| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

5 Videnspredning og -anvendelse

Et afgørende sigte med Teknologiprogrammet er at sprede viden om teknologier til oprensning af jord- og grundvandsforurening til især amterne, med henblik på at styrke deres forudsætninger for at vælge den rette teknologi givet omstændighederne.

5.1 Videndimensioner og medier

De forskellige interessenters oplevelse af, om dette mål er nået med Teknologiprogrammet, berøres i kapitel 4, mens vi i dette kapitel mere konkret og faktuelt betragter den videnspredning, der er sket fra Teknologiprogrammets projekter og den videnanvendelse, brugerne mener har fundet sted. Brugerne er amterne og de rådgivere, som amterne benytter i forbindelse med oprensningsprojekter. I vores undersøgelser af videnspredning og videnanvendelse har vi valgt at fokusere på fem centrale dimensioner, som fremgår af figuren nedenfor.

Videnspredning og -anvendelse - fem centrale dimensioner

To dimensioner - præsentationer og publicering - har til formål at afdække omfanget af videnspredning fra Teknologiprogrammets projekter, mens de tre øvrige dimensioner - kendskab, faktiske anvendelse og fremtidig anvendelighed eller relevans - udtrykker forskellige grader af videnanvendelse.

Miljøstyrelsen tilbyder selv en række medier, hvor resultater fra felt- og udredningsprojekter kan formidles, men også faglige tidsskrifter og andre medier anvendes i formidlingen. Nogle af medierne er nævnt i det følgende.

Ny Viden. Miljøstyrelsen har et blad - Ny Viden - hvor der som udgangspunkt bringes en artikel om hvert af de gennemførte projekter. Bladet udkommer fire gange årligt. Et andet blad er AVJ info, der udkommer ca. 10 gange årligt. Bladet udgives af Amternes Videncenter for Jordforurening og informerer om aktuelle ting på området.

Miljørapport. De fleste projektrapporter fra felt- og udredningsprojekter udgives af Miljøstyrelsen i serien Miljørapport. Rapporterne trykkes kun i begrænset omfang og sendes alene til amterne, AVJ, amtsrådsforeningen, Depotrådet, følgegruppen, involverede rådgivere samt medarbejdere i styrelsens jordforureningskontor.

En nyere rapport gør status over 31 af de afværgeteknikker og målemetoder, som er blevet afprøvet inden for rammerne af Teknologiprogrammet (Miljøprojekt nr. 714/2002). For hver af de 31 afprøvede teknikker og målemetoder er der foretaget en vurdering af deres fordele og ulemper, af hvor de forventes at kunne benyttes, af hvilke oprensningsniveauer, der kan forventes, og af hvilke udgifter, der vil være forbundet med oprensning. Rapporten præsenteres på et heldagsmøde i 2002.

Statusnotater. I forbindelse med feltprojekterne udarbejder de faglige sekretærer de såkaldte statusnotater. I statusnotaterne foretages en samlet vurdering af resultaterne fra gennemførte projekter inden for samme metode, som sammenholdes med nyeste publiceret viden på området med henblik på uddragning af konklusioner vedrørende metodens anvendelighed som afværgeteknologi.

www.mst.dk.Alle Miljørapporter, Ny Viden, statusnotater og andre publikationer med tilknytning til Teknologiprogrammet offentliggøres på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Vingstedmøderne. Miljøstyrelsen har aftalt med Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), at der hvert år skal præsenteres resultater fra teknologiprojekter på akademiets årlige vintermøde i Vingsted. I 2001 var der 12 indlæg, som omhandlede resultater fra teknologiprojekter, og året før var der 14 indlæg.

Ud over de nævnte medier bliver Teknologiprogrammet og resultater fra gennemførte projekter præsenteret ved en række andre konferencer og møder - både nationalt og internationalt. Tilsvarende publiceres resultaterne også i andre nationale og internationale tidsskrifter og lignende.

5.2 Feltprojekterne

Den viden fra feltprojekterne, som amterne og rådgiverne først og fremmest har brug for, er, om en teknologi virker og i givet fald hvordan og under hvilke forudsætninger. Den viden er væsentlig for at kunne beslutte, hvilke aktiviteter, der skal sættes i værk, når en forurenet grund skal renses. I dette kapitel har vi særlig fokus på videnspredning og -anvendelse af resultaterne og erfaringerne fra feltprojekter. I bilag B er en beskrivelse af samtlige projekter.

Videnspredning: Publicering og præsentationer. Det er vor opfattelse, at der er gjort og bliver gjort en betydelig indsats for at sprede den viden, som generes i feltprojekterne. Det viser figuren nedenfor.

Videnspredning fra feltprojekter

Vi noterer os, at det er en forudsætning for at modtage tilskud, at der udarbejdes en rapport, men selvom der således er et vist pres for at publicere resultaterne, når et projekt er afsluttet, er der betydelig videnspredning allerede inden projekterne afsluttes. Det ser man i figuren ved at de igangværende projekter i højere grad end de afsluttede projekter er præsenteret på faglige møder og konferencer, og at det samme mønster er tilfældet for publicering andre steder end i de omtalte skrevne medier. Det er efter vores opfattelse udtryk for, at der blandt tilskudsmodtagerne er en faglig interesse for området, som blandt andet kommer til udtryk i lysten til at vise andre frugten af ens indsats.

Kendskab og fremtidig anvendelighed. Vi har spurgt rådgiverne og amterne om deres kendskab til og vurdering af 29 feltprojekter, hvor der på undersøgelsestidspunkter forelå en eller anden form for publicering. For de samme projekter har vi bedt tilskudsmodtageren om selv at vurdere, hvor kendt og hvor anvendeligt feltprojektet er.

Kendskab og anvendelighed - 29 publicerede feltprojekter

I figuren ovenfor har vi sammenholdt det samlede kendskab til projekterne med den samlede vurdering af projekternes anvendelighed fremover. Hver enkelt prik er en rådgiver eller et amt, mens den sorte er alle tilskudsmodtagernes gennemsnitlige selvvurdering.

Det første figuren viser er, at der er en vis proportionalitet mellem kendskabet til feltprojekterne og vurderingen af deres anvendelighed, hvis man som bruger stod over for at skulle vælge afværgeteknologier. Det betyder, at kendskabet er bedst til de projekters resultater, som man mener er anvendelige som grundlag for fremtidige beslutninger.

Det andet figuren viser er, at amterne generelt ikke har et meget stort kendskab til både teknologier og til feltprojekter, og en del vurderer, at projekterne samlet set kun har beskeden anvendelighed.

Tilsvarende finder en del rådgivere - som det tredje - at anvendeligheden af projekternes resultater er begrænsede, selvom de kender projekterne ganske godt. Der er tilsyneladende ganske stor spredning mellem rådgiverne; nogle kender alle projekterne og mener, at de er meget anvendelige, andre rådgivere har et mere moderat kendskab til projekterne og vurderer dem også som mindre anvendelige.

Den sorte prik i figuren er interessant, fordi den viser, hvor meget tilskudsmodtagerne under et mener andre kender til og vurderer deres projekter. Det er næppe overraskende, at deres selvopfattelse er mere selvfremhævende end der helt er belæg for.

Henvendelser om feltprojekter. Det er ikke så meget de direkte henvendelser til tilskudsmodtagerne, der er kilde til spredning af viden om feltprojekternes resultater. Tre fjerdedele af tilskudsmodtagerne har nemlig kun fået ingen eller enkelte henvendelser om projektet fra andre amter eller rådgivere. Der er ingen særlig forskel på afsluttede og igangværende feltprojekter, og måske er der tilbøjelighed til at de igangværende får flere henvendelser. Henvendelser er imidlertid ingen indikator for, om resultaterne fra et feltprojekt anvendes eller vil blive anvendt. Den videnspredning, som i øvrigt sker gennem andre medier, kan meget vel være tilstrækkelig.

Kendskab. En forudsætning for videnanvendelse er basalt set, at amterne og rådgiverne har kendskab til projekterne og til de anvendte teknologier. I figuren nedenfor har vi på grundlag af simple gennemsnit illustreret kendskabsgraden til de enkelte feltprojekter. I bilaget er projekterne beskrevet mere uddybende.

Kendskab - 29 publicerede feltprojekter

Også i denne figur kan man se, at amterne generelt har et mindre kendskab til resultaterne fra feltprojekterne end rådgiverne.

Blandt rådgiverne er det især Københavns Kommunes projekt om airsparging og vakuumventilering på Drejøgade (0001), Banestyrelsens LIFE-projekt (0007), Brüel & Kjærs projekt med dampinjektion (0013) samt Københavns Amts projekt om dampinjektion i Hedehusene (0033) som kendes. Generelt mener rådgiverne, at de kender projekterne og teknologierne.

Ud over Københavns Kommunes projekt på Drejøgade (0001) og Københavns Amts projekt i Hedehusene (0033) er det nogle lidt andre projekter, amterne kender bedst til. Fyns Amts projekt med reaktiv permeabel væg hos Vapokon (0012) og Københavns Kommunes projekt om udvikling af metoder til kortlægning af diffus forurening (0105) er der også et ganske godt kendskab til. Generelt er amternes kendskab til projekternes resultater meget spredte; nogle projekter er kendte, andre er næsten ukendte. Det sidste er for eksempel tilfældet med Forsvarets Bygningstjenestes forsøg med Petrotech (0051), som kan være nyttigt at kende, fordi Petrotech ingen effekt havde.

Anvendelighed. En anden dimension i anvendelsen af projekternes resultater er, om amterne og rådgiverne oplever, at de enkelte projekter er anvendelige, når de står over for at skulle vælge afværgeteknologi eller rådgive om samme. Det vil sige deres vurdering af perspektiverne ved resultaterne og ikke om de faktisk har anvendt resultaterne. Det sidste vender vi tilbage til.

Figuren her viser for hvert af de 29 udvalgte feltprojekter, hvor anvendelige amterne og rådgiverne mener de er for fremtidige beslutninger om valg af teknologier.

Anvendelighed - 29 publicerede feltprojekter

Også her ser vi, at der er projekter, som vurderes som mere anvendelige end andre. For amternes vedkommende er det resultaterne fra de feltprojekter de har et stort kendskab til, som de også finder anvendelige for kommende beslutning om valg af afværgeteknologi.

Også rådgiverne fremhæver de projekter, som de har størst kendskab til, men derudover fremhæves også Fyns Amts projekt med termisk assisteret rensning på Vesterbro (0090), som meget anvendelig som beslutningsgrundlag.

Faktisk anvendelse. Både amterne og rådgiverne er blevet spurgt, om resultaterne fra de 29 udvalgte feltprojekter er blevet anvendt enten i valg af teknologi eller i rådgivning om valg af teknologi. Som det ses af figuren nedenfor, er der nogle feltprojekter som fremhæves. I bilaget er det er en uddybende beskrivelse af projekterne.

Anvendelighed - 29 publicerede feltprojekter

Generelt - og ikke overraskende - er rådgiverne større forbrugere af resultaterne af feltprojekterne end amterne; det er jo rådgiverne, som i mange tilfælde bistår amterne med at afklare, hvilken afværgeteknologi, der bør anvendes.

Blandt rådgiverne er det hyppigst anvendte feltprojekt Københavns Kommunes forsøg med airsparging og vakuumventilering på Drejøgade 3-5 (projekt 0001). Projektet er det første, som modtog støtte fra Teknologiprogrammet, og der har gennem flere år være publiceret om projektet. Derudover er der fem projekter (0029, 0033, 0090, 0091 og 0105), som udmærker sig ved, at rådgiverne i stor udtrækning har anvendt resultaterne. De tre første projekter har anvendt damstripning, mens der i projekt 0091 er anvendt kemisk rensning. Projekt 0105 sigter på afprøvning af metoder til kortlægning af diffus forurening.

Blandt amterne er det særligt resultaterne fra Københavns Amts projekt om dampinjektion i Hedehusene (0033), som har fundet anvendelse.

5.3 Udredningsprojekterne

Teknologiprogrammets udredningsprojekter skal bruges til en række forskellige formål, som vi har nævnt kapitel 2.2. Udover at udredningsprojekterne skal danne grundlag for at afgøre, hvilke afværgeteknologier, der bør afprøves i egentlige feltprojekter, skal disse give - især - amter og rådgivere bedre grundlag for at foretage risikovurderinger og øge deres viden om risikoen ved forskellige forureningskomponenter.

I dette kapitel ser vi nærmere på spredning og anvendelse af viden, der udspringer af de mange udredningsprojekter der er gennemført inden for rammerne af Teknologiprogrammet. I bilag B er der en beskrivelse af udredningsprojekterne.

Videnspredning: Publicering og præsentation. Ligesom feltprojekterne bliver også udredningsprojekterne i vid udstrækning publiceret og præsenteret i forskellige sammenhænge. Det kan man se af figuren nedenfor. Udredningsprojekterne præsenteres i langt højere grad først, når projekterne afsluttes, mens der ofte skrives og fortælles om feltprojekterne, mens de er i gang. Det er der flere mulige forklaringer på. Udredningsprojekterne er generelt korterevarende end feltprojekter og desuden er leverancen i et udredningsprojekt netop en rapport, mens det i et langvarigt feltprojekt vil være muligt at gøre status (for eksempel i form af rapporter) flere gange undervejs.

Videnspredning fra udredningsprojekter

At ikke alle projekter er publiceret skyldes dels, at en række afsluttede projekter endnu ikke er publicerede, om end det sker snarligt. Dels, at nogle udredningsprojekter alene er til internt brug i Miljøstyrelsen.

Kendskab og relevans. Vi har udvalgt 26 publicerede udredningsprojekter, som vi dels har bedt amterne og rådgiverne oplyse, om de kender, dels har bedt dem vurdere, hvor relevante de er. Det enkelte amts og den enkelte rådgivers kendskab og vurdering af relevans fremgår af figuren nedenfor.

Ligesom det var tilfældet med feltprojekter er der en vis proportionalitet mellem kendskab og relevans. Det er der en vis automatik i, eftersom man kun kan mene noget er relevant, hvis man kender det. Omvendt kan man - som det for eksempel er tilfældet for enkelte rådgivere - have et vist kendskab til udredningsprojekterne, men alligevel finde, at de ikke er særlig relevante. Vi ser da også, at der stor variation i rådgivernes kendskab til udredningsprojekterne og dermed også deres relevans. Enkelte kender ganske lidt til projekterne, mens andre ved ganske meget om dem.

Sammenholdt med, i hvilken udstrækning de er involveret som rådgivere på feltprojekterne (se kapitel 3.5), tegner konturerne af en forklaring på denne variation sig. Der er betydelig forskel på rådgivernes kommercielle interesse på dette område. Enkelte er involveret i mange projekter, mens andre kun er involveret i et og to feltprojekter.

Kendskab og relevans - 26 publicerede udredningsprojekter

Amternes kendskab til projekterne er derimod ikke så varieret, men generelt mindre end rådgivernes; enkelte amters kendskab til udredningsprojekterne er meget begrænset. Forklaringen er, at amterne tilsyneladende prioriterer dette politikområde meget forskelligt og at personalesammensætningen varierer. Det ses også ved, at der er amter, som ikke har fået tilskud til feltprojekter, mens andre amter har opnået tilskud til flere projekter.

Henvendelser fra amter og rådgivere. Heller ikke udredningsprojekterne giver i nogen større udstrækning anledning til direkte henvendelser til de forskere og rådgivere, som gennemfører udredningsprojekterne. Kun ca. en fjerdedel af de i alt 45 udredningsprojekter, som er omfattet af evalueringen, har modtaget fire eller flere henvendelser. Resten har ingen eller kun enkelte henvendelser modtaget.

Kendskab til udredningsprojekter. Vi har hørt amterne og rådgiverne, om de kender hver af de 26 udvalgte, publicerede udredningsprojekter. Resultatet, som ses i figuren nedenfor, er, at nogle enkelte udredningsprojekter er meget kendte, mens andre er mindre kendte og nogle reelt ukendte.

De udredningsprojekter, der er mest kendt blandt rådgiverne, er:

	Et projekt om termisk assisterede oprensninger gennemført af DTU, Hedeselskabet og NIRAS (0009)
	En gennemgang af projekter, som Oliebranchens Miljøpulje har foretaget med vakuumventilering foretaget af DHI (0014)
	Et regneark til risikovurdering, som Geoteknisk Institut har udviklet (0036)
	En gennemgange af mulige afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand foretaget af DTU og VKI.

Kendskab - 26 publicerede udredningsprojekter

Amterne fremhæver nogle af de samme projekter, som rådgiverne. Det gælder Geoteknisk Instituts regneark til risikovurdering og gennemgangen af afværgeteknikker over for MTBE, foretaget af DTU og VKI. Derudover fremhæver amterne to projekter om optagelse af metaller og PAH-forbindelser i grøntsager og frugt, gennemført af DHI (0060 og 0073). Disse to projekter har særlig relevans for amternes rådgivning af borgere, som dyrker frugt og grønt på forurenede lokaliteter. Endelig har amterne et godt kendskab til et projekt om måling af indtrængningen af gasformige forbindelser fra forurenet jord til indeluft (0050).

Nok er der udredningsprojekter, som er overordentlig velkendte, men der er endnu flere, som reelt er ukendte - især for amterne. Vi kan ikke vurdere, om det skyldes, at amterne ikke er målgruppe for disse projekter, eller om amterne ikke orienterer sig om disse. Generelt kender rådgiverne mere til projekterne end amterne, hvilket må forklares med, at rådgiverne dels har en kommerciel interesse i at være velorienterede; dels hyres af amterne, netop fordi de er velorienterede.

Blandt de projekter, som reelt er ukendte for amterne kan følgende nævnes:

	Et projekt om elektrodialytisk rensning af jord fra træimprægneringsgrunde gennemført af DTU (0022)
	En gennemgang af mulige oprensningsmetoder over for blandingsforureninger foretaget af Erik K. Jørgensen A/S (0053)
	Et projekt om udvikling af analysemetode til PAH-forurenet jord gennemført af DHI (0055)
	En gennemgang af fraktureringsmetoder foretaget af GEUS (0064)
	Et projekt om biologisk rensning af MTBE med propan gennemført af Dansk Miljørådgivning (0094)
	Et projekt om prissætning af trafikkens konsekvenser for jord og grundvand gennemført af COWI (0126).

De tre sidste projekter er imidlertid ikke afsluttede, eller er lige blevet afsluttet.

Udredningsprojekternes relevans. En ting er, om amterne og rådgiverne kender udredningsprojekter, noget andet er, om de finder projekter relevante for beslutninger om for eksempel risikovurdering, valg af teknologier og rådgivning m.v.

Figuren nedenfor viser, hvor relevante amterne og rådgiverne har vurderet hver af de 26 udvalgte, publicerede udredningsprojekter. For både rådgivernes og amternes vedkommende er det de projekter, de kender, som de også fremhæver som relevante.

Relevans - 26 publicerede udredningsprojekter

Sammenlignet med vurderingen af feltprojekternes anvendelighed - som kan sidestilles med relevans - virker amternes og rådgivernes vurdering af udredningsprojekternes relevans mere varieret.

Faktisk anvendelse. Hvad er det så for nogle udredningsprojekter, som faktisk er blevet anvendt som helt eller delvis grundlag for beslutninger, prioriteringer og for rådgivning? I figuren nedenfor ses, hvor mange rådgivere og amter, som har sagt ja til, at de har brugt de 29 publicerede udredningsprojekter.

Rådgiverne fremhæver fire udredningsprojekter, som er meget anvendte. Det er projektet om termisk assisterende oprensning, som DTU, Hedeselskabet og NIRAS står bag (0009). Det er regnearket til risikovurdering, som Geoteknisk Institut står bag (0036), og som er meget udbredt og mange steder anvendes dagligt. Det er projektet om afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand, som DTU og VKI har gennemført (0056). Og endelig er der et projekt om naturlig nedbrydning af PAH'er i jord og grundvand, som Rambøll har stået for (0067).

Faktisk anvendelse - andel af rådgivere og amter, som har anvendt resultaterne af de enkelte udredningsprojekter

Tre af de projekter, som allerede er fremhævet som velkendte og anvendelige, anvendes - naturligvis - i vid udstrækning også. Det drejer sig om regnearket til risikovurdering (0036) og de to projekter om optagelse af metaller og PAH-forbindelser i frugt og grønt (0060 og 0067). Desuden er der et fjerde projekt, som mange amter har anvendt. Det er et projekt om test af markeringsnet og geotekstilers egnethed til markering mellem ren og forurenet jord gennemført af Teknologisk Institut og Geoteknisk Institut (0077).

Generelt kan man se af figuren, at alle udredningsprojekter har fundet anvendelse i det mindste hos nogle af rådgiverne. Men man kan også se, at der er projekter, som ingen amter har anvendt overhovedet. Disse projekter (0053, 0055, 0094 og 0126) er allerede omtalt tidligere i kapitlet.

5.4 Konklusion

Helt overordnet kan vi fastslå, at der er sket en betydelig videnspredning fra de felt- og udredningsprojekter, som er gennemført inden for rammerne af Teknologiprogrammet. De medier, hvor igennem viden fra projekterne er spredt, er overvejende Miljøstyrelsens egne (Ny Viden, Miljørapporter og www.mst.dk) eller ATV's faglige møder. Men mange projekter er også formidlet gennem andre medier. Det være AVJ Info, temamøder amterne i mellem, men også internationale tidsskrifter og konferencer.

For feltprojekternes vedkommende er det i alt blevet til 17 miljørapporter, 21 statusnotater og en lang række andre publiceringer og præsentationer. For udredningsprojekternes vedkommende er det blevet til 29 miljørapporter eller interne arbejdsrapporter.

En del af kommentarerne fra spørgeskemaerne knytter sig til videnspredningen fra Teknologiprogrammets projekter. Der er generelt ros; både fra dem som skal bruge projekternes resultater og fra dem, som gennemfører projekterne. Men samtidig er det oplevelsen hos dem, som gennemfører projekterne, at det kan blive bedre. Nogle af forslagene er, at delresultater formidles løbende på Internettet, at der bliver krav om international publicering og at det støttes.

Videnanvendelse - et kritisk blik. Spørgsmålet er, hvordan den viden, som er akkumuleret i disse mange projekter og rapporter er blevet anvendt. Inden vi samler op på det emne, er det nødvendigt at nuancere begrebet videnanvendelse. Sædvanligvis - og også i denne sammenhæng - forbinder man videnanvendelse med den instrumentelle, rationelle brug af undersøgelsesresultater i beslutningsmæssige sammenhænge. Et eksempel: Der gennemføres en evaluering af et offentligt program. Konklusionen er, at programmet ikke har nået sine mål, og derfor skal omlægges. Evalueringen læses af administratorer og politikere, som dernæst omlægger programmet i overensstemmelse med evalueringens anbefalinger. Men viden kan finde anvendelse på andre måder, som er mindre synlige, mindre rationelle og måske mindre legitime. I hovedtræk kan man udover den instrumentelle videnanvendelse skelne mellem:

	Oplysende videnanvendelse, hvor viden ikke direkte er koblet til beslutninger, men over tid og eventuelt i andre end de tiltænkte sammenhænge og i kombination med anden viden finder anvendelse
	Politiserende videnanvendelse, hvor viden indgår som brik i et taktisk eller strategisk spil mellem forskellige interessenter med forskellige dagsordener
	Symbolsk videnanvendelse, hvor den frembragte viden i sig selv ikke er afgørende eller interessant, men hvor det, at viden er frembragt, er vigtigt.1

Når vi her dekomponere begrebet videnanvendelse, er det for at understrege, dels at vi er opmærksomme på at resultaterne og den viden som udspringer af Teknologiprogrammets feltprojekter og udredningsprojekter kan være anvendt på de forskellige måder, vi nævner. Dels at vi bevidst har valgt en instrumentel forståelse af, hvordan viden fra disse projekter er blevet anvendt. Vores erfaringer fra andre, lignende sammenhænge og især fra evalueringslitteraturens teoretiske og empiriske fokus på emnet efterlader ingen tvivl om, at viden fra Teknologiprogrammets projekter også har fundet anvendelse på andre måder.

Kendskab. Vi har forudsat, at amterne og nogle udvalgte, større rådgivere er brugere af den viden, som skabes i felt- og udredningsprojekterne. Dermed tager vi implicit for givet, at alle bør have et stort kendskab til alt, hvad der findes af tilgængelig viden fra felt- og udredningsprojekterne. Men er det en rimelig antagelse? Hvis vi accepterer antagelsen lidt endnu, må vi konkludere, at rådgivernes kendskab til den tilgængelig viden om projekterne generelt er høj, men det dækker reelt over en uhyre stor spredning blandt rådgiverne; nogle kender nærmest til alt, hvad der er skrevet, andre kun lidt. Vender vi os mod amterne, har de generelt et mindre kendskab til projekterne end rådgiverne, og spredningen mellem de enkelte amters kendskab er også mindre.

At der er stor spredning mellem rådgivernes kendskab må være deres eget anliggende. Det må forventes, at de søger den viden, som fra en kommerciel betragtning er mest fordelagtig. Lidt anderledes er det med amterne. Teknologiprogrammets sigte er i alt væsentligt at give amterne det bedst mulige grundlag for at prioritere mellem lokaliteter og afværgeteknologier og træffe de mest optimale beslutninger på et dyrt og umætteligt udgiftsområde. Det kræver enten, at amterne besidder den nødvendige viden selv, eller at de køber den hos rådgivere. Det er netop her, vi støder på problemer med den implicitte antagelse om, at amterne bør have et stort kendskab til resultaterne fra projekterne; for hvor meget skal et amt vide?

Anvendelighed og relevans. Videnspredning er en forudsætning for, at nogen kan have kendskab til projekternes resultater og anbefalinger. Tilsvarende er kendskab en forudsætning for, at resultaterne kan anvendes. Det er således ikke overraskende, at der er en vis kausalitet: Jo mere et amt eller en rådgiver kender til projekternes resultater, jo mere anvendelige og relevante vurderer de dem.

Det er vores klare opfattelse, at der inden for rammerne af Teknologiprogrammet er gennemført felt- eller udredningsprojekter, som er meget anvendelige og relevante for både amter og rådgivere, og som i vid udstrækning har fundet og finder anvendelse.

Der er imidlertid en del projekter, som er næsten ukendte og som følge heraf ingen anvender. Ud fra den forudsætning, som har været evalueringens implicitte, at alle projekter er relevante for alle brugere, er dette ikke tilfredsstillende. Der findes imidlertid andre kriterier end de valgte brugeres behov, som kan ligge til grund for vurderingen af de enkelte felt- og udredningsprojekters relevans og anvendelighed. Det kan være forskningsmæssige kriterier, Miljøstyrelsens interne beslutningsmæssige kriterier eller nogle helt tredje kriterier. I den fremtidige administration af Teknologiprogrammet kan det være hensigtsmæssigt at skelne mere mellem, hvilke sæt af kriterier, der skal lægges til grund for vurderingen af de enkelte projekter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |