| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

3 Administration og samarbejde

Dette kapitel har fokus på administration og samarbejde og går tæt på, hvorledes samarbejdet omkring programmet og projekterne er forløbet. Der er herunder særligt fokuseret på identifikation af de aktører, som har bidraget til arbejdet samt hvorledes samarbejdet mellem disse aktører fungerer, set ud fra forskellige synsvinkler.

Som indledning gives et kort rids af Teknologiprogrammets tilblivelse i 1996, og hvorledes de organisatoriske rammer blev lagt. Herefter analyseres årsprogrammernes tilblivelse samt hvorledes udvælgelsen og gennemførelsen af felt- og udredningsprojekterne forløber. Herunder ses også på, hvilke rådgivere der er benyttet til forskellige typer af projekter.

Arbejdsgangene ved felt- og udredningsprojekter er blandt andet belyst ud fra den dybdeanalyse, der er gennemført for udvalgte projekter.

3.1 Det første år

Efter lovens vedtagelse i maj 1996 tog Miljøstyrelsen initiativ til forberedelserne af Teknologiprogrammet. Der blev udarbejdet et udkast til Teknologiprogram og indsatsområder samt indhentet forslag til lokaliteter og teknologier, ligesom de organisatoriske rammer blev lagt.

Udkast til Teknologiprogram og indsatsområder. Det første udkast til Teknologiprogram, som blev godkendt af Depotrådet i december 1996, blev udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med amterne, amternes videncenter for jordforurening (AVJ), Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), DSB, forsvaret, Oliebranchens Miljøpulje og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som alle bidrog med kommentarer og forslag. De involverede organisationer og institutioner svarer nogenlunde til den følgegruppe, som efterfølgende blev nedsat for at bidrage ved de følgende års Teknologiprogrammer.

Forslag til lokaliteter. Sideløbende med udarbejdelsen af Teknologiprogrammet orienterede Miljøstyrelsen i sommeren 1996 amterne om loven og Teknologiprogrammet og anmodede om forslag til lokaliteter, der kunne benyttes til afprøvning af nye teknologier. Amterne foreslog i alt 37 lokaliteter, som Miljøstyrelsen i samarbejde med AVJ gennemgik og vurderede i oktober 1996, inden Teknologiprogrammet blev forelagt Depotrådet i december 1996. Senere vurderede de faglige sekretærer også lokaliteterne forud for prioriteringen og igangsættelsen af de konkrete feltprojekter.

De organisatoriske rammer. Miljøstyrelsen anmodede i sommeren 1996 organisationerne om at udpege repræsentanter til Depotrådet. Depotrådet blev nedsat af Miljøministeren, og det første møde blev afholdt i december 1996. På dette møde blev Miljøstyrelsens udkast til "Program for teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening" fremlagt og godkendt af Depotrådet. Programmet er efterfølgende offentliggjort som bilag til Depotredegørelse 1996 samt udsendt til interessenterne på området.

Depotrådet har fra 1996 til udgangen af 2001 afholdt i alt 16 møder, fordelt med 2-4 møder årligt. På møderne har Miljøstyrelsen orienteret om status for Teknologiprogrammet, ligesom Miljøstyrelsens forslag til næste års program drøftes på årets sidste møde.

I begyndelsen af 1997 udpegede Miljøstyrelsen de faglige sekretærer, der skulle bistå Miljøstyrelsen med udvælgelse, prioritering og gennemførelse af relevante feltprojekter inden for programmets målsætninger. De faglige sekretærer gennemgik indledningsvis amternes forslag til egnede lokaliteter og vurderede og prioriterede på det grundlag, hvilke feltprojekter der skulle igangsættes i perioden 1996-1997.

I februar 1997 anmodede Miljøstyrelsen organisationer og institutioner om at udpege repræsentanter til følgegruppen, der herefter afholdt sit første møde i juni 1997. Følgegruppen har fra 1997 til 2001 i alt afholdt to årlige møder. På møderne drøftes status og planer for Teknologiprogrammet, og gruppens medlemmer orienterer gensidigt hinanden om andre relevante projekter, som er i gang i andet regi. Følgegruppen er nedlagt fra 2002 på grund af reduceret bevilling samt personalenedskæringer i Miljøstyrelsen.

De organisatoriske rammer for administration af Teknologiprogrammet var på plads primo/medio 1997.

3.2 Årsprogrammerne

Som del af administrationsanalysen har vi kortlagt nogle af de arbejdsgange, som knytter sig til den løbende administration af Teknologiprogrammet. Det drejer sig om de årlige Teknologiprogrammers tilblivelse og igangsættelse samt deres udmøntning til henholdsvis felt- og udredningsprojekter.

Teknologiprogrammernes tilblivelse og igangsættelse. Udarbejdelsen af de årlige Teknologiprogrammer involverer Miljøstyrelsen, følgegruppen og Depotrådet. Miljøstyrelsen udarbejder et udkast til årsprogram, som drøftes med følgegruppen, inden endeligt udkast til årsprogram forelægges for Depotrådet til godkendelse. Samarbejdsforløb og involverede aktører er illustreret i nedenstående figur.

Programmets etablering i 1996 bevirkede, at Teknologiprogrammet for 1996-97 i modsætning til de øvrige år ikke direkte blev forelagt følgegruppen, dog var de fleste af følgegruppens repræsentanter inddraget i forberedelsesarbejdet for Teknologiprogrammet, som omtalt i ovenstående kapitel.

De årlige Teknologiprogrammers tilblivelse

I perioden 1996-2001 er i alt fem årsprogrammer blevet udarbejdet og godkendt af Depotrådet:

	Program for 1996 og 1997, december 1996. Publiceret som del af depotredegørelsen 1996 (Redegørelse nr. 2, 1997)
	Program for 1998 og 1999, december 1997. Publiceret som del af depotredegørelsen 1997 (Redegørelse nr. 1, 1998)
	Program for 1999, december 1998. Publiceret som del af depotredegørelse 1998 (Redegørelse nr. 5, 2000)
	Program for 2000. Publiceret selvstændigt (Orientering, nr. 4, 2000)
	Program for 2001. Publiceret selvstændig (Orientering nr. 2, 2001).

Årsprogrammerne offentliggøres på Internettet og udsendes direkte til amter, Depotråd, faglige sekretærer og følgegruppe.

Fra år 2000 publiceres Teknologiprogrammet som en selvstændig publikation og udgives som Orientering fra Miljøstyrelsen. For de tidligere år indgår årsprogrammet og årsstatus i Depotrådets årlige depotredegørelse til Miljø- og Energiministeren.

Umiddelbart efter Depotrådets godkendelse af Teknologiprogrammet for det pågældende år tager Miljøstyrelsen initiativ til igangsættelse af konkrete udredningsprojekter og feltprojekter inden for rammerne af det godkendte årsprogram. Proceduren og samarbejdsrelationer ved igangsættelse og gennemførelse af henholdsvis udrednings- og feltprojekter er nærmere beskrevet i de to efterfølgende kapitel.

3.3 Feltprojekter

Det, som i Teknologiprogrammet omtales som feltprojekter, er projekter, hvor afværgeteknologier afprøves og udvikles ved konkrete undersøgelser, som enten gennemføres i felten eller i laboratoriet. Feltprojekter gennemføres ofte i tilknytning til amtskommunale afværgeprojekter.

I dette kapitel ser vi nærmere på, hvorledes projektforløbet og samarbejdet ved feltprojekter fungerer, mens vurderingen og evalueringen af målopfyldelsen for de konkrete iværksatte feltprojekter er behandlet i kapitel 4.2.

Udvælgelse af egnede feltprojekter. Udvælgelsen og prioriteringen af, hvilke konkrete feltprojekter der skal igangsætte, foretages af Miljøstyrelsen i nært samarbejde med amterne og de faglige sekretærer. Figuren nedenfor illustrerer disse samarbejdsrelationer samt de aktører, som bidrager til udvælgelsen:

De årlige udvælgelser af projekter

Omkring årsskiftet udsender Miljøstyrelsen det godkendte årsprogram til amterne med opfordring til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve de udvalgte afværgeteknologier. Private bygherrer indsender også forslag til projekter, idet tilskud til feltprojekter kan søges af både offentlige og private bygherrer.

De indkomne forslag fra amterne og private bygherrer samt tidligere, ikke realiserede projekter gennemgås og vurderes herefter af Miljøstyrelsen i samarbejde med de faglige sekretærer. Ved vurderingen af egnede projekter lægges ifølge programmet vægt på, at lokaliteterne er repræsentative for de danske geologiske forhold, at forureningstyperne indgår i programmet samt at tidspunktet for igangsættelsen af projektet er passende i forhold til afværgetiltaget som helhed. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne. Herefter prioriterer Miljøstyrelsen og de faglige sekretærer de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt.

Når lokalitet og projekt er udvalgt, anmoder Miljøstyrelsen bygherren (primært amterne) om i samarbejde med den faglige sekretær for projektet og bygherrens rådgiver at udarbejde en konkret ansøgning og projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Den faglige sekretærs bistand finansieres af Miljøstyrelsen via Teknologiprogrammet og skal blandt andet sikre, at projektet tilpasses til Miljøstyrelsens ønsker og behov for teknologiudvikling. Bygherrens rådgiverbistand er egenfinansiering.

Ansøgning og projektbeskrivelsen skal følge et nærmere fastlagt paradigma for ansøgninger. Ansøgningen sendes til Miljøstyrelsen og ligger til grund for aftalen om tilskud.

Status. Fra 1996-2001 er der i alt indkommet 108 forslag fra amterne og andre bygherrer om lokaliteter og teknologier, som kunne være egnet som teknologiprojekt. Ud af disse 108 forslag er der indtil udgangen af 2001 givet tilsagn om tilskud til i alt 45 feltprojekter, svarende til at der er igangsat konkrete teknologiprojekter i forbindelse med 42% af de fremsendte forslag. Tilsagn om tilskud til feltprojekter udgør 55,9 mio.kr. i perioden 1996-2001.

Miljøstyrelsen og de faglige sekretærer har således haft en rimelig stor pulje af lokaliteter og teknologier, hvoraf de har kunnet udvælge og prioritere de bedst egnede til formålet. Fordelingen af projektforslag og støttede projekter på de enkelte år er vist i nedenstående figur.

Antal projektforslag og tilskud pr. år

Samarbejde ved udvælgelse af egnede feltprojekter. Miljøstyrelsen, de faglige sekretærer og amterne er som nævnt de aktører, som indgår ved udvælgelsen og prioriteringen af de feltprojekter, som ønskes afprøvet.

Som led i spørgeskemaundersøgelsen har vi spurgt amterne og de faglige sekretærer om, hvordan de oplever dette samarbejde. Resultatet er vist i nedenstående figur.

Samarbejde om felt- og udredningsprojekter - forskellige interessentvinkler

Besvarelserne viser, at langt hovedparten af amterne og faglige sekretærer finder, at samarbejdsforløbet omkring valg af lokaliteter og teknologier samt udarbejdelse af konkrete ansøgninger er forløbet tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Under en tredjedel har svaret "neutralt", og der er ingen, som er utilfredse med samarbejdsforløbet.

Amternes og de faglige sekretærers oplevelser stemmer rimeligt overens med Miljøstyrelsens egen vurdering af samarbejdsforløbet. Miljøstyrelsen har samtidigt givet udtryk for, at de faglige sekretærers bidrag vedrørende prioritering af projektforslag samt vurdering af konkrete ansøgninger i høj grad har været fagligt væsentligt for Teknologiprogrammet. Det er væsentligt set i relation til, at denne bistand honoreres særskilt.

Samlet set viser evalueringen således, at Miljøstyrelsen med den valgte samarbejdsprocedure, hvor både amter og faglige sekretærer inddrages aktivt i valg af lokaliteter og teknologier, har formået at sikre tilfredshed hos både amter og faglige sekretærer og samtidig sikre høj faglighed i valg af projekter.

Gennemførelse af feltprojekter. Inden feltprojekter igangsættes, indgås en specifik aftale mellem bygherren (primært amterne) og Miljøstyrelsen om projektets gennemførelse, tidsplan, udgiftsfordeling, afrapportering m.v. Til brug herfor har Miljøstyrelsen udarbejdet et paradigma for tilskud til feltprojekter, som benyttes.

Udgangspunktet for udgiftsfordelingen er, at Teknologiprogrammet betaler de merudgifter, som vedrører udvidelsen af afværgeprojektet med et teknologiprojekt. Det vil sige alle yderligere undersøgelser, tolkninger med videre. I de situationer, hvor der er større usikkerhed om teknologiens anvendelighed og dermed risiko for, at der efterfølgende skal suppleres med traditionelle afværgeteknikker, gives der på baggrund af en konkret vurdering større tilskud. Teknologiprogrammet finansierer ikke eventuelle efterfølgende supplerende traditionelle afværgeforanstaltninger.

Når tilsagnet er underskrevet af Miljøstyrelsen og bygherren, kan projektet indledes. Bygherren er ansvarlig for nedsættelse af styregruppe, og i øvrigt at projektet gennemføres og afrapporteres i henhold til tilskudsaftalen. Et typisk forløb for feltprojekter er illustreret i figuren nedenfor.

Feltprojekt – forløb

Tæt på nogle udvalgte feltprojekter. Ved den gennemførte dybdeanalyse har KPMG udvalgt fem feltprojekter, hvor projektforløbet er gennemgået nærmere. Vi har ved undersøgelsen særligt fokuseret på, om regler og procedurer for gennemførelsen og udbetaling af tilskud til feltprojektet er opfyldt.

Analysen viser, at regler og procedurer som udgangspunkt er fulgt for alle fem feltprojekter. Det vil sige:

	at der foreligger ansøgning og projektbeskrivelse samt skriftligt tilsagn om tilskud, som er underskrevet af begge parter
	en styregruppe er nedsat og har afholdt møder
	at tilskudsmodtager har indsendt statusskema i forbindelse med udbetalinger af tilskud
	at slutregning fra tilskudsmodtager er attesteret af revisor,
	at den faglige sekretær har udarbejdet statusnotat og uvildig vurdering af projektet samt
	at projektrapport og artikel over projektet er udarbejdet og offentliggjort via nettet.

For et enkelt projekt (3252-0069) konstaterede vi dog, at der manglede slutregnskab, statusskema og revisorattesteret regning. Baggrunden herfor er, at projektet er stoppet i utide, da ejeren af forsøgsanlægget gik konkurs og derfor ikke havde mulighed for at færdiggøre projektet. Projektet var endnu ikke færdigafregnet.

Projektstyring. Når erfarne projektledere taler om projektstyring, fremhæver de tre forhold, som gerne skal være i balance med hinanden og som hver for sig kan være kritiske for et projekts gennemførelse: Tid, omkostninger og leverancer. Vi har spurgt tilskudsmodtagerne, hvordan de har oplevet disse forhold - særligt overensstemmelsen mellem det aftalte og det realiserede. Svaret fremgår i figur nedenfor.

Projektstyring – feltprojekter

Besvarelserne viser, at projektstyringen ved hovedparten af projekterne er forløbet tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende samt at der har været rimelig overensstemmelse mellem de budgetterede og faktiske omkostninger ved projektet. For fire af de gennemførte feltprojekter har tilskudsmodtageren dog oplyst, at de budgetterede omkostninger ikke har stemt overens med tilskudsmodtagers faktiske projektomkostninger. Tilsvarende problematik gør sig også gældende for et mindre antal projekter for så vidt angår aftalt og realiseret tidsplan samt aftalte og faktiske leverancer.

Samarbejde om feltprojekter. Miljøstyrelsen, de faglige sekretærer, amterne og/eller andre bygherrer (tilskudsmodtagere) samt rådgivere og entreprenører er som nævnt de aktører, som indgår ved gennemførelse af feltprojekterne.

Vi har via spørgeskemaundersøgelsen spurgt tilskudsmodtageren og de faglige sekretærer om, hvorledes samarbejdet om feltprojekter er forløbet. Oplevelserne af samarbejdet er vist i nedenstående figur. Langt hovedparten af tilskudsmodtagerne finder, at samarbejdet har forløbet tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Dette gælder både samarbejdet med projektets styregruppe, rådgivere, Miljøstyrelsen og faglig sekretær. Under en tredjedel af tilskudsmodtagerne svarer "neutralt" og kun 1-2 påpeger, at samarbejdet har været utilfredsstillende.

Samarbejde om feltprojekter - forskellige interessentvinkler

Tilskudsmodtagerens opfattelse af projektforløbet stemmer i øvrigt rimeligt overens med Miljøstyrelsens opfattelse af, at samarbejdet med tilskudsmodtager, styregruppe og faglig sekretær har fungeret tilfredsstillende. Vedrørende rådgiveren har Miljøstyrelsen svaret "neutralt", men disse har også en mere underordnet rolle i forhold til Miljøstyrelsen, idet de er rådgivere for amterne vedrørende de konkrete projekter.

3.4 Udredningsprojekter

Ifølge Teknologiprogrammet kan 30 % af bevillingerne bruges til udredningsprojekter (litteraturstudier), der fremmer viden om afværgeteknologier eller danner bedre grundlag for forståelsen af forureningsspredning og risikovurdering.

I dette kapitel ser vi nærmere på, hvorledes projektforløbet og samarbejdet ved udredningsprojekter fungerer, mens vurderingen og evalueringen af målopfyldelsen for de konkrete iværksatte udredningsprojekter er behandlet i kapitel 4.3.

Idégrundlag og udbud. Udredningsprojekterne administreres af Miljøstyrelsen. Idégrundlaget for projekterne kommer i nogle tilfælde fra Miljøstyrelsen selv og i andre tilfælde fra amterne, forskningsinstitutioner, rådgivere eller de faglige sekretærer. Der er på dette område ikke et fast formaliseret samarbejde, hvilket i princippet betyder, at alle overfor Miljøstyrelsen kan fremsætte ønsker om konkrete udredningsprojekter, som findes relevante at gennemføre. Det er dog Miljøstyrelsen, der tager stilling til, hvilke konkrete udredningsprojekter, der er relevante at gennemføre inden for rammerne af Teknologiprogrammet.

Projekter, hvor kontraktsummen er over 500.000 kr., skal ifølge Miljøstyrelsens udbudsregler (har været gældende frem til 1. juli 2001) enten sendes i offentligt udbud eller der skal indhentes to tilbud. Hvis kontraktsummen er under 500.000 kr. er der ingen krav om udbud, og Miljøstyrelsen kan derfor selv vælge, hvorvidt projektet ønskes udbudt til en bredere kreds eller der indhentes tilbud hos en konkret rådgiver.

Pr. 1. juli 2001 er der kommet nye udbudsregler i Miljøministeriet. Ifølge disse skal projekter over 400.000 kr. i offentligt udbud, mens der for projekter mellem 25.000-399.999 kr. skal indhentes mindst to tilbud. For projekter under 100.000 kr. kan krav om indhentning af tilbud dog fraviges, såfremt det økonomisk og administrativt ikke kan svare sig.

Projektstatus. I evalueringsperioden 1996 til 2001 (inkl.) er der indgået kontrakt med forskere og rådgivere om i alt 67 udredningsprojekter, svarende til en samlet kontraktsum på 25,7 mio.kr. og en gennemsnitlig kontraktsum på ca. 380.000 kr.

For langt hovedparten af projekterne - i alt 52 af de 67 igangsatte projekter - er kontraktsummen mindre end 500.000 kr., og dermed under den beløbsgrænse, hvor der, indtil den 2. juli 2001, var krav om, at projekterne skulle i udbud eller hvor der skulle indhentes to tilbud.

Vi har som led i evalueringen bedt Miljøstyrelsen om en liste over projekter, som har været i offentligt udbud eller, hvor der er indhentet mindst 2 tilbud. Ifølge denne liste har 15 af de 67 udredningsprojekter været i offentligt udbud, og for 7 projekter er der indhentet to tilbud. De øvrige 45 projekter er enten gennemført ved, at rådgivere selv har fremsendt ansøgning om et specifikt udredningsprojekt, som Miljøstyrelsen herefter har indgået kontrakt om, eller ved, at Miljøstyrelsen har kontaktet en specifik rådgiver med henblik på tilbud.

Opgørelsen viser også, at der i den sammenhæng er ydet tilskud til fem projekter, hvor beløbsrammen er over 500.000 kr., men uden at Miljøstyrelsen har haft projektet i offentligt udbud eller har indhentet flere tilbud. Vi har bedt Miljøstyrelsen om en redegørelse for, hvorfor disse fem projekter ikke har været i udbud. Ifølge Miljøstyrelsen kan dette forklares:

	Den oprindelige kontrakt var under 500.000 kr., men er efterfølgende udvidet
	EU-projekt, hvoraf Kommissionen betaler halvdelen. Projektet udføres som samarbejdsprojekt mellem DMU og Miljøstyrelsen
	Den oprindelige kontrakt var under 500.000 kr., men er efterfølgende udvidet. Del af budgetudvidelsen (analyser) er udbudt særskilt.
	I kontraktbeløbet indgår betydelige udgifter til analyser, som er udbudt særskilt
	Samarbejdsaftale mellem DMU og Miljøstyrelsen.

Projektforløb for udredningsprojekter. Efter at et tilbud er indhentet og grundlaget for kontrakten er afklaret, forestår Miljøstyrelsen udarbejdelse af kontrakt, styring af projektet, godkendelse af projektrapport, udbetaling af honorar samt offentliggørelse af projektrapport. Miljøstyrelsen nedsætter efter behov en styregruppe for projektet med repræsentanter fra andre interesseorganisationer. Et typisk forløb for udredningsprojekter er illustreret i figuren nedenfor.

Udredningsprojekter – forløb

Tæt på nogle udvalgte udredningsprojekter. Ved den gennemførte dybdeanalyse har vi udvalgt fem udredningsprojekter, hvor projektforløbet er gennemgået nærmere. Vi har ved undersøgelsen særligt fokuseret på, om regler og procedurer for gennemførelsen og udbetaling af tilskud til udredningsprojektet er opfyldt.

Analysen viser, at regler og procedurer som udgangspunkt er fulgt ved alle fem udredningsprojekter. Det vil sige,

	at der foreligger skriftligt tilbud på projektet samt skriftlig kontrakt, som er underskrevet af begge parter
	at styregruppe er nedsat og har afholdt styregruppemøder
	at kontraktholder har indsendt statusskema i forbindelse med udbetalinger af tilskud
	at slutregning fra kontraktholder er attesteret af revisor samt
	at projektrapport og artikel over projektet er udarbejdet og offentliggjort via nettet.

Projektstyring. Vi har spurgt kontraktholderne om, hvordan de har oplevet projektstyringen, især hvad angår økonomi, tidsplan og leverancer. Besvarelserne heraf er illustreret i nedenstående figur.

Projektstyring - udredningsprojekter

Besvarelserne viser, at oplevelsen af projektforløbet har varieret meget. Mellem 30% og 60% af kontraktholderne oplyser, at deres budgetterede og faktiske forhold vedrørende udgifter, tidsforløb og leverancer har været tilfredsstillende. Flere kontraktholdere har da også i særskilte bemærkninger påpeget, at der bør skabes bedre sammenhæng mellem projektets økonomi, tidsforløb og forventede leverancer.

Samarbejde. Vi har ved hjælp af spørgeskemaundersøgelsen undersøgt, hvordan samarbejdet mellem de forskellige parter - Miljøstyrelsen, kontraktholder og styregruppe - er forløbet. Langt hovedparten af kontraktholderne har udtrykt tilfredshed med samarbejdet med Miljøstyrelsen og styregruppen.

Under en tredjedel af kontraktholderne svarer "neutralt" og kun 1-4 påpeger, at samarbejdet har været utilfredsstillende. Resultatet heraf er vist i nedenstående figur.

Samarbejde om udredningsprojekter

3.5 Rådgiverne som interessenter

En række rådgivere er på forskellig vis involveret i de aktiviteter, som afvikles inden for rammerne af Teknologiprogrammet. Ud fra de opgaver og roller, som rådgiverne har i relation til Teknologiprogrammet, kan disse opdeles i følgende typer:

	De faglige sekretærer, som er personer med særlige kompetencer inden for bestemte teknologier, er dels involveret i Miljøstyrelsens vurdering og prioritering af projektansøgninger og mulige lokaliteter fra amterne, dels involveret i de konkrete feltprojekter, som falder inden for deres kompetenceområder
	Rådgivningsvirksomhederne, som dels hyres af amterne som rådgivere på konkrete feltprojekter, dels indgår kontrakter med Miljøstyrelsen om gennemførelse af udredningsprojekter
	Forskere og formidlere fra universiteter, sektorforskningsinstitutioner eller videncentre, som også indgår kontrakter med Miljøstyrelsen om gennemførelse af udredningsprojekter, der finansieres af Teknologiprogrammet.

Når det er relevant at betragte disse forskellige rådgiverroller i sammenhæng, skyldes det, at samme person eller virksomhed kan være faglig sekretær på et feltprojekt, rådgiver på et andet feltprojekt og kontraktholder på et udredningsprojekt.

I de to figurer neden for har vi skelnet mellem de rådgivningsvirksomheder, som på markedsvilkår yder rådgivning om teknologier til oprensning af jord- og grundvandsforurening, og de forskningsinstitutioner eller lignende, som giver sig af med at forske i og/eller formidle viden om teknologier på området.

Forskning og formidling
   

Rådgivningsvirksomheder

Kontraktholdere på udredningsprojekter. Betragter vi først udredningsprojekterne, konstaterer vi, at rådgivningsvirksomhederne (28 udredningsprojekter) og forskere og formidlere (35 udredningsprojekter) i næsten lige stor udstrækning gennemfører projekterne.

Samlet set har der til udredningsprojekterne været benyttet i alt 20 forskellige rådgivere og forskningsinstitutioner, hvilket svarer til i gennemsnit 3 udredningsprojekter pr. institution/rådgiver. Blandt rådgivningsvirksomhederne og forskningsinstitutionerne er der dog en række, som kun har været involveret i et enkelt eller to udredningsprojekter. Der er imidlertid også enkelte rådgivningsvirksomheder og forskningsinstitutioner, som gennemfører eller har gennemført ganske mange udredningsprojekter. Fire rådgivere og forskningsinstitutioner - DHI, GEO, DTU og NIRAS - har således gennemført i alt 31 udredningsprojekter, svarende til ca. halvdelen af projekterne.

Rådgivere på feltprojekter. Modsat forholder det sig med feltprojekterne, hvor det næsten udelukkende er rådgivningsvirksomheder, som amterne har benyttet som rådgivere.

Samlet set har der ved feltprojekterne været tilknyttet i alt 10 forskellige rådgivningsvirksomheder, hvilket svarer til i gennemsnit fire feltprojekter pr. rådgiver. Blandt rådgivningsvirksomheder er der dog enkelte virksomheder, som har været benyttet ved ganske mange feltprojekter. Fire rådgivere - NIRAS, Carl Bro, Rambøll og Hedeselskabet - har således været rådgivere på i alt 33 feltprojekter eller ca. 80% af alle projekter. Alene NIRAS har været rådgiver på femten feltprojekter.

Det forhold, at en institution eller rådgivningsvirksomheder har en faglig sekretær som er tilknyttet programmet, synes ikke at medføre, at institutionen eller virksomheden bliver benyttet til forholdsvis mange projekter.

Uafhængighed og faglighed. Det, at så mange interesser og roller er vævet sammen, sætter fokus på et dilemma, som kendetegner videntunge, fagprofessionelle områder. På den ene side forudsættes faglighed og kompetencer, som kun få rådgivere og personer har. På den anden side er det afgørende for den offentlige administration, at der ikke kan herske tvivl om, at beslutninger træffes, tilskud ydes og kontrakter indgås på en måde, som er uafhængig af og dekoblet kommercielle eller forskningsmæssige særinteresser. Teknologiprogrammet forudsætter, at kompetente aktører indgår, og kun med åbenhed om årsager til trufne beslutninger og spredning af projekter mellem flere aktører er det muligt at håndtere dilemmaet mellem uafhængighed og faglighed.

3.6 Konklusion

Grundlaget for Teknologiprogrammets administration, organisation samt overordnede rollefordeling mellem de forskellige aktører, som indgår i programmets administration, er fastlagt i programbeskrivelsen, som den foreligger godkendt af Depotrådet december 1996.

Depotrådet er nedsat af Miljøministeren og dermed den overordnede ansvarlige, som godkender de årlige teknologiprogrammer. Årsprogrammerne udarbejdes af Miljøstyrelsen i samråd med programmets følgegruppe, som skal sikre, at programmets aktiviteter er koordineret i forhold til andre aktiviteter på området.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for programmets administration og for at sikre, at årsprogrammerne udmøntes til konkret handlinger. Dette indebærer, at det er Miljøstyrelsen som er ansvarlig for den praktiske gennemførelse af såvel felt- som udredningsprojekter.

Samlet er der i evalueringsperioden 1996 - udgangen af 2001 i alt iværksat 45 feltprojekter til en samlet beløbsramme på 55,9 mio.kr. og i alt 67 udredningsprojekter til en samlet beløbsramme på 25,7 mio.kr.

Feltprojekterne gennemføres i samarbejde med amterne, disses rådgivere og entreprenører samt de udpegede faglige sekretærer, som er tilknyttet som fagspecialister på udvalgte områder. Egnede lokaliteter til teknologiafprøvning vælges af Miljøstyrelsen i samarbejde med amter og faglige sekretærer. Når lokalitet og teknologi er valgt bistår de faglige sekretærer amterne og disse rådgivere med at udarbejde et fagligt relevant projektforløb, som kan tilvejebringe ny viden om teknologien. Ovennævnte aktører indgår også i feltprojektets styregruppe.

Samarbejdet omkring feltprojekter - valg af lokaliteter og teknologier, udarbejdelse af fagligt relevante projektoplæg samt gennemførelse af projektet - forløber efter alle aktørers opfattelse tilfredsstillende.

Udredningsprojekterne igangsættes og styres af Miljøstyrelsen, eventuelt i samarbejde med en styregruppe, som Miljøstyrelsen kan nedsætte efter behov. Der indhentes tilbud på projekterne i overensstemmelse med Miljøstyrelsens udbudsregler, der indtil 1. juli 2001 indebar, at projekter på over 500.000 kr. enten skulle i offentligt udbud eller der skulle indhentes to tilbud. Evalueringen har vist, at disse regler er fulgt.

Samarbejdet omkring udredningsprojekter forløber også tilfredsstillende, dog giver en del kontraktholdere udtryk for, at der ofte ikke er sammenhæng mellem projektets økonomi, tidsforløb og de leverancer, som Miljøstyrelsen forventer. Miljøstyrelsen kører en stram projektstyring, som sikrer, at der leveres ydelser i overensstemmelse med det aftalte grundlag.

Rådgivere indgår som en væsentlig interessent i Teknologiprogrammet, dels i udredningsprojekter, hvor det er Miljøstyrelsen som entrerer med rådgiveren og dels via feltprojekterne, hvor rådgiveren entreres af amterne.

For udredningsprojekter har Miljøstyrelsen benyttet et rimeligt bredt spektrum af rådgivere og forskningsinstitutioner - i alt 20 forskellige rådgivere er benyttet til at gennemføre de 67 udredningsprojekter. Rådgiverantallet på feltprojekter, som er entreret af i alt 13 amter, er af mere begrænset omfang - 10 rådgivere er benyttet til at gennemføre de 45 feltprojekter i de 13 amter, hvor der er gennemført feltprojekter. Der er for begge typer projekter en tendens til, at visse rådgivere entreres i ganske mange projekter og dermed, at videnopbygningen og specifik faglig kompetence om nye afværgeteknologier på jordforureningsområdet koncentreres hos relativt få rådgivere.

Der er ingen sammenhæng mellem valg af rådgiver på projekterne og det forhold, at virksomheden har en faglig konsulent som er tilknyttet programmet. Alligevel hersker blandt programmets forskellige aktører latent et dilemma mellem uafhængighed og faglighed. Programmet forudsætter høj faglighed, hvilket kræver kompetente rådgivere tæt på. Samtidig forudsætter de beslutninger, som omgiver et offentligt program, uafhængighed af de involverede. Dette er ikke et aktuelt problem, og med åbenhed om årsager til trufne beslutninger, spredning af projekter mellem flere aktører og klarhed om motiver kan problemet formentlig helt undgås.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |