| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

4 Program- og projektmål

Formålet og målsætningerne for Teknologiprogrammet er nærmere beskrevet i kapitel 2.2. I dette kapitel har vi set på, om Teknologiprogrammet har levet op til de overordnede programmål og de konkrete målsætninger for henholdsvis felt- og udredningsprojekter.

Grundlaget for evalueringen af program- og projektmål er dels udvalgte analyser og dels besvarelserne af spørgeskemaerne, hvor de forskellige aktører er blevet bedt om at vurdere, i hvilken grad Teknologiprogrammet og hertil hørende projekter har levet op til de fastsatte mål.

I det følgende er analyser og besvarelser gennemgået for henholdsvis programmål, mål for feltprojekter og mål for udredningsprojekter. I diagrammerne er besvarelserne fra faglige sekretærer, rådgivere, amter samt projektholdere vist i samme skema.

Ved tolkningen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen skal man være opmærksom på, at besvarelserne fra faglige sekretærer, rådgivere og amter er baseret på en helhedsvurdering af samtlige gennemførte projekter, mens besvarelserne fra tilskudsmodtagere og kontraktholdere knytter sig til hvert enkelt felt- og udredningsprojekt.

4.1 Programmål

Midlerne til Teknologiprogrammet skal overordnet set anvendes til:

	udvikling og dokumentation af teknologier, der kan anvendes under danske forhold og på typiske forureningskomponenter
	projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige inden for bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologier, billiggørelse og dokumentation
	at sikre, at resultaterne fra de udførte projekter bliver tilgængelige for alle interesserede parter, herunder særligt de myndigheder, som skal vurdere afværge- eller oprydningsprojekterne.

Om disse tre mål - udvikling og dokumentation, grænseafprøvende og tilgængelighed - er nået, ser vi nærmere på i dette kapitel.

Udvikling og dokumentation af teknologier. Dette mål sætter de helt overordnede rammer for, hvad det er for afværgeteknologier, Miljøstyrelsen kan iværksætte i henhold til Teknologiprogrammet. Afværgeteknologierne skal kunne anvendes under danske forhold og over for forureninger, som er typiske i Danmark. De typiske forureninger omfatter de indsatsområder, som fremgår af programmet.

Kravet er benævnt som et mål, men må nærmere karakteriseres som et ubetinget formål, der skal være opfyldt for, at Miljøstyrelsen kan yde tilskud i henhold til Teknologiprogrammet.

Vi har analyseret, om dette mål er opfyldt, dels via spørgeskemaundersøgelsen, hvor projektholderne og brugerne har vurderet, om dette er opfyldt, dels ved analyse af om de projekter, som er gennemført, falder inden for de seks indsatsområder, som fremgår af programmet.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som er vist i nedenstående figur, viser, at amterne, rådgivere og faglige sekretærer ud fra en helhedsbetragtning bekræfter, at de afprøvede teknologier kan anvendes under danske forhold og på typiske forureningskomponenter. Tilsvarende vurdering har Miljøstyrelsen også givet.

Analog konklusion kan også uddrages af projektholdernes besvarelser, som viser, at der ved 37 af de 40 besvarelser er svaret bekræftende på dette. Kun ved 3 feltprojekter er det vurderet, at dette ikke er tilfældet.

Målopfyldelse er endvidere også søgt belyst ved analyse af, hvorvidt de gennemførte feltprojekter ligger inden for de seks indsatsområder, som er prioriteret ifølge Teknologiprogrammet. Nedenstående tabel viser, hvorledes de 45 støttede feltprojekter fordeler sig på de seks valgte indsatsområder.

Indsatsområder

Heraf ses, at der er gennemført projekter inden for fem af de seks valgte indsatsområder. Indsatsen har været størst over for klorerede opløsningsmidler og sekundært mod olie- og benzinforureninger. Indsatsen over for lossepladser og tungmetalforurenet jord har været yderst begrænset, mens indsatsen over for tjære/PAH-forurenet jord samt blandingsfortyndere har været af moderat omfang.

Fordelingen af indsatsen har i stor udstrækning fulgt den prioritering som fremgår af Teknologiprogrammet, dog med en opprioritering af MTBE-projekter i forhold til projekter på tungmetalforurenet jord.

Samlet set er det således vores vurdering, at Miljøstyrelsen ved udvælgelsen og prioriteringen af feltprojekterne har taget højde for, at projekterne skal være anvendelige under danske forhold og på typiske forureningskomponenter.

Projekter, der giver ny viden og afprøver grænser. Dette mål sætter de overordnede rammer for, hvad det konkrete indhold skal være i de typer af projekter, Miljøstyrelsen kan iværksætte i henhold til Teknologiprogrammet. Der skal være tale om projekter, som tilvejebringer ny viden og afprøver grænser for så vidt angår oprensningsniveauer, behandlingsteknologier, billiggørelse og dokumentation.

Kravet er benævnt som et mål, men må nærmere karakteriseres som et formål, der skal være opfyldt som grundlag for, at Miljøstyrelsen kan yde tilskud i henhold til Teknologiprogrammet. Vi har analyseret, om dette mål er opfyldt, dels via spørgeskemaundersøgelsen, hvor projektholderne og brugerne har vurderet, om dette er opfyldt, og dels ved analyse af den statusrapport, som NIRAS har udarbejdet over alle de afværgeteknikker, der er afprøvet siden programmet trådte i kraft (Miljøprojekt nr. 714/2002). NIRAS' rapport er samlet behandlet i kapitel 6.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er vist i nedenstående figur. Samlet set vurderer mindst 60% af de adspurgte, at teknologiprojekterne er grænseafprøvende med hensyn til oprensningsniveau, afværgeteknologi, billiggørelse og effekt. Bedste score får projekter rettet mod oprensningsniveau. Lavere score får projekter rettet mod billiggørelse, dokumentation af effekt og nye afværgeteknologier. Der ses dog betydelig variation i besvarelserne.

Den lavere score for projekter, der vedrører billiggørelse, hænger formodentlig sammen med, at det er vanskeligt at billiggøre afværgeteknikker, før der foreligger grundlag for at vælge de optimale teknologier. Besvarelserne fra brugerne af programmet kan også tages som udtryk for, at der fortsat er brug for teknologiudvikling, der vedrører billiggørelse, dokumentation af effekt og nye afværgeteknologier.

Afprøver teknologiprojekterne grænser for det teknisk mulige med hensyn til oprensningsniveau
        

Afprøver teknologiprojekterne grænser for det teknisk mulige med hensyn til afværgeteknologier
       

Afprøver teknologiprojekterne grænser for det teknisk mulige med hensyn til billiggørelse
      

Afprøver teknologiprojekterne grænser for det teknisk mulige med hensyn til dokumentation af effekt

NIRAS' rapport gennemgår i alt 31 forskellige afprøvede teknikker og målemetoder og opsummerer, hvor metoderne ved en fremtidig anvendelse forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer der kan forventes, og hvilke udgifter der vil være forbundet med oprensning.

Rapporten dokumenterer, at der siden Teknologiprogrammets etablering er afprøvet og dokumenteret effekt af i alt 31 afværgemetoder inden for et bredt spektrum af metoder og lokaliteter samt at der på baggrund heraf er uddraget viden om metodernes effekt og omkostninger ved fremtidig brug. Rapportens resultater er nærmere omtalt i kapitel 6.

Målopfyldelsen bør for dette mål også ses i sammenhæng med det overordnede formål for Teknologiprogrammet - at det i fremtiden skal blive lettere for amterne at vælge de oprensningsteknologier, der er optimale på forurenede lokaliteter. Vi har i spørgeskemaer spurgt brugerne om deres helhedsvurdering af dette. Besvarelsen er vist i nedenstående figur.

Med hensyn til forbedret grundlag for risikovurdering viser besvarelsen, at hovedparten af rådgivere og amter samt faglige sekretærer finder, at Teknologiprogrammet har gjort det lettere at foretage risikovurdering i nogen, høj eller meget høj grad. 10-30% af brugerne (amter, rådgivere og faglige sekretærer) finder, at dette kun er tilfældet i beskedent omfang eller slet ikke.

Med hensyn til at vælge teknologier finder alle amter, rådgivere og faglige sekretærer, at Teknologiprogrammet har gjort det lettere at vælge optimale teknologier på forurenede lokaliteter i nogen, høj eller meget høj grad.

Ovennævnte besvarelser viser også, at en del brugere er af den opfattelse, at der fortsat er behov for at forbedre grundlaget for risikovurdering ved jordforureninger, idet kun 30-40% af brugerne mener, at grundlaget for risikovurdering er blevet forbedret i høj eller meget høj grad. Tilsvarende kan uddrages vedrørende valg af optimale teknologier, hvor 40-50% finder, at grundlaget for valg af optimale teknologier er blevet forbedret i høj eller meget høj grad. Begge områder bør derfor fortsat prioriteres højt i relation til Teknologiprogrammet.

Samlet set må det derfor konkluderes, at målet om, at Teknologiprogrammet skal bidrage til afprøvning af nye teknologier, som afprøver grænser og giver ny viden om teknologiers oprensningsniveauer, omkostninger og effekt, må anses for tilgodeset ved de projekter, som Miljøstyrelsen har iværksat, men at der fortsat er behov for projekter, der gør det lettere for amterne at foretage risikovurdering og vælge optimale teknologier.

Videnspredning. Dette mål sætter krav til videnspredning. For de projekter, som iværksættes i henhold til Teknologiprogrammet, skal det sikres, at resultaterne offentliggøres og gøres tilgængelige for alle interesserede parter.

Vi har analyseret, om dette mål er opfyldt, dels ved at projektholderne og brugerne via spørgeskemaer har vurderet, om dette er opfyldt, og dels ved analyse af niveauet for videnspredning ved de konkrete projekter, som er gennemført.

Besvarelserne fra spørgeskemaerne, der er vist i nedenstående figur, viser, at der er stor enighed om, at resultaterne fra teknologiprojekterne er gjort tilgængelige for alle interesserede parter. Da alle amter og de væsentligste rådgivere har besvaret skemaet, vurderes dette at give et dækkende billede af situationen.

Er resultaterne fra teknologiprojekterne gjort tilgængelige for alle interesserede parter

Videnspredning er også et af de forhold, som indgår i Miljøstyrelsens kontrakter og tilsagnsskrivelser for felt- og udredningsprojekter. Ifølge kontrakterne er det en betingelse for at få udbetalt tilskud efter Teknologiprogrammet, at der både udarbejdes en skriftlig projektrapport og en artikel til Miljøstyrelsens tidsskrift "Ny Viden", der udkommer 4 gange årligt. Miljøstyrelsen står herefter for offentliggørelse af rapport og artikel på Miljøstyrelsens hjemmeside. Disse kontraktmæssige krav formodes at være en væsentlig årsag til den store videnspredning som ses for projekter, der gennemføres i henhold til Teknologiprogrammet.

Omfanget af videnspredning ved de enkelte projekter er i øvrigt gennemgået og analyseret nærmere i kapitel 5. Analysen bekræfter, at der for projekter under Teknologiprogrammet er en høj publiseringsgrad og videnspredning.

Samlet set må det derfor konkluderes, at målet om at sikre stor videnspredning for teknologiprojekter til alle interesserede parter synes at være opfyldt for de projekter, som er gennemført under Teknologiprogrammet. Vi anbefaler, at den anvendte praksis for publicering og videnformidling fastholdes for fremtidige projekter.

4.2 Mål for feltprojekter

Der er formuleret en lang række mål, som særligt knytter sig til feltprojekterne. Målene er nævnt i kapitel 2.2, men gentages for en god ordens skyld her.

	De fagligt mest lovende teknologier afprøves, vurderes og beskrives
	Der afprøves teknologier over for de stoffer, der udgør de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer
	Der afprøves teknologier inden for de områder, hvor der anvendes store økonomiske midler til oprydning
	Der årligt igangsættes 10-20 feltprojekter
	Projekterne er anvendelsesorienterede
	Afprøvningerne sker målrettet og på et højt fagligt niveau
	Afprøvningerne valideres af uvildige
	Der ved afprøvning af teknologier uddrages generel viden om teknologiernes fordele og begrænsninger
	Der udarbejdes tekniske rapporter for de afprøvede teknologier
	Projektrapporter løbende offentliggøres på Internettet og i bladet "Ny Viden"
	Resultaterne præsenteres på faglige møder
	Amterne årligt får mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor teknologier kan afprøves
	Amterne løbende får mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal afprøves
	De ansatte i amterne får mulighed for fagligt at blive inddraget i projekterne
	Der 5 år efter programmets start udarbejdes et katalog over alle de teknologier, der er afprøvet
	Der sikres en koordinering med andre ordninger og programmer
	Programmet evalueres 5 år efter programmets start.

Sådan som de fremtræder her, virker målene spredte og tilfældige. Og som altid er det vigtigt at reflektere over, om det er de rigtige mål. Det vender vi tilbage til i kapitel 4.4, mens vi her følger det spor, som er lagt ud i Teknologiprogrammerne.

I de efterfølgende figurer ses, hvordan forskellige interessenter har vurderet feltprojekterne fra et overordnet perspektiv. I nogle tilfælde har det alene været relevant at lade en enkelt interessent vurderer et mål, mens vi i andre tilfælde har bedt både amterne, rådgiverne og de faglige sekretærer vurdere målet. Senere i kapitlet betragter vi nogle andre mål, som det alene har været relevant at lade tilskudsmodtagerne - som typisk er amterne - vurdere.

Mål for feltprojekter – overordnet perspektiv. De første fem projektmål sætter overordnede rammer for, hvad det er for feltprojekter, som ønskes afprøvet under Teknologiprogrammet. Der er krav om, at teknologierne skal være anvendelsesorienterede og rette sig mod de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer og områder, hvor der anvendes store midler til oprydning.

Vi har i spørgeskemaer bedt brugerne (amterne, rådgivere og faglige sekretærer) om at vurdere, om de iværksatte feltprojekter lever op til disse krav og mål. Resultatet af besvarelserne fremgår af nedenstående figurer.

Er det de fagligt set mest lovende teknologier, som er afprøvet
     

Er de afprøvede teknologier rettet mod de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer inden for jord- og grund­vandsforurening
    

Vedrører de afprøvede teknologier områder, hvor der anvendes store midler til oprydning
     

Er feltprojekterne anvendelsesorienterede

Samlet set er både faglige sekretærer, rådgivere og amterne rimeligt enige om, at de afprøvede teknologier er anvendelsesorienterede og repræsenterer fagligt lovende teknologier på områder, hvor der anvendes store midler til oprydninger og som udgør store miljø- og sundhedsmæssige problemer. Disse mål må derfor anses for opfyldt.

Mål for feltprojekter – samarbejdsperspektiv. Der er også i målene for feltprojekterne fastsat, at udvælgelsen og gennemførelsen af feltprojekter skal ske i nært samarbejde med amterne. Amterne skal have mulighed for at komme med forslag til teknologier, der ønskes afprøvet, og til egnede lokaliteter, hvor teknologien kan afprøves. Desuden er det hensigten, at de ansatte i amtet fagligt skal inddrages i projekterne.

Disse mål er implementeret i den administrationspraksis, som Miljøstyrelsen følger, når amterne anmodes om at komme med forslag til nye feltprojekter. Proceduren er nærmere beskrevet i kapitel 2.

Via spørgeskemaerne har vi fået amternes vurdering af, om dette mål er fulgt, jf. nedenstående figurer, som viser de modtagne besvarelser.

Har amterne løbende fået mulighed for at komme med forslag til teknologier, der skal afprøves
  

Har amterne løbende fået mulighed for at komme med forslag til lokaliteter, hvor teknologier kan afprøves
    

Er de ansatte i amtet bliver fagligt inddraget i projekterne
        

Er projekterne under Teknologiprogrammet er koordineret med andre programmer og ordninger

Besvarelserne viser, at amterne efter egen opfattelse har haft gode muligheder for at komme med forslag til, hvilke teknologier der skal afprøves, og også at de ansatte i amterne i stor grad har været fagligt inddraget i projekterne. Amternes opfattelser stemmer i øvrigt overens med Miljøstyrelsens egen opfattelse af situationen.

Der er også fastsat mål om, at der skal sikres koordinering med andre ordninger og programmer. For at tilgodese dette mål, har Miljøstyrelsen nedsat en følgegruppe, bestående af repræsentanter fra andre offentlige instanser (AVJ, DMU, GEUS, SNS, OM, Banestyrelsen samt Forsvarets Bygningstjeneste), som arbejder med oprydning af forurenede grunde. Følgegruppen har til opgave at rådgive Miljøstyrelsen om generelle faglige spørgsmål, at sikre koordination med faglige initiativer på andre områder samt at vejlede Miljøstyrelsen i valg af aktører.

Vi har via spørgeskemaer spurgt brugerne, om de oplever, at Teknologiprogrammet er koordineret med andre ordninger. Besvarelserne, der er vist i ovenstående figur, viser, at langt hovedparten af de faglige sekretærer og amterne (ca. 90%) også finder, at projekterne under Teknologiprogrammet er koordineret med andre programmer og ordninger. Miljøstyrelsens egen vurdering er, at der er en høj grad af koordinering.

Samlet set må det således konkluderes, at Miljøstyrelsen via den fastsatte administrationspraksis (følgegruppens nedsættelse) har tilstræbt en høj grad af koordinering samt at det blandt hovedparten af brugerne også opleves, at projekterne under Teknologiprogrammet er koordineret med andre ordninger inden for jordforureningsområdet. Omkring 20% finder dog også, at koordineringen kun sker i beskedent omfang eller slet ikke, hvilket efter vores opfattelse bør få Miljøstyrelsen til at overveje, hvorledes det fremover kan sikres, at Teknologiprogrammet koordineres med andre programmer.

De efterfølgende projektmål retter sig mod udbyttet og kvaliteten af de konkrete projekter, som gennemføres under Teknologiprogrammet. Spørgsmålene er derfor kun vurderet af tilskudsmodtageren (primært amterne). Resultaterne af besvarelserne er vist i nedenstående fem figurer.

Projektmål - set fra tilskudsmodtagernes perspektiv

Har den faglige sekretær foretaget en uvildig validering af teknologiprojektet resultater (N=29)	Er der uddraget generel viden om teknologiens fordele (N=32)
Er der uddraget generel viden om teknologiens begrænsninger (N=32)	Er teknologiprojektet gennemført målrettet (N=36)
Er teknologiprojektet gennemført på et højt fagligt niveau (N=36)

Tendensen i alle besvarelser er, at amterne er rimeligt tilfredse med udbyttet og kvaliteten af de udførte feltprojekter. Projekterne er i stor udstrækning gennemført målrettet og på et højt fagligt niveau. Resultaterne af projekterne er efterfølgende udnyttet til at uddrage generel viden om teknologiens fordele og begrænsninger, hvilket primært er udført af de faglige sekretærer.

4.3 Mål for udredningsprojekter

Rammerne for, hvilke udredningsprojekter der kan iværksættes i henhold til Teknologiprogrammet, er formuleret i nedenstående mål:

	identificere afværgeteknologier, der skal afprøves
	identificere mulige afværgeteknologier over for forskellige forureningstyper
	forbedre grundlaget for risikovurdering fra jord- og grundvandsforurening
	forbedre viden om risikoen for forskellige forureningskomponenter.

Med henblik på evaluering af disse, har vi ved hjælp af spørgeskemaerne til kontraktholdere indhentet oplysninger om, hvordan de vil betegne formålet med udredningsprojektet. Endvidere er amter og rådgivere blevet bedt om at vurdere, i hvilken udstrækning de gennemførte udredningsprojekter opfylder disse formål. Resultatet heraf er illustreret i nedenstående figurer.

Besvarelserne fra kontraktholderne er illustreret i nedenstående figur. Besvarelserne viser, at der er gennemført udredningsprojekter indenfor alle de fire målsatte emner. Størst vægt har der været på udredningsprojekter, der forbedrer grundlaget for risikovurderinger af jord- og grundvandsforureninger, mens de øvrige tre formål har været vægtet nogenlunde lige.

Formålet med udredningsprojekter - kontraktholdernes perspektiv (N=40)

Et andet perspektiv på dette er, om brugerne af projekterne finder, at der er gennemført udredningsprojekter, der forbedrer videngrundlaget på disse områder. Dette spørgsmål har vi stillet til amter og rådgivere, og besvarelsen er vist nedenfor.

Målet med udredningsprojekterne - amternes og rådgivernes perspektiv

Identificeres der i udredningsprojekterne afværgeteknologier, som afprøves
    

Identificeres der i udredningsprojekterne mulige afværgeteknologier, som virker på forskellige forureningstyper
      

Forbedrer udredningsprojekterne grundlaget for risikovurderinger af jord- og grundvandsforurening
      

Bidrager udredningsprojekterne med viden om risikoen ved forskellige forureningskomponenter

Det fremgår heraf, at alle amter og rådgivere svarer bekræftende på, at de gennemførte udredningsprojekter har forbedret videngrundlaget på områderne. Ca. halvdelen af de adspurgte finder, at videngrundlaget er blevet forbedret i høj og meget høj grad, mens den anden halvdel kun finder, at videngrundlaget er blevet forbedret i nogen eller beskeden grad.

Analogt til tidligere kan dette også antyde, at der på disse områder fortsat er behov for yderligere forbedring af videngrundlaget, og at dette derfor bør være højt prioriteret i den fortsatte administration af programmet.

Amterne er også blevet spurgt om, hvorvidt de har haft mulighed for at komme med forslag til udredningsprojekter, som ønskes gennemført for at forbedre videngrundlaget på området. Besvarelserne, der er illustreret i nedenstående figur, viser, at alle amter finder, at de har haft mulighed for dette. Ca. 60% af amterne finder, at mulighederne herfor har været særdeles gode.

Projektmål - set fra amternes perspektiv

Har amterne løbende fået mulighed for at komme med forslag til udredningsprojekter (N=16)

4.4 Konklusion

Evalueringen viser, at projekterne under Teknologiprogrammet i stor udstrækning har opfyldt de overordnede målsætninger, som er fastsat.

Ud fra en helhedsvurdering svarer over 90% af de adspurgte, at teknologierne kan anvendes under danske forhold og på typiske komponenter i nogen, høj og meget høj grad. Dette understøttes også af, at alle afprøvede teknologier ligger inden for de seks indsatsområder, som er udpeget som særlige indsatsområder. Fordelingen har i stor udstrækning fulgt den prioritering som fremgår af Teknologiprogrammet, dog med en opprioritering af MTBE-projekter i forhold til projekter på tungmetalforurenet jord.

Med hensyn til at gennemføre projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige inden for oprensningsniveauer, behandlingsteknologier, billiggørelse og dokumentation, er der større variation i de adspurgtes opfattelse. Generelt vurderer mindst 60% af de adspurgte, at teknologiprojekterne opfylder dette krav i nogen, høj og meget høj grad. Der er dog også en betydelig del af brugerne som finder, at disse mål kun er opfyldt i beskedent omfang eller slet ikke. Besvarelserne viser derfor også, at der fortsat er brug for teknologiudvikling, der vedrører billiggørelse, dokumentation af effekt og nye afværgeteknologier.

Teknologiprogrammet har samlet set efter amternes vurdering gjort det lettere at vælge optimale teknologier på forurenede lokaliteter. Tilsvarende gælder også for risikovurderinger. Besvarelserne viser imidlertid også, at en del brugere er af den opfattelse, at der fortsat er behov for at forbedre grundlaget for risikovurdering ved jordforureninger, idet kun 30-40% af brugerne mener, at grundlaget for risikovurdering er blevet forbedret i høj eller meget høj grad. Tilsvarende kan uddrages vedrørende valg af optimale teknologier, hvor 40-50% finder, at grundlaget for valg af optimale teknologier er blevet forbedret i høj eller meget høj grad. Begge områder bør derfor fortsat prioriteres højt i relation til Teknologiprogrammet.

Videnspredning fra de gennemførte projekter har været særdeles god. Evalueringen viser, at der blandt de adspurgte er stor enighed om, at resultaterne fra teknologiprojekterne er gjort tilgængelige for interesserede parter. Dette understøttes også af opgørelserne i kapitel 5, som viser stor videnspredning for de enkelte projekter.

Med hensyn til projektmål for feltprojekterne vurderes disse samlet set at være opfyldt. Tendensen i besvarelserne viser, at alle er rimeligt enige om, at det er de mest relevante projekter, der er gennemført og at udbyttet og kvaliteten i projekterne har været på et højt fagligt niveau. Tilsvarende gør sig også gældende for de gennemførte udredningsprojekter.

Ud fra disse besvarelser er det således vores overordnede vurdering, at Miljøstyrelsen har anvendt midlerne i Teknologiprogrammet inden for de rammer, som er fastlagt i programmet. Et andet væsentligt spørgsmål er imidlertid, om de fastsatte mål er brugbare som mål for Teknologiprogrammet. Det mener vi ikke, at de er. De fastsatte mål kan efter vores opfattelse ikke benævnes mål, men har nærmere karakter af at definere rammer og forudsætninger for de projekter, som Miljøstyrelsen kan bevilge tilskud til i henhold til Teknologiprogrammet.

Med dette udgangspunkt viser evaluering således, at Miljøstyrelsen i stor udstrækning har fulgt disse retningslinjer og ydet tilskud til projekter, der ligger inden for de definerede rammer samt at Teknologiprogrammet har bidraget til at forbedre videngrundlaget hos brugerne, både hvad angår valg af egnede teknologier og generel viden om jordforureninger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |