| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening

Sammenfatning og konklusioner

KPMG har fra juli til november 2002 gennemført en evaluering af Miljøstyrelsens Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening.

Evalueringen er iværksat af Miljøstyrelsen med henblik på at få en samlet status over programmets resultater, videnspredning og mulige effekter samt at få belyst, om:

	Målene for programmet er nået
	Regler og rutiner for administrationen, kontrol og tilsyn har virket efter hensigten
	Der er forslag til justeringer af programmet.

Den gennemførte evaluering indeholder flere forskellige dataindsamlings- og analyseaktiviteter. Forløbet og de valgte evalueringselementer, hvoraf spørgeskemaer er mest anvendt, er illustreret nedenfor. Evalueringen er nærmere beskrevet i kapitel 1.

Evalueringens forløb og elementer

I det følgende gives et kort sammendrag af evalueringens resultater og konklusioner.

Teknologiprogrammet

Teknologiprogrammet blev etableret i 1996 i tilknytning til en ændring af affaldsdepotloven, hvorved amterne fik det samlede ansvar for gennemførelse af både kortlægninger, undersøgelser og oprydninger i henhold til loven. Som led heri blev der etableret et udviklingsprogram, det såkaldte Teknologiprogram, som skulle finansiere afprøvning og udvikling af bedre og billigere afværgeteknikker. Miljøstyrelsen fik ansvar for at administrere Teknologiprogrammet.

Grundlaget for programmets etablering er beskrevet i "Program for teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, Miljøstyrelsen, December 1996". I dette program er organisation, administration samt den overordnede rollefordeling mellem de forskellige aktører, som indgår i programmets administration, også beskrevet.

Organisation. Depotrådet er nedsat af Miljøministeren og dermed den overordnede ansvarlige for programmet. Miljøstyrelsen forelægger forslag til principper og programområder for Depotrådet. Rådet vurderer mere overordnet behov for teknologiudvikling og giver hvert år en anbefaling vedrørende principper og programområder, herunder bevillingens fordeling herpå.

Miljøstyrelsen er ansvarlig for programmets administration og bevilling. Årsprogrammerne udarbejdes af Miljøstyrelsen i samråd med programmets følgegruppe, som skal sikre, at programmets aktiviteter er koordineret i forhold til andre aktiviteter på området. Miljøstyrelsen forestår herefter, at årsprogrammernes aktiviteter udmøntes til konkrete handlinger dvs. den praktiske igangsættelse, styring, afrapportering og publicering af såvel felt- som udredningsprojekter. Den praktiske gennemførelse af programmets aktiviteter sker i nært samarbejde med amterne, særligt udpegede faglige sekretærer samt de konkrete projektholdere.

Bevilling. Til programmets gennemførelse har der på finansloven været afsat 10 mio.kr. i 1996 og 15 mio.kr. årligt i perioden fra 1997 til 2001, dog er der på finansloven for 1998 tilført en ekstrabevilling på 4,4 mio.kr. Den samlede bevilling har 1996–2001 udgjort i alt 89,4 mio.kr.

Aktiviteter og forbrug. Samlet er der i evalueringsperioden fra 1996 til udgangen af 2001 i alt iværksat 112 projekter, fordelt med 45 feltprojekter til en samlet beløbsramme på 55,9 mio.kr. og i alt 67 udredningsprojekter til en samlet beløbsramme på 25,7 mio.kr. Aktiviteter og bevillingens anvendelse fordelt på de enkelte år fremgår af nedenstående tabel:

Aktiviteter og omkostninger

Kilde: Projektopgørelser fra Miljøstyrelsen

Der er i perioden i gennemsnit igangsat 22 projekter årligt (variation fra 14-30 projekter årligt). Omkostningerne har været fordelt med 30% til udredningsprojekter, 65% til feltprojekter, 5% til de faglige sekretærer samt 0,5% til publicering, udbud m.v. Eftersom de faglige sekretærers bistand er knyttet til feltprojekterne, har programmidlerne været fordelt som forudsat i Teknologiprogrammet med 30% til udredningsprojekter og 70% til feltprojekter.

Indsatsområder. I programmet er der prioriteret seks indsatsområder, hvor der i særlig grad er vurderet behov for afprøvning af ny teknologi. De udpegede indsatsområder omfatter de forureningstyper, hvor der er de største miljømæssige og sundhedsmæssige problemer og samtidig bliver brugt mange penge til oprydning.

De seks indsatsområder omfatter i prioriteret rækkefølge følgende forureningstyper:

	Jord og/eller grundvand, forurenet med klorerede opløsningsmidler
	Tungmetalforurenet jord
	Olie-/benzinforurenet jord og grundvand, herunder MTBE
	Tjære-/PAH-forurenet jord, herunder NSO forbindelser
	Blandingsforureninger
	Lossepladser med udsivning af lossepladsgas.

Fordelingen af de 45 iværksatte feltprojekter på de seks indsatsområder fremgår af nedenstående tabel.

