| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Strategi for begrænsning af vejtrafikstøj - Delrapport 3

7 Scenarieberegninger

I dette afsnit beskrives resultatet af en række scenarieberegninger som belyser hvilke virkemidler og med hvilke styrkegrader, som eksempelvis kan bringes i anvendelse for at opnå støjreduktioner. Scenarierne er beregningseksempler, som har haft til formål at tilvejebringe et bredt funderet grundlag til brug for formuleringen af den samlede strategi. Der er således tale om hypotetiske scenarier.

Udvælgelse af virkemidlerne til scenarierne er sket ud fra en kombination af tre kriterier:

• Omkostningseffektivitet
• Finansieringsbehov/træk på offentlige kasser
• Støjreduktionspotentiale

Scenarieberegningerne inkluderer resultatet af beregninger, som belyser omkostningerne (og gevinsterne i form af støjreduktion) forbundet med at opnå reduktionerne.

I beregningerne skal år 2010 og år 2020 opfattes som separate scenarier. År 2020 er således ikke en videreanvendelse af virkemidlerne anvendt i år 2010 scenariet, men derimod en helt ny og selvstændig sammensætning af virkemidler i nye udformninger.

Der er opstillet tre scenarier, som hver er beregnet for henholdsvis år 2010 og 2020. Beregningerne er af beregningstekniske grunde alle gennemført i to trin - det første uden virkemidlerne facadeisolering og dæk og det næste med disse virkemidler, i det omfang de indgår.

Scenarieberegningerne indeholder en opgørelse af investeringsbehovet frem til henholdsvis år 2010 og år 2020.

Effekten af de sammensatte virkemidler er dels beregnet i støjudbredelsesmodellen (de strækningsspecifikke) og dels beregnet uden for modellen (de generelle samt facadeisolering). I beregningen af den samlede effekt er det antaget at der ikke er vekselvirkningseffekter mellem de enkelte virkemidler. Dette medfører, at de støjmæssige effekter af virkemidlerne antages at være direkte additive og betyder, at effekten af det enkelte virkemiddel er uafhængig af, om et andet virkemiddel iværksættes samtidig/inden.

Begreberne udbredt, moderat og begrænset anvendes om virkemidlernes udformning og anvendes ligeledes i det følgende. I virkemiddelanalyserne anvendes begreberne til at karakterisere de forskellige konkrete niveauer for den anvendte udbredelse, mens begreber anvendes som relative udtryk i scenariebeskrivelserne nedenfor. Det betyder at udtrykket "udbredt anvendelse af tyndlagsbelægning" i et scenarie ikke relaterer sig specifikt til den udbredte anvendelse i virkemiddelanalysen, men derimod blot indikerer at virkemidlet er taget i anvendelse i stor udstrækning i scenariet.

7.1 Scenarie 1

Dette scenarie har haft til formål at belyse hvordan samfundet på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde kan nå en reduktion i antallet af støjbelastede boliger, således at der maksimalt vil være 50.000 stærkt støjbelastede boliger (over 65 dB) i år 2010. Dette svarer til den målsætning som tidligere var stillet op i Trafik 2005 ^[11]. Det er ligeledes belyst hvordan målet alternativt kan nås frem til år 2020.

7.1.1 Udvalgte virkemidler

Ved udvælgelsen af virkemidler i specifikke udformninger er der udover omkostningseffektivitet lagt vægt på at medtage virkemidler som kan implementeres i perioden fra hhv. år 2005-2010 og år 2005-2020.

De to virkemidler to-lags drænasfalt og tyndlagsbelægning kan naturligvis ikke benyttes samtidig på samme vejstrækning. Da to-lags drænasfalt giver en noget større effekt end tyndlagsbelægningen er den medtaget i dette scenarie på bekostning af tyndlagsbelægninger. Således er det mest omkostningseffektive virkemiddel ikke medtaget i dette scenarie.

Udover to-lags drænasfalt er støjskærme, hastighedsreduktion og endelig facadeisolering anvendt i dette scenarie.

Det er umuligt på forhånd at vide i hvor stor udstrækning de enkelte valgte virkemidler skal bringes i anvendelse for at nå målet på maksimalt 50.000 stærkt støjbelastede boliger (over 65 dB), ligesom det ud fra informationerne ikke er muligt at designe den optimale kombination af virkemidler, som når målet. Ud fra resultaterne fra virkemiddelanalysen er det imidlertid muligt at sammensætte virkemidler på en sådan måde, at det vurderes at være tæt på det mest omkostningseffektive.

Udvælgelsen har sigtet på udbredt anvendelse af virkemidlerne to-lags drænasfalt, støjskærme og hastighedsreduktioner og herefter anvendelse af facadeisolering, hvis målet ikke er nået.

År 2010

I perioden frem til år 2010 er det skønnet at ca. 25% af asfaltbelægningerne skal udskiftes (levetiden for asfaltbeton er 15 år). Det vil således kun være muligt at nå at udskifte asfalten på 25% af de mest støjbidragende strækninger frem til år 2010. Dette er der taget højde for i beregningen ved tilfældigt at udtage 25% af de mest støjbidragende strækninger som er forbundet med det største reduktionspotentiale.

På strækninger med stort reduktionspotentiale hvor der ikke anvendes to-lags drænasfalt er der anvendt støjskærme og/eller hastighedsreduktioner som virkemiddel.

Der er udvalgt strækninger til to-lags drænasfalt til hvad der svarer til ca. 928 km bygade, 446 km ring-/landevej og 160 km motorvej.

Der er udvalgt strækninger til hastighedsreduktioner på 10 km/t på hvad der svarer til ca. 784 km fordelt på strækninger med udgangshastigheder på mellem 50 og 90 km/t.

Der er udvalgt 333 km vej til anlæggelse af støjskærme på 3 meter.

År 2020

I perioden frem til år 2020 er det skønnet at det kun vil være muligt at nå at udskifte asfalten på 75 % af de mest støjbidragende strækninger. Dette er der taget højde for i beregningen ved tilfældigt at udtage 75 % af de mest støjbidragende strækninger som er forbundet med det største reduktionspotentiale.

På strækninger med stort reduktionspotentiale hvor der ikke anvendes to-lags drænasfalt er der anvendt støjskærme og/eller hastighedsreduktioner som virkemiddel.

Der er udvalgt strækninger til to-lags drænasfalt til hvad der svarer til ca. 1928 km bygade, 1032 km ring-/landevej og 283 km motorvej.

Der er udvalgt strækninger til hastighedsreduktioner på 10 km/t på hvad der svarer til ca. 150 km fordelt på strækninger med udgangshastigheder på mellem 50 og 80 km/t.

Der er udvalgt 42 km vej til anlæggelse af støjskærme på 3 meter.

Dertil kommer brug af facadeisolering, jf. beskrivelse nedenfor.

7.1.2 Resultater, scenarie 1

Uden facadeisolering

Effekten af virkemidlerne to-lags drænasfalt, støjskærme og hastighedsreduktion fremgår af tabellen nedenfor, som viser fordelingen af antallet af boliger på støjkategorierne i hhv. år 2010 og 2020.

Tabel 67 Ændringer i fordelingen af boliger på støjkategorier, scenarie 1 - uden facadeisolering

Kilde: COWI beregninger
Note: På grund af afrunding summer tallene ikke helt.

Med anvendelse af to-lagsdrænasfalt, støjskærme og hastighedsreduktioner som specificeret ovenfor opnås en markant reduktion af støjen ved kilden med en tilhørende markant reduktion i støjeksponeringen til følge.

I år 2010 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger være reduceret med 54.000, men der vil fortsat være godt 69.000 som eksponeres for mere end 65 dB. I år 2020 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger med realiseringen af det fulde tekniske potentiale være ca. 65.000, svarende til en reduktion på ca. 70.000 boliger.

For at nå målet vil der således være behov for yderligere tiltag både i forhold til indfrielse i år 2010 og i år 2020. De yderligere tiltag kan i princippet bestå i mere udbredt anvendelse af de virkemidler som allerede er anvendt, men omkostningseffektiviteten på yderligere anvendelse vil forringe den samlede omkostningseffektivitet for de enkelte virkemidler.

Som tidligere nævnt er scenarierne for år 2010 og 2020 sammensat under forudsætning af at de udpegede strækninger skal kunne påvirkes med virkemidlet inden år 2010 (og år 2020). Dette betyder eksempelvis at to-lags drænasfalt kun kan anvendes på strækninger som står over for udskiftning af asfalt. Dette har stor indflydelse på sammensætningen af scenariet og dets omkostningseffektivitet.

Anvendelse af virkemidlerne som specificeret medfører nettoomkostninger fra ændringer i rejsetid og ændringer i det forventede antal uheld og merudgifter til støjskærme og asfalt svarende til godt 1.790 mio. kr. om året når det fulde potentiale er realiseret for at nå reduktionen frem til år 2010. For at nå reduktionen frem til år 2020 vil de årlige meromkostninger være godt 1.090 mio. kr.

Tabel 68 Resultatoversigt, scenarie 1 - uden facadeisolering

Note: COWI beregninger

Som det fremgår af tabellen ovenfor er der stor forskel på såvel effekten som omkostningerne mellem år 2010 og år 2020 scenariet. Dette skyldes at der anvendes mere to-lags drænasfalt, som er det mest omkostningseffektive, og mindre hastighedsreduktion og støjskærme i år 2020 end i år 2010.

Dette illustrerer at to-lags drænasfalten ud fra et rent samfundsøkonomisk kriterium er meget mere attraktivt end de øvrige virkemidler som indgår i scenarierne for år 2010 og år 2020.

Med facadeisolering

For at nå målet om maksimalt 50.000 stærkt støjbelastede boliger er det nødvendigt at anvende yderligere virkemidler end dem som indgår ovenfor.

Det er muligt, at det mest omkostningseffektive er at anvende virkemidlerne i mere udbredt grad, men for at belyse de økonomiske konsekvenser af at nå målet, er omkostningerne ved at facadeisolere boliger ned til 50.000 boliger belyst.

Effekten af facadeisolering sammen med effekten af de øvrige virkemidler fremgår af tabellen nedenfor, som viser fordelingen af antallet af boliger på støjkategorierne i hhv. år 2010 og 2020.

Tabel 69 Ændringer i fordelingen af boliger på støjkategorier, scenarie 1 - med facadeisolering

* For boliger reduceret ved facaden opnås støjreduktionen kun indendørs.
Kilde: COWI beregninger
Note: Note: På grund af afrunding summer tallene ikke helt.

I år 2010 scenariet er behov for at isolere godt 19.400 boliger, mens der i år 2020 scenariet er behov for at isolere godt 16.300 boliger. Resultatet fremgår af tabellen ovenfor.

Boliger med indendørs støj over 40 dB elimineres stort set (65 dB på facaden) i såvel år 2010 og år 2020 ved den udbredte anvendelse af facadeisolering. Kun boliger eksponeret for støj over 75 dB ved facaden vil efter facadeisolering fortsat blive udsat for en indendørs støjeksponering over 40 dB.

Tabel 70 Resultatoversigt, scenarie 1 - med facadeisolering

* Støjreduktion indendørs er tillagt en reduceret monetær gevinst, jfr. afsnit 5.9.
Note: COWI beregninger

Facadeisolering på de stærkt støjbelastede boliger med højest støjeksponering er isoleret set forbundet med gevinst for samfundet som helhed. I år 2010 stiger de årlige omkostninger med 65 mio. kr./år til en samlet nettogevinst på ca. 190 mio. kr. pr. år. Det samlede resultat forøges ligeledes i scenariet for år 2020 og resulterer i en nettogevinst for samfundet som helhed på 1.590 mio. kr./år i år 2020.

Det skal bemærkes, at det i beregningerne er forudsat, at omkostninger til facadeisolering afspejler omkostningerne ved en udskiftning på et vilkårligt tidspunkt for en vinduesrammes levetid. Hvis al facadeisolering i stedet gennemføres i forbindelse med den almindelig facadeisolering vil de tilhørende omkostninger være mindre end beregnet og angivet ovenfor. Omvendt vil realiseringen af effekten kun ske langsomt over tid i takt med den generelle vedligeholdelsestakt.

Dette scenarie illustrerer at det er muligt at nå et mål om maksimalt 50.000 stærkt støjbelastede boliger. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at de udvalgte virkemidler i de aktuelle udformninger blot er en ud af mange muligheder for at nå niveauet. Scenariet viser desuden at det kun vil være muligt at nå målet ved en udbredt anvendelse af flere af virkemidlerne med stor effekt.

7.1.3 Investeringer og finansieringsbehov

De økonomiske konsekvensberegninger har afdækket de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af de forskellige virkemidler og scenarier. Konsekvensberegningerne fortæller imidlertid ikke, hvilke investeringer som skal afholdes for at realisere gevinsterne.

Nedenfor redegøres for investeringsbehovet i dette scenarie, dvs. investeringsbehovet for implementering af virkemidlerne i de aktuelle udformninger.

År 2010

Støjskærme
Finansieringsbehovet for 1 km vej med støjskærm på begge sider består i ca. 15 mio. kr. i anlægsinvesteringer samt knap 75.000 kr. årligt i vedligeholdelsesomkostninger herefter i skærmes 30-årige levetid.

Driftsomkostningerne og dermed det faktiske finansieringsbehov frem til år 2010 vil afhænge af, hvornår støjskærmene anlægges fordi det har betydning for den nødvendige finansiering til vedligeholdelse. Hvis det som eksempel antages at støjskærmene opsættes med en lige fordeling over 5 år kan finansieringsbehovet til støjskærme frem til år 2010 approksimativt beregnes som:

333 km * 15 mio. kr./km + 333 km * 2 år * 75.000 kr./km/år = 5.045 mio. kr.

Hastighed
Som beskrevet i afsnit 5.5 er det antaget at hastighedsreduktioner opnås gennem ændret skiltning. Hermed er der ikke behov for investeringer af betydning for dette virkemiddel.

To-lags drænasfalt
Merfinansieringsbehovet for 1 km to-lags drænasfalt i forhold til almindelig asfaltbeton består af mellem 700.000 og 950.000 kr. i anlægsinvesteringer afhængig af vejtypen samt mellem 12.000 og 60.000 kr. årligt i vedligeholdelsesomkostninger herefter i asfaltens 15-årige levetid. Efter 8 år skal afholdes yderligere mellem 500.000 og 1,75 mio. i meromkostninger til ny belægning.

Hvis det som eksempel antages at asfalten anlægges med en lige fordeling over 5 år kan merfinansieringsbehovet til asfalten frem til år 2010 i dette scenarie beregnes til ca. 1.235 mio. kr.

Facadeisolering
Finansieringsbehovet for facadeisolering af lejligheder og huse består i hhv. ca. 25.000 kr. og 50.000 kr. Med en fordeling af boliger på 2/3 lejligheder og 1/3 huse giver dette ca. 33.000 kr. pr. bolig. Heraf kan det samlede finansieringsbehov opgøres til ca. 650 mio. kr.

Det samlede finansieringsbehov
Det samlede finansieringsbehov frem til år 2010 for dette scenarie er beregnet til ca. 6.300 mio. kr. uden facadeisolering og ca. 6.950 mio. kr. med facadeisolering.

År 2020

Støjskærme
Når det som eksempel antages, at støjskærmene opsættes med en lige fordeling over 15 år kan finansieringsbehovet til støjskærme frem til år 2020 i dette scenarie beregnes som:

42 km * 15 mio. kr./km + 42 km * 7 år * 75.000 kr./km/år = 650 mio. kr.

Hastighed
Som beskrevet i afsnit 5.5 er det antaget at hastighedsreduktioner opnås gennem ændret skiltning. Hermed er der ikke behov for investeringer af betydning for dette virkemiddel.

To-lags drænasfalt
Når det som eksempel antages at asfalten anlægges med en lige fordeling over 15 år kan merfinansieringsbehovet til asfalten frem til år 2020 i dette scenarie beregnes til ca. 4.900 mio. kr.

Facadeisolering
Med ca. 16.300 boliger som skal have facadeisolering kan det samlede finansieringsbehov opgøres til ca. 550 mio. kr.

Det samlede finansieringsbehov
Det samlede finansieringsbehov frem til år 2020 for dette scenarie er beregnet til ca. 5.550 mio. kr. uden facadeisolering og 6.100 mio. kr. med facadeisolering.

7.2 Scenarie 2

Dette scenarie har til formål at en situation, hvor det lægges til grund at der over tid sker en gradvis styrkelse af støjbekæmpelsesindsatsen, og hvor der gælder en budgetbegrænsning for indsatsen, svarende til et maksimalt finansieringsbehov på hhv. 750 mio. kr. frem til år 2010 og 3.500 mio. frem til år 2020. Den gradvise styrkelse af indsatsen gælder for de typer af virkemidler som bringes i anvendelse, det omfang de bringes i anvendelse i samt med hensyn til en gradvist forøget økonomisk indsats.

7.2.1 Udvalgte virkemidler

Ved udvælgelsen af virkemidler i specifikke udformninger er der udover omkostningseffektivitet lagt vægt på at medtage virkemidler som medfører begrænset krav til finansiering.

Dette betyder at to-lags drænasfalt kun er anvendt i meget begrænset omfang på de strækninger som bidrager med mest støj. På øvrige strækninger er de mere omkostningseffektive tyndslagsbelægninger anvendt. Dette medfører et mindre finansieringsbehov, men giver også en mindre effekt end ved brug af to-lags drænasfalt.

Udover belægninger er virkemidlet hastighedsreduktion anvendt i moderat udformning, idet hastighedsreduktioner ikke medfører krav til finansiering. Støjsvage dæk er desuden anvendt i år 2020. Endelig er støjskærme og facadeisolering anvendt i begrænset omfang i både år 2010 og år 2020 scenariet.

Udvælgelsen har sigtet på maksimal finansieringsbehov for udgifter til støjreducerende investeringer på hhv. 750 mio. kr. frem til år 2010 og 3.500 mio. frem til år 2020.

År 2010

I perioden frem til år 2010 er det skønnet at ca. 25% af asfaltbelægningerne skal udskiftes (levetiden for asfaltbeton er 15 år). Det vil således kun være muligt at nå at udskifte asfalten på 25% af de mest støjbidragende strækninger frem til år 2010. Dette er der taget højde for i beregningen ved tilfældigt at udtage 25% af de mest støjbidragende strækninger som er forbundet med det største reduktionspotentiale.

