| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

2 Teknologiprogrammet

Dette kapitel har fokus på Teknologiprogrammets baggrund og formål. Kapitlet giver med andre ord et historisk strejflys over de begivenheder og initiativer, som førte til etableringen af programmet.

Nok så væsentligt for denne evaluering fremhæver kapitlet også de målsætninger, som i forbindelse med etableringen blev formuleret for programmet generelt og mere konkret for udredningsprojekter og for projekter, hvor der skulle afprøves teknologier; de såkaldte feltprojekter.

Desuden indeholder kapitlet et kort rids af programmets tilskudsramme, dets indsatsområder og organisering samt iværksatte aktiviteter og projekter.

2.1 Baggrund

I 1996 blev strukturen på affaldsdepotområdet ændret. Der skete med Lov nr. 396 om ændring af lov om affaldsdepoter af 22. maj 1996 en økonomisk og administrativ uddelegering fra Miljøstyrelsen til amterne af den offentligt finansierede oprydningsindsats på jordforureningsområdet. Amterne fik herved det samlede ansvar for gennemførelse af både kortlægninger, undersøgelser og oprydninger i henhold til loven. Dette ansvarsforhold er videreført i den nye jordforureningslov - Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord.

Med den nye struktur i 1996 nedsatte Miljø- og Energiministeren et Depotråd, der skal følge myndighedernes administration af området og rådgive Miljøministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling. Desuden blev Amternes Depotenhed (senere Amternes Videncenter for Jordforurening eller blot AVJ) etableret med det formål at formidle viden på området.

Endelig blev der etableret en særlig ordning for udvikling af rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet; det såkaldte Teknologiprogram. Grundlaget for programmets etablering er beskrevet i "Program for teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, Miljøstyrelsen, December 1996".

Miljøstyrelsen fik ansvar for at koordinere Teknologiprogrammet og dermed initiativer til udvikling og afprøvning af rensnings- og afværgeteknologier på jord- og grundvandsområdet med det formål at få erfaringer, som kan resultere i bedre og billigere afværgeteknikker. Der er siden blevet afsat et årligt beløb af depotmidlerne til fremme af teknologisk udvikling, som administreres af Miljøstyrelsen efter forelæggelse for Depotrådet.

Med ikrafttrædelsen af den nye lov om forurenet jord 1. januar 2000 blev puljen videreført, og Teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforureninger har således været i kraft siden december 1996.

2.2 Formål

Det overordnede formål med Teknologiprogrammet er at identificere rensnings- og afværgeteknologier, således at det i fremtiden vil være lettere økonomisk, miljømæssigt og teknisk at vælge de oprensningsteknologier, der er optimale på de pågældende forurenede lokaliteter.

Lovgivningsmæssigt har det siden 1996 været amterne, der forestår undersøgelser og afværgetiltag på forurenede grunde, mens det er Miljøministeriet, som forestår udvikling og afprøvning af nye teknologier. Ministeriet - reelt Miljøstyrelsen - kan af Teknologipuljen bl.a. yde tilskud til afprøvning og udvikling af nye afværgeteknologier (benævnt feltprojekter) og udredningsprojekter. De bevillingsmæssige rammer er nærmere beskrevet i kapitel 2.5.

De bevilgede midler til Teknologiprogrammet skal anvendes til:

	udvikling og dokumentation af teknologier, der kan anvendes under danske forhold og på typiske forureningskomponenter
	projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige inden for bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologier, billiggørelse og dokumentation
	at sikre, at resultaterne fra de udførte projekter bliver tilgængelige for alle interesserede parter, herunder særligt de myndigheder, som skal vurdere afværge- eller oprydningsprojekterne.

Midlerne skal anvendes til teknologiudvikling inden for de indsats- og problemområder, som er beskrevet i Teknologiprogrammet og ikke ad hoc til enkeltprojekter.

I programmet for 2000 er målsætningen for programmet som følge af anbefalinger fra Depotrådet blevet suppleret med, at ca. 70% af bevillingerne skal benyttes til afprøvning af forskellige teknologier, mens de resterende 30% af bevillingerne skal benyttes til udredningsprojekter, der kan være med til at fremme oprydningsindsatsen eller danne bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.

Desuden er der fastlagt konkrete målsætninger for afprøvning af afværgeteknologier og for udredningsprojekter. Det er og har været målet for afprøvning af afværgeteknologier (feltprojekterne), at:

	de fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives
	der afprøves teknologier over for de stoffer, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer
	der afprøves teknologier inden for de områder, hvor der anvendes store økonomiske midler til oprydning
	der årligt igangsættes 10-20 feltprojekter
	projekterne er anvendelsesorienterede
	afprøvningerne sker målrettet og på et højt fagligt niveau
	afprøvningerne valideres af uvildige
	der ved afprøvning af teknologier uddrages generel viden om teknologiernes fordele og begrænsninger
	der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier
	projektrapporter løbende offentliggøres på Internettet og i bladet "Ny Viden"
	resultaterne præsenteres på faglige møder
	amterne årligt får mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor teknologier kan afprøves
	amterne løbende får mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal afprøves
	de ansatte i amterne får mulighed for fagligt at blive inddraget i projekterne
	der 5 år efter programmets start udarbejdes et katalog over alle de teknologier, der er afprøvet
	der sikres en koordinering med andre ordninger og programmer
	programmet evalueres 5 år efter programmets start.

For udredningsprojekterne har målet været, at:

	identificere afværgeteknologier, der skal afprøves
	identificere mulige afværgeteknologier over for forskellige forureningstyper
	forbedre grundlaget for risikovurdering fra jord- og grundvandsforurening
	forbedre viden om risikoen for forskellige forureningskomponenter.

Disse målsætninger for programmet og for feltprojekter og udredningsprojekter indgår som en afgørende del i vores vurderinger af programmets målopfyldelse i kapitel 4.

2.3 Program og indsatsområder

I "Program for teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996" beskrives de forureningsområder, som Teknologiprogrammet skulle rettes mod i den efterfølgende to til fem års periode.

Generelt var udgangspunktet, at teknologiudviklingen skulle målrettes mod de forureningstyper, hvor der dels var de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer, dels blev anvendt mange penge til oprydning. På baggrund af oplysninger fra ROKA-databasen (Register Over KemikalieAffaldsdepoter) blev der prioriteret seks indsatsområder, som programmet skulle rettes mod. De seks områder er i prioriteret rækkefølge beskrevet som følger i TP:

"Jord og/eller grundvand, forurenet med klorerede opløsningsmidler. Udvikling og afprøvning af metoder til rensning af jord og grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidler, herunder en kritisk vurdering af metodernes effektivitet. Dette kan gøres ved nærmere dokumentation af metoderne på konkrete affaldsdepoter eller på egnede testområder. Relevante in-situ metoder er f.eks. air sparging, vakuumventilering og reaktive permeable vægge, idet disse metoder har et potentiale for videreudvikling. Det bør også undersøges, om opvarmning af jorden i praksis kan øge effektiviteten af oprensning i mere lerede bjergarter.

Tungmetalforurenet jord. Især følgende metaller er af væsentlig miljømæssig betydning: Pb (bly), Cd (cadmium), Cr (chrom), As (arsen), Ni (nikkel), Zn (zink), Cu (kobber) og Hg (kviksølv). For at mindske mængden af metalforurenet jord, der skal deponeres, bør der ske en udvikling/afprøvning af metoder til rensning (op-koncentrering) af metalforurenet jord. Blandt de interessante metoder kan nævnes tyngdeseparation, jordvask, elektrokinetik, andre kemisk/fysiske metoder eller ekstraktion via planter.

Olie-/benzinforurenet jord og grundvand, herunder MTBE. Udvikling og afprøvning af ventileringsmetoder til fjernelse af komplekse olie/benzin-forureninger i jord. Ved ventileringsmetoden afstrippes de flygtige dele af forureningen, hvorved restforureningen bliver mindre mobil, og nedbrydningen eventuelt fremmes. For MTBE og lignende benzinkomponenter, som er svært nedbrydelige, men meget mobile i vandfasen, kan det blive aktuelt at udvikle alternative metoder.

Tjære-/PAH-forurenet jord, herunder NSO forbindelser. Udvikling og afprøvning af metoder til rensning af tjæreforurenet jord, både biologiske og kemisk/fysiske. Afprøvning af biologiske og fysisk/kemiske metoder, f.eks. kemisk oxidation af tjæreforurenet jord.

Blandingsforureninger. Udvikling af metoder til håndtering af typiske blandingsforureninger:

	Jord forurenet med olie og tungmetaller
	Jord forurenet med PAH'er, klorerede opløsningsmidler og/eller olie
	Jord fra gamle fyld- og lossepladser
	Jord forurenet med tjære og cyanid fra nedlagte gasværker.

Som eksempel nævnes stimulering af mikrobiologisk nedbrydning af organiske stoffer og ekstraktion af tungmetaller via planters rodsystem eller jordvask.

Lossepladser med udsivning af lossepladsgas. Udvikling og afprøvning af metoder til at afværge udsivningen af lossepladsgas".

I kapitel 6.2 ser vi nærmere på, om disse seks indsatsområder fortsat skal prioriteres frem for andre.

2.4 Organisering

Organiseringen af Teknologiprogrammet og de projekter, som gennemføres inden for dets rammer, er illustreret i figuren nedenfor.

Interessenter og organisering

Organisatorisk kan vi skelne mellem den overordnede, programmæssige organisering, som involverer Depotrådet, programmets følgegruppe, Miljøstyrelsen og amterne. Og projektorganiseringen, som for feltprojekternes vedkommende typisk involverer amterne, tilskudsmodtagerne (hvis det ikke er amterne), Miljøstyrelsen, de faglige sekretærer, rådgivere og entreprenører. For udredningsprojekternes vedkommende involverer projektorganisationerne typisk Miljøstyrelsen og den rådgiver eller forsker, som er kontraktholder.

Resten af kapitlet beskriver Depotrådets, følgegruppens, de faglige sekretærers og styregruppernes roller, opgaver og ansvar.

Depotrådet. Det overordnede ansvar for Teknologiprogrammet ligger hos Depotrådet, der blandt andet skal rådgive ministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling. Bevillingen administreres af Miljøstyrelsen efter forelæggelse af forslag til principper og årsprogrammer for Depotrådet. Depotrådet udarbejder en årlig redegørelse til miljø- og energiministeren, og rådet vurderer det mere overordnede behov for teknologiudvikling og afgiver hvert år en anbefaling vedrørende principper og programområder, herunder bevillingens fordeling herpå.

Depotrådet er nedsat af Miljø- og Energiministeren og består af repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Amtsrådsforeningen (to repræsentanter), Frederiksberg Kommune, Miljøkontrollen i Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Entreprenører, Danske Vandværkers Forening og Danmarks Private Vandværker (en fælles repræsentant) samt Dansk Familielandbrug, De danske Landboforeninger og Landbrugsrådet (en fælles repræsentant).

Følgegruppen. For at sikre koordination med andre offentlige instanser, som arbejder med oprydning af forurenede grunde, og samtidig sprede informationen om de initiativer, som iværksættes via Teknologiprogrammet, er der nedsat en følgegruppe, som fagligt skal rådgive Miljøstyrelsens jordforureningskontor.

Følgegruppen har til opgave at rådgive Miljøstyrelsen om generelle faglige spørgsmål, at sikre koordination med faglige initiativer på andre områder samt at vejlede Miljøstyrelsen i valg af aktører. Følgegruppen er nedsat af Miljøstyrelsen og består af faglige repræsentanter fra Miljøministeriet, amterne og andre offentlige instanser, der arbejder med afværgeteknologier. I følgegruppen er følgende myndigheder repræsenteret: Amternes Videncenter for Jordforurening, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Banestyrelsen, Forsvarets Bygningstjeneste, Oliebranchens Miljøpulje, Skov- og Naturstyrelsen samt Miljøstyrelsen.

Faglige sekretærer. For de fleste feltprojekter udpeger Miljøstyrelsen en ekstern faglig sekretær. Disse sekretærer rådgiver Miljøstyrelsen ved gennemførelse af feltprojekterne og er med til at sikre, at projekterne bliver udført på et højt fagligt niveau, og at projekterne gennemføres i henhold til de opstillede retningslinjer. De faglige sekretærer udpeges på grundlag af personernes faglige viden på området. De faglige sekretærer har følgende hovedopgaver:

	At sikre et højt fagligt niveau ved beskrivelsen af projekterne
	I samarbejde med Miljøstyrelsen at definere rammer og formål for arbejde med projekterne, således at projekterne kan ligge til grund for udarbejdelsen af vejledninger og standarder
	At kontrollere projekterne under udførelsen og sikre dokumentation af projekterne
	Via litteraturgennemgang at være ajour med sidste nyt om den valgte metode, både nationalt og internationalt
	At medvirke til koordineringen af de forskellige feltprojekter, herunder deltage i møder med Miljøstyrelsen og de andre faglige sekretærer
	Eventuelt at være med til at formulere de generelle udmeldinger (rapporter, vejledninger og lignende), der skal være resultatet af projektet.

Miljøstyrelsen har udpeget i alt ni faglige sekretærer, der dækker hver sit jord- og grundvandsfaglige område: Ph.d. Thomas H. Larsen, Hedeselskabet (air sparging og passiv ventilering); ph.d. Peter Kjeldsen, DTU (reaktiv permeabel væg); cand.scient. Bjørn Jensen, VKI (vakuumventilering og jordbehandling); ph.d. Ulrich Karlson, DMU (phytooprensning); ph.d. et civ.ing. Poul Løgstrup Bjerg, DTU (ORC, HRC og naturlig nedbrydning); cand.scient. Tom Heron, NIRAS (termisk assisteret oprensning og geooxidation); professor Erik Arvin, DTU (MTBE); cand.scient. Bertel Nilsson, GEUS (frakturering) samt ph.d. Henrik Aktor, Aktor Innovation (grundvandskemiske processer og in situ bionedbrydning af MTBE).

Styregrupper. For hvert feltprojekt og de fleste udredningsprojekter nedsættes en styregruppe. For feltprojekter består styregruppen af en repræsentant for det amt eller den bygherre, hvor projektet udføres (formand), dennes rådgiver, den eksterne faglige sekretær og Miljøstyrelsen. For udredningsprojekter består styregruppen primært af personer, der har faglig interesse og kompetence inden for emnet, af enkelte myndighedspersoner og af Miljøstyrelsen. Det er styregruppens ansvar, at:

	påse, at projektet gennemføres som planlagt
	foretage løbende vurderinger af projektets forløb og resultater
	beslutte eventuelle justeringer i planerne vedrørende projektet
	påse, at projektet om nødvendigt koordineres med andre projekter
	godkende resultaterne for projektet
	påse, at den økonomiske ramme overholdes.

Styregrupperne for udredningsprojekter nedsættes af Miljøstyrelsen, mens styregruppen for feltprojekter nedsættes af tilskudsmodtageren.

2.5 Bevilling og aktiviteter

Bevilling. Programmets budgetmæssige rammer for puljen har været 10 mio.kr. i 1996 og 15 mio.kr. årligt i perioden fra 1997 til 2001, dog er der på finansloven for 1998 tilført en ekstrabevilling på 4,4 mio.kr.

Miljøstyrelsen administrerer finanslovsbevillingen ud fra årsprogrammer, som har været forelagt for Depotrådet. Bevillingernes fordeling på de enkelte finansår fremgår af nedenstående tabel.

Bevilling til Teknologiprogrammet, 1996-1997

Finanslov. Rammerne for at yde tilskud fra Teknologiprogrammet er fastlagt i finansloven, hvor følgende citat stammer fra:

"Der kan af bevillingen bl.a. afholdes udgifter til erfaringsopsamling på jordforureningsområdet, udvikling og afprøvning af nye teknologier, udvikling og afprøvning af metoder bl.a. med henblik på kriteriefastsættelse, risikovurderinger og beskæftigelsesmæssige analyser samt til at dokumentere, vurdere og sammenligne afværgeteknikkers effektivitet, omkostninger og miljøpåvirkninger. Bevillingen kan endvidere anvendes til medfinansiering af udgifter til udviklings- og afprøvningsaspekter i de afværgeprojekter, som amtsrådene, Københavns og Frederiksberg kommuner udarbejder og finansierer, hvis de indeholder et udviklingsaspekt. Der kan desuden afholdes udgifter, herunder ydes tilskud, til forsikringer vedrørende eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med oprensninger. Der kan afholdes udgifter, herunder tilskud, til information, annoncering og udbud af projekter, revision, evaluering og resultatformidling m.v."

Fra år 2002 er bevillingen til Teknologiprogrammet reduceret til 7,3 mio.kr., som følge af Regeringens besparelser på miljøområdet.

Aktiviteter. Siden programmet trådte i kraft december 1996 og frem til år 2002 er der igangsat 112 projekter, heraf 45 feltprojekter til afprøvning af forskellige afværgeteknikker og 67 udredningsprojekter om forskellige afværgemetoder eller generel viden på jordforureningsområdet. Antallet af støttede projekter i årene fra 1996 til 2001 (inkl.), fremgår af tabellen nedenfor.

Igangsatte projekter, 1996-2001

I alt er der givet 55,9 mio.kr. i tilskud til feltprojekter og anvendt 25,7 mio.kr. på udredningsprojekter. Desuden er der anvendt 4,4 mio.kr. til faglige sekretærer og 0,5 mio.kr. til udbud, trykning, internetkodning af rapporter og andre omkostninger.

I tabellen nedenfor ses, hvordan omkostningerne fordelt på bevillingsår og aktiviteter har været.

Omkostninger fordelt på bevillingsår og aktiviteter

I procent har omkostningerne været fordelt som forudsat i Teknologiprogrammet. 30% er anvendt på udredningsprojekter, 65% på feltprojekter, 5% på de faglige sekretærer samt 0,5% på publicering, udbud m.v. Eftersom de faglige sekretærers bistand er knyttet til feltprojekterne, har programmidlerne været fordelt som forudsat i Teknologiprogrammet med 30% til udredningsprojekter og 70% til feltprojekter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |