Servicesektorens miljøbelastninger og forbedringspotentiale
Bilag 2
Liste over deltagere samt resumé af rundbordssamtaler
1.1 Deltagere i rundbordssamtaler
Følgende deltog i rundbordssamtale indenfor pengeinstitutter den 27. februar 2002
Rikke Laursen, Finansrådet
Inge Witten Nielsen, Finansforbundet
Torben Jørgensen, Driftsafdelingen, Sydbank
Verner Nielsen, Driftsafdelingen, Sydbank
Thomas Skovbjerg, Bankinvest
Jens Chr. Binder, NIRAS
Lene M. Nielsen, NIRAS
Herudover var yderligere indbud Mette Hallgren, Kreditvurdering, Danske Bank samt Kaj Larssen, Miljø og sikkerhed, Danske Bank.
Følgende detog i rundbordssamtale indenfor plejehjem den 5 marts 2002.
Mogens Petersen, Vikagaarden, Vejlby
Michael Mikkelsen, Århus Kommune
Gunnar Lindemann, Århus Kommune
Leo Mortensen, Viborg Amt
Jens Chr. Binder, NIRAS
Lene M. Nielsen, NIRAS
Herudover var følgende inviteret til at deltage: Birthe Bach Andersen, Kommunernes Landsforening (KL) samt Ib Rasmussen, Foreningen af offentlige ansatte (FOA)
Følgende deltog i rundbordssamtale indenfor handel med frugt og grønt, den 8 marts 2002:
Per Ærenlund, Danske Samvirkende Købmænd
Erik Madsen, GASA Nordgrønt
Tina Skriver, HORESTA
Michael Buskbjerg, Supergros
Jørgen Kamp Knudsen, Miljøstyrelsen
Jens Chr. Binder, NIRAS
Lisbeth Kromann, NIRAS
Herudover var følgende inviteret til at deltage: Henrik Refsgaard, Økologisk Landscenter, Suzanne Refsgaard, Handelshøjskolen og Claus Erik Nielsen, Forbrugerstyrelsen samt Arne Helgesen, HK.
1.2 Rundbordssamtaler
Der er i projektet gennemført rundbordssamtaler med centrale aktører indenfor hver af de 3 undersøgte delbrancher dvs. indenfor pengeinstitutter, plejehjem og engros- og detailhandel.
Formålet med rundbordssamtalerne har været at diskutere de fremkomne konklusioner og idéer samt branchens muligheder og barrierer for at øge miljøbevidstheden og iværksætte forbedringstiltag på en række centrale områder.
I nedenstående opridses de væsentligste konklusioner fra disse.
1.2.1 Pengeinstitutter
Inden rundbordssamtalen var udsendt et notat som kort præsenterede projektresultaterne
og opstillede følgende spørgsmål til diskussion:
Hvordan øges miljøbevidstheden i forbindelse med indkøb af produkter og driften
af pengeinstitutter? Diskussion af netbanker kontra konventionelle banker – og de miljømæssige
forbedringspotentialer? Hvilke muligheder er der for, at den financielle sektor i fremtiden i højere grad
understøtter de virksomheder, som gør en indsats for miljøet?
Vidensniveauet i branchen blev diskuteret. Mange tiltag indenfor driftsoptimering og indkøb ville være sund fornuft og god husholdning, og at pengeinstittuterne derfor af egen drivkraft burde få øje på de besparelser disse tiltag rummer. Repræsentanter fra driftssiden havde imidlertid erfaringen for, at der er behov for øget formidling af kendt viden om f.eks. teknologier og muligheder for økonomiske besparelser. Driftsfolkene nævnte, at ofte kommer initiativerne fra dem, men at det principielt burde komme ovenfra, men at ledelsen ofte ikke er opmærksom på driftsområdet. Derfor ville information til ledelsen være oplagt - i retningen af, "der er penge at spare".
Desuden ville det være relevant med øget viden til indkøb. Der blev nævnt et eksempel med trådløse mus, som af hensyn til arbejdsmiljøet blev indkøbt. Det viser sig, at de bruger rigtig mange batterier, hvilket indkøbsfolkene ikke har haft med i deres overvejelser.
Det blev understreget, at det ikke kan forventes, at medarbejderen har samme indstilling på deres arbejde som de har derhjemme med at spare på ressourcerne – derfor er ledelsens indstilling væsentlig. Men at det i øvrigt kan være relevant med en holdningsbearbejdning af medarbejderne.
