| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 1 - Tekniske aspekter

6 Det nye EU direktiv om ekstern støj

EU direktiv 2002/49/EC af 25. juni 2002 skal nu implementeres i alle medlemslandene. Direktivet tager udgangspunkt i Fællesskabets politik om at nå et højt beskyttelsesniveau inden for sundhed og miljø.

6.1 Formål og rammer

Direktivets formål er
"... at etablere en fælles fremgangsmåde med henblik på, på et prioriteret grundlag at undgå, forebygge eller begrænse støjens skadelige virkninger ....".

Følgende aktiviteter skal danne grundlag herfor:

6.1.1 Kortlægninger

Den eksterne støjbelastning skal bestemmes på grundlag af en kortlægning af støjen ved fælles vurderingsmetoder i alle medlemslandene. Direktivet foreskriver at der skal gennemføres strategiske kortlægninger for hver af kilderne vejtrafik, togtrafik, lufthavne og industrielle aktiviteter.

Direktivet åbner mulighed for at Kommissionen kan opstille retningslinier med yderligere vejledning om støjkortlægningerne.

6.1.2 Handlingsplaner

Medlemslandene skal vedtage handlingsplaner, der er baseret på resultatet af støjkortlægningerne. Handlingsplanerne skal redegøre for omfanget af støjbelastede personer og for allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og planlagte foranstaltninger med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj Handlingsplaner skal beskrive de prioriterede opgaver, som planlægges gennemført, f.eks. hvor en relevant grænseværdi overskrides. Under henvisning til nærhedsprincippet er det op til det enkelte medlemsland at sætte konkrete tal på de grænseværdier, der skal gælde i det enkelte land. Grænseværdierne skal fremgå af handlingsplanerne. Endvidere skal handlingsplanerne indeholde overvejelser om at opretholde støjmiljøets kvalitet i områder, hvor denne vurderes som tilfredsstillende lav.

Senest juli 2008 skal de ansvarlige myndigheder have udarbejdet handlingsplaner, der beskriver planlagte aktiviteter i det enkelte land med henblik på at begrænse støjbelastningen og sikre relativt stille områder.

I bilag V til direktivet beskrives mindstekrav til handlingsplanerne. Disse omfatter blandt andet:

• Skøn over antal personer der er udsat for trafikstøj, identifikation af problemområder og mulige tiltag
• Oversigt over støjbegrænsende foranstaltninger i brug eller under forberedelse
• Planlagte tiltag inden for de næste fem år til reduktion af støjbelastningen
• Langsigtet strategi
• Foreliggende viden om omkostninger og økonomiske vurderinger

I bilaget nævnes endvidere de foranstaltninger handlingsplanerne kan omfatte:

• trafikplanlægning og fysisk planlægning
• tekniske foranstaltninger overfor støjkilder
• valg af mindre støjende kilder
• begrænsning af lydudbredelsen
• påbud eller økonomiske styringsmidler

Baggrunden er bl.a. ønsket om at få
"pålidelige og sammenlignelige data om de forskellige støjkilder" som grundlag for " .... udvikling og supplering af gældende fællesskabsforanstaltninger vedr. støj fra væsentlige kilder, navnlig vej- og skinnekøretøjer og -infrastruktur, ....."

Direktivet skal således også skabe grundlag for vurdering og udvikling af fællesskabsforanstaltninger til at reducere støj fra kilder. Dette kan typisk være fælles skærpede regler for køretøjers maksimal støjudsendelse eller skærpede krav til dæks maksimale støjudsendelse.

Direktivet stiller ikke krav om allokering af budgetter til konkrete handlinger, eller hvilke mål det enkelte medlemsland sætter for deres handlingsplan.

6.1.3 Offentliggørelse

Resultatet af støjkortlægningerne og information om virkningerne af den eksterne støj skal gøres tilgængelig for offentligheden.

Ligeledes pålægger Direktivet medlemslandene at offentligheden høres og får mulighed for at deltage i udarbejdelsen af handlingsplanerne.

6.1.4 Rapportering til Kommissionen

Endelig skal medlemslandene meddele Kommissionen resultaterne af de gennemførte kortlægninger samt fremsende resumé af handlingsplanerne.

6.2 Fælles beregningsmetoder og indikatorer

Direktivet pålægger alle medlemslande at gennemføre strategiske støjkortlægninger efter fælles retningslinier både med hensyn til støjindikatorerne Lden og Lnight og ved anvendelse af fælles vurderingsmetoder (måle- og beregningsmetoder) til bestemmelse af støjbelastningen. Det betyder for Danmark at de fællesnordiske beregningsmetoder der i dag anvendes skal justeres blandt andet med hensyn til meteorologiske rammer, en fast beregningshøjde på 4 meter og de nye støjindikatorer.

Den valgte fælles støjindikator Lden skal bruges til at vurdere gene. Det er en døgnvægtet middelværdi, hvor aften- og natværdierne tæller forholdsmæssigt mere. Lnight er en 8 timers middelværdi for natperioden, der skal bruges til at vurdere søvnforstyrrelser. Direktivet åbner mulighed for at medlemslandene kan "anvende supplerende indikatorer med henblik på at overvåge særlige støjsituationer eller holde dem under kontrol".

6.3 Vejstøjgruppens kommissorium i forhold til direktivet

6.3.1 Direktivets krav

Direktivet omfatter alle trafikarter samt industristøj i byområder. VSG's opgave omfatter alene vejtrafik.

I relation til vejstøjstrategiarbejdet fastlægger direktivet at alle byområder med mere end 250.000 indbyggere og alle større veje defineret ved en årlig trafikmængde på mere end 6.000.000 køretøjer svarende til en ÅDT på ca. 16.000 køretøjer skal støjkortlægges inden 30. juni 2007, for det foregående år. Direktivet pålægger medlemslandene senest juli 2005 at udpege de myndigheder og organer, som skal være ansvarlige for gennemførelse af direktivet, herunder at udarbejde støjkortlægningerne og handlingsplanerne.

I Danmark omfatter dette krav Hovedstadsområdet samt ca. 1.500 km vejstrækninger. Det er dog endnu usikkert om direktivet kun stiller krav om kortlægning langs de delstrækninger af det regionale eller nationale vejnet der har en ÅDT > 16.000 køretøjer eller om hele vejstrækningen mellem byer skal inddrages blot dele af en vej bærer så stor ÅDT. Direktivets krav inddrager knapt 65 % af alle danske boliger belastet med mere end 65 dB fra vejtrafik.

Vejstøjstrategien behandler støjbelastningen mere dybtgående og detaljeret end første fase af direktivet, idet arbejdet omfatter flere mindre byområder end direktivet kræver, men omfatter ikke samtlige 1.500 km vej.

Direktivet stiller krav om at alle byområder med mere end 100.000 indbyggere og alle veje med ÅDT større end 8.000 køretøjer er støjkortlagt senest 30. juni 2012. Det betyder at yderligere byområderne i Odense, Århus og Aalborg samt i alt 3.000 km større veje skal kortlægges. Herved dækkes skønsmæssigt 80-85 % af alle danske boliger belastet med mere end 65 dB fra vejtrafik. Odense og Århus er allerede kortlagt, og det vil derfor yderligere kræve at Aalborg også kortlægges. Datagrundlaget for denne kortlægning foreligger allerede.

6.3.2 Vejstøjgruppens arbejde

Arbejdet med en vejstøjstrategi harmonerer således godt med END. Danmark er tidligere ude end de fleste andre medlemslande. Kun UK er allerede i gang med landsdækkende kortlægninger.

Strategiarbejdet vil give Danmark et godt udgangspunkt og et tidligt fingerpeg om de praktiske vanskeligheder med at efterkomme direktivet. Direktivet indeholder fortsat visse uklarheder.

Det igangsatte arbejde sikrer Danmark en højere repræsentativitet med hensyn til antallet af støjbelastede boliger, idet også byområder med mindre end 250.000 indbyggere er medtaget. Den nyeste støjkortlægning som danner grundlag for strategiarbejdet omfatter dog ikke alle større veje med mere end 6 mio. køretøjer svarende til ca. 16.000 køretøjer i døgnet.

6.3.3 Øvrige danske opgaver

Danske støjkortlægninger har hidtil alene opgjort støjbelastningen som LAeq24h dvs. som døgnækvivalente værdier. Fremover skal belastningen opgøres efter de fælleseuropæiske indikatorer, Lden og Lnight, som vurderes at give en bedre angivelse af den oplevede støjgene henholdsvis søvnforstyrrelser.

EU-direktivet stiller krav om kortlægning ned til Lden 55 dB og Lnight 50 dB som natværdi. Den seneste kortlægning er forbedret med hensyn til bestemmelsen af boliger i det lave interval 55-60 dB idet flere vejstrækninger med begrænset trafik er inddraget. Boliger i dette interval er dog fortsat bestemt med større usikkerhed.

TP-Noise beregningsmetoden kan umiddelbart opgøre støjkortlægningen efter den nye tredeling af døgnet. Det kræver information om døgnfordelingen af trafikken. Der foreligger tællemateriale, der belyser dette for de store veje. For øvrige veje må fordelingen skønnes.

I støjstrategien anvendes den gældende danske støjindikator LAeq,24h. Der er imidlertid behov for at drøfte på hvilken måde Danmark fremover kan tilpasse sig den nye EU indikator Lden. Hidtil har der ikke i danske vejledninger været særlige bestemmelser for Lnight. Det skal derfor ligeledes overvejes, hvorledes Danmark fremover kan/bør inddrage Lnight, og hvorledes denne belastning skal vægtes i forhold til Lden.

Direktivet forventer et dækkende billede af støjbelastningen. Samtidig skal der både i handlingsplanerne og i de data, der skal sendes til Kommissionen, redegøres for gennemførte støjbekæmpelsesprogrammer og gældende støjforanstaltninger. Dette vurderes derfor, at de i Danmark opstillede støjskærmes reducerende effekt skal medtages. Det kræver oplysninger om skærmenes placering i forhold til vejen, dvs. afstand, længde og højde samt sikkerhed for at skærmen er så tæt at den reelt dæmper støjen. I dag findes ikke centrale opgørelser eller databaser, hvor disse oplysninger om de opstillede skærme kan findes. De foreliggende danske støjkortlægninger belyser derfor ikke den støjreducerende effekt af skærme.

Endvidere ønsker Kommissionen, hvor der foreligger data herfor, oplyst i hvilket omfang de støjbelastede boliger har fået udført supplerende lydisolering af facaderne. I Danmark foreligger ingen samlet registrering af disse oplysninger.

BBR kunne anvendes som fremtidig database for registrering af facadeisoleringsarbejder, mens vejdatabanken kunne anvendes til registrering af skærme, dvs. deres placering, år for opførelse, højde, længde og materialer.

Det enkelte medlemsland skal som nævnt ovenfor selv udpege de myndigheder eller organer der skal have ansvaret for at gennemføre direktivets pålæg om strategiske støjkort og handlingsplaner. De ansvarlige for vejene i Danmark – stat, amter og kommuner – har gennem årene gjort en indsats for at nedbringe støjbelastningen. END indeholder en pligt til at de ansvarlige, udpegede myndigheder udarbejder konkrete handlingsplaner for reduktion af støjen. Vejstøjstrategien vil kunne tjene som inspiration for herfor. Den enkelte myndighed skal dermed ikke starte forfra med at undersøge og konsekvensvurdere de mulige virkemidler. Vejstøjstrategien omfatter alle støjramte områder. Den vil derfor kunne skabe en fælles ramme om det arbejde som stat, amter og kommuner skal udføre i medfør af END.

6.4 Sammenfatning

Direktivet peger på følgende opgaver som Danmark skal gennemføre:

• den gældende beregningsmetode for vejtrafikstøj skal tilpasses
• de myndigheder der skal være ansvarlige for at udarbejde støjkortlægninger og handlingsplaner og vedtage disse skal udpeges
• byområder med mere end 250.000 henholdsvis 100.000 indbyggere skal udpeges.
• allerede opstillede støjskærme bør identificeres og beskrives, f.eks. i en central vejdatabank.
• allerede gennemførte facadeisoleringsarbejder bør registreres centralt og ajourføres f.eks. i BBR
• relevante fremtidige grænseværdier i danske vejledninger skal overvejes tilpasset de nye EU støjindikatorer. END stiller kun krav til benyttelse ved de strategiske støjkortlægninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.