Indsatsområder

Indsatsen har i stor udstrækning fulgt den prioritering, som fremgår af Teknologiprogrammet, dog er MTBE-projekter opprioriteret i forhold til projekter på tungmetalforurenet jord.

Teknologiprogrammet er nærmere beskrevet i kapitel 2

Administration og samarbejde

Årsprogrammer. Udkast til de årlige årsprogrammer udarbejdes af Miljøstyrelsen og drøftes med programmets følgegruppe, inden endeligt udkast til årsprogram forelægges for Depotrådet til godkendelse. Årsprogrammerne offentliggøres på Internettet og udsendes til amter, Depotråd, faglige sekretærer og følgegruppe.

Årsprogrammerne vurderes samlet set at være koordineret med andre ordninger inden for jordforureningsområdet. Omkring 20% af amter og faglige sekretærer finder dog også, at koordineringen kun sker i beskedent omfang eller slet ikke.

Feltprojekter. Feltprojekterne administreres af Miljøstyrelsen i samarbejde med amterne, disses rådgivere og entreprenører samt de udpegede faglige sekretærer, som er tilknyttet som fagspecialister på udvalgte områder. Egnede lokaliteter til teknologiafprøvning vælges af Miljøstyrelsen i samarbejde med amter og faglige sekretærer. Når lokalitet og teknologi er valgt, bistår de faglige sekretærer amterne og disses rådgivere med at udarbejde et fagligt relevant projektforløb, som kan tilvejebringe ny viden om teknologien. Ovennævnte aktører indgår også i feltprojektets styregruppe.

Samarbejdet omkring feltprojekter - valg af lokaliteter og teknologier, udarbejdelse af fagligt relevante projektoplæg samt gennemførelse af projektet - forløber efter alle aktørers opfattelse tilfredsstillende. Miljøstyrelsen har med den valgte samarbejdsprocedure, hvor både amter og faglige sekretærer inddrages aktivt i valg af lokaliteter og teknologier, formået at sikre tilfredshed hos både amter og faglige sekretærer og samtidig sikre høj faglighed i valg af projekter.

Dybdeanalysen af udvalgte feltprojekter viser endvidere, at regler og procedurer for gennemførelse og udbetaling af tilskud til feltprojekter er opfyldt.

Udredningsprojekter. Udredningsprojekterne igangsættes og styres af Miljøstyrelsen, eventuelt i samarbejde med en styregruppe, som Miljøstyrelsen kan nedsætte efter behov. Der indhentes tilbud på projekterne i overensstemmelse med Miljøstyrelsens udbudsregler, der indtil 1. juli 2001 indebar, at projekter på over 500.000 kr. enten skulle i offentligt udbud eller der skulle indhentes to tilbud. Evalueringen har vist, at disse udbudsregler som udgangspunkt er fulgt.

Samarbejdet omkring udredningsprojekter forløber også tilfredsstillende, dog giver en del kontraktholdere udtryk for, at der ofte ikke er sammenhæng mellem projektets økonomi, tidsforløb og de leverancer, som Miljøstyrelsen forventer. Miljøstyrelsen kører en stram projektstyring, som sikrer, at der leveres ydelser i overensstemmelse med det aftalte grundlag.

Dybdeanalysen af udvalgte udredningsprojekter viser endvidere, at regler og procedurer for gennemførelse og udbetaling af tilskud til udredningsprojekter er opfyldt.

Rådgivere som interessenter. Rådgivere indgår som en væsentlig interessent i Teknologiprogrammet; dels i udredningsprojekter, hvor det er Miljøstyrelsen, som entrerer med rådgiveren, dels i feltprojekterne, hvor rådgiveren entreres af amterne.

I forbindelse med udredningsprojekterne har Miljøstyrelsen benyttet et rimeligt bredt spektrum af rådgivere og forskningsinstitutioner - i alt 20 forskellige rådgivere er benyttet til at gennemføre de 67 udredningsprojekter. Rådgiverantallet på feltprojekter, som er entreret af i alt 13 amter, er af mere begrænset omfang. 10 rådgivere er benyttet til at gennemføre de 45 feltprojekter i 13 amter. Der er for både felt- og udredningsprojekter en tendens til, at visse rådgivere entreres i ganske mange projekter og dermed, at videnopbygningen og specifik faglig kompetence om nye afværgeteknologier på jordforureningsområdet koncentreres hos et begrænset antal rådgivere.

Administration og samarbejdsforløb er nærmere beskrevet i kapitel 3.

Program og projektmål

Programmål. Evalueringen viser, at projekterne under Teknologiprogrammet i stor udstrækning har opfyldt de overordnede målsætninger:

	Udvikling og dokumentation af teknologier, der kan anvendes under danske forhold og på typiske forureningskomponenter
	Iværksætte projekter, der afprøver grænser for det teknisk mulige inden for bl.a. oprensningsniveauer, behandlingsteknologier, billiggørelse og dokumentation
	At sikre, at resultaterne fra de udførte projekter bliver tilgængelige for alle interesserede parter, herunder særligt de myndigheder, som skal vurdere afværge- eller oprydningsprojekterne.

Over 90% af de adspurgte finder, at teknologierne kan anvendes under danske forhold og på typiske komponenter i nogen, høj og meget høj grad.

Dette understøttes også af, at alle afprøvede teknologier ligger inden for de seks indsatsområder, som er udpeget som særlig væsentlige under Teknologiprogrammet.

Over 60% af de adspurgte finder, at teknologiprojekterne afprøver grænser for det teknisk mulige inden for oprensningsniveauer, behandlingsteknologier, billiggørelse og dokumentation i nogen, høj og meget høj grad. Der er dog også en betydelig del af brugerne, som finder, at disse mål kun er opfyldt i beskedent omfang eller slet ikke. Besvarelserne viser derfor også, at der fortsat er brug for teknologiudvikling, der vedrører billiggørelse, dokumentation af effekt og nye afværgeteknologier.

Teknologiprogrammet har samlet set efter amternes vurdering gjort det lettere at vælge optimale teknologier på forurenede lokaliteter. Tilsvarende gælder også for risikovurderinger. Besvarelserne viser imidlertid også, at en del brugere er af den opfattelse, at der fortsat er behov for at forbedre grundlaget for risikovurdering ved jordforureninger, idet kun 30-40% af brugerne mener, at grundlaget for risikovurdering er blevet forbedret i høj eller meget høj grad. Tilsvarende kan uddrages vedrørende valg af optimale teknologier, hvor 40-50% finder, at grundlaget for valg af optimale teknologier er blevet forbedret i høj eller meget høj grad. Begge områder bør derfor fortsat prioriteres højt i relation til Teknologiprogrammet.

Videnspredning om de gennemførte projekter har været særdeles god. Evalueringen viser, at der blandt de adspurgte er stor enighed om, at resultaterne fra teknologiprojekterne er gjort tilgængelige for interesserede parter. Dette understøttes også af opgørelserne i kapitel 5, som viser stor videnspredning for de enkelte projekter.

Projektmål. Med hensyn til projektmål for feltprojekterne vurderes disse samlet set at være opfyldt. Tendensen i besvarelserne viser, at alle er rimeligt enige om, at det er de mest relevante projekter, der er gennemført, og at udbyttet og kvaliteten i projekterne har været på et højt fagligt niveau. Tilsvarende gør sig også gældende for de gennemførte udredningsprojekter.

Ud fra disse besvarelser er det således vores overordnede vurdering, at Miljøstyrelsen i stor udstrækning har fulgt de opstillede målsætninger og ydet tilskud til projekter, der ligger inden for de definerede rammer samt at Teknologiprogrammet har bidraget til at forbedre videngrundlaget hos brugerne, både hvad angår valg af egnede teknologier og generel viden om jordforureninger.

Program- og projektmål er nærmere beskrevet i kapitel 4.

Videnspredning og -anvendelse

Videnspredning. Helt overordnet kan vi fastslå, at der er sket en betydelig videnspredning fra de felt- og udredningsprojekter, som er gennemfør inden for rammerne af Teknologiprogrammet. De medier, hvor igennem viden fra projekterne er spredt, er overvejende Miljøstyrelsens egne (Ny Viden, Miljørapporter og www.mst.dk) eller ATV's faglige møder. Men mange projekter er også formidlet gennem andre medier. Det være AVJ Info, temamøder amterne i mellem, men også internationale tidsskrifter og konferencer.

For feltprojekternes vedkommende er det i alt blevet til 17 miljørapporter, 21 statusnotater og en lang række andre publiceringer og præsentationer. For udredningsprojekternes vedkommende er det blevet til 29 miljørapporter eller interne arbejdsrapporter.

En del af kommentarerne fra spørgeskemaerne knytter sig til videnspredningen fra Teknologiprogrammets projekter. Der er generelt ros; både fra dem som skal bruge projekternes resultater og fra dem, som gennemfører projekterne. Men samtidig er det oplevelsen hos dem som gennemfører projekterne, at det kan blive bedre.

Kendskab. Et andet relevant emne er, hvorvidt brugerne af projekterne – amter og rådgivere – har kendskab til projekternes resultater. Undersøgelsen viser, at rådgivernes kendskab til den tilgængelige viden om projekterne generelt er høj, men det dækker reelt over en uhyre stor spredning blandt rådgiverne, formodentligt begrundet ud fra, at rådgiverne søger den viden, som fra et kommercielt perspektiv er mest fordelagtig.

Vender vi os mod amterne har de generelt et mindre kendskab til projekterne end rådgiverne, og spredningen mellem de enkelte amters kendskab er også mindre. Teknologiprogrammets sigte er i alt væsentligt at give amterne det bedst mulige grundlag for at prioritere mellem lokