| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2002

10 Teknologipuljen

I 1996 blev der etableret en særlig ordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet.

Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i “Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening, 2003" /Orientering nr. 2, 2003, fra Miljøstyrelsen/. Programmet indeholder også en samlet liste over alle projekter, der er igangsat siden ordningens start.

Siden ordningen startede, er der igangsat omkring 125 projekter, hvoraf lidt under halvdelen (52) har været tilskud til afprøvning af forskellige afværgeteknikker, mens den anden del er 73 udredningsprojekter om forskellige afværgemetoder eller generel viden på jordforureningsområdet.

Der er udarbejdet en samlet statusrapport over alle afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft. For 31 forskellige teknikker/målemetoder gives der oplysninger om metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer, der kan forventes og hvilke udgifter, der vil være forbundet med oprensningen. Statusrapporten bygger på statusnotater udarbejdet af de faglige sekretærer, som er tilknyttet ordningen.

Bevillingen for 2003 er blevet væsentligt reduceret til 5,5 mio. kr. Det er målsætningen, at ca. 50% af bevillingen benyttes til afprøvning af teknologier, og at de resterende ca. 50% af bevillingen benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller kan danne et bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering. Pga. af den reducerede bevilling forventes der fremover ikke igangsat mere end 3-5 feltprojekter pr. år.

10.1 Hvilke projekter igangsættes

Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter selv udredningsprojekterne og andre projekter om jordforurening - primært efter udbud.

Først på året opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis amterne planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest sker det via amterne.

På baggrund af en teknisk/faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne, at de er repræsentative for de danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne.

Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt. Selve udvælgelsesprocessen foregår i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen og de faglige sekretærer.

Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud.

Den bygherre (amt eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt.

For hver sag indgås en specifik aftale mellem bygherren (amtet eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:

1. At Teknologipuljen betaler alle de merudgifter, der er forbundet med, at der er knyttet et teknologiprojekt til afværgeprojektet. Det vil sige alle yderligere undersøgelser, tolkninger m.v.
2. I de situationer, hvor der er større usikkerhed om metodernes anvendelighed og dermed risiko for, at der efterfølgende skal suppleres med traditionelle afværgeforanstaltninger, kan tilskuddet på baggrund af en konkret vurdering blive forøget. Teknologipuljen vil ikke blive brugt til eventuelle efterfølgende supplerende traditionelle afværgeforanstaltninger.

10.2 Oversigt over igangsatte projekter

Bevillingen til Teknologipuljen var i 2002 på 7,3 mio. efter i en årrække at have ligget på ca. 15 mio. kr. På grund af tilbageførsel af uforbrugte midler på i alt 2,1 mio. kr fra tidligere igangsatte projekter var den samlede bevillingsmæssige ramme for 2002 på 9,4 mio.kr.

Siden ordningens start i 1996 er der i alt givet tilskud til 52 feltprojekter, i alt ca. 61,6 mio. kr. (svarende til ca. 64% af den samlede bevilling), og der er igangsat 73 udrednings- og andre projekter for i alt ca. 28,5 mio. kr. (svarende til ca. 30 % af den samlede bevilling). Der er desuden brugt ca. 5,8 mio. kr. til faglige sekretærer, trykning og internetkodning af rapporter (svarende til ca. 6 % af den samlede bevilling).

I 2002 modtog Miljøstyrelsen 18 ansøgninger om tilskud til feltprojekter, primært fra amterne.

Der er i 2002 givet tilskud til 7 feltprojekter og budgetudvibudgetudvidelse til 3 projekter for et samlet beløb af ca. 5,7 mio. kr. Der er primært fokuseret på håndtering af forureninger med klorerede opløsningsmidler og blandingsforurening, herunder diffus forurening. Der er givet tilskud til 3 projekter, med afprøvning af metoder overfor klorerede opløsningsmidler, 3 projekter med blandingsforureninger/diffus forurening og 1 projekt med olieforurening.

De projekter, der i 2002 har modtaget tilskud, var næsten alle beskrevet i Teknologiprogrammet for 2002. Der er herudover givet tilskud til at dokumentere en luftrensers effekt, som er udviklet i forbindelse med projektet "tidlig indsats på forurenede lokaliteter".