På strækninger med stort reduktionspotentiale hvor der ikke anvendes enten to-lags drænasfalt eller tyndlagsbelægninger er der anvendt støjskærme og/eller hastighedsreduktioner som virkemiddel.

Der er udvalgt strækninger til to-lags drænasfalt til hvad der svarer til ca. 78 km bygade, 63 km ring-/landevej.

Der er udvalgt strækninger til tyndlagsbelægninger til hvad der svarer til ca. 850 km bygade, 382 km ring-/landevej og 160 km motorvej.

Der er udvalgt strækninger til hastighedsreduktioner på 10 km/t på hvad der svarer til ca. 332 km fordelt på strækninger med udgangshastigheder på mellem 50 og 80 km/t.

Der er udvalgt 23 km vej til anlæggelse af støjskærme på 3 meter.

Dertil kommer brug af facadeisolering, jf. beskrivelse nedenfor.

År 2020

I perioden frem til år 2020 er det skønnet at det kun vil være muligt at nå at udskifte asfalten på 75% af de mest støjbidragende strækninger. Dette er der taget højde for i beregningen ved tilfældigt at udtage 75% af de mest støjbidragende strækninger som er forbundet med det største reduktionspotentiale.

På strækninger med stort reduktionspotentiale hvor der ikke anvendes enten to-lags drænasfalt eller tyndlagsbelægninger, er der anvendt støjskærme og/eller hastighedsreduktioner som virkemiddel.

Der er udvalgt strækninger til to-lags drænasfalt til hvad der svarer til ca. 966 km bygade, 660 km ring-/landevej og 138 km motorvej.

Der er udvalgt strækninger til tyndlagsbelægninger til hvad der svarer til ca. 1406 km bygade, 494 km ring-/landevej og 145 km motorvej.

Der er udvalgt strækninger til hastighedsreduktioner på 10 km/t på hvad der svarer til ca. 108 km fordelt på strækninger med udgangshastigheder på mellem 50 og 80 km/t.

Der er udvalgt 42 km vej til anlæggelse af støjskærme på 3 meter.

Dertil kommer brug af facadeisolering og støjsvage dæk, jf. beskrivelse nedenfor. Det forudsættes at 33% af det tekniske potentiale af virkemidlet støjsvage dæk realiseres, svarende til at halvdelen af køretøjerne skifter til mere støjsvage dæk.

7.2.2 Resultater, scenarie 2

Uden facadeisolering og støjsvage dæk

Effekten af virkemidlerne to-lags drænasfalt, tyndlagsbelægninger, støjskærme og hastighedsreduktion fremgår af tabellen nedenfor, som viser fordelingen af antallet af boliger på støjkategorierne i hhv. år 2010 og 2020.

Tabel 71 Ændringer i fordelingen af boliger på støjkategorier, scenarie 2 - uden facadeisolering og støjsvage dæk

Kilde: COWI beregninger
Note: På grund af afrunding summer tallene ikke helt.

Med anvendelse af to-lagsdrænasfalt, tyndlagsbelægninger, støjskærme og hastighedsreduktioner som specificeret ovenfor opnås en pæn reduktion af støjen ved kilden med en tilhørende markant reduktion i støjeksponeringen til følge.

I år 2010 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger være reduceret med 43.500, men der vil fortsat være godt 79.500 som eksponeres for mere end 65 dB. I år 2020 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger med realiseringen af det fulde tekniske potentiale være ca. 66.500, svarende til en reduktion på ca. 69.000 boliger.

Anvendelse af virkemidlerne som specificeret medfører nettoomkostninger fra ændringer i rejsetid og ændringer i det forventede antal uheld og merudgifter til støjskærme og asfalt svarende til godt 540 mio. kr. om året når det fulde potentiale er realiseret for at nå reduktionen frem til år 2010. For at nå reduktionen frem til år 2020 vil de årlige meromkostninger være godt 680 mio. kr.

Tabel 72 Resultatoversigt, scenarie 2 - uden facadeisolering og støjsvage dæk

Note: COWI beregninger

Som det fremgår af tabellen ovenfor er der stor forskel på såvel effekten som omkostningerne mellem år 2010 og år 2020 scenariet. Dette skyldes at der anvendes mere to-lags drænasfalt og tyndlagsbelægninger, som er de mest omkostningseffektive, og mindre hastighedsreduktion og støjskærme i år 2020 end i år 2010. Det som har den største betydning for forskellen er, at det frem til år 2020 er muligt at anvende belægning i meget større udstrækning under hensyn til at belægningen først skiftes efter endt levetid.

Med facadeisolering og støjsvage dæk

I afsnit 7.2.3 nedenfor er finansieringsbehovet opgjort. Ud fra den residuale finansiering er det muligt at facadeisolere 5.250 boliger i år 2010 scenariet og 1.800 boliger år 2020 scenariet.

Effekten af facadeisolering samt støjsvage dæk i år 2020 sammen med effekten af de øvrige virkemidler fremgår af tabellen nedenfor, som viser fordelingen af antallet af boliger på støjkategorierne i hhv. år 2010 og 2020.

Tabel 73 Ændringer i fordelingen af boliger på støjkategorier, scenarie 2 - med facadeisolering og støjsvage dæk

Kilde: COWI beregninger
Note: På grund af afrunding summer tallene ikke helt.

Med yderligere anvendelse af facadeisolering og støjsvage dæk opnås en yderligere reduktion i støjeksponeringen. I år 2010 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger være reduceret med 48.500, men der vil fortsat være godt 74.500 som eksponeres for mere end 65 dB. I år 2020 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger med realiseringen af det fulde tekniske potentiale være ca. 58.500, svarende til en reduktion på ca. 77.000 boliger.

Med anvendelsen af facadeisolering og støjsvage dæk stiger såvel omkostningerne som gevinsterne fra støjreduktion som det fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 74 Resultatoversigt, scenarie 2 - med facadeisolering og støjsvage dæk

* Støjreduktion indendørs er tillagt en reduceret monetær gevinst, jfr. afsnit 5.9.
Note: COWI beregninger

Støjsvage dæk er isoleret set forbundet med tab for samfundet, mens facadeisolering isoleret set resulterer i en gevinst for samfundet.

I år 2010 scenariet stiger de årlige nettomeromkostninger med blot 15 mio. kr./år, mens de stiger med hele 340 mio. kr./år i år 2020 scenariet, hvilket skal tilskrives store udgifter til støjsvage dæk. Dette medfører at nettogevinsten i år 2010 med facadeisolering stiger med ca. 95 mio. år, mens nettogevinsten i år 2020 med dæk og facadeisolering samlet set blot stiger med 25 mio. kr./år

Det skal bemærkes, at det i beregningerne er forudsat, at omkostninger til facadeisolering afspejler omkostningerne ved en udskiftning på et vilkårligt tidspunkt for en vinduesrammes levetid. Hvis al facadeisolering i stedet gennemføres i forbindelse med den almindelig facadeisolering vil de tilhørende omkostninger være mindre end beregnet og angivet ovenfor. Omvendt vil realiseringen af effekten kun ske langsomt over tid i takt med den generelle vedligeholdelsestakt.

7.2.3 Investeringer og finansieringsbehov

Nedenfor redegøres for investeringsbehovet i dette scenarie, dvs. investeringsbehovet for implementering af virkemidlerne i de aktuelle udformninger.

De økonomiske konsekvensberegninger har afdækket de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af de forskellige virkemidler og scenarier. Konsekvensberegningerne fortæller imidlertid ikke hvilke investeringer som skal afholdes for at realisere gevinsterne.

År 2010

Støjskærme
Finansieringsbehovet for 1 km vej med støjskærm på begge sider består i ca. 15 mio. kr. i anlægsinvesteringer samt små 75.000 kr. årligt i vedligeholdelsesomkostninger herefter i skærmes 30-årige levetid.

Når det antages at støjskærmene opsættes med en lige fordeling over 5 år kan finansieringsbehovet til støjskærme frem til år 2010 i dette scenarie beregnes som:

23 km * 15 mio. kr./km + 23 km * 2 år * 75.000 kr./km/år = 350 mio. kr.

Hastighed
Som beskrevet i afsnit 5.5 er det antaget at hastighedsreduktioner opnås gennem ændret skiltning. Hermed er der ikke behov for investeringer af betydning for dette virkemiddel.

To-lags drænasfalt
Merfinansieringsbehovet for 1 km to-lags drænasfalt i forhold til almindelig asfaltbeton består af mellem 700.000 og 950.000 kr. i anlægsinvesteringer afhængig af vejtypen samt mellem 12.000 og 60.000 kr. årligt i vedligeholdelsesomkostninger herefter i asfaltens 15-årige levetid. Efter 8 år skal afholdes yderligere mellem 500.000 og 1,75 mio. i meromkostninger til ny belægning.

Når det antages at asfalten anlægges med en lige fordeling over 5 år kan merfinansieringsbehovet til asfalten frem til år 2010 i dette scenarie beregnes til ca. 125 mio. kr.

Tyndlagsbelægninger
Merfinansieringsbehovet for 1 km to-lags drænasfalt i forhold til almindelig asfaltbeton består af mellem 50.000 og 170.000 kr. i anlægsinvesteringer afhængig af vejtypen og medfører ikke yderligere vedligeholdelsesomkostninger.

Når det antages at asfalten anlægges med en lige fordeling over 5 år kan merfinansieringsbehovet til asfalten frem til år 2010 i dette scenarie beregnes til ca. 100 mio. kr.

Støjsvage dæk
Anvendes ikke i scenariet for år 2010.

Det samlede finansieringsbehov ekskl. facadeisolering
Det samlede finansieringsbehov frem til år 2010 for dette scenarie er beregnet til ca. 575 mio. kr. uden facadeisolering, hvilket betyder at der kan anvendes 175 mio. kr. på facadeisolering. Investeringen svarer til at ca. 5.250 boliger kan støjisoleres.

År 2020

Støjskærme
Når det som eksempel antages at støjskærmene opsættes med en lige fordeling over 15 år kan finansieringsbehovet til støjskærme frem til år 2020 i dette scenarie beregnes som:

42 km * 15 mio. kr./km + 42 km * 7 år * 75.000 kr./km/år = 650 mio. kr.

Hastighed
Som beskrevet i afsnit 5.5 er det antaget at hastighedsreduktioner opnås gennem ændret skiltning. Hermed er der ikke behov for investeringer af betydning for dette virkemiddel.

To-lags drænasfalt
Når det antages at asfalten anlægges med en lige fordeling over 15 år kan merfinansieringsbehovet til asfalten frem til år 2020 i dette scenarie beregnes til ca. 2.650 mio. kr.

Tyndlagsbelægninger
Når det antages at asfalten anlægges med en lige fordeling over 15 år merfinansieringsbehovet til asfalten frem til år 2020 i dette scenarie beregnes til ca. 140 mio. kr.

Støjsvage dæk
Finansieringsbehovet i støjsvage dæk er ikke beregnet. Merudgiften forudsættes afholdt direkte af forbrugerne og kan således holdes ude af en samlet opgørelse af finansieringsbehovet.

Det samlede finansieringsbehov ekskl. facadeisolering
Det samlede finansieringsbehov frem til år 2020 for dette scenarie er beregnet til ca. 3.440 mio. kr. uden facadeisolering, hvilket betyder at der kan anvendes 60 mio. kr. på facadeisolering. Investeringen svarer til at ca. 1.800 boliger kan støjisoleres.

7.3 Scenarie 3

Dette scenarie har til formål at belyse en situation med anvendelse af virkemidler, som kun er forbundet med et beskedent direkte offentligt finansieringsbehov. I sammensætningen af scenariet er der således lagt mere vægt på at overholde en budgetbegrænsning end at udvælge de mest omkostningseffektive virkemidler set fra et velfærdsøkonomisk synspunkt.

Budgetbegrænsningen er ca. 200 mio. frem til år 2010 og ca. 500 mio. frem til år 2020.

7.3.1 Udvalgte virkemidler

Udvælgelsen af virkemidler efter et princip om begrænset krav til offentlig finansiering har medført at scenariet primært er sammensat med virkemidler som ikke medfører offentlig finansiering. Det betyder således, at de "gratis virkemidler" - set ud fra en offentlig kassebetragtning - hastighedsreduktioner og støjsvage dæk er taget i anvendelse (dæk dog kun i scenariet for år 2020). Hastighedsreduktion er anvendt i moderat udstrækning, mens støjsvage dæk er anvendt med de samme forudsætninger som i scenarie 2, hvilket vil sige at 33% af det tekniske potentiale er realiseret svarende til at halvdelen af køretøjerne skifter til mere støjsvage dæk.

Tyndlagsbelægninger er et meget omkostningseffektivt virkemiddel, som endvidere kun stiller beskedne krav til offentlig finansiering og det er derfor valgt i en udbredt udformning i både år 2010 og år 2020.

Virkemidlerne støjskærme og facadeisolering er forbundet med et stort offentligt finansieringsbehov, men de er samtidig de virkemidler som giver den største støjreduktion. Virkemidlerne er derfor udvalgt er meget begrænset omfang til dæmpning af støjen ved hot spots, dvs. på de strækninger som bidrager med mest støj og hvor der er mange stærkt støjbelastede boliger.

Udvælgelsen har sigtet på maksimal finansieringsbehov for udgifter til støjreducerende investeringer på hhv. 200 mio. kr. frem til år 2010 og 500 mio. frem til år 2020.

År 2010

I perioden frem til år 2010 er det skønnet at ca. 25% af asfaltbelægningerne skal udskiftes (levetiden for asfaltbeton er 15 år). Det vil således kun være muligt at nå at udskifte asfalten på 25% af de mest støjbidragende strækninger frem til år 2010. Dette er der taget højde for i beregningen ved tilfældigt at udtage 25% af de mest støjbidragende strækninger som er forbundet med det største reduktionspotentiale.

På strækninger med stort reduktionspotentiale, er der udover tyndlagsbelægninger (som følger udskiftningstakten) anvendt hastighedsreduktioner som virkemiddel. Støjskærme er anvendt på de allermest støjbelastede strækninger.

Der er udvalgt strækninger til tyndlagsbelægninger til hvad der svarer til ca. 713 km bygade, 435 km ring-/landevej og 160 km motorvej.

Der er udvalgt strækninger til hastighedsreduktioner på 10 km/t på hvad der svarer til ca. 242 km fordelt på strækninger med udgangshastigheder på mellem 50 og 90 km/t.

Der er udvalgt 4,3 km vej til anlæggelse af støjskærme på 3 meter.

Dertil kommer brug af facadeisolering og støjsvage dæk, jf. beskrivelse nedenfor.

År 2020

I perioden frem til år 2020 er det skønnet at det kun vil være muligt at nå at udskifte asfalten på 75% af de mest støjbidragende strækninger. Dette er der taget højde for i beregningen ved tilfældigt at udtage 75% af de mest støjbidragende strækninger som er forbundet med det største reduktionspotentiale.

På strækninger med stort reduktionspotentiale, er der udover tyndlagsbelægninger (som følger udskiftningstakten) anvendt hastighedsreduktioner som virkemiddel. Støjskærme er anvendt på de allermest støjbelastede strækninger. Virkemidlerne er med undtagelse af hastighedsreduktioner anvendt i en noget større udbredelse end i scenariet for år 2010, fordi budgettet er antaget større frem til år 2020.

Der er udvalgt strækninger til tyndlagsbelægninger til hvad der svarer til ca. 1738 km bygade, 975 km ring-/landevej og 277 km motorvej.

Der er udvalgt strækninger til hastighedsreduktioner på 10 km/t på hvad der svarer til ca. 242 km fordelt på strækninger med udgangshastigheder på mellem 50 og 90 km/t.

Der er udvalgt 9,8 km vej til anlæggelse af støjskærme på 3 meter.

Dertil kommer brug af facadeisolering og støjsvage dæk, jf. beskrivelse nedenfor. Det forudsættes, at 33 % af det tekniske potentiale af virkemidlet støjsvage dæk realiseres, svarende til at halvdelen af køretøjerne skifter til mere støjsvage dæk.

7.3.2 Resultater, scenarie 3

Uden facadeisolering og støjsvage dæk

Effekten af virkemidlerne tyndlagsbelægninger, støjskærme og hastighedsreduktion fremgår af tabellen nedenfor, som viser fordelingen af antallet af boliger på støjkategorierne i hhv. år 2010 og 2020.

Tabel 75 Ændringer i fordelingen af boliger på støjkategorier, scenarie 3 - uden facadeisolering og støjsvage dæk

Kilde: COWI beregninger
Note: På grund af afrunding summer tallene ikke helt.

Med anvendelse af tyndlagsbelægninger, støjskærme og hastighedsreduktioner som specificeret ovenfor opnås en pæn reduktion af støjen ved kilden med en tilhørende markant reduktion i støjeksponeringen til følge. Da virkemidlerne generelt er anvendt i større udstrækning i år 2020 scenariet end i år 2010 scenariet er effekten i år 2020 markant større end i år 2010.

I år 2010 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger være reduceret med 37.000, men der vil fortsat være godt 86.000 som eksponeres for mere end 65 dB. I år 2020 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger med realiseringen af det fulde tekniske potentiale være ca. 76.000, svarende til en reduktion på ca. 59.000 boliger.

Anvendelse af virkemidlerne som specificeret medfører nettoomkostninger fra ændringer i rejsetid og ændringer i det forventede antal uheld og merudgifter til støjskærme og asfalt svarende til godt 415 mio. kr. om året når det fulde potentiale er realiseret for at nå reduktionen frem til år 2010. For at nå reduktionen frem til år 2020 vil de årlige meromkostninger være godt 440 mio. kr.

Tabel 76 Resultatoversigt, scenarie 3 - uden facadeisolering og støjsvage dæk

Note: COWI beregninger

Som det fremgår af tabellen ovenfor er der stor forskel på såvel effekten som omkostningerne mellem år 2010 og år 2020 scenariet. Dette skyldes at virkemidlerne generelt er anvendt i større udstrækning i år 2020 scenariet, og ikke mindst at der anvendes mere tyndlagsbelægninger og at udskiftningstakten tillader at flere af strækningerne med stort potentiale bliver udskiftet.

Med facadeisolering og støjsvage dæk

Finansieringsbehovet til tyndlagsbelægninger og støjskærme er opgjort til 165 mio. kr. og 370 mio. kr. for hhv. år 2010 og år 2020 scenariet, jfr. afsnit 7.3.3 nedenfor. Ud fra den residuale finansiering er det muligt at facadeisolere 1.050 boliger i år 2010 scenariet og 3.900 boliger i år 2020 scenariet.

Effekten af facadeisolering samt støjsvage dæk i år 2020 sammen med effekten af de øvrige virkemidler fremgår af tabellen nedenfor, som viser fordelingen af antallet af boliger på støjkategorierne i hhv. år 2010 og 2020.

Tabel 77 Ændringer i fordelingen af boliger på støjkategorier, scenarie 3 - med facadeisolering og støjsvage dæk

Kilde: COWI beregninger
Note: På grund af afrunding summer tallene ikke helt.

Med yderligere anvendelse af facadeisolering og støjsvage dæk opnås en yderligere reduktion i støjeksponeringen. I år 2010 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger være reduceret med 38.000, men der vil fortsat være godt 85.000 som eksponeres for mere end 65 dB. I år 2020 vil antallet af stærkt støjbelastede boliger med realiseringen af det fulde tekniske potentiale være ca. 65.500, svarende til en reduktion på ca. 70.000 boliger.

Med anvendelsen af facadeisolering og støjsvage dæk stiger såvel omkostningerne som gevinsterne fra støjreduktion som det fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 78 Resultatoversigt, scenarie 3 - med facadeisolering og støjsvage dæk

Støjreduktion indendørs er tillagt en reduceret monetær gevinst, jfr. afsnit 5.9
Note: COWI beregninger

Støjsvage dæk er isoleret set forbundet med tab for samfundet som helhed, mens facadeisolering omvendt resulterer en gevinst for samfundet isoleret set.

I år 2010 scenariet stiger de årlige nettomeromkostninger med blot 5 mio. kr./år, mens de stiger med hele 350 mio. kr./år i år 2020 scenariet, hvilket skal tilskrives store udgifter til støjsvage dæk. Dette medfører at nettogevinsten i år 2010 med facadeisolering stiger med ca. 25 mio. år, mens nettogevinsten i år 2020 med dæk og facadeisolering samlet set også stiger 25 mio. kr./år

Det skal bemærkes, at det i beregningerne er forudsat, at omkostninger til facadeisolering afspejler omkostningerne ved en udskiftning på et vilkårligt tidspunkt for en vinduesrammes levetid. Hvis al facadeisolering i stedet gennemføres i forbindelse med den almindelig facadeisolering vil de tilhørende omkostninger være mindre end beregnet og angivet ovenfor. Omvendt vil realiseringen af effekten kun ske langsomt over tid i takt med den generelle vedligeholdelsestakt.

7.3.3 Investeringer og finansieringsbehov

Nedenfor redegøres for investeringsbehovet i dette scenarie, dvs. investeringsbehovet for implementering af virkemidlerne i de aktuelle udformninger.

De økonomiske konsekvensberegninger har afdækket de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af de forskellige virkemidler og scenarier. Konsekvensberegningerne fortæller imidlertid ikke hvilke investeringer som skal afholdes for at realisere gevinsterne.

År 2010

Støjskærme
Finansieringsbehovet for 1 km vej med støjskærm på begge sider består i ca. 15 mio. kr. i anlægsinvesteringer samt små 75.000 kr. årligt i vedligeholdelsesomkostninger herefter i skærmes 30-årige levetid.

Når det antages at støjskærmene opsættes med en lige fordeling over 5 år kan finansieringsbehovet til støjskærme frem til år 2010 i dette scenarie beregnes som:

4,3 km * 15 mio. kr./km + 4,3 km * 2 år * 75.000 kr./km/år = 65 mio. kr.

Hastighed
Som beskrevet i afsnit 5.5 er det antaget at hastighedsreduktioner opnås gennem ændret skiltning. Hermed er der ikke behov for investeringer af betydning for dette virkemiddel.

Tyndlagsbelægninger
Merfinansieringsbehovet for 1 km to-lags drænasfalt i forhold til almindelig asfaltbeton består af mellem 50.000 og 170.000 kr. i anlægsinvesteringer afhængig af vejtypen og medfører ikke yderligere vedligeholdelsesomkostninger.

Når det antages at asfalten anlægges med en lige fordeling over 5 år kan merfinansieringsbehovet til asfalten frem til år 2010 i dette scenarie beregnes til ca. 100 mio. kr.

Støjsvage dæk
Anvendes ikke i scenariet for år 2010.

Det samlede finansieringsbehov ekskl. facadeisolering
Det samlede finansieringsbehov frem til år 2010 for dette scenarie er beregnet til ca. 165 mio. kr. uden facadeisolering, hvilket betyder at der kan anvendes 35 mio. kr. på facadeisolering. Investeringen svarer til at ca. 1.050 boliger kan støjisoleres.

År 2020

Støjskærme
Når det som eksempel antages at støjskærmene opsættes med en lige fordeling over 15 år kan finansieringsbehovet til støjskærme frem til år 2020 i dette scenarie beregnes som:

9,8 km * 15 mio. kr./km + 9,8 km * 7 år * 75.000 kr./km/år = 150 mio. kr.

Hastighed
Som beskrevet i afsnit 5.5 er det antaget at hastighedsreduktioner opnås gennem ændret skiltning. Hermed er der ikke behov for investeringer af betydning for dette virkemiddel.

Tyndlagsbelægninger
Når det antages at asfalten anlægges med en lige fordeling over 15 år merfinansieringsbehovet til asfalten frem til år 2020 i dette scenarie beregnes til ca. 220 mio. kr.

Støjsvage dæk
Finansieringsbehovet i støjsvage dæk er ikke beregnet. Merudgiften forudsættes afholdt direkte af forbrugerne og kan således holdes ude af en samlet opgørelse af finansieringsbehovet.

Det samlede finansieringsbehov ekskl. facadeisolering
Det samlede finansieringsbehov frem til år 2020 for dette scenarie er beregnet til ca. 370 mio. kr. uden facadeisolering, hvilket betyder at der kan anvendes 130 mio. kr. på facadeisolering. Investeringen svarer til at ca. 3.900 boliger kan støjisoleres.

7.4 Følsomhedsanalyser

For at undersøge resultaternes robusthed over for ændringer i de anvendte inputdata og forudsætninger er der gennemført en række følsomhedsanalyser, dvs. analyser af hvilken betydning partielle ændringer i beregningsforudsætningerne har for resultaterne.

7.4.1 Generelt om usikkerhedens betydning for analyserne

Datagrundlaget anvendt i analyserne stammer fra en række rapporter og undersøgelser om vejstøj. Desuden er der anvendt en række bidrag fra Vejstøjgruppens medlemmer, herunder forudsætninger og antagelser. Generelt vurderes de anvendte data at være af god kvalitet, men det skal alligevel bemærkes, at data om såvel effekter som omkostninger er forbundet med usikkerhed.

Der er i dette projekt gennemført følsomhedsanalyser for en række centrale data og beregningsforudsætninger, som har indflydelse på resultaterne for mere end et virkemiddel. Der indgår imidlertid mange andre baggrundsdata og forudsætninger i beregningerne for de enkelte virkemidler. Alene på grund af omfanget er det vanskeligt at lave en systematisk analyse af disse datas betydning for de samlede resultater. Det er derfor væsentligt at pointere, at usikkerheden omfatter mere end blot de beregningsforudsætninger, som er fremhævet og belyst nedenfor. Det anvendte datamateriale er generelt forbundet med usikkerhed, som det er tilfældet i alle samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger.

Der er således ikke direkte gennemført følsomhedsanalyser for eksempelvis omkostningsestimaterne for de enkelte virkemidler. Imidlertid er der proportionalitet mellem de fleste af estimaterne og det samlede resultat. Det betyder at hvis merprisen på støjskærme er 50 % højere end estimeret, så er de annuiserede omkostninger ligeledes 50 % højere.

Usikkerheden for de forskellige data varierer. Generelt er det vurderet, at estimaterne over virkemidlernes effekt udtrykt som dB reduktioner er forholdsvis robuste. Omvendt vurderes eksempelvis den samlede usikkerhed ved beregningen af ændringen i tid og antallet af ulykker for hastighedsreduktioner at være noget større, dels fordi beregningen tager udgangspunkt hypotetiske hastighedsreduktioner, og dels fordi der i sig selv er usikkerhed forbundet med de anvendte enhedspriser for tid og uheld.

På trods af usikkerhederne er det muligt at drage en række konklusioner om f.eks. omkostningseffektiviteten af de forskellige virkemidler og mulighederne for at opstille scenarier med samfundsøkonomisk overskud.

7.4.2 Følsomhedsanalyser for scenarierne

Der er gennemført følsomhedsanalyser af en række beregningsforudsætnings betydning for scenarierne. Følsomhedsanalyserne omfatter:

1. Diskonteringsfaktor på henholdsvis 3 %, som normalt anvendes af Miljøstyrelsen, og 9 %, i stedet for 6 % som anbefales af Finansministeriet;
   
   
2. Beregning uden skatteforvridningstab;
   
   
3. Enhedspris på støj som er hhv. 50% højere og lavere end det anvendte centrale estimat.

Resultaterne af følsomhedsanalyserne, udtrykt som påvirkningerne på omkostningseffektiviteten og nettogevinsten, fremgår af tabellen nedenfor. Der er i tabellen angivet resultater med de ændrede forudsætninger samt de relative ændringer i procent. Det bemærkes, at den procentvise ændring bliver relativt stor i de tilfælde, hvor nettogevinsten i udgangssituationen er tæt på 0.

Tabel 79 Følsomhedsanalyser - scenarie 1 uden facadeisolering

Kilde: COWI beregninger.
Note *: Ændrer fortegn.

Tabel 80 Følsomhedsanalyser - scenarie 2 uden facadeisolering og støjsvage dæk

Kilde: COWI beregninger.

Tabel 81 Følsomhedsanalyser - scenarie 3 uden facadeisolering og støjsvage dæk

Kilde: COWI beregninger.

Tabel 82 Følsomhedsanalyser - scenarie 1 med facadeisolering

Kilde: COWI beregninger
Note *: Ændrer fortegn.

Tabel 83 Følsomhedsanalyser - scenarie 2 med facadeisolering og støjsvage dæk

Kilde: COWI beregninger.

Tabel 84 Følsomhedsanalyser - scenarie 3 med facadeisolering og støjsvage dæk

Kilde: COWI beregninger.

Højere og lavere diskonteringsfaktor

Når diskonteringsfaktoren reduceres til 3% som er Miljøstyrelsen anbefalede forudsætning, så forbedres omkostningseffektiviteten og de samfundsøkonomiske resultater for scenarierne. Forbedringen af omkostningseffektiviteten er imidlertid beskeden - mellem 1 % og 11 % afhængig af brugen af virkemidler. For scenarie 1 år 2010 (uden facadeisolering og dæk) ændrer nettoresultatet fortegn.

Når diskonteringsfaktoren forhøjes til 9%, så forværres omkostningseffektiviteten og de samfundsøkonomiske resultater for scenarierne. Igen er betydningen beskeden. Dog skifter scenarie 1 år 2010 (med facadeisolering og dæk) fortegn på nettoresultatet.

Uden skatteforvridning

Når beregningerne gennemføres uden skatteforvridning, så forbedres omkostningseffektiviteten og de samfundsøkonomiske resultater for scenarierne. Forbedringen af omkostningseffektiviteten er imidlertid beskeden - mellem 1 % og 12 % afhængig af brugen af virkemidler. Igen skifter scenarie 1 år 2010 (uden facadeisolering og dæk) fortegn på nettoresultatet.

Højere og lavere enhedspris på støj

Når enhedsprisen på støj reduceres til 50% af det centrale estimat, svarende til 27.175 kr./SBT pr. år., så forværres de samfundsøkonomiske resultater for scenarierne. Forværringen af omkostningseffektiviteten er markant, om end kun et enkelt scenarie - scenarie1 med facadeisolering - ændrer fortegn fra en gevinst til et tab.

Når enhedsprisen på støj forhøjes med 50% af det centrale estimat, svarende til 81.525 kr./SBT pr. år., forbedres de samfundsøkonomiske resultater for scenarierne. Igen er forbedringen markant. Blandt andet ændres fortegnet på det eneste scenarie (scenarie 1 år 2010 uden facadeisolering), som er forbundet med et nettotab i det centrale estimat.

Fodnoter

[11] Den forrige regering formulerede i Trafik 2005 fra 1994 en national målsætning om at reducere antallet af stærkt støjbelastede boliger til maksimalt 50.000 i år 2010.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2003, © Miljøstyrelsen.