| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

6 Forslag, forbedringer og justeringer

Dette kapitel omhandler mere fremadrettede tiltag og vores vurdering af, hvilke justeringer vi finder der er behov for i den fremtidig administration af programmet. Nogle af de foreslåede forbedringer er baseret på vores vurdering, og nogle er videregivet fra vores spørgeskemaundersøgelse, hvor de adspurgte også har haft mulighed for at komme med forslag til forbedringer.

6.1 Oprensningseffekt og omkostninger - fremover

For feltprojekternes vedkommende er der som nævnt tidligere udarbejdet en statusrapport over de afprøvede teknologier. Rapporten, Miljøprojekt nr. 714/2002, er udarbejdet af NIRAS og omhandler en samlet status over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden programmet trådte i kraft. For 31 forskellige afprøvede teknikker/målemetoder gives der oplysninger om metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer der kan forventes, og hvilke udgifter, der vil være forbundet med oprensning. Statusrapporten er tilgængelig på Miljøstyrelsens hjemmeside og ventes præsenteret på et heldagsmøde i 2002.

Det er væsentligt, at man er opmærksom på, at konklusionerne i rapporten er vurderet ud fra, hvorledes effekt og omkostninger forventes at blive ved en fremtidig anvendelse af den pågældende teknologi.

Når amter og rådgivere fremover skal vælge afværgeteknologier, afhænger den valgte teknologi af mange forskellige forhold, herunder bl.a. forureningstype, geologi, hydrologi, omkostninger, effekt m.v. Alle disse forhold indgår i vurderingerne i NIRAS' rapport og kan samlet set vurderes via det oversigtsskema som findes bagerst i rapporten.

Rapporten vurderes at give et yderst godt overblik over de teknologier, som er afprøvet under Teknologiprogrammet samt de konklusioner, som kan drages heraf med hensyn til effekt og omkostninger. Rapporten vurderes derfor fremover at udgøre et væsentligt grundlag for amterne, når de skal vælge afværgeteknologier.

Vi har i nedenstående figur sammenstillet omkostninger og effekt fra de analyserede projekter i NIRAS' rapport. Omkostningsniveauet er anført som anlægs- og driftsomkostninger for de enkelte teknologier og er vist sammen med det skønnede oprensningsniveau/effekt, som forventes ved fremtidig anvendelse.

Den optimale situation for et afværgeprojekt må være at finde frem til de teknologier, der kan anvendes på typiske forureningstyper, og hvor omkostningerne er lave, og hvor effekten er høj.

Af figuren fremgår, at der er gennemført ni teknologiprojekter med en høj rensningseffekt, to projekter med mellem til høj effekt, tre projekter med mellem effekt samt ni projekter, som har lav til mellem effekt. Projekter med en skønnet mellem til høj effekt omhandler følgende teknologier og indsatsområder:

	Termisk jordbehandlingsanlæg, anvendt over for blandingsfortyndere (3252-0118)
	Dampinjektion, anvendt over for klorerede opløsningsmidler - (3252-0033, 3252-0029, 3252-0013)
	Damstripning og kemisk oxidation, anvendt over for klorerede opløsningsmidler (3252-0090)
	In Well Stripning, anvendt over for klorerede opløsningsmidler (3252-0066, 3252-0049)
	Jernspånefilter, anvendt over for klorerede opløsningsmidler (3252-0016)
	Jernfilter, anvendt over for kromforurenet grundvand (3252-0048)’
	Reaktiv permeabel væg, anvendt over for klorerede opløsningsmidler og blandingsfortyndere (3252-0017 og 3252-0098)
	Vakuumventilering, airsparging og naturlig nedbrydning, anvendt over for klorerede opløsningsmidler samt olie- og benzinforurenet jord og grundvand (3252-0001)
	Vakuumventilering, anvendt over for klorerede opløsningsmidler (3252-0006).

Disse metoder tegner alle lovende for fremtiden, dog er der for flere af teknologierne behov for billiggørelse i den udstrækning det er muligt. Af figuren fremgår, at omkostningsniveauet for disse projekter varierer meget og ofte er høje, dog med undtagelse af projekt 3252- 0048, hvor der via programmet er fundet frem til en billig metode til rensning af krom-forurenet grundvand via jernfilter.

Mulighederne for at billiggøre teknologier med en høj rensningseffekt bør derfor indgå som et væsentligt indsatsområde fremover. En anden mulighed er at vurdere, om effekten af de teknologier, som har lave anlægs- og driftsomkostninger, kan forbedres eller suppleres, således at effekten bliver bedre.

Effekt, driftsudgifter og anlægsudgifter for 23 udvalgte feltprojekter

6.2 Indsatsområder

Ved Teknologiprogrammets etablering blev der udvalgt seks indsatsområder, som på daværende tidspunkt blev vurderet som de væsentligste ud fra de forureningsproblematikker, som var mest typiske på daværende tidspunkt.

I forbindelse med evalueringen er det også undersøgt, om der i fremtiden er behov for at ændre på prioritering af disse indsatsområder og eventuel inddrage nye områder.

Vi har som led heri fået en tilbagemelding fra amter og rådgivere om, hvorledes de mener de seks indsatsområder bør prioriteres fremover ,og om der eventuelt er nye forureningstyper, som bør inddrages under Teknologiprogrammet. Tilbagemeldingerne herpå fremgår af nedenstående figur, hvor der både er anført den nuværende prioritering samt tilbagemeldingerne fra amter og rådgivere vedrørende fremtidige indsatsområder.

Indsatsområder
Prioritering nu og fremover?

Figuren viser, at amter og rådgivere er rimeligt enige om, hvorledes de fremtidige indsatsområder bør prioriteres fremover. Sammenlignes den nye prioriteringsliste med prioriteringslisten fra 1996, ses, at rækkefølgen ikke er ændret væsentligt, udover det forhold, at tungmetalforurenet jord er nedprioriteret og erstattet af pesticider som 2. prioritet. Pesticider har ikke tidligere været et prioriteret indsatsområde, som har indgået under Teknologiprogrammet, idet indsatsen over for pesticider er forudsat finansieret af andre ordninger.

Det nye forslag til prioriteringsliste, som er foreslået af amter og rådgivere ser ud som følger:

1. Klorerede opløsningsmidler
2. Pesticider
3. Olie/benzin, herunder MTBE
4. Tjære/PAH forurenet jord, herunder NSO
5. Blandingsforureninger
6. Tungmetalforurenet jord
7. Lossepladser med udsivning af lossepladsgas.

Af andre mulige indsatsområder er også nævnt: CFC-gasser; byjordsproblematikken; nye forureningstyper (fremkommet efter kortlægning); plastblødgørere og -hardere; lossepladsperkolat i lerjord; naturligt forekommende stoffer; nitrat; risikovurdering samt miljørigtig og lavteknologiske afværgeteknikker.

Af hensyn til programmets fleksibilitet er det vigtigt, at der i programmet gøres plads til at tage nye indsatsområder op i det omfang, der skønnes behov for dette.

6.3 Forbedringer

Som led i evalueringen og spørgeskemaundersøgelsen har de adspurgte fremført forskellige konkrete ændringer og justeringer. Nedenfor er oplistet nogle af de mere generelle forslag til forbedringer, som er fremsat som ønsker fra amter, rådgivere og projektholdere:

Flere midler. I flere af besvarelserne er fremført ønsker om, at der tilføres flere midler til Teknologiprogrammet. Dette skal formodentligt også ses udfra den beskæring af bevillingen, som er sket fra 2002, hvor bevillingen er reduceret til ca. halvdelen.

Procesforståelse. Flere anfører, at det ville være ønskeligt, hvis der i teknologiprojekterne blev lagt større vægt på at opnå en bedre procesforståelse. Procesforståelse er en grundlæggende forudsætning for forståelsen af de resultater, som opnås og dermed også en grundlæggende forudsætning for at vurdere, hvilke muligheder der er for at forbedre/ændre teknologien, så den bliver optimal i forhold til Teknologiprogrammets ønsker (bedst og billigst).

Bedre sammenhæng mellem økonomi, tidsforbrug og forventet ydelse. Flere kontraktholdere har anført, at de har oplevet, at der ved nogle af projekterne ikke har været sammenhæng mellem projektets økonomi og de leverancer, som Miljøstyrelsen har forventet. Det er selvfølgeligt et forhold, som bør være klart og også afklaret inden kontrakten underskrives. Hvis der er uklarhed om dette forhold, bør kontraktholderen og Miljøstyrelsen sikre, at parterne er enige om ambitionsniveauet inden kontrakten underskrives.

Større bredde ved valg af rådgivere. Visse rådgivere føler, at det er et fåtal af rådgivere, der benyttes og ønsker, at også rådgivere, som kun har udført få opgaver inden for området gives bedre muligheder for at udføre projekter. Dette rejser selvfølgelig et dilemma, fordi det altid bør være den bedst kvalificerede rådgiver, der bør tildeles opgaven. For så vidt angår udredningsprojekter, er det vores opfattelse at, Miljøstyrelsen har benyttet et meget bredt spektrum af rådgivere og forskningsinstitutioner, selvom nogle enkelte har haft mange udredningsprojekter. Dette er dog et emne, der altid bør være fokus på, idet både Miljøstyrelsen og myndigheder har en stor interesse i, at antallet af rådgivere, der har stor kvalificeret viden på området, er rimeligt bredt. Derfor bør et bredt spektrum af rådgivere og forskningsinstitutioner også fortsat benyttes.

Vejledning om dokumentation af effekt, økonomi og teknik. Flere har ønsket, at der, for så vidt angår afprøvningen af teknologiprojekter, udarbejdes guidelines der beskriver, hvilken dokumentation der er nødvendig som grundlag for at dokumentere teknologiens effekt og omkostninger.

Videnformidling. Mange finder, at den nuværende videnformidling er utrolig væsentlig og bør bibeholdes og forbedres. Nogle ønsker flere oversigtsdiagrammer, som kort opsummerer metoder og resultater (analogt til seneste oversigtsskema i NIRAS’ rapport). Andre fremfører, at der bør ske en hurtigere publicering af slutrapporter end hidtil. Andre igen ønsker, at den løbende formidling af delresultater forbedres via offentliggørelser på Miljøstyrelsens hjemmeside.

International videnspredning. Flere anfører, at videnformidlingen til udlandet bør forbedres, så den opnåede viden også kan benyttes af andre. Nogle peger også på, at der under Teknologiprogrammet også bør gives mulighed for støtte til videnskabelig publicering af resultaterne i udenlandske tidsskrifter.

6.4 Afsluttende bemærkninger

Teknologiprogrammet blev etableret i 1996 med det formål, at udvikle nye teknologier til oprydning af forurenede grunde. Formålet med programmet er først og fremmest at udvikle nye effektive og billige teknologier, således at der kan ryddes mest op på korteste tid ved brug af færrest midler.

Gennem Teknologiprogrammet er der fra 1996 til og med 2001 gennemført i alt 112 projekter, der alle som udgangspunkt ligger inden for de rammer og mål, som Teknologiprogrammet har haft til formål at fremme. Programmet har klart bidraget til både at forbedre grundlaget for risikovurderinger ved aktuelle forureninger og også til valg af afværgeteknologier, som er optimale for konkrete forureninger. Gennem programmet er der tilvejebragt viden om en række nye teknikker, som har en høj rensningseffekt og som derfor tegner lovende som fremtidens afværgeteknologier.

Samlet vurdering. Programmets administration, som Miljøstyrelsen har forestået, har forløbet til alles tilfredshed og med en kvalificeret og differentieret udnyttelse af Teknologiprogrammets midler. Programmet er administreret i nært samarbejde med amter, rådgivere og forskningsinstitutioner, hvilket har sikret høj faglig kvalitet i projekterne samt at disse har været direkte anvendelsesrettet mod amternes afværgetiltag ved jord- og grundvandsforureninger.

Miljøstyrelsen har også foranlediget, at formidlingen af resultater fra Teknologiprogrammet er viderebragt hurtigt til de direkte brugere (amter og rådgivere), som således har kunnet anvende resultaterne i andre afværgeprojekter. Formidlingen har efter vores vurdering fungeret yderst tilfredsstillende.

Samlet set er det således vores opfattelse, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området, og at erfaringer og viden på fortræffelig vis er videregivet til de faktiske udøvere (amter og rådgivere).

Finansiering af teknologiudvikling. Selvom programmet således efter vores opfattelse har været en succes, bør man altid overveje om det er nødvendigt med offentlige midler for at sikre en sådan teknologiudvikling.

Behovet og det rimelige i at bruge offentlige midler til teknologiudvikling bør ses i relation til det faktum, at det som udgangspunkt også er det offentlige, som er ansvarlig for at gennemføre og finansiere oprydninger efter forureninger før 1. januar 2001. Dermed har det offentlige også en forpligtelse til at sikre, at midlerne til oprydninger anvendes bedst og billigst, og således at det bliver muligt at rydde op på flest mulige grunde.

Ud fra disse overvejelser kan det derfor synes rimeligt, at den offentlige finansiering af Teknologiprogrammet fortsættes, indtil der for de mest typiske forureninger i Danmark er udviklet billigere og effektive teknologier eller til behovet for offentlig finansieret oprydning er aftaget væsentligt.

Er der afprøvet eller udviklet nye afværgeteknologier uden tilskud fra Teknologiprogrammet

Ud over den offentlige indsats på teknologiområdet kunne man også forvente, at forskningsinstitutioner og rådgivere af markedsførings- og konkurrencemæssige årsager ville fokusere på dette. Fra vores spørgeskemaundersøgelse, hvor amter og rådgivere er spurgt om omfanget af teknologiudvikling uden tilskud fra Teknologiprogrammet, fremgår, at ca. en tredjedel af amterne som supplement til Teknologiprogrammet også afprøver nye teknologier uden tilskud fra Teknologiprogrammet. I de øvrige amter sker udviklingen af nye teknologier via Teknologiprogrammet. For rådgivere viser besvarelsen, at samtlige rådgivere forestår teknologiudvikling i nogen, høj eller meget høj grad uden tilskud fra Teknologiprogrammet. Resultatet er vist i ovenstående figur.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |