Servicesektorens miljøbelastninger og forbedringspotentiale
Sammenfatning og konklusioner
Baggrund og formål
De seneste årtier er servicesektoren vokset. Servicesektoren har også en andel af ressourceforbrug og miljøpåvirkninger.
Projektets formål er følgende:
 | Kortlægning af servicesektorens miljøbelastning |
| At få identificeret de miljømæssige forbedringspotentialer indenfor udvalgte servicebrancher og opstillet idéer til optimering. |
| At få opstillet idéer til implementering af en fremtidig miljøindsats. |
Projektet har desuden til formål at tilvejebringe oplysninger om miljøforhold og forbedringsmuligheder, som Miljøstyrelsen kan anvende ved planlægning af den fremtidige indsats.
Det mere langsigtede mål for udredningen og dens videre anvendelse er, at reducere miljøbelastningen i servicesektoren og forbedre udbuddet af miljøvenlige serviceydelser.
Fremgangsmåde og metode
Projektet er gennemført med to overordnede faser:
|
||||
|
||||
| - | Pengeinstitutter som repræsentant for kontorvirksomheder | |||
| - | Plejehjem som repræsentant for institutionsområdet | |||
| - | Handel med frugt og grønt som repræsentant for engros- og
detailhandel (repræsenterer 2 delbrancher). Der er gennemført en miljøkortlægning af 6 arbejdspladser indenfor hver servicebranche gennem interviews med nøglepersoner. Hertil kommer interviews med andre relevante aktører indenfor de 4 servicebrancher. Der er identificeret nogle forbedringspotentialer og formuleret nogle optimeringsideer, som er diskuteret med centrale aktører i brancherne ved 3 afholdte rundbordssamtaler. |
|||
Miljømæssig karakteristik af servicesektoren
Nærværende projekt tager sit udgangspunkt i en bred definition af servicesektoren, idet stort set alle områder, der ikke er forbundet med decideret vareproduktion, defineres som serviceydelser uanset om det er privat eller offentlig service. Ud fra denne definition beskæftiger servicesektoren 75% af antal helårsbeskæftigede i Danmark. Servicesektorens andel af f.eks. Danmarks bruttoenergiforbrug ligger på knap 30% mens vandforbruget ligger på ca. 15%.
Servicesektoren spænder vidt med hensyn til typer af virksomheder og aktiviteter. Miljøforholdene spænder ligeledes vidt, og servicesektoren kan derfor ikke karakteriseres med en bestemt miljøprofil, men spænder fra aktiviteter, der bidrager betydeligt til forurening og ressourceforbrug som transportområdet til virksomheder, hvis virke er at reducere forurenende stoffer som renseanlæg og renovation.
I projektet er der lavet en database over miljødata for servicesektorens brancher, således at miljøpåvirkningen for hver servicebranche er opgjort. Dataene stammer primært fra Danmarks Statistik. Arbejdet har bl.a. vist et behov for en yderligere detaljering af statistiske (valide) miljødata relateret til delbrancher samt en udvidelse af data med f.eks. spildevand og affald.
Pengeinstitutter
Pengeinstitutter har en middel miljøpåvirkning set i forhold til servicesektoren og en middel arbejdsmiljøpåvirkning. Vurderet pr. beskæftiget har pengeinstitutter en mindre miljø- og arbejdsmiljøpåvirkning. Pengeinstitutter skal ses som en del af vidensbaserede virksomheder, som udgør en større andel af servicesektoren.
Miljø og et grønt image har for de traditionelle bankers vedkommende ikke haft nogen betydning i deres arbejde og vægtes heller ikke af investorer, aktionærer eller kunder. Disse særlige forhold kendetegner også den øvrige del af den financielle sektor.
Driftspersonalet viser sig dog at have en række ideer til optimering af bygningsdriften. Generelt mangler der dog incitamenter for pengeinstitutterne til at øge miljøindsatsen internt såvel som at indarbejde miljø i bankernes ydelser. Miljø i kreditvurderingen skønnes at have vundet indpas i pengeinstitutternes praksis, men kun i forhold til risikovurderingen.
