12 vurderes umiddelbart at være ganske restriktivt. I områder, der har en lav baggrundsbelastning, tillades et højere bidrag fra kilden, og i områder med høj baggrundsbelastning tillades et lavere bidrag. I boligområder, hvor der er et baggrundsbidrag på 0,133 g/m2/døgn, tillades ikke noget bidrag fra kilden for denne type oplag. De australske grænseværdier for støvfald kontrolleres efter opsamlings- og analysemetoder beskrevet i AS 3510.10-1 /51/. AS3510.10-1 er bulk opsamlingsmetode, der svarer til den engelske standard BS1747, Part 1 /36/, jf. afsnit 3.2. Der er i forbindelse med litteratursøgningen ikke fundet andre tilfælde af anlægsspecifikke grænseværdier for nedfald af støv.
4.3 Forslag til en dansk grænseværdi4.3.1 Grænseværdi som maximalt tilladeligt bidrag fra den enkelte virksomhedMiljøstyrelsens vejledninger /7/, /52/ fastsætter ud fra bidragsværdier (B-værdier) det maximalt tilladelige bidrag fra den enkelte virksomhed til luften i omgivelserne. Når der er tale om punktkilder, kontrolleres B-værdier ifølge Luftvejledningen ved en spredningsberegning efter OML-modellen, som beregner immissionskoncentrationsbidraget ud fra kendskab til emissionen fra kilden. Kontrollen af en B-værdi for nedfaldet af støv fra diffuse kilder kan ikke udføres på samme måde, da der ikke uden videre kan udføres en tilstrækkelig sikker emissionsmåling, og fordi der ikke i alle situationer kan udføres en spredningsberegning af nedfaldet af støv fra kilden. Sideløbende med en bidragsværdi for nedfaldet af støv vil der derfor skulle indføres en metode til kontrol af, om bidragsværdien er overholdt . Det, der skal kontrolleres, vil med en bidragsværdi være:
KB = Kildens bidrag [g/m2/døgn] R er en referenceværdi, der benyttes til at vurdere baggrundsbelastningen af støvfald i et givent område. R benyttes til at vurdere, hvor stort nedfaldet af støv ville have været i området, hvis den givne kilde ikke havde været til stede. Ideelt set bør R vurderes ved måling inden opførelsen af det støvende anlæg, eller i en periode hvor anlægget ikke er under drift . Da dette sjældent i praksis vil være muligt, er det nødvendigt at estimere R på anden måde. Alternative metoder til estimation af R gennemgås i det følgende. I det følgende vurderes de gældende målemetoders anvendelighed som kontrolmetode til at bestemme KB ud fra en måling af R og KTOTAL. Det vurderes ikke operationelt at bestemme KTOTAL ved hjælp af bulk sampling. I den new zealandske vejledning angives muligheden for at benytte vindretningsbestemte opsamlingsmetoder, herunder den såkaldte CERL sampler, der består af 4 åbne, lodrette åbninger, der peger mod de fire verdenshjørner. Denne metode er indført som britisk standard i 1972 /53/, men metoden har kun fundet ringe udbredelse, dels fordi den opsamler støvet via lodrette åbninger i cylindriske rør, dels fordi der kan være risiko for, at partikler opsamles i åbninger, der sidder i læsiden på grund af turbulensdannelse under særlige vindforhold /54/. dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ udviklede for Sønderjyllands Amt i 1999 en vindretningsbestemt støvfaldsmåler, der er baseret på en opsamling i traditionelle beholdere. Som beskrevet i tabel 9 åbnes og lukkes beholderne med et låg, som ved hjælp af en traditionel vindretningsmåler aktiveres, når vinden er i en forudbestemt vindsektor. Denne vindretningsbestemte opsamler produceres nu kommercielt af det danske firma Instrumatic A/S under navnet METDUST og er tilgængelig for alle. Den vindretningsbestemte måler er testet og beskrevet nærmere i /55/. Formålet med den vindretningsbestemte opsamler er at bestemme KTOTAL. Et eksempel på bestemmelse af KTOTAL fremgår af afsnit 2.2.3 og 2.2.4. Det skal i den forbindelse nævnes, at KTOTAL bestemmes under vindretninger fra kilden, og at det ved korrektion for R efter (I) skal sikres, at der korrigeres for en repræsentativ baggrundsværdi (jf. tabel 14). Typisk bestemmes KTOTAL ved at udstyret samler støv op over 30 dage, og afhængig af hyppigheden af vindretningerne fra kilden vil der erfaringsmæssigt være opsamlet støv fra kilden i 7% -57% af tiden, svarende til 2-17 dage. Tabel 13 sammenfatter relevante metoder til bestemmelse af KTOTAL og gennemgår deres fordele og ulemper, Tabel 13. En ”ideel” baggrundsværdi R vil hypotetisk set skulle findes ved opsamling i samme punkt, men uden kilden placeret i området. Denne ”sande” baggrundsværdi kan simuleres ved måling på forskellig måde jf. tabel 15, som viser fordele og ulemper ved de metoder, der vurderes som de mest anvendelige. Tabel 14. Det vurderes ud fra erfaringsværdier, at en måling af R ved hjælp af den traditionelle metode vil være en anvendelig metode til at estimere baggrundsbidraget. Hvor det ikke skønnes muligt at finde en egnet referenceposition med den traditionelle metode, anbefales det at benytte en vindretningsbestemt opsamler til bestemmelse af R’. R’ måles i et punkt, der ligger opstrøms kilden, og bestemmes ved opsamling af støv under tilsvarende vindretninger og i samme perioder som KTOTAL. Usikkerheden på målingen af R i forhold til den ”sande” værdi vil især afhænge af placeringen af referencepositionen. Foretages en kontrolmåling eksempelvis i en have i et villakvarter, bør referencemålingen foretages med den traditionelle metode i en have i et tilsvarende boligkvarter, som ligger mere end ca. 1000 meter fra kilden. Samtidigt skal de udvalgte villahaver så vidt muligt have samme afstand til trafik og andre støvende aktiviteter. Er det ikke muligt på denne måde at finde en egnet position, anbefales det at bestemme R ved måling af R’, det vil sige med en vindretningsbestemt opsamler, der er placeret opstrøms kilden i en afstand, der svarer til afstanden fra kilden og til målepositionen nedstrøms kilden. 4.3.2 Grænseværdi for nedfald af uopløseligt støvSom nævnt vurderes gener som følge af nedfald af støv omkring oplag m.v. i langt de fleste tilfælde at være forårsaget af uopløseligt støv. Vurderingen af danske erfaringsværdier for støvfaldet omkring støvende oplag bekræfter, at bidraget fra diffuse kilder bedst kvantificeres ud fra målinger af uopløseligt støv, og at der kan ses bort fra vandopløselige partikler, der helt overvejende stammer fra den naturlige baggrund. Det foreslås, at en dansk grænseværdi, der skal beskytte mod gener som følge af synligt støv i omgivelserne, baseres på uopløseligt støv. I sagens natur består udendørs oplag af støvende materiale i praksis altid af partikler, der er uopløselige i vand. Derfor vil en grænseværdi, der gælder for uopløseligt støv, i praksis dække langt de fleste situationer, hvor der kan opstå støvgener på grund af afsætning af synligt støv. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme støvgener som følge af emissioner af vandopløseligt støv fra særlige anlæg (for eksempel punktkilder, hvor der er driftsforstyrrelser på rensningsanlæg, ved diffuse udslip via porte eller vinduer fra indendørs anlæg, hvor der håndteres vandopløseligt støv, eller i forbindelse med udendørs sprinkleranlæg, hvor der benyttes havvand). Sådanne diffuse emissioner vurderes i praksis bedst at kunne reguleres ud fra driftsbetingelser og driftskontrol. Såfremt der måtte være behov for en grænseværdi for summen af uopløseligt og opløseligt støv, bør denne fastsættes ud fra en nærmere vurdering for det pågældende tilfælde.
4.4 Cases: Bestemmelse af bidragsværdier ud fra tidligere målingerBilag B viser en oversigt over erfaringstal indhentet fra danske undersøgelser af støvfald, hvor der er benyttet en vindretningsbestemt støvfaldsmåler, og hvor det derfor er muligt at bestemme kildens bidrag KTOTAL, jf. (I). I det følgende vurderes to forskellige kriterier for det højest accepterede nedfald af støv: Kriterium A: Kriterium B: Kriterium A svarer til det kriterium, der i 2001 er indført i New Zealand /15/, dog med den tilføjelse, at der kun vurderes på det gennemsnitlige bidrag under vindretninger fra kilden. Kriterium B er baseret på et engelsk forslag til grænseværdier for nedfald af støv omkring støvende oplag /44/. Bilag B viser det beregnede bidrag fra kilden KB i tilfælde, hvor der er målt omkring en kulbunke, en grusgrav og i et virksomhedsområde, der under vestlige vindretninger kan være påvirket af støv fra en træforarbejdende virksomhed, og under østlige/sydlige vindretninger fra et flyveaskedepot. Der er i alt udført målinger i 27 individuelle måleperioder. Kriterierne skal ikke anvendes på virksomhedernes eget område. To af de cases, der nævnes i bilag B, er fremkommet ud fra målinger i boligområder og gennemgås i det følgende nærmere. Det drejer sig om de kontrolmålinger omkring kulbunker og omkring en grusgrav, der er beskrevet i afsnit 2.2.3 og 2.2.4. 4.4.1 KulbunkerMålingerne for støvfald omkring kulbunker er beskrevet i afsnit 2.2.3, og målepositionerne er vist i figur 8. Bidraget KB fra kulbunkerne estimeres ud fra målingerne på positionerne ”Sølyst” og ”SH”. Der blev under målekampagnen i 2000 ikke foretaget målinger ved hjælp af bulk opsamlere på et ikke-belastet område til bestemmelse af R. Tabel 15 viser en sammenligning mellem beregnede værdier af bidraget fra kulbunkerne ud fra de målte værdier af KTOTAL (støvfaldet målt på Sølyst under østlige vinde, d.v.s. nedstrøms kulbunkerne), R’ (støvfald målt på SH under østlige vinde, d.v.s. opstrøms kulbunkerne) og R’’ (støvfald målt på Sølyst under alle andre vindretninger).
Tabel 15. Der konkluderes at være en god overensstemmelse mellem KB’ og KB’’, idet usikkerheden på målemetoden tages i betragtning, jf. afsnit 3.4. Som det fremgår af bilag B, er såvel kriterium A som kriterium B overholdt i de 8 måneder, der blev målt i boligområdet nær kulbunkerne. 4.4.2 GrusgravMålingerne omkring grusgraven er udført som beskrevet i afsnit 2.2.4. Figur 11 viser et eksempel på månedlige resultater omkring en grusgrav. Figur 11.
Tabel 16 viser resultaterne af tre månedlige målinger på position 2 på figur 11, det vil sige fra det boligområde, hvor der er forekommet klager. Baggrundsværdien R fremkommer ud fra resultaterne fra position 3, hvor der ikke er rapporteret klager over støvgener, og R vurderes derfor at repræsentere et referenceområde.
Tabel 16. Kriterium A er overskredet i 3 ud af 3 måneder i boligområdet nær grusgraven, mens kriterium B er overskredet i 1 ud af 3 måneder i boligområdet nær grusgraven.
4.5 DiskussionDet vurderes ud fra de undersøgelser, der er refereret i afsnit 2.1.1, at støvfaldet i danske baggrundsområder – det vil sige uden for centrale byområder –for uopløseligt støv generelt er ca. 0,02 g/m2/døgn eller derunder. Der er her tale om gennemsnitsværdier over en måned. En række cases, hvor støvfaldet omkring støvende oplag har været målt, er blevet gennemgået. På baggrund af de fundne ganske store naturlige variationer i støvfaldet er der forsøgt foretaget en korrektion for baggrundsområdets bidrag. Summen af baggrundsbidraget og bidraget fra kilden varierer for uopløseligt støvfald generelt mellem 0,06 g/m2/døgn - 0,1 g/m2/døgn, målt som månedsmiddelværdi med bulk samplere. Disse tal gælder for beboede områder nær støvende oplag. Det har været muligt at beregne bidraget fra støvende oplag i enkeltstående tilfælde, hvor der er målt med en nyudviklet vindretningsbestemt metode. Der er her taget udgangspunkt i det uopløselige støv. Omkring kulbunker er der bestemt et bidrag på op til 0,06 g/m2/døgn på en position, der ligger 300 m fra bunkerne, jf. afsnit 4.4.1. Dette bidrag er bestemt ved måling over 7 måneder, og ved kun at måle nedfaldet af støv, når vinden kom fra kulbunkerne. Det målte støvfald er her korrigeret for baggrundsbidraget i området. I denne periode var der ingen indberettede klager fra beboere i området nær kulbunkerne. På tilsvarende måde er bidraget fra en grusgrav bestemt til 0,15 g/m2/døgn – 0,16 g/m2/døgn ved måling over 3 måneder med vindretningsbestemt støvfaldsmåler, jf. afsnit 4.4.2. I dette område var der klager over støvgener fra de beboerne i området omkring grusgraven. I de fleste lande, hvor støvfald omkring støvende oplag reguleres ved hjælp af grænseværdier, gælder grænseværdierne for uopløseligt støv. Disse grænseværdier varierer som årsmiddelværdier mellem 0,10 g/m2/døgn og op til 0,33 g/m2/døgn. I Tyskland, Østrig og Schweiz gælder grænseværdierne for summen af uopløseligt og opløseligt støv. Den tyske grænseværdi har siden 1974 uændret været 0,35 g/m2/døgn som maximal årsmiddelværdi, og 0,65 g/m2/døgn som maximal månedsmiddelværdi, målt over en periode på ét år. I Schweiz har man sænket grænseværdien til 0,21 g/m2/døgn i 1986, og i Østrig er grænseværdien tilsvarende sænket til 0,20 g/m2/døgn. Med få undtagelser er grænseværdierne gældende for det samlede nedfald af støv, det vil sige, der korrigeres ikke for baggrundsbidraget. Der er dog i 2001 indført grænseværdier i New Zealand, som gælder som maximale bidrag fra kilden. Det vurderes, at en bidragsværdi for støvfald kan kontrolleres ved bestemmelse af kildens bidrag KB ud fra det samlede målte støvfald KTOTAL og en referenceværdi R efter (I): KB = KTOTAL – R. Det vurderes, at KTOTAL kan bestemmes ved hjælp af en vindretningsbestemt støvfaldsmåler. Den newzealandske grænseværdi, betegnet kriterium A, er testet sammen med et engelsk forslag til et kriterium for det maximalt accepterede nedfald af støv omkring støvende oplag. Kriterium A er en grænseværdi (KB) på 0,133 g/m2/døgn for uopløseligt støv, og kriterium A er gældende som maximalt bidrag fra den enkelte virksomhed uanset baggrundsbidragets størrelse. Kriterium A er hermed baseret på det samme princip, der ligger til grundlag for Miljøstyrelsens grænseværdier for luftkvaliteten i form af B-værdier /7/. Kriterium A vurderes som følge heraf at være operationel og let forståelig. Hollandske erfaringer har påpeget, at støvfald i udeluft generelt vil være synligt på overflader, når der er sedimenteret 0,1 g/m2 støv på overfladen /4/. En given kilde med et gennemsnitligt bidrag på 0,133 g/m2/døgn vil ud fra denne betragtning være skyld i et synligt lag støv efter et døgns vindretninger fra kilden. En grænseværdi på 0,133 g/m2/døgn som maximal bidragsværdi for uopløseligt støvfald målt over en måned forekommer ud fra denne betragtning realistisk. Det kan dog ikke udelukkes, at der i særlige tilfælde kan være behov for at benytte anlægsspecifikke grænser, for eksempel hvor særligt synligt/generende støv forekommer. Det engelske kriterium, kaldet kriterium B, er foreslået af Vallack /44/. Kriterium B baserer sig på den hypotese, at sandsynligheden for klager fra de omkringboende stiger stærkt, når forholdet KTOTAL/R mellem det målte støvfald i det berørte område (KTOTAL) og det målte støvfald i et referenceområde (R) er større end 2,5-3,0. Kriterium B tager hermed højde for, at der kan forekomme høje bidrag under særlige forhold som for eksempel situationer med stærk blæst, eller under særligt tørre perioder. I sådanne perioder vil kriterium B tillade et højere bidrag fra kilden. Det kan diskuteres, hvorvidt det er rimeligt at tillade et øget bidrag fra kilden, når det generelle baggrundsbidrag er højt. Vallack’s argument for at foreslå dette kriterium er en hypotese om, at beboere i områder med særlig høj baggrundsbelastning generelt vil have tendens til at acceptere et højere nedfald af støv, og at sandsynligheden for klager (”likelihood of complaint”) derfor kan beskrives ud fra forholdet KTOTAL/R. Ud fra engelske erfaringsværdier vurderer Vallack, at sandsynligheden for klager øges stærkt, når KTOTAL/R er større end 2,5-3,5. Det er i denne forbindelse interessant, at de australske miljømyndigheder i New South Wales har foreslået maximale bidragsværdier af støvfald fra kompostbunker m.v., der tilsyneladende baserer sig på den stik modsatte hypotese. Disse bidragsværdier er vist i tabel 12. I områder, der har en lav baggrundsbelastning, tillades et højere bidrag fra kilden, og i områder med høj baggrundsbelastning tillades et lavere bidrag. I boligområder med det højst tilladelige baggrundsbidrag tillades ikke noget bidrag fra kilden overhovedet for denne type oplag. Det vurderes, at argumentationen for kriterium B er baseret på en diskutabel hypotese. Kriterium B vurderes ikke umiddelbart at være relevant til brug under danske forhold. Kontrol af såvel kriterium A som B vurderes at kunne foretages ved hjælp af en vindretningsbestemt opsamler til støvfaldsmåling. Af måletekniske årsager anbefales den samlede opsamlingstid ved brug af den vindretningsbestemte opsamler til en måned. Opsamlingen af KTOTAL foretages kun, når vinden kommer fra kilden, og midlingstiden for KTOTAL vil derfor variere fra måned til måned, afhængig af de aktuelle vindforhold. Med henvisning til bilag B vurderes det ud fra erfaringsværdier, at opsamlingstiden – og dermed midlingstiden for KTOTAL – vil variere fra 2-17 døgn. Det skal i denne forbindelse understreges, at kontrollen af bidraget fra virksomheden til luftforureningen i omgivelserne (B-værdien) her af praktiske grunde udføres i omgivelserne, og ikke ved hjælp af en kortvarig præstationsmåling på den emitterende kilde. Grænseværdier kontrolleres i henhold til Luftvejledningens afsnit 5.2.4.6 under maksimal emission, og emissionsvilkår omfatter kun de perioder, hvor virksomheden er i drift. Det vurderes ud fra Luftvejledningens principper rimeligt, at støvfaldet kun kontrolleres under vindretninger fra kilden. Det foreliggende datamateriale er forholdsvis spinkelt, eftersom den vindretningsbestemte støvfaldsmåler først er blevet udviklet i 1999, og færdigtestet i 2000. På basis af de foreliggende måledata har det dog været muligt ved hjælp af den vindretningsbestemte metode at afgøre, om de nævnte kriterier er overholdt i de enkelte cases. Det vurderes, at det for danske forhold vil være realistisk at benytte en grænseværdi svarende til kriterium A, det vil sige et maximalt tilladeligt bidrag på 0,133 g/m2/døgn fra den enkelte virksomhed under vindretninger fra kilden. Som udgangspunkt foreslås det, at der udføres målinger over en kontrolperiode på mindst 3 måneder. Det foreliggende datagrundlag er dog for spinkelt til at vurdere, om den foreslåede grænseværdi bør gælde som et maksimalt månedligt bidrag, eller om grænseværdien for eksempel bør overholdes som gennemsnit af bidraget fra kilden over hele kontrolperioden. Da den vindretningsbestemte måler kun opsamler støv, når vinden i nedslagspunktet er fra kilden, vil den aktuelle midlingstid kunne variere fra måned til måned, og den vil også være afhængig af vindsektorens indstilling og størrelse. Med en kontrolperiode på en måned anvendes som midlingstid det aktuelle antal dage, som vinden er i retning fra kilden over den pågældende måned. For at opnå et tilstrækkeligt datagrundlag kan der i situationer, hvor vinden kun kommer fra kilden i få dage i en given måned, være behov for at øge midlingstiden, sådan at der for eksempel midles over det samlede antal dage, vinden har været fra kilden i hele kontrolperioden. Det anbefales, at der udføres længerevarende målinger med den vindretningsbestemte metode omkring berørte anlæg som for eksempel grusgrave, og at resultaterne af sådanne målinger inddrages ved fastlæggelse af en grænseværdien.
|