Omkring papirforbruget blev forskellige muligheder og barrierer diskuteret.
Uheldige erfaringer med anvendelse af genbrugspapir havde givet interne problemer og også i forhold til kunder (hæveautomat). Konklusionen var generelt at der er brug for gode eksempler til inspiration.
Det nyetablerede netværk blandt de større bankers driftsafdelinger blev nævnt som et lovende initiativ, der kunne sikre spredningen af viden og erfaringer blandt driftsfolk. Der er ikke noget konkurrence inde i billedet. Erfaringerne fra en driftsafdeling til en anden flyder uden problemer.
Vurderingen blandt de deltagende - om branchen og mulighederne for f.eks. at brancheforeningen i højere grad gik ind og støttede medlemmerne på dette område – var ikke opløftende. Man mente ikke at branchen var gearet til at sætte noget i gang på ydre miljø. Finansrådet påpegede, at drift og indkøb var interne anliggende, som de ikke blandede sig i.
Et brancheinitiativ ville i givet fald skulle understøttes af politiske tiltag eller lovgivning. Et forslag om en temadag afholdt i regi af branchen f.eks. med gode eksempler blev positivt modtaget. Der havde ikke været fortilfælde.
Undersøgelsen har vist at incitamenterne til at øge miljøbevidstheden indenfor pengeinstitutter er begrænsede. Deltagerne kunne underbygge, at der ikke er nogen "efterspørgsel" hos kunderne. Det vigtigste for bankkunder i dag er pris, kvalitet, service og kundeforhold. Ved udlicitering af bankydelser eller ved kunder med f.eks. miljøledelse kunne det dog betyde, at visse kunder i fremtiden også ville stille krav til pengeinstitutter i retning af miljøpolitik, miljøledelse m.v. Der var dog en vis skepsis omkring omfanget af disse forespørgsler. Holdningen blandt de deltagende var, at krav og signaler udefra ville have stor betydning for drivkraften internt i branchen.
Grønne regnskaber blev diskuteret som en mulighed for synliggørelse. Den grundlæggende holdning, som kom til udtryk var, at pengeinstitutternes aktier ikke ville komme til at se bedre ud, selvom de lavede et grønt regnskab. Omkring f.eks. miljøledelse var holdningen, at der selvom der kan være flere gode incitamenter til at indføre miljø- og arbejdsmiljøledelse, så var det formentlig ikke et ønske hos nogen pengeinstitutter, at indføre så formelle systemer.
Spørgsmålet om, hvilke muligheder den financielle sektor i fremtiden har for at understøtte de virksomheder, som gør en indsats for miljøet, blev debatteret. Hovedkonklusionen var, at der ikke var nogen, der troede på at bankerne ville tilbyde f.eks. flere fordele til disse virksomheder eller på anden måde understøtte disse virksomheder fremfor andre. Det blev understreget, at det handler om økonomi samt at miljøforhold kun er en parameter blandt mange, som er afgørende for pengeinstitutternes engagement i virksomhederne.
Investeringer i miljø, blev debatteret – f.eks. i vedvarende energi. Det har vist sig interessant, fordi afkastet har været godt. Det er bl.a. Kyotoaftalen i 1997, som vurderes, at være et afsæt til udvikling af nye teknologier – bl.a. alternative energikilder – biobrændsel, vindmøller m.v. De investeringsforeninger, pensionkasser m.v. som interesserer sig for "miljøteknologi" gør det, fordi de tror, at "miljøbranchen" vil vokse kraftigt og dermed at investeringen er rentabel. Afkastet fra investeringer i "miljøteknologi" er skønnet til 25-30% over 10 år, hvilket er investorernes væsentligste incitament.
Det blev understreget at investeringer i "miljøteknologi" ofte også er behæftet med en større risiko. Det er blandt andet årsagen til at der kun investeres i børsnoterede virksomheder i de to "investeringsselskaber/puljer" der er i DK. Det kan ikke forventes, at finanssektoren vil støtte "miljøindustrien" ved f.eks. investeringer i "ikke børsnoterede virksomheder". Det vil være en politisk opgave.
Det blev nævnt at Danmark generelt var nogle år bagefter sammenlignet med resten af Europa, hvor der var større interesse for investeringer indenfor miljøområdet. Der blev fremhævet eksempler på "etiske investeringsforeninger" hvor investorer donerede nogle procent af formuen til bestemte velgørende formål. Det havde været et "flop" i Sverige / Norge. Det blev vurderet, at det heller ikke kunne lade sig gøre i DK.