Formålet med feltprojekterne er at afprøve og dokumentere metoderne og specielt vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Ved afprøvning af metoderne opstilles specifikke krav til forundersøgelser, indledende tests til dimensionering og design af anlæggene. På baggrund af tests kan der opstilles prognoser for gennemførelsen af oprydningen, primært med hensyn til varighed og oprensningsniveau. Inden igangsættelsen af afværgeforanstaltningerne skal det specificeres, hvordan der løbende foretages driftskontrol og afsluttende dokumentation af oprensningen. Der udføres desuden oftest miljøvurderinger og økonomiske vurderinger af udgifter og gevinster ved brugen af de enkelte teknikker.

Listen nedenfor viser hvilke metoder, der i 2002 er igangsat feltprojekter for i forhold til de forskellige indsatsområder.

10.3 Udredningsprojekter

Der er i 2002 iværksat 6 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 2,8 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter og andre projekter på jordforureningsområdet. Langt hovedparten af de igangsatte projekter er beskrevet i Teknologiprogrammet for 2002

10.4 Status

Revisions firmaet KPMG gennemførte i 2002 en evaluering af Teknologiprogrammet. Samtlige tilskudsmodtagere, kontraktholdere, faglige sekretærer samt større rådgivende firmaer, der arbejder med jordforurening, blev bedt om at svare på en lang række spørgsmål og give deres vurdering af Teknologiprogrammet.

Gennem Teknologiprogrammet er der fra 1996 til udgangen af 2001 gennemført i alt 112 projekter, der alle som udgangspunkt ligger inden for Teknologiprogrammets rammer og mål. Evalueringen viser ifølge KPMG, at programmet klart har bidraget til både at forbedre grundlaget for risikovurderinger ved aktuelle forureninger og også til valg af afværgeteknologier, som er optimale for konkrete forureninger. Ordningen har givet viden om en række nye teknikker, som har en høj rensningseffekt, og som derfor tegner lovende som fremtidens afværgeteknologier.

Ordningens administration, som Miljøstyrelsen har stået for, har forløbet yderst tilfredsstillende, og der har været en kvalificeret og differentieret udnyttelse af Teknologiprogrammets midler. Ordningen er administreret i nært samarbejde med amter, rådgivere og forskningsinstitutioner, hvilket har sikret høj faglig kvalitet i projekterne. Det har samtidig sikret, at projekterne har kunne anvendes direkte i relation til amternes afværgetiltag ved jord- og grundvandsforureninger, skriver evaluator.

KPMG fremhæver at Miljøstyrelsen også har sørget for, at formidlingen af resultater fra Teknologiprogrammet er givet videre til de direkte brugere (amter og rådgivere), som dermed har kunnet anvende resultaterne i andre aktuelle afværgetiltag. Formidlingen har fungeret yderst tilfredsstillende.

Samlet set viser evalueringen, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (amter og rådgivere) på en god, brugbar måde, skriver KPMG, der endvidere kommer med en række anbefalinger med forslag til justeringer og forbedringer af programmet. Enkelte af forslagene er indarbejdet i programmet for 2003.

10.4.1 Resultater fra feltprojekterne

I de forløbne 6 år har Teknologiprogrammet primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger. De projekter, der er blevet iværksat under programmet, har foreløbigt resulteret i flere nye teknologier over for klorerede opløsningsmidler, bl.a. termisk assisteret oprensning og herunder dampstripning og reaktive permeable vægge.

I rapporten "Afprøvede teknologier under Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening, Miljøprojekt 714" gives en samlet status over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden Teknologi-programmet trådte i kraft. For 31 forskellige teknikker/målemetoder er der oplyst om metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer, der kan forventes, og hvilke udgifter, der kan forventes. I det følgende nævnes nogle af de væsentligste resultater, der er fremkommet siden miljøprojekt 714.

I 2002 er der i projektet "Kortlægning af diffus jordforurening i byområder, fase II" arbejdet videre med at etablere et stort databgrundlag for at afprøve de strategier, der blev opstillet i projektets fase I, for kortlægning af diffus jordforurening. Jordprøverne udtages i København og Ringsted, og projektet forventes afsluttet i efteråret 2003.

Der er udført en vellykket oprensning af en dybtliggende jordforurening med klorerede opløsningsmidler ved en metode kaldet "termisk assisteret vacuumekstraktion". Forureningen var beliggende under nogle huse. Der blev pumpet luftblandet damp ned under forureningen, som således blev opvarmet og afdampet. Dampene blev suget op via drænrør placeret ovenover zonen, hvor der blev tilført damp.

Der er forsøgt udført en oprensning af en grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler ved nedpumpning af et stof (HRC), som fungerer som fødekilde for bakterier i grundvandet. Bakterierne forbruger ilt, og der skabes iltfrie forhold, hvilket er forudsætningen for bakterier kan nedbryde klorerede opløsningsmidler. Det lykkedes at skabe iltfrie forhold, men der kunne ikke påvises nogen efterfølgende nedbrydning af forureningen. (Jægersborg Allé, Kbh's Amt)

Der er igangsat afprøvning og optimering af en "elektrokemisk reaktor" til rensning af grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler. Dette er en helt ny teknik indenfor dette felt. Resultaterne er umiddelbart lovende, men der kræves yderligere udvikling, før teknologien er direkte anvendelig.

Der er givet tilskud til oprensning af en grundvandsforurening med klorerede opløsningsmidler, ved en teknik kaldet "kemisk oxidation", hvor der nedpumpes en opløsning af et iltningsmiddel (kaliumpermanganat) i grundvandet. Oprensningen, som er gennemført i Odense, har løst det eksisterende indeklimaproblem i ovenliggende huse, og har således haft den forventede effekt.

Der er igangsat et større feltprojekt til belysning af sammenhænge og variationer i koncentrationerne af forureningskomponenter (klorerede opløsningsmidler) i poreluft og indeklima på udvalgte forurenede grunde. I projektet måles desuden tryk, luftskifte og radonkoncentration til belysning af årsagerne til variationerne.

Første fase af et projekt om stimuleret in-situ reduktiv deklorering som mulig afværgeteknologi over for klorerede opløsningsmidler startede i 2002. Via litteraturgennemgang og gennemgang af et større antal sager vurderes det, hvad der skal til, for at en forurenet lokalitet er egnet til rensning med denne metode. Projektets fase I forventes afsluttet i slutningen af 2003.

Der er gennemført flere projekter, hvor MTBE indgår som forurenende stof. Flere projekter har konkretiseret, at MTBE, men også andre benzinkomponenter så som benzen, kan true grundvandsresourcen. Projekter udført på lokaliteter i Fyns Amt viser bl.a., at både grundvandsressourcen og indvindinger kan være forureningstruet, samt at dette muligvis også kan være et problem på landsplan.

Endvidere viste projekterne forurening med både MTBE og benzen af primære magasiner og til overraskende stor dybde.

10.4.2 Resultater fra udredningsprojekter

Der er udviklet og vurderet en beregningsmodel til vurdering af organiske stoffers optagelse i grøntsager og frugt. Det er planen, at beregningsmodellen i et efterfølgende projekt skal anvendes til afklaring af den sundhedsmæssige risiko ved indtagelse af afgrøder dyrket i forurenet jord. Der skal formentlig gennemføres supplerende undersøgelser og afprøvning af modellen, før dens begrænsninger kan defineres.

Det er undersøgt, hvorvidt geotekstiler kan fungere som rodspærre og dermed forhindre, at grøntsagers rødder trænger ned i forurenet jord, som ligger under geotekstil. To væksthusforsøg viste, at geotekstiler - selv de tætteste på markedet - ikke kan standse rodvæksten af grøntsager. Nogle geotekstiler kunne dog begrænse rodudbredelsen markant.

Forud for fastlæggelse af et generelt jordkvalitetskriterie for pesticider, som kan dække alle pesticider, der ikke har et særskilt toksikologisk kriterie, er der – under hensyntagen til nedbrydning - gennemført en vurdering af, hvilke koncentrationer af pesticider man kan forvente at finde i jord, hvor pesticiderne har været anvendt foreskriftsmæssigt i landbrug, skovbrug, havebrug. Projektet publiceres i anden halvdel af 2003.

I Miljøprojekt 840, er opsamlet af viden om human biotilgængelighed af jord forurenet med tungmetaller og tjærestoffer. Det konkluderes, at jord forurenet med bly og PAH kan være mindre farligt end tidligere antaget, men at tilgængeligheden afhænger af jordtype, kilde og alder. Projektet giver ikke basis for at hæve de generelle grænseværdier, men det anbefales, at der udvikles en metode til bestemmelse af tilgængeligheden i konkrete sager. Som opfølgning på projektet er der i 2003 startet en metodeudvikling. Dette projekt forventes afsluttet i starten af 2004.

Der er udviklet og valideret en metode til analyse af jord, som både kan analysere for højt og lavt kogende benzin- og oliekomponenter samt PAH forbindelser. Der er desuden beskrevet en metode til at skelne mellem kulbrinter af biogen og petrogen oprindelse. Projektet er afsluttet og forventes publiceres i slutningen af 2003. Som opfølgning på projektet skal der ske en afprøvning af metoden på danske laboratorier, og der skal foretages en vurdering af jordkvalitetskriteriet for olie-benzin i relation til den nye metode.

10.5 Teknologiprogram for 2003

"Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2003" indeholder en liste over de projekter, der planlægges igangsat inden for de næste par år. P.g.a. de reducerede bevillinger er denne liste reduceret.

I de kommende år skal programmet sikre fortsat afprøvning og dokumentation af metoder til oprensning af forureninger, der truer grundvandet (klorerede opløsningsmidler og olie/benzin-forureninger, herunder MTBE-forureninger). På baggrund af anbefalingerne i evalueringen af teknologiprogrammet er prioriteringslisten ændret, således at pesticider, som ikke tidligere har været prioriteret prioriteres som nr. 2 efter klorerede opløsningsmidler, mens tungmetaller prioriteres længere ned på listen.

Den resulterende prioritering af indsatsen er:

• klorerede opløsningsmidler
• pesticider
• olie-/benzinforureninger, herunder MTBE-forureninger
• tjære-/PAH- forurenet jord, herunder NSO
• blandingsforureninger
• tungmetalforurenet jord
• lossepladser med udsivning af lossepladsgas

Indsats overfor pesticider efter teknologipuljeprogramet vil blive koordineret med Pesticidforskningsprogrammet, som skal styrke den samlede forskning om bekæmpelsesmidler jævnfør Lov om kemiske stoffer og produkter, så det sikres, at der sker en passende vægtning af den samlede teknologiindsats overfor pesticider.

Indsatsen over for pesticider vil således ikke ske inden for Teknologipuljen, hvis indsatsen kan gennemføres under Pesticidforskningsprogrammet.

Det kan evt. komme på tale at gennemføre forsøg på eksisterende eller nye jordrensningsanlæg bl.a. med blandings- og tungmetalforureninger. I de projekter, der igangsættes, vil der blive fokuseret på kvaliteten af det slutprodukt, der fremkommer efter rensning, og det skal specielt vurderes, om den rensede jord kan anvendes frit.

Et indsatsområde i 2003 vil være miljøvurdering og økonomisk vurdering af de enkelte teknikker og af oprensningerne generelt. Der lægges vægt på initiativer, der kan fremme prioriterede indsatser, og det tilskyndes, at indsatsen inddrager ny viden på området. Beregningsgrundlaget for forureningens omfang, herunder baggrunden for estimeringen af stoffernes udbredelse og transport, vil indgå i vurderingen af teknikken. Desuden vil et væsentligt indsatsområde være at få minimeret driftsudgifterne for de forskellige afværgeforanstaltninger.

Desuden kan det komme på tale at inddrage nye problemstoffer som f.eks. farmaceutiske stoffer, plastkomponenter og flammehæmmere som indsatsområder. Værdifastsætning af jord og grundvand vil også kunne indgå i et nyt indsatsområde.

For afprøvning af forskellige afværgeteknologier er det for 2003 målsætningen:

Overordnede perspektiver (rammer)

• At de fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives.
• At der afprøves teknologier over for de stoffer, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer.
• At der afprøves teknologier inden for de områder, hvor der anvendes store økonomiske midler til oprydning.
• At der årligt igangsættes ca. 3 - 5 feltprojekter.
• At projekterne er anvendelsesorienterede.

Kvalitet – udbytte (retningslinier)

• At afprøvningerne sker målrettet og på et højt fagligt niveau.
• At der ved afprøvning af teknologierne uddrages generel viden om teknologiernes fordele og begrænsninger.
• At der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier.
• At projektrapporter løbende offentliggøres på Internettet og i bladet "Ny Viden".
• At resultaterne præsenteres på faglige møder.
• At amterne årligt får mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor teknologier kan afprøves.
• At amterne løbende får mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal afprøves.
• At de ansatte i amterne får mulighed for fagligt at blive inddraget i projekterne.
• At kataloget over gennemførte projekter løbende justeres.
• At der sikres en koordinering med andre ordninger og programmer.

For udredningsprojekterne er det målsætningen:

• At identificere afværgeteknologier, der skal afprøves.
• At identificere mulige afværgeteknologier over for forskellige forureningstyper.
• At forbedre grundlaget for risikovurdering fra jord- og grundvandsforurening.

At forbedre viden om risikoen for forskellige forureningskomponenter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2003, © Miljøstyrelsen.