Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 3

6 Sammenligning af de enkelte virkemidler

I dette afsnit sammenlignes de støjmæssige effekter og tilhørende omkostninger for de belyste virkemidler i de aktuelle udformninger med henblik på udvælgelse til scenarierne.

6.1 Oversigt over virkemidler

For hver virkemiddeludformning er følgende hovedresultater beregnet:

  • Støjreducerende effekt - målt som ændringerne i antal boliger med støj over hhv. 55 dB og 65 dB samt ændringen i SBT i forhold til referencesituationen;
  • Omkostningseffektiviteten - målt som omkostningerne for reduktion af støj i SBT udtrykt som kr./SBT pr. år;
  • Det samfundsøkonomiske resultat - beregnet som det årlige nettoresultat, dvs. forskellen mellem de årlige gevinster i form af støjreduktion og de årlige omkostninger til virkemidlet.

Tabellerne nedenfor viser en samlet oversigt over resultaterne i de enkelte udformninger i hhv. år 2010 og 2020.

Klik her for at se tabel 65

Klik her for at se tabel 66

Gevinsten fra støjreduktion fra facaden er beregnet med 40% reduceret værdi, se afsnit 5.9.

Som det fremgår af oversigterne ovenfor er der stor forskel på de analyserede virkemidlers omkostningseffektivitet, ligesom effekterne målt som reduktion i SBT varierer meget. Generelt gælder det at et attraktivt virkemiddel er karakteriseret ved at have et stort støjreduktionspotentiale og lave omkostninger pr. SBT reduktion.

Tyndlagsbelægninger fremstår som det klart mest omkostningseffektive virkemiddel. Selv i den mest udbredte anvendelse er omkostningseffektiviteten målt som kr./SBT reduktion pr. år fortsat meget attraktiv i sammenligning med omkostningseffektiviteten for de øvrige virkemidler. Selvom effekten af tyndlagsbelægninger er begrænset (1,5-2 dB) er tyndlagsbelægninger forbundet med et betydeligt støjreduktionspotentiale fordi der stort set ikke er nogen begrænsninger for belægningernes anvendelsesområde.

Virkemidlerne med små effekter målt som reduktion i dB (støjsvage køretøjer, støjsvage dæk) giver stor effekt målt i SBT trods den beskedne reduktion af støjen. Forklaringen skal findes i at disse virkemidler virker generelt, dvs. på alle strækninger, hvorfor den samlede reduktion målt i SBT bliver markant.

Af Tabel 65 fremgår det at virkemidlet to-lags drænasfalt i den mest udbredte anvendelse vil kunne reducere antallet af stærkt støjbelastede boliger med små 74.000 i år 2010, hvilket resulterer i mindre end 50.000 boliger eksponeret for støj over 65 dB. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at det i beregningen er forudsat at de udpegede strækninger er udskiftet efter endt levetid inden år 2010. Omkostningseffektiviteten skal fortolkes med dette forbehold.

Ikke overraskende er der stor forskel på omkostningseffektiviteten af de forskellige udformninger af to-lags drænasfalt, tyndlagsbelægning og støjskærme. Forskellen afspejler at effekten af virkemidlerne er meget afhængig af strækningen og at strækningerne som giver de kraftigste bidrag til støjbelastningen af boliger i første omgang er udvalgt.

Figurerne nedenfor illustrerer effekten og omkostningseffektiviteten for de enkelte udformninger af virkemidlerne isoleret.

Klik her for at se Figur 2

Klik her for at se Figur 3

Figurerne illustrerer virkemidlernes omkostninger og støjreduktionspotentialer i de specifikke udformninger. Figurerne illustrerer en række interessante pointer:

  • Tyndlagsbelægning er det mest omkostningseffektive virkemiddel - i hvert fald når asfalten først skiftes efter endt levetid;
  • Reduktionspotentialet fra to-lags drænasfalt er meget stort. Det har større effekt end tyndlagsbelægninger og kan i modsætning til støjskærme i princippet anvendes på alle strækninger;
  • To-lags drænasfalt er ligeledes meget omkostningseffektivt;
  • Støjskærme og hastighedsreduktion anvendt i mere end et begrænset omfang vil isoleret set medføre velfærdstab, da (skygge)omkostningerne til virkemidlerne overstiger gevinsterne i form af støjreduktion;
  • 3 meter støjskærme giver som forventet mindre effekt end 4 meter skærme anvendt på samme strækninger, men 3 meter skærmen er alligevel den mest omkostningseffektive fordi omkostningerne ligeledes er mindre;
  • Facadeisolering er et omkostningseffektivt virkemiddel. Resultatet er dog ikke direkte sammenligneligt med de øvrige virkemidlers omkostningseffektivitet, da facadeisolering kun reducerer støjen indendørs. Når gevinsten fra støjreduktion beregnes med 40% reduceret værdi i forhold til støj reduceret ved facaden resulterer facadeisolering, selv i den udbredte anvendelse, imidlertid fortsat i en samfundsøkonomisk nettogevinst;
  • Realiseres det fulde tekniske potentiale fra fremme af brugen af støjsvage dæk opnås en betydelig støjreduktion. Omkostningseffektiviteten balancerer omkring det samfundsøkonomiske break-even niveau i udformningen hvor det fulde potentiale realiseres.

 



Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.