1.2.2 Plejehjem
Følgende spørgsmål vil være udgangspunktet for rundbordssamtalen.
Hvordan øges miljøbevidstheden i institutionerne, således at miljøhensyn i
højere grad inddrages i driften og i forbindelse med indkøb af produkter? Hvilke muligheder er der for, at myndigheder (eksempelvis Miljøstyrelsen) og
driftsherrer (kommuner og amter) i fremtiden i højere grad inspirerer og støtter
plejehjemmene til at gøre en indsats for miljøet?
Det blev påpeget, at kommunernes engagement og orientering mod driftsoptimering af plejehjem har afgørende betydning for plejehjemmenes initiativer. Det er vigtigt, at "kommunen/ amtet viser vejen". Der blev også fremlagt eksempler på, at et væsentlig incitament er, hvis institutionerne også kan søge om økonomiske midler til forbedringer samt at der f.eks. er etableret et netværk til erfaringsudveksling – f.eks. en årlig pedeldag. Der var et eksempel på en kommune som havde etableret en koordineringsgruppe, som bredt repræsenterer institutionsområdet, og bl.a. udveksler erfaringer, sammenligner data m.v.
Det blev debatteret hvor efterspørgslen til en øget indsats skal komme fra. Det kan være fra personalet, fra brugerne samt fra politikkere.
Ofte er det håndværkere på plejehjem / institutioner, som i praksis varetager driftsoptimeringer, og har kendskab til ressourceforbrugene. Det kunne dog være vigtigt, at f.eks. plejepersonalet også er engageret, idet indsatsen for "god husholdning" også vil inkludere plejepersonalet. Erfaringerne var, at medarbejderne ville kunne engageres hvis arbejdsmiljøet blev en del af miljøindsatsen. Der blev givet eksempler på hvor det gik hånd i hånd. F.eks. at en af årsagerne til fællesindkøb af vaskemidler på et plejehjem stammer fra at personalet ikke kan tåle nogle vaskemidler, som de ved fælles indkøb kunne undgå.
En række plejehjem har i dag ikke individuel aflæsning /afregning for f.eks. el. De store udsving i elforbrug skyldes bl.a. at nogle plejehjem har storkøkkener, svømmehaller m.v. I nye boliger er der ofte individuelle målere. Opsætning af en række målere vil også kunne give flere data, men det bør dog sammenholdes med økonomien. Det blev påpeget, at det var vigtigt, at tilrettelægge bogføringssystemerne således, at data kan trækkes ud på en nem og billig måde.
Nye boliger opfattes som de ældres "egen" bolig, og er derfor også udstyret med køleskab, kaffemaskine m.v. bl.a. af hensyn til de pårørende. Det er en udvikling som fortsætter. Der blev givet et eksempel med et plejehjem, der er under opførelse, hvor der også laves et mindre køkken, som skal forsyne beboerne med mad og som de principielt selv skal være med til at lave. Beboerne skulle efter sigende være meget dårlige, men ofte kan de hjælpe lidt med at dække bord, skrælle kartofler m.v. Køkkenet skal fungere som en del af terapien. Det blev foreslået at de ældre evt. også deltog i registreringen af forbrugene og løbende holdt øje med det.
Deltagerne understregede behovet for at udveksling af erfaringer med f.eks. andre kommunerne, og at synliggøre de erfaringer der allerede var. Der var lavet meget rundt omkring, men det var ikke noget, der blev vist frem udadtil. Der blev efterlyst en bevidst formidling af viden og erfaringer f.eks. gennem "Danske Kommuner", over nettet, temadage gennem f.eks. KL, som også blev fremhævet som central i denne formidling.
Formålet med at vise erfaringerne udadtil ville være at vise "hvor mange penge der rent faktisk er i en miljøindsats på plejehjem". Et eksempel var, at de på et plejehjem havde sparet penge på at sortere affaldet bedre og afsætte større mængder til genanvendelse. Der var enighed om, at plejehjemmene skal have en andel i økonomiske besparelser for at opretholde incitamentet.
Der var tilslutning til at benchmarking mellem forskellige kommuners eller institutioners ressourceforbrug er et godt redskab til at informere og inspirere til videre initiativer. Benchmarking kan give anledning til interesse fra medarbejdersiden, fra kundesiden og ikke mindst fra politikere.
En række kommuner anfører i dag i deres grønne regnskab / miljøredegørelse en detaljeret oversigt over enkelte plejehjems el, vand og varme forbrug. Det blev dog understreget – at institutioners forudsætninger er vidt forskellige og kan være en forklaring på eventuelle forskelle. Det kan være f.eks. alder på institutionen eller faciliteter som f.eks. svømmebassin m.v.
Deltagerne kunne give flere eksempler på at ved nybyggede plejehjem var der gennemført forskellige optimeringer i forhold til driften og at mulighederne for registreringer var bedre, i kraft af flere målere. Der var typisk en række løsninger som var standard for nybyggeri samt nogle teknologier som kunne anbefales til nybyggeri indenfor en række områder.
Alligevel blev der påpeget betingelser som i praksis vanskeliggør "miljøoptimeret nybyggeri". F.eks. de gældende krav for nybyggeri af almennyttige boliger, der også gælder for plejehjemsbyggeri. Det var erfaringen, at det økonomiske rammebeløb i praksis sætter begrænsninger for miljørigtige løsninger ved materialevalg, indretning og installationer.
Erfaringen er, at det stadig er svært at betragte anlægs- og driftsbudget samlet (totaløkonomi). Der var eksempler på, at der ved besparelsesrunder i byggeforløbet spares, der hvor det har miljømæssige konsekvenser og f.eks. købes billigt inventar ind som måske har et højere driftsforbrug – og som efter få år måske alligevel så skiftes ud.
De driftsansvarlige efterlyser, at nybyggeri udstyres bedre fra starten – med en højere grad af omtanke for driftsforbrug, levetider m.v. En forudsætning er, at det i højere grad synliggøres hvilke konsekvenser eventuelle besparelser har f.eks. i forhold de overordnede politiske retningslinier.
Desuden skal ønskerne beskrives bedre i byggeprogrammerne. Det skal præciseres hvilke ønsker, der er på driftsområdet (miljø) og derefter skal bygherren i højere grad fastholde de projekterende på dette.
1.2.3 Handel med frugt og grønt
1.2.3.1 Produkter - pesticidrester i frugt og grønt fra udenlandske producenter - hvad kan der gøres?
Der var på mødet enighed om at kontrollen af importeret frugt og grønt ofte er mangelfuld. Det er i stor udstrækning op til den enkelte importørs morale at sikre under hvilke produktionsforhold, der produceres. Der er stort set ingen kontrol med det der kører rundt i EU bortset fra det arbejde de regionale fødevareregioner udfører. Også i DK er kontrollen ikke så udbredt. Supergros kunne berette om , at de kun har fået analyseret 4 "kasser" frugt/grønt i år 2001.
Det blev diskuteret hvorvidt det er muligt at den danske branche går sammen om en brancheaftale om at stille fælles krav til importeret frugt og grønt. De deltagende grossister mener ikke det er muligt at samle branchen om et sådant tiltag. Der er tale om et meget ustruktureret marked, der vil kræve lovgivning og kontrol for at fælles krav kan overholdes. Hos FDB og Dansk Supermarked, som både varetager grossistled og kæder vil det måske være muligt, men en grossist som Supergros er bange for at miste kunder til de mange grossister på f.eks. Københavns Grønttorv.
Miljøstyrelsen er p.t. ikke indstillet på at stille krav til branchen, men vil gerne opmuntre til initiativer ad frivillighedens vej. Den politiske holdning er p.t. at markedet og aktørerne må selv.
På mødet blev der efterspurgt et øget pres/krav fra forbrugerne, hvilket kunne fremkomme ved at der bliver noget "blæst" om sagen i medierne. Hvis/når der i denne forbindelse skal noget dokumentation/ information ud til forbrugerne om hvorledes frugt/grønt er produceret blev det foreslået, at det kan gøres i forbindelse med de nye EU-krav om sporbarhed indenfor levnedsmidler svarende til det som gælder indenfor kødbranchen, hvor kødet kan spores helt ned til den enkelte ko. Her kunne man forestille sig at der udover sporbarheden af geografien også blev mulighed for at tilknytte nogle miljøparametre om produktionsforhold for pågældende grøntsag/frugt. Systemet kunne fungere ved hjælp af stregkoder, således at de relevante oplysninger kunne fremkomme ved at aflæse stregkoden på f.eks. et æble.
Der var stor tilslutning til at få indført denne ordning med sporbarhed, også med krav til at principielt alle producenter skal være underlagt. En mærkning med stregkode kunne være rettet mod forbrugeren og/eller mod detailhandleren.
65% af DK-avlere er IP-producenter. IP er ikke særlig kendt blandt forbrugerne, det kunne her være relevant med mere information til forbrugerne. Der findes tilsvarende ordninger i andre EU-lande. Det kunne evt. være en mulighed at anvende oplysning herom som første trin i informationen knyttet til sporbarhed.
Branchen "klager" lidt over at der ikke er et egentligt "grønt marked" i DK som f.eks. i England. FDB har reduceret på økologien på grund af mindre efterspørgsel generelt. (De rigtige økologiske forbrugere går nok over til f.eks. Årstidernes Grøntsager).
Der er imidlertid en relativ høj procentdel af forbrugerne, der køber økologisk mælk. Disse bør også kunne motiveres til at købe frugt/grønt med begrænset pesticid-indhold (en mellemting mellem økologiske produkter og det uigennemskuelige marked vi har nu m.h.t. viden om produkternes tilvejebringelse.
Endvidere er der muligheder i en evt. større efterspørgsel via. de offentlige grønne indkøb.
HORESTA undrer sig endvidere over, at det er "lavstatus" at arbejde med frugt/grønt i detailhandlen f.eks. i forhold til slagterafdelingen. (RED: frugt og grøntområdet er nok generelt set ikke forbundet med særlig meget uddannelse - der ligger nok også noget potentiale i at kompetencer indenfor området øges, hvorved bevistheden om produkterne også øges.)
1.2.3.2 Emballage
Der er noget arbejde i gang med at se på standardisering af kasser indenfor alle brancher (DI emballage, store kæder). EPS (flamingo) er i nogen udstrækning på vej ud. Der er en tendens til øget anvendelse af genbrugskasser af plast.
Det tyder på at tingene sker lidt af sig selv på emballageområdet.
Med hensyn til salgsemballage er det hensigten at gøre det let og indbydende for forbrugeren. Da 80% af frugt/grøntsalget sker ved impulsindkøb er det væsentligt for butikkerne at tilgodese disse hensyn.
1.2.3.3 Miljøoptimering af butiksdrift (og grossist lagre)
I forhold til belysning var holdningen blandt aktørerne at salgsbelysning er vigtigt og nødvendigt af hensyn til salget. Det vil være i orden at optimere teknikken med energibesparende armaturer m.v., men at sænke lysniveauet og spare på spots i forhold til frugt og grønt mente man ville betyde at der mistes salg. 80% af forbrugerindkøbene indenfor frugt og grønt er impulsindkøb, hvorfor det er vigtigt at tingene præsenterer sig.
Nogle steder går det imidlertid for vidt. Der blev nævnt et eksempel fra et butikscenter, hvor butikkerne hævede lysniveauet mere og mere for at adskille sig fra de øvrige (en spiraleffekt).
Der er en tendens til øget elforbrug (ifølge HORESTA) aircondition, walk-in rum. Der var tilkendegivelser om at salget stiger ved etablering af walk-in rum (der kan også være nogle begrænsninger på svindprocenter). Det kan dog normalt ikke dække merudgifterne.
Hos danske samvirkende købmænd har Walk-in rum høj prioritet ved ombygning. Køling er imidlertid en stor post.
1.2.3.4 Miljømærkning - miljøstyring
Deltagerne tvivler noget på effekten hos forbrugeren af et miljømærke for butikker. Såfremt de offentlige indkøbere for alvor begynder at stille krav var der enighed om at det kunne rykke noget.
Ved miljøstyring/miljømærke skal der slås på effekten m.h.t. driftsoptimering, (hvilket også er budskabet i FDB´s video "Miljø og energi i butikkerne") og så det at miljøstyring signalerer at "have orden i eget hus".
Miljøstyrelsen er nok mest stemt for miljøstyring set i forhold til miljømærke. HORESTA, der har erfaring fra deres eget projekt om den grønne nøgle, mener at det at opstille nogle kriterier for butikkerne vil være en hjælp til butikkerne om, hvad de skal gribe fat i af miljøtiltag.
M.h.t. grossistområdet nævnte en af de store grossister, at de nok er nogle at dem der bruger mest energi på køling (høje krav). De har haft energiselskab til at se på terminalen og de har peget på forskellige løsninger med ret kort tilbagebetalingstid.
Miljøstyrelsens videre planer: Miljøstyrelsen har afsat 3-4 mio. kr. til service- og detailhandel indenfor de følgende år. Disse påtænkes anvendt til branchepaneler, hvor aktørerne kan opstille handlingsplaner og foreslå projekter. Der påtænkes formentlig oprettet flere paneler