| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Dampoprensning under en bygning

2 Præsentation af lokaliteten

2.1 Historik

Renseriet har været beliggende på Østerbro i Aalborg og har været i drift fra 1936 til 1990. Til renseprocessen er der anvendt terpentin og PCE. Umiddelbart syd for renseriet har der frem til ca. 1960 været autoværksted. I tilknytning hertil har der været en benzinudskiller samt tre olietanke til hhv. fyringsolie og dieselolie. Såvel benzinudskiller som olietankene er i dag afblændet.

Figur 2.1
Situationsplan med den nuværende arealanvendelse for området

Den nuværende arealanvendelse for lokaliteten fremgår af figur 2.1. Det tidligere renseri er i dag ubenyttet, og de omkringliggende garager anvendes til parkering og lagerlokaler for den nærliggende hårde-hvidevarebutik. Umiddelbart nord for renseriet er der beboelsesejendomme (lejligheder fra stueetage til 3. etage, og kælderetagen anvendes til vaskerum/opmagasinering).

2.2 Gennemførte undersøgelser

Der er gennemført en registreringsundersøgelse på Østerbro 26 samt det tilstødende baneareal i 1995 (NNR 1995). I den forbindelse er der etableret en række boringer, hvorfra jordprøver er udvalgt til analyse.

I 1998/1999 er der gennemført supplerende undersøgelser på Østerbro 24-26, Karolinelundsvej 11 samt det tilstødende baneareal (NIRAS 1999). Ved de supplerende undersøgelser er der etableret en række boringer, hvorfra der er udtaget jord- og vandprøver til analyse. Endvidere er der gennemført poreluftmålinger samt udtaget indeklimaprøver i de omkringliggende lejligheder.

2.3 Geologi og hydrogeologi

I forbindelse med de udførte undersøgelser på lokaliteten (NNR 1995 og NIRAS 1999) er der truffet muldet og sandet fyld med indhold af byggeaffald til 1,5 m.u.t. Herunder er der truffet fin-, mellem- og grovkornet sand med indhold af småsten til ca. 3,7 m.u.t. Sandlaget underlejres af yngre yoldialer (Aalborgler) til boringernes bund ca. 4,0-5,0 m.u.t. Lerlaget har en forventet udstrækning til ca. 10 m.u.t., men er ikke gennemboret for at undgå utilsigtet spredning af forurening til dybereliggende magasiner. I sandlaget er der truffet et øvre sekundært grundvandsmagasin med frit vandspejl ca. 1,7 m.u.t. Af figur 2.2 fremgår et forenklet geologisk snit for lokaliteten.

Figur 2.2
Forenklet geologisk snit for lokaliteten samt illustration af forureningsforholdene

Potentialebilledet på lokaliteten er meget fladt, og en entydig strømningsretning i det øvre sekundære grundvandsmagasin (ca. 1,7 m.u.t.) kan ikke fastlægges på baggrund af de udførte pejlerunder. Det forventes dog, at magasinet overordnet afdrænes mod Limfjorden (mod nord), hvilket underbygges af, at den væsentligste forureningsspredning er observeret i nordlig retning. Strømningsretningen i det primære grundvandsmagasin forventes ligeledes at være nordlig i retning mod Limfjorden.

2.4 Forureningssituation

Ved de udførte undersøgelser på lokaliteten (NNR 1995 og NIRAS 1999) er der påvist en markant forurening med chlorerede opløsningsmidler (primært PCE, TCE, DC og VC) og terpentin i såvel den umættede som den mættede zone. Af figur 2.3 fremgår et oversigtskort med angivelse af den forventede udstrækning af forureningen i hhv. den umættede samt den mættede zone.

Figur 2.3
Forventet forureningsudstrækning i umættet og mættet zone på lokaliteten

Af nedenstående tabel 2.1 fremgår de maksimale forureningskoncentrationer i hhv. jord, vand, poreluft og indeklima på lokaliteten.

Tabel 2.1:
De maksimale koncentrationer i hhv. jord, vand og luft

i.a.   Ikke analyseret
-      Under detektionsgrænsen

Generelt er den væsentligste forurening påvist under renseriet. Forureningen forventes velafgrænset vertikalt af det sammenhængende lerlag i området ca. 3,7 m.u.t., idet der ikke er konstateret en forurening i lerlaget.

I det stærkest forurenede område (under det tidligere renseri) er der påvist fri fase af såvel PCE som terpentin. Fri fase PCE er kun observeret i en enkelt boring og ved efterfølgende pumpetests har det ikke været muligt at mobilisere yderligere fri fase PCE. Den frie fase terpentin er mere udbredt (op til 15 cm ved pejling) og er observeret under større dele af det tidligere renseri.

