Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 3

2 Referenceudvikling

Til brug for virkemiddelanalyserne og scenarieberegningerne er der brug for en reference for udviklingen i antallet af støjbelastede boliger fra år 2001 og frem til år 2020. Referenceudviklingen skal udover trafikudviklingen afspejle effekter af allerede vedtagne reguleringer og initiativer, som vil have indflydelse på støjomfanget.

Referenceudviklingen og antagelserne som ligger til grund for udviklingen er beskrevet nedenfor.

2.1 Fordelingen af støjbelastede boliger 2001

En støjkortlægning af udvalgte byer ligger til grund for beregningen af støjbelastningen for boliger i hele Danmark. Opgørelsen af antal boliger støjbelastede fra vejtrafik er nærmere beskrevet i "Statusnotat for national kortlægning af vejtrafikstøj", notat fra Miljøstyrelsen af 26. marts 2003.

Antallet af støjbelastede boliger fordelt på 1-dB kategorier fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 1 Støjbelastede boliger, år 2001

dB kategori Antal boliger, år 2001
< 55 1.815.911
55-56 58.612
56-57 71.103
57-58 76.738
58-59 74.482
59-60 61.152
60-61 51.554
61-62 44.811
62-63 43.141
63-64 40.062
64-65 36.349
65-66 34.939
66-67 28.800
67-68 24.567
68-69 19.787
69-70 16.766
70-71 10.223
71-72 6.109
72-73 3.499
73-74 1.840
74-75 596
>=75 585
I alt 2.521.654
- heraf > 55 dB 705.713
- heraf > 65 dB 147.711

Kilde: TP-Noise samt Rambøll Nyvig, kortlægning 1 dB

På grundlag af støjkortlægningen kan antallet af stærkt støjbelastede boliger (over 65 dB) således beregnes til ca. 148.000, mens ca. 706.000 boliger er udsat for en støjbelastning over den vejledende grænseværdi på 55 dB.

Opgørelsen er baseret på en kortlægning af et udvalg af byer, som er opregnet til nationalt niveau. Det vurderes, at kortlægningen samlet set er rimeligt repræsentativ for Danmark [1]. Fordelingen af boliger på støjkategorier er dog ikke foretaget på baggrund af en fuldstændig kortlægning. Dette bidrager alt andet lige til usikkerhed ikke blot i forhold til antallet af boliger i de enkelte støjkategorier, men også i forhold til de strækninger som påvirkes med virkemidler, hvilket har betydning i forhold til de samfundsøkonomiske beregningers præcision.

2.2 Referencescenarier for årene 2010 og 2020

En lang række faktorer har betydning for den fremtidige vejstøjbelastning, f.eks. trafikomfang og -fordeling, lokalisering af boliger og trafikanlæg, spredningsforhold, samt af politiske tiltag til at reducere trafikstøj, mv. Det er ikke muligt at give helt præcise forudsigelser om trafikstøjbelastningen, da dette forudsætter detaljerede oplysninger om de lokale og konkrete forhold.

Til brug for analyserne i denne rapport er der opstillet to referencescenarier, for år 2010 og år 2020. Der er heri indregnet effekter for støjbelastningen af på den ene side den forventede trafikudvikling, og på den anden side allerede vedtagne reguleringer af vejtrafikstøjen.

Der er ikke indregnet øvrige effekter i form af f.eks. ændret bosætningsmønster og lignende. Der er således ikke indregnet en eventuel vækst i det samlede antal boliger. Eventuelle nye boliger må imidlertid forventes at ligge i kategorien under 55 dB, som følge af den gældende lovgivning om grænseværdier ved nybyggeri.

Referencescenarierne anvendes som reference i analyserne af virkemidlerne og scenarierne. Forudsætningerne herfor er beskrevet nedenfor.

2.2.1 Trafikudviklingen

Vejdirektoratet laver løbende analyser af trafikarbejdet og udarbejder prognoser over udviklingen til brug for planlægningen og analyser af beslutninger som vedrører vejnettet og transportsektoren generelt. Prognoserne baserer sig bl.a. på den historiske udvikling samt forudsætninger om den fremtidige økonomiske udvikling, bilejerskab, prisen på transport, regionale udviklinger, mv.

De forudsætninger om trafikvækst, som er anvendt i dette projekt er baseret på Vejdirektoratet prognoser. I samråd med Vejdirektoratet er det besluttet at differentiere forudsætningerne om trafikvækst på kommuneveje, amtsveje og statsveje, da udviklingen vurderes at være forskellig for disse vejtyper. Vækstforudsætningerne fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2 Trafikvækst fra år 2001 til år 2020

Vejtype Årlig vækst i procent
Kommunalveje 0,75 %
Amtsveje 1,25 %
Statsveje 2,00 %

Kilde: Oplyst af Vejdirektoratet

Væksten i trafikken medfører alt andet lige en forøgelse af støjbelastningen. Denne indregnes sammen med effekter for støjbelastningen af vedtagne reguleringer på vejstøjområdet, jf. nedenfor, i referencescenarierne for år 2010 og år 2020, som ændringen i dB i forhold til udgangsniveauet i år 2001.

2.2.2 Vedtagne reguleringer af vejstøj

Der er vedtaget to EU-reguleringer, som vil have en positiv effekt på den fremtidige støjbelastning (se også "Delrapport B1: Tekniske aspekter"), dels et EU direktiv om skærpelse af grænseværdierne for køretøjers støjudsendelse, dels et EU direktiv om krav til dækstøj.

Det forventes, at de fulde støjmæssige effekter af de to tiltag vil være indtruffet i år 2010, dvs. at der ikke forventes yderligere støjmæssige effekter frem til år 2020. De forventede støjmæssige effekter frem til år 2010 i forhold til år 2001 er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 3 Forventede effekter af allerede vedtagne reguleringer frem til år 2010

Regulering Effekt
i byområder i landområder
EU direktiv om skærpelse af køretøjernes støjudsendelse -1 dB -0,5 dB
EU direktiv om dækstøj -0,1 til -0,2 dB -0,3 dB

Kilde: Delrapport B1: Tekniske aspekter

Der er på grundlag heraf anvendt nedenstående forudsætninger for beregningen af støjbelastningen i referencescenarierne for år 2010 og år 2020, for henholdsvis byområder og landområder.

Tabel 4 Beregningsgrundlag mht. effekt af allerede vedtagne reguleringer
År 2010 og 2020 i forhold til år 2001

  Ændring i dB
Byområder -1,15 dB
Landområder -0,80 dB

Kilde: Tabel 3.
Note: Reduktionen er angivet i forhold til niveauet i år 2001

Allerede vedtagne tiltag forventes således at reducere støjen med 1,15 dB i byområder og 0,8 dB i landområder.

Der er i analyserne ikke taget højde for regeringens forslag om at øge hastighedsgrænserne på dele af motorvejsnettet til 130 km/t. Effekten af tiltaget for det samlede antal af støjbelastede boliger i Danmark vurderes dog at være begrænset, idet forslaget hovedsageligt omfatter strækninger i det åbne land.

2.2.3 Referencescenarie for år 2010 og 2020

I referencescenarierne er der på grundlag af ovenstående indregnet en årlig vækst i trafikken frem til år 2010 og 2020, idet støjbelastningen som følge af trafikvæksten øges fra 2001 til 2010 og igen fra 2010 til 2020. For allerede vedtagne reguleringer forventes effekten derimod at være slået igennem i år 2010, hvorefter der ikke forventes yderligere effekter. Scenariet for år 2010 adskiller sig således alene fra 2020 ved ændrede forudsætninger om trafikvæksten.

På dette grundlag er fordelingen af støjbelastede boliger år 2010 og 2020 beregnet ved hjælp af det GIS-baserede støjberegningsprogram TP-Noise [2]. Opgørelsen fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 5 Støjbelastede boliger, referencescenarium, år 2010 og 2020

dB kat. Antal boliger, år 2001 Antal boliger, år 2010 Antal boliger, år 2020
< 55 1.815.911 1.872.536 1.848.585
55-56 58.612 55.703 56.228
56-57 71.103 74.677 73.728
57-58 76.738 75.814 76.481
58-59 74.482 60.616 65.365
59-60 61.152 55.293 57.940
60-61 51.554 44.843 47.986
61-62 44.811 43.140 43.867
62-63 43.141 43.422 42.463
63-64 40.062 37.055 37.899
64-65 36.349 35.469 35.714
65-66 34.939 29.975 32.993
66-67 28.800 26.289 27.569
67-68 24.567 20.684 22.371
68-69 19.787 17.896 18.203
69-70 16.766 12.659 14.843
70-71 10.223 7.346 9.019
71-72 6.109 4.196 4.843
72-73 3.499 2.427 3.301
73-74 1.840 894 1.316
74-75 596 385 461
>=75 585 334 480
I alt 2.521.654 2.521.654 2.521.654
< 55 1.815.911 1.872.536 1.848.585
55-59 342.086 322.104 329.742
60-64 215.916 203.928 207.929
65-69 124.859 107.504 115.978
70-74 22.266 15.248 18.939
>=75 585 334 480
I alt > 55 705.712 649.118 673.068
I alt > 65 147.710 123.086 135.397

Kilde: COWI beregninger, baseret på Tetraplan modelkørsler.
Note: Støjbelastningen for boliger i landdistrikter, som udgør ca. 12 % af det totale antal boliger, er ikke korrigeret mht. trafikvækst og effekterne af allerede vedtagne reguleringer.
Der er ikke regnet med en evt. vækst i antallet af boliger. Evt. nye boliger må imidlertid forventes at ligge i kategorien under 55 dB, jfr. den gældende lovgivning om grænseværdier ved nybyggeri.

Som det fremgår af tabellen forventes antallet af stærkt støjbelastede boliger (= 65 dB) at være faldet til ca. 123.000 i år 2010 ved en "alt andet lige" udvikling, svarende til en reduktion på ca. 25.000 boliger. Den positive effekt af de allerede vedtagne direktiver om grænseværdi for køretøjers og dæks støjudsendelse vil således mere end opveje den negative effekt af den forventede trafikvækst. Frem til år 2020 forventes antallet af stærkt støjbelastede boliger dog igen at stige til ca. 135.000 som følge af den forudsatte vækst i trafikken.

Det skal understreges, at der i referencescenarierne ikke er indregnet den effekt som yderligere indsatser på støjbekæmpelsesområdet kan medføre. Dette er netop formålet med scenarieberegningerne beskrevet i afsnit 7.

Langs de nuværende ca. 1.600 km statsveje er i alt registreret ca. 25.000 boliger med en støjbelastning over 55 dB(A). Af disse er ca. 7.000 udsat for mere end 65 dB(A). Omregnet til SBT svarer støjbelastningen for boligerne med over 55 dB til godt 6.800 SBT (Vejdirektoratet, 2003). Sættes dette i forhold til det samlede SBT tal for alle boliger belastet ved vejtrafikstøj over 55 dB fås at statsvejenes andel står for knap 5% af den samlede vejstøj.


Fodnoter

[1] De enkelte byer i kortlægningen er tildelt forskellig vægt ved opregningen, som afspejler byernes karakteristika i forhold til alle byer i Danmark. Se "Statusnotat for national kortlægning af vejtrafikstøj", notat fra Miljøstyrelsen af 26. marts 2003 for en nærmere beskrivelse af opregningen.

[2] Se kapitel 5 og Delrapport B1: Tekniske aspekter.

 



Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.