Undersøgelsens resultater for pengeinstitutter vil dog på en række områder som drift og indkøb være typiske billeder fra finanssektoren samt andre kontorvirksomheder. I undersøgelsen er fremkommet et eksempel på et forbedringspotentiale indenfor varme og el på henholdsvis 20 og 25%.
Undersøgelsen efterlader det indtryk, at pengeinstitutterne ikke har en egen drivkraft, men afventer eksternt pres til f.eks. at formulere en miljøpolitik, lave systematiske tiltag (miljøledelse) samt at bidrage til en positiv udvikling af "grønne markeder". Branchen har hidtil ikke været aktivt på banen og overlader interne forhold til pengeinstitutterne selv.
Det foreslås, at der etableres et diskussionsforum eller lignende med deltagelse af centrale aktører og eventuelt indgåelse af en frivillig aftale med branchen for at kunne skabe det nødvendige incitament.
Plejehjem
Det enkelt plejehjem har en lav miljøpåvirkning pr. helårsbeskæftiget set i forhold til servicesektoren generelt. Samlet set udgør institutionsområdet en større andel.
Indenfor plejehjem er det bemærkelsesværdigt, at de gode eksempler og resultater fra "frontløbere" ikke er blevet spredt bredt i branchen. Undersøgelsen peger på, at der på en stor del af plejehjemmene kunne laves betydelige miljøforbedringer specielt på driften (el, varme og affald) ved at implementere kendt renere teknologi. I undersøgelsen er der set eksempler på forbedringspotentialer på 15-70% på driftsforbruget. Det anbefales, at begynde med en indsats på f.eks. belysningsområdet.
Undersøgelsen viser, at kommunerne spiller en betydelig rolle i at iværksætte tiltag på plejehjemmene og kunne fastholde det bl.a. gennem opstilling af mål for driften indenfor plejehjemsområdet og storkøkkener, men også i forbindelse med fælles indkøb og krav i forbindelse med nybyggeri og vedligeholdelse.
Undersøgelsens resultater anses for typiske billeder fra andre institutioner. De driftsmæssige forbedringspotentialer, kan desuden formentlig overføres til andre kommunale (offentlige) bygninger. En indsats for at øge opmærksomheden omkring miljøtiltag indenfor institutionsområdet bør således indtænkes i en generel satsning på optimering af kommunale og offentlige bygninger. Det foreslås, at eksisterende netværk til spredning af viden / eksempler understøttes. Der er behov for at systematisere formidlingen af den viden som er kendt. Desuden vil benchmarking være en vigtig motivationsfaktor.
Frugt og grønt
En gros og detailhandel udgør en væsentlig del af servicesektoren. Frugt og grønt er en lille del heraf.
Der bør sættes fokus på indsatsområder som er direkte relaterede til den enkelte virksomhed, nemlig de driftsøkonomiske potentialer. Der er væsentlige potentialer ved en øget indførelse af renere teknologi indenfor f.eks. belysning, køling og affaldssortering. F.eks.10-30% på belysning og op til 50% på køling. Miljøstyring er et centralt redskab til implementering heraf, og specielt de store aktører i branchen har en rolle i spredning af viden og motivation. Ved indførelse af miljømærkning af butikker vil kriterierne for miljømærkningen desuden kunne anvendes som pejlemærke i miljøstyringsarbejdet, som vil gøre det lettere at komme i gang med miljøstyringsarbejdet.
Desuden bør der fokuseres på tiltag, som ligger ud over den enkelte virksomheds påvirkningsmuligheder. Det drejer sig om, at påvirke såvel den almindelige forbruger som de professionelle /offentlige indkøbere til mere miljøbevidst indkøb. Hertil kommer områder hvor grossistleddet og detailhandlen af efterspørger myndighedskrav, f.eks. krav om miljødokumentation til frugt og grønt og krav om maksimalt lux-niveau i butikker.