På dele af lokaliteten (udenfor kildeområdet med PCE og terpentin) er der desuden observeret forurening med dieselolie, tung fyringsolie, PAH-forbindelser og bly i den umættede zone. Forureningen forventes at stamme fra et autoværksted, der tidligere har ligget på lokaliteten. Denne forurening er dog ikke inddraget i de planlagte afværgeforanstaltninger, da den ikke vurderes at udgøre en risiko for arealanvendelses-, recipient- eller grundvandsinteresser i området. Oprensningen under det tidligere renseri vurderes ikke at ville påvirke de øvrige kendte forureninger på lokaliteten.

2.5 Risikovurdering

På baggrund af den konstaterede forurening med chlorerede opløsningsmidler og terpentin på lokaliteten er der gennemført en risikovurdering i forhold til arealanvendelsesinteresser, grundvandsressourcen samt recipienter. Som acceptkriterier er anvendt de af Miljøstyrelsen opstillede afdampnings-, jordkvalitets- og grundvandskvaliteteskriterier for de aktuelle stoffer (Miljøstyrelsen 1998a).

2.5.1 Arealanvendelse

I et velafgrænset område tæt omkring det tidligere renseri er der risiko for indtagelse af eller hudkontakt med jord med indhold af PCE og terpentin, som overskrider Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier.

I et større område omkring og nedstrøms renseriet er der som følge af afdampning fra en underliggende forurening af poreluft, jord og grundvand risiko for udeluftkoncentrationer af chlorerede opløsningsmidler (PCE, TCE og VC) og olieprodukter (terpentin og benzen), som overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterier.

Tilsvarende er der i det tidligere renseri samt i de nedstrøms beliggende lejligheder (primært i stueetagen og på 1. sal) risiko for koncentrationer af chlorerede opløsningsmidler (PCE og VC) og benzen i indeklimaet, som overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterier. Det vurderes, at de forhøjede indeklimakoncentrationer skyldes såvel tilførsel fra forurenet udeluft samt afdampning fra den underliggende forurening.

Risikovurderingen i forhold til arealanvendelsen er sammenfattet i figur 2.4.

Figur 2.4
Risikovurdering i forhold til arealanvendelsen på lokaliteten

2.5.2 Grundvandsinteresser og recipienter

Lokaliteten er beliggende ca. 300 m syd for Limfjorden i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. De nærmeste indvindingsboringerne er beliggende hhv. 900 og 1.200 meter i syd- og østlig retning.

Det øvre sekundære og forurenede grundvandsmagasin er beliggende fra ca. 1,7-3,7 m.u.t. Det primære magasin findes givetvis fra ca. 10 m.u.t. De to magasiner adskilles af yngre yoldialer. Strømningsretningen i såvel det sekundære som det primære magasin vurderes at være nordlig mod Limfjorden.

Det er vurderet, at forureningen på lokaliteten ikke udgør en akut trussel mod områdets primære grundvandsmagasin. Forureningen giver imidlertid anledning til en belastning af det øvre grundvand med forureningsniveauer væsentligt over drikkevandskriteriet, og afhængigt af forureningens udbredelsesmønster, lerlagets hydrauliske egenskaber og nedbrydningsforholdene kan der på sigt ske en påvirkning af det dybereliggende grundvandsmagasin.

Nærmeste recipient er Limfjorden beliggende ca. 300 meter i nordlig retning. Der vurderes ikke at være risiko for uacceptabel påvirkning af Limfjorden med forurening hidrørende fra det tidligere renseri på baggrund af de foreliggende resultater.

2.6 Målsætning med oprensning

Formålet med afværgeforanstaltningerne er, at den nuværende arealanvendelse på matriklerne kan opretholdes uden risiko for indånding af gasarter såvel indendørs som udendørs samt uden risiko for hudkontakt eller indtagelse af forurenet jord. Endvidere skal en fremtidig forureningsspredning til dybereliggende grundvandsmagasiner hindres.

I samråd med Nordjyllands Amt er det således valgt, at de foreslåede afværgeforanstaltninger målrettes mod fjernelse af forureningskilden under/umiddelbart omkring det tidligere renseri.

Ved de foreslåede afværgeforanstaltninger sættes der ikke ind overfor eksisterende forureningsfaner i det øvre magasin. Idet der ikke er væsentlige vandindvindingsinteresser i området, samt at arealanvendelsen nedstrøms lokaliteten mod Limfjorden er mindre følsom, vurderes der ikke at være en uacceptabel risiko forbundet med de nuværende grundvandskoncentrationer udenfor matriklen. Ved fjernelse af forureningskilden vil der endvidere ske en betydelig reduktion i yderligere tilførsel til det sekundære grundvandsmagasin.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |