| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 3

4 Tilgang og metode

I dette afsnit beskrives den anvendte tilgang til virkemiddelanalyserne og scenarieberegningerne, ligesom der kort redegøres for effektberegningen af støjreducerende tiltag samt for den samfundsøkonomiske metode.

Indledningsvist skal det bemærkes at alle analyser af virkemidler og scenarier i dette projekt er gennemført på det fuldt opregnede kortlægningsgrundlag. Resultater som rapporteres vedrører således i princippet alle boliger i Danmark.

Analyserne er gennemført ved hjælp af støjudbredelsesmodellen TP-Noise ^[3]. Ved hjælp af denne model er støjbelastningen i princippet beregnet for hver enkel bolig i en række modelbyer ud fra hensyntagen til effekten af de anvendte virkemidler. Det har imidlertid ikke været muligt at inddrage boliger i landdistrikterne i modellen. Landdistrikterne er derfor håndteret uden for modellen, hvilket er nærmere beskrevet i afsnittene nedenfor.

Der skelnes i det følgende mellem a) virkemiddelanalyser, som anvendes til at beregne analyser af enkeltstående virkemidler, og b) scenarieanalyser som anvendes til at analysere pakker af virkemidler.

Der skal bemærkes at alle priser er 2002-prisniveau, hvor intet andet er anført.

4.1 Virkemiddelanalyser

Analysen af virkemidlerne består dels i en vurdering af de støjmæssige effekter, dvs. reduktionen i antallet af støjbelastede boliger, dels i en vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved implementering af virkemidlet. Analysen af de enkelte virkemidler og deres samfundsøkonomiske omkostningseffektivitet er et selvstændigt resultat, men har samtidig til at formål at bidrage med information til sammensætningen af scenarier.

De enkelte virkemidler er analyseret ud fra følgende disposition:

• Kort generel beskrivelse
• Virkemiddeludformning
• Effektvurdering
• Samfundsøkonomisk konsekvensvurdering, herunder
  • enhedsomkostninger
    
  • omkostninger ved virkemidlet
    
  • effekt i forhold til omkostninger og gevinster

4.1.1 Udformninger af virkemidler

Hvert virkemiddel er forbundet med et teknisk potentiale for støjreduktion som er beskrevet i delrapport B1. I forbindelse med den samfundsøkonomiske analyse fastlægges forudsætninger for "styrkegraden" af det enkelte virkemiddel, hvilket er afgørende for såvel den samlede effekt som omkostningseffektiviteten af virkemidlet. Ved styrkegraden forstås udbredelsen eller omfanget af anvendelsen af virkemidlet, eksempelvis km vej med støjskærm eller km vej med tyndlagsbelægning.

Der skelnes mellem to typer af teknisk potentiale for de forskellige virkemidler:

• Generelle virkemidler. For disse virkemidler er det tekniske potentiale udtrykt ved fuldt gennemslag, dvs. svarende til at det pågældende virkemiddel indføres på alle køretøjer. For denne type af virkemidler vil styrkegraden afhænge af, hvor kraftigt virkemidlet bringes i anvendelse.
  
  Den realiserede støjreduktion afhænger af implementeringsgraden. Jo højere procentdel køretøjer der f.eks. monteres med støjsvage dæk, jo større støjreduktion.
  
  
• Strækningsspecifikke virkemidler. For disse virkemidler er det tekniske potentiale udtrykt pr. enhed (eksempelvis dB reduktion ved brug af tyndlagsbelægninger). Den fulde udnyttelse af det tekniske potentiale ville her svare til at virkemidlet, f.eks. tyndlagsbelægninger, blev anvendt på samtlige vejstrækninger. For denne type virkemidler vil styrkegraden og dermed den samlede støjreduktion afhænge af hvor mange km vej der påvirkes.
  
  For denne type af virkemidler vil den realiserede støjreduktion afhænge af hvor og i hvilket omfang man implementerer virkemidlet. Jo flere støjbelastede boliger der ligger i de udvalgte områder, jo større effekt vil virkemidlet have.

I virkemiddelanalysen er den støjreducerende effekt og de tilhørende økonomiske omkostninger og gevinster analyseret med forskellige styrkegrader. Styrkegraden har stor betydning for virkemidlernes omkostningseffektivitet.

Det skal understreges, at de analyserede udformninger er eksempler, og at der kan tænkes andre udformninger, som afspejler større eller mindre anvendelsesudstrækning. Udformningerne er imidlertid valgt for at afspejle et bredt spektrum af mulighederne.

4.1.2 Kriterier for udvælgelse af strækninger

Strækninger hvor effekten af virkemidlerne er størst er udvalgt ud fra beregninger i støjudbredelsesmodellen TP-Noise. Der er udarbejdet en metode, som sorterer alle strækninger efter støjbidrag til boliger, hvilket er anvendt til at identificere de strækninger som pr. km bidrager med mest støj.

Det skal fremhæves, at strækningerne er udvalgt analytisk, hvilket vil sige at en række øvrige aspekter som man skal tage hensyn til i forbindelse med konkret planlægning af støjforanstaltninger på konkrete strækninger ikke er inkluderet i udvælgelsen. Ved konkret planlægning vil faktiske forhold i visse tilfælde formentlig bevirke at virkemidler ikke kan bringes i anvendelse på strækninger, som ellers er udvalgt i støjmodellen. Alt andet lige betyder dette, at virkemiddelanalyserne og scenarieberegningerne resulterer i undervurdering af omkostningerne for støjreduktionerne. Imidlertid vurderes denne undervurdering at være lille.

Det skal bemærkes, at strækningerne hvor der anvendes støjskærme er udvalgt med hensyntagen til om det på strækningerne er muligt at opsætte en skærm.

4.1.3 Støjbelastningstallet (SBT)

SBT står for støjbelastningstallet. SBT er et mål som er udledt for at kunne udtrykke genevirkningen af forskellige støjniveauer. Det er ikke tilstrækkeligt at fastlægge støjbelastningen ud fra det fysisk målte støjniveau, da de oplevede støjgener stiger mere end proportionalt med det målte støjniveau. Derfor omregnes støj målt i dB til SBT, der højde for dette, jfr. beskrivelsen nedenfor.

Fokus på SBT

Udvælgelsen af de strækninger, hvor man får "mest støjreduktion for pengene" er derfor sket ud fra et SBT kriterium. Det betyder, at der er sigtet på at udvælge de strækninger hvor effekten i forhold til reduktion af SBT er størst, i modsætning til at sigte på at udvælge de strækninger hvor effekten i forhold til at reducere antallet af stærkt støjbelastede boliger (over 65 dB) er størst. Udvælgelse efter et SBT kriterium sikrer at der tages hensyn til al støjreduktion over 55 dB. SBT begrebet er nærmere forklaret i det følgende.

SBT sammenhængen eller genevirkningen ved fysiske støjniveauer er afdækket ved interview, hvor folk er spurgt om hvorvidt de føler sig stærkt generede af trafikstøj eller ej. Interviewene har afdækket sammenhængen som en eksponentiel stigning i genevirkningen med støjniveauet. Sammenhængen er omsat til følgende formel (Banestyrelsen, 1998):

Genefaktor (SBT vægt pr. bolig) = 4,22 ^{0,1* (L-73)}

hvor L = støjniveauet for helårsboliger, målt i dB ved facaden.

Ved beregningen af SBT sammenvægtes støjbelastningen for boliger således ud fra den fastlagte genevirkning for de forskellige støjbelastninger. I formlen for SBT ganges det målte fysiske støjniveau med en relativ skala, så det stemmer med genevirkningen.

Sammenhængen er illustreret på kurven nedenfor, som viser et plot over genefaktorkurven (også kaldet dosis-responskurven).

Klik her for at se Figur 1

SBT sammenhængen er meget nyttig i planlægnings- og analysearbejde, da den muliggør sammenvægtning af forskellige støjreduktioner og kan bruges til at udlede den samlede gevinst ved reduktion i forskellige støjniveauer.

Som det fremgår af figuren vægter en given dB-reduktion af støj fra høje niveauer meget højere end reduktion i lave niveauer. En bolig med en støjbelastning på 73 dB vægtes med faktoren 1, mens f.eks. en bolig med 57 dB vægtes med 0,10.

En stor fordel ved at udtrykke støjbelastningen i SBT frem for dB er at SBT i modsætning til dB adderes. Der fås derved et vægtet udtryk for den samlede støjbelastning. Dette indebærer samtidigt, at det kan være vanskeligt at fortolke hvad en given SBT-værdi udtrykker. En SBT-værdi på 1000 kan eksempelvis svare til:

• 1.000 boliger med 73 dB;
• 10.000 boliger med 57 dB;
• 5.000 boliger med 68,2 dB; eller
• 2.000 boliger med 60 dB og 1066 boliger med 70 dB.

Enhedsprisen for støj udtrykkes per SBT, hvilket betyder at man ved samfundsøkonomiske analyser kan tage højde for ændringer i alle støjniveauer.

Ved at udvælge strækninger hvor de geografiske virkemidler implementeres efter et SBT kriterium, tages der altså højde for at støjbelastningen også for boliger med mindre end 65 dB reduceres, idet reduktion af støjbelastede boliger med lave dB værdier vægtes væsentligt mindre end boliger med højere værdier, som anført i beskrivelsen ovenfor.

4.2 Scenarieberegninger

Scenarieberegningerne har til formål at belyse hvilke virkemidler, som kan bringes i anvendelse, og med hvilke styrkegrader, for at nå givne reduktioner. Beregningerne har endvidere til formål at belyse omkostningerne (og gevinsterne i form af støjreduktion) forbundet med at opnå reduktionerne.

Scenarieberegningerne belyser forskellige reduktionsniveauer af vejstøj og betydningen i forhold til antallet af støjbelastede boliger over hhv. 55 og 65 dB, jfr. afsnit 7. For at sikre at scenarierne tager hensyn til gevinsten ved støjreduktioner i alle kategorier er de, parallelt til virkemiddelanalyserne, sammensat ved at fokusere på SBT. Konsekvensen af dette er imidlertid, at støjreduktionerne til de målsætninger som belyses teoretisk kunne opnås for færre midler, hvis man alene havde målrettet virkemidlerne på at nedbringe antallet af boliger over 65 dB til under dette niveau.

Scenarieberegningerne inkluderer såvel en beregning af nettoomkostninger uden monetarisering af støjgevinsten (cost effectiveness) som en beregning af det samlede samfundsøkonomiske resultat ved støjreduktion (cost benefit).

Endelig indeholder scenarieberegningerne en opgørelse af investeringer og finansieringsbehov frem til henholdsvis år 2010 og år 2020.

4.3 Effektberegning

Effekterne af de enkelte virkemidler kan måles som forskydningen i fordelingen af antallet af boliger i de enkelte 1 dB-kategorier. For hver virkemiddeludformning er der derfor beregnet en ny fordeling af antallet af boliger ^[4].

Den anvendte metode til beregning af fordelingen er forskellig for strækningsspecifikke og generelle virkemidler.

4.3.1 Strækningsspecifikke virkemidler

For de strækningsspecifikke virkemidler er effekten målt som forskydningen i fordelingen af antal boliger beregnet i støjberegningsmodellen TP-Noise. Støjbelastningen ved hver bolig er beregnet som summen af bidragene fra de nærmest liggende veje og andre veje som yder et mærkbart bidrag. I beregningen er støjudbredelsen reduceret på de strækninger hvor et virkemiddel anvendes.

Boliger (og strækninger) i landdistrikter indgår som tidligere nævnt ikke i TP-Noise. Det betyder at de strækningsspecifikke virkemidler (med undtagelse af facadeisolering) ikke har kunnet anvendes på boliger i landdistrikter. Tætheden af antallet af boliger i landdistrikter er imidlertid meget lille, og det vurderes derfor at omkostningseffektiviteten af de strækningsspecifikke virkemidler anvendt med henblik på støjreduktion for boligerne i landdistrikter vil være meget ringe. Det er således tvivlsomt om strækninger i landdistrikterne ville være blevet udvalgt, selv hvis de havde indgået i TP-Noise.

I scenarieberegningerne er landdistrikterne derfor kun påvirket med generelle virkemidler, samt med facadeisolering.

4.3.2 Generelle virkemidler

De generelle virkemidler påvirker støjniveauet ved kilden. Da lydudbredelsen ikke påvirkes ved de generelle virkemidler, er nye udbredelsesberegninger ikke nødvendige. For disse virkemidler beregnes effekten derfor uden brug af TP-Noise på basis af de detaljerede resultater for referencescenariet. Den ny fordeling af antallet af boliger beregnes ved en korrektion af referencescenariet med den forventede effekt af det virkemiddel som vurderes. Korrektionerne omfatter samtlige boliger inkl. landdistrikter.

4.4 Samfundsøkonomisk metode

I dette afsnit redegøres kort for det anvendte velfærdsøkonomiske analyse- og beregningsgrundlag for den samfundsøkonomiske konsekvensberegning. Metodegrundlaget er operationaliseret så det kan anvendes på tværs af de forskellige virkemidler.

De anvendte forudsætninger har taget udgangspunkt i anbefalingerne i Miljø- og Energiministeriet, 2000: Samfundsøkonomisk vurdering af miljøprojekter samt i Finansministeriet anbefalinger fra Finansministeriet, 1999: Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, november 1999.

Den samfundsøkonomiske pris for støjreduktion

Omdrejningspunktet for den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er beregning af den samfundsøkonomiske pris for støjreduktion ud fra såvel en cost-benefit som en cost-effectiveness tilgang.

• I cost-effectiveness tilgangen er den samfundsøkonomiske pris for støjreduktion for et givent virkemiddel (i en given udformning) defineret som en monetariseret sammenvejning af samtlige effekter, eksklusiv støjreduktionen. Prisen udtrykker med andre ord omkostningerne ved at opnå en given effekt (reduktion i antallet af støjbelastede boliger). Prisen for støjreduktion skal ideelt indeholde alle interne effekter, sideeffekter og eksterne effekter uden en markedspris (eksternaliteter) ^[5].
• I cost-benefit tilgangen beregnes det samlede samfundsøkonomiske resultat for et givent virkemiddel (i en given udformning) defineret som en monetariseret sammenvejning af samtlige effekter, inklusiv gevinsten ved støjreduktionen. Resultatet udtrykker således den samlede påvirkning af samfundets økonomi ved at implementere et givent virkemiddel (i en given udformning). Et positivt resultat betyder at en implementering af tiltaget vil forbedre velfærden i samfundet.

Cost-benefit tilgangen adskiller sig fra cost-effectiveness tilgangen ved at gevinsten ved støjreduktion medtages monetariseret.

Afgrænsning og behandling af ikke-medregnede effekter

De ikke-markedspris fastsatte sideeffekter og eksterne omkostninger skal som udgangspunkt medregnes. Det skal dog bemærkes, at ufuldstændig viden om effekternes størrelse og/eller pris betyder at der i beregningerne er lavet konkrete afgrænsninger fra en række sideeffekter. For hver enkel virkemiddel er konsekvensen af afgrænsningerne diskuteret og vurderet.

Markedsprisbaseret tilgang

Beregningen af den samfundsøkonomiske pris for støjreduktion er foretaget med baggrund i en markedsprisbaseret tilgang, som anbefalet i Miljø- og Energiministeriet, 2000 og Finansministeriet, 1999. Det betyder at alle omkostninger (og gevinster) konsekvent er udtrykt ved eller omregnet til markedspriser. Omregningen til markedspriser er sket med de korrektioner som er anbefalet i Miljø- og Energiministeriet, 2000.

Nettoafgiftsfaktoren

I beregningerne er det således antaget at udgifter til støjreduktion fortrænger alternativ anvendelse. Produktionsfaktorerne kunne alternativt være anvendt til produktion andre steder i den offentlige og private sektor og samtidig have genereret et afgiftsprovenu. Med investeringen i støjreduktion går staten glip af dette provenu. Derfor er prisen ved opgørelsen omregnet til at udtrykke de forbrugsmuligheder som alternativ anvendelse kunne give anledning til.

Markedsprisen på produktionsfaktorerne beregnes ved at forhøje produktionsfaktorernes faktorpriser (handelsprisen ekskl. refunderbare afgifter) med en gennemsnitlig nettoafgiftsfaktor.
Nettoafgiftsfaktoren afspejler netop tabet i form af skatte- og afgiftsindtægter for staten, når produktionsfaktorerne anvendes til offentlig produktion i stedet for privat. Det er således denne faktor, der skal ganges på alle faktorpriser for at afspejle produktionsfaktorernes værdi som faktorpriser.

Med forhøjelsen med en gennemsnitlig nettoafgiftsfaktor udtrykkes produktionsfaktorernes værdi i et prisniveau, som afspejler markedspriserne og dermed betalingsvilligheden for de resulterende forbrugsgoder.

På baggrund af anbefalingerne i Miljø- og Energiministeriet, 2000 er der anvendt en nettoafgiftsfaktor på 17% for nationalt handlede goder og 25% på internationalt handlede goder.

Skatteforvridnings-tabet

Når offentlige investeringer skal finansieres gennem opkrævning af skatter og afgifter opstår der et såkaldt skatteforvridningstab. Opkrævningen af skatter er forbundet med omkostninger bl.a. i form af forvridninger af arbejdsudbuddet. Således stiger den samlede skattekile i økonomien, hvilket medfører en skatteforvridningsomkostning ved opkrævning af det ekstra skatteprovenu. Finansministeriet har fastsat skatteforvridningstabet til 20 % af det ekstra beløb der netto skal indkræves via højere skatter og afgifter for at finansiere tiltaget.

I dette projekt medregnes skatteforvridningstabet som anbefalet af Finansministeriet. Dette betyder samtidig, at det har været nødvendigt at antage, hvor stor en del af investeringerne i de forskellige tiltag, som vil blive finansieret af det offentlige (se tabellen nedenfor). Andelene er fastsat i samråd med Miljøstyrelsen og varierer for de enkelte virkemidler, hvilket afspejler den forventede grad af privat medfinansiering.

Tabel 6 Forudsætninger om den offentlige andel af investeringer i virkemidler

Kilde: Miljøstyrelsen

Betydningen af medregningen af skatteforvridningstabet er afdækket ved følsomhedsanalyser af scenarierne.

Prisen for støjreduktion

Beregningen af prisen for støjreduktion tager udgangspunkt i en opgørelse af virkemidlernes nettonutidsværdi. Nettonutidsværdien (NNV) er lig den tilbagediskonterede værdi af fordele og ulemper ved et givent virkemiddel og kan udtrykkes ved følgende formel:

hvor r udtrykker diskonteringsfaktoren, T tidshorisonten, B tiltagets eventuelle gevinster udover støjreduktion, C tiltagets omkostninger (udtrykt i markedspris), S angiver ændringen i antallet af støjbelastede boliger og P værdien af støjreduktionen.

Cost effectiveness og cost benefit beregning

Som tidligere nævnt er omkostningerne ved at reducere støj både beregnet med og uden indregning af den monetariserede støjbenefit. De to beregninger kan anskueliggøres ud fra ovenstående formel.

Cost-benefit analysen medtager samtlige effekter (inkl. støjreduktionen) ved et virkemiddel og fortæller hvorvidt det ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel er fornuftigt at implementere eller ej. I cost benefit beregningen anvendes en enhedspris for støj (P) i beregningen (se enhedspris i afsnit 4.5). Beregningen giver således en nettonutidsværdi, hvor en positiv værdi betyder at virkemidlet er samfundsøkonomisk rentabelt.

I cost-effectiveness opgørelsen monetariseres støjgevinsterne ikke. I stedet udledes den såkaldte skyggepris på støj. Beregningen fortæller dermed hvor stor enhedsprisen mindst skal være for at virkemidlet er rentabelt at implementere.

I cost effectiveness tilgangen sættes nettonutidsværdien lig med 0, hvorefter skyggeprisen for reduktion af en støjbelastet bolig beregnes. Prisen findes ved at isolere prisen på støjreduktion i ligningen som illustreret nedenfor.

Som det fremgår af udtrykket indgår der en række variable i beregningen. Forudsætningerne for de enkelte elementer diskuteres nedenfor:

• Diskonteringsfaktoren (r): Der er anvendt en diskonteringsfaktor på 6 % i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger, jfr. Finansministeriet, 1999;
• Tidshorisonten (T): Ved beregningen af den samfundsøkonomiske pris for støjreduktion er der for hvert virkemiddel anvendt en tidshorisont, der er tilstrækkelig lang til at alle væsentlige omkostninger og gevinster ved virkemidlet er medtaget. Det betyder f.eks. at der ved beregningen af prisen for støjskærme er benyttet en tidshorisont på støjskærmens formodede levetid;
• Omkostningerne (C): Alle udgifter er medregnet som markedspriser ved hjælp af korrektionerne som beskrevet ovenfor. De væsentligste omkostninger består af udgifterne til virkemidlet, men hertil er lagt evt. sideeffekter og eksterne effekter.
• Gevinsterne (B): Gevinsterne omfatter positive sideeffekter og eksterne effekter som eksempelvis færre trafikuheld. Den største fordel ved virkemidlet er naturligvis reduktionen i støj. Denne fordel er imidlertid isoleret og beskrevet selvstændigt i formlen (P);
• Ændringen i støj udtrykt i antallet af støjbelastede boliger (S): Den årlige ændring i støj fås fra effektvurderingen.

De enkelte virkemidler er beregnet med forskellige tidshorisonter. For at gøre virkemidlerne direkte sammenlignelige er nettonutidsværdien (skyggeprisen ved cost effectiveness beregningen) annuiseret til en årlig udgift. Med hensyn til støjgevinsten er det forudsat, at gevinsten er konstant over tidshorisonten.

Det skal bemærkes, at der i konsekvensberegningerne af virkemidlerne og scenarierne ikke er taget stilling til, hvilke konkrete politiske styringsmidler der bringes i anvendelse for at realisere de tekniske potentialer. Dette betyder, at et evt. velfærdstab som følge af mulige afgifters forvridende effekter ikke er medregnet. En afgift vil alt andet lige medføre en forvridende effekt i forhold til en økonomisk efficient ressourceallokering. Omkostningerne skal i princippet opgøres som det tabte konsumentoverskud som følge af adfærdsændringer ud fra en velfærdsøkonomisk betragtning.

Endelig skal det bemærkes, at der i beregningen af omkostningerne for de enkelte virkemidler ikke er taget højde for eventuelle administrative omkostninger. Størrelsen af disse omkostninger vil i vidt omfang afhænge af de styringsmidler, som bringes anvendelse til implementering af virkemidlerne.

4.5 Enhedsprisen for støj

I det følgende redegøres der kort for den samfundsøkonomiske enhedspris for støj som er anvendt i de samfundsøkonomiske beregninger. Der kan skelnes mellem:

• Omkostningerne som følge af de oplevede støjgener
• Omkostningerne som følge af sundhedsskader

Den anvendte enhedspris består af disse to komponenter.

Omkostningerne som følge af de oplevede støjgener

Omkostningerne som følge af de oplevede støjgener, også kaldet geneomkostninger, skal afspejle de omkostninger, som personer i gennemsnit tillægger støjeksponering. Det betyder, at geneomkostningerne skal afspejle, hvor meget personerne er villige til at betale for et reduceret støjniveau.

Miljøstyrelsen har netop gennemført en undersøgelse af støjs effekt på boligers værdi, som kan bruges til at udlede geneomkostningerne (Miljøstyrelsen, 2003: Hvad koster støj?, miljøprojekt nr. 795, 2003). Undersøgelsen viser, at enfamiliehuse ved "almindelige" veje belastet med støj over 55 dB i gennemsnit falder i pris med 1,18% pr. dB i forhold til ikke støj-belastede huse. For huse ved motorveje er faldet beregnet til 1,64% pr. dB.

Undersøgelsen omfatter alene enfamiliehuse og prisfaldet for lejligheder er således ikke undersøgt. Da huse og lejligheders karakteristika adskiller sig på en række områder, er det muligt, at støj har forskellig indflydelse på prisen på hhv. huse og lejligheder. For eksempel har enfamiliehuse tilknyttet haver eller udendørsarealer, hvor støjen er væsentlig højere end indendørs. Nytteværdien af udendørsarealer forringes væsentligt ved et højt støjniveau. Da lejligheder i mange tilfælde ikke har tilknyttet udendørsarealer, der benyttes i samme omfang som for huse, kan det tænkes at støjs indflydelse på prisen er mindre på lejligheder end på huse. Der foreligger imidlertid endnu ingen danske analyser af prisfaldet for lejligheder som følge af vejstøj, hvorfor denne hypotese ikke er bekræftet. AKF har for nylig iværksat en undersøgelse, som specifikt skal belyse prisfaldet på lejligheder. Undersøgelsen ventes først afsluttet med udgangen af år 2003.

Indtil resultat af AKF's undersøgelse kendes, antages det, at støjreduktionen for lejligheder er den samme som for enfamiliehuse, hvilket i øvrigt er den samme antagelse som hidtil har været anvendt i Vejdirektoratet officielle enhedspris for støj, som er en del af de Trafikøkonomiske Enhedspriser. Enhedsprisen for støj beregnet ud fra den gennemsnitlige huspris anvendes således også som gennemsnit for lejligheder. Dette resulterer isoleret set i en overvurdering, da lejligheder er billigere end huse, men til gengæld er prisniveauet for både huse og lejligheder i særligt støjramte byområder (de større byer som København og Århus) højere end det anvendte gennemsnit for enfamiliehuse.

For at få et samlet estimat for prisreduktion som følge af støj er der beregnet et vægtet gennemsnit af Miljøstyrelsens estimater for "almindelige" veje og motorveje. I sammenvægtningen er statens andel af den samlede støjbelastning (5%) anvendt som et udtryk for støjbelastningen fra motorveje (se afsnit 2.2.3).

Det vægtede gennemsnit er beregnet til prisreduktion på 1,2 % pr. dB. Dette svarer til et gennemsnitligt fald i husprisen på ca. 13.000 kr./dB. Med brug af en realrente på 6 % svarer 1 dB således til en årlig omkostning på ca. 780 kr. fra en gennemsnitlig ejendoms reducerede værdi.

Resultatet kan relateres til genekurven for støj ved at omregne værdien til en pris pr. SBT. Omregnet fås en pris på ca. 33.100 kr./SBT pr. år.

Omkostninger som følge af sundhedsskader

Den betalingsvillighed for støjreduktion som kan udledes af husprisundersøgelsen afspejler betalingsvilligheden for de gener af støj som de enkelte personer oplever. Dertil kommer øvrige omkostninger for samfundet, f.eks. omkostninger til behandling i sundhedsvæsenet som følge af sygdomstilfælde forårsaget af vejtrafikstøj. Da sådanne omkostninger for hovedparten ikke afholdes af de enkelte individer, kan de ikke forventes afspejlet i huspriserne. Dertil kommer, at det næppe kan forventes at personer ved huskøb er klar over, endsige inddrager, eventuelle langsigtede helbredseffekter som følge af vejstøj i deres købsbeslutning.

Baseret på oplysninger fra bl.a. WHO ^[6] har man i mange år vidst, at trafikstøj kan medføre sundhedsskader i form af hovedpine, forøget blodtryk, forøget risiko for hjerte/karsygdomme, hormonelle påvirkninger, stress og søvnproblemer.

Hidtil har der ikke i dansk sammenhæng foreligget vurderinger af de sundhedsmæssige omkostninger knyttet til de nævnte sygdomseffekter baseret på sammenhængen mellem støjeksponering og effekt (sundhedsskade), også kaldet dose-response funktionen. De sundhedsmæssige omkostninger har derfor hidtil kun været meget overslagsmæssigt anslået som 50 % af geneomkostningerne i den officielle enhedspris for støj (Vejdirektorats Trafikøkonomiske Enhedspriser).

I forbindelse med udarbejdelsen af den nationale støjstrategi er der imidlertid gennemført en undersøgelse som har givet et første bud på omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser. Resultatet af undersøgelsen er dokumenteret i delrapport B2.

I rapporten er de sundhedsmæssige omkostninger i forbindelse med hjertekarsygdomme og forhøjet blodtryk forbundet med vejstøj vurderet. Det foreliggende grundlag for at vurdere omkostningerne er relativt spinkelt, men det skønnes dog, at anvendelsen af det her udarbejdede skøn giver et bedre estimat end den hidtidige metode, hvor omkostningerne blot anslås til 50 % af geneomkostningerne. Omkostninger er beregnet for henholdsvis en omkostningsbaseret metode og en betalingsvillighedsmetode, og de centrale estimater beløber sig til henholdsvis ca. 0,62 mia. kr. og ca. 3,38 mia. kr. årligt. For nærmere dokumentation af grundlag og usikkerhed i beregningerne henvises til delrapport 2.

Det bemærkes, at overslaget over de samfundsøkonomiske omkostninger ved sundhedsskader kun indeholder omkostningerne for de udvalgte sygdomme hypertension og iskæmiske sygdomme. Derudover menes vejstøj at være årsag til andre sundhedsskader som eksempelvis hormonelle påvirkninger, stress og søvnproblemer, som det ikke har været muligt at kvantificere på nuværende tidspunkt. Omvendt vurderes hypertension og iskæmiske sygdomme at være forbundet med de største samfundsmæssige omkostninger.

For at kunne anvende informationen om omkostningerne ved sundhedsskader i de samfundsøkonomiske analyser er det nødvendigt at omregne omkostningerne til en enhedspris pr. SBT. Til dette formål er der behov for at beregne det totale SBT for alle boliger belastet med støj over 55 dB, idet de sundhedsmæssige effekter netop er estimeret for personer estimeret for støj over dette niveau.

Det totale SBT for alle boliger over 55 dB beregnes for den totale fordeling af støjbelastede boliger i år 2001 (se afsnit 2.1), som også har udgjort grundlaget for beregningen af de sundhedsmæssige skader.

Det totale SBT er beregnet til knap 159.000 for boliger med støj over 55 dB. På denne baggrund er den samfundsøkonomiske enhedspris for sundhedsskader som følge af vejstøj opgjort til 3.900 kr./SBT pr. år og 21.250 kr./SBT pr. år for henholdsvis det omkostningsbaserede estimat og estimatet baseret på betalingsvillighed.

Den samlede enhedspris for støj

Den samlede enhedspris for støj er beregnet som summen enhedspriserne for gener og sundhedsskader. Enhedsprisen fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 7 Den samfundsøkonomiske enhedspris for vejstøj

Note: For sundhedsskader angiver de to værdier omkostningerne opgjort ved hhv. den omkostningsbaserede og den betalingsvillighedsbaserede værdisætning af dødsfald.
Kilder: Genevirkning - Miljøstyrelsen, 2003: "Hvad koster støj?" samt notat "SBT-beregning.doc" fra Miljøstyrelsen af 23. januar. Sundhedsskader - Delrapport B2: Støj, gener og sundhed samt COWI beregninger af SBT og kr./SBT pr. år.

Som det fremgår af tabellen er den samfundsøkonomiske enhedspris beregnet til henholdsvis ca. 37.000 og ca. 54.000 kr./SBT pr. år, afhængig af om det omkostningsbestemte estimat eller betalingsvillighedsestimatet for sundhedsomkostningerne anvendes.

Det er i denne sammenhæng besluttet at anvende betalingsvillighedsestimatet, hvilket er konsistent i forhold til anbefalingerne i såvel Finansministeriets og Miljøstyrelsens anbefalinger om samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Dette betyder at den anvendte enhedspris for støjreduktion i beregningerne i dette projekt udgør 54.350 kr./SBT.

Trafikøkonomiske Enhedspriser

Vejdirektoratet enhedspris for støj, der er en del af de Trafikøkonomiske Enhedspriser, er vist i tabellen nedenfor.

Tabel 8 Enhedsprisen for vejstøj fra Trafikøkonomiske Enhedspriser, 2001

Kilder: Vejdirektoratet: Trafikøkonomiske Enhedspriser - prisniveau 2001.

Vejdirektoratets enhedspris har hidtil været den officielle samfundsøkonomiske enhedspris for vejstøj. Geneomkostningerne har været baseret på en tidligere husprisundersøgelse, mens omkostningerne ved sundhedsskader blot har været pragmatisk estimeret som 50 % af de omkostninger, der er estimeret for genevirkningerne.

Genevirkningerne i Miljøstyrelsen nye undersøgelse er stort set på samme niveau som dem i Vejdirektoratets grundlag, hvilket skal ses i lyset af at der er afdækket en prisreduktion pr. dB af samme størrelsesorden. På trods af den hidtidige pragmatiske estimering af sundhedsskaderne resulterer den nye undersøgelse af sundhedsomkostninger i et bedste skøn over de samlede omkostninger ud fra en betalingsvillighedstilgang også i omkostninger af samme størrelsesorden. Den samlede enhedsomkostning som anvendes i dette projekt er derfor stort set uændret i forhold til Vejdirektoratets officielle enhedspris.

Fodnoter

[3] TP-Noise er en GIS baseret støjberegningsmodel, hvor støjbelastningen ved hver bolig etableres som en sum af de relevante bidrag fra såvel nærmest liggende veje samt andre veje som yder et mærkbart bidrag.

[4] Beregningerne har taget udgangspunkt i de tekniske potentialer som er beskrevet i Delrapport B1 "Tekniske aspekter".

[5] Eksternaliteter er defineret som omkostninger (eller gevinster) som en aktør påfører en eller flere andre aktører uden at kompensere (eller blive kompenseret) for omkostningen (gevinsten). Klassiske eksempler på eksternaliteter på miljøområdet er luftforurening og i øvrigt også støj.

[6] WHO: Guidelines for Community Noise, 2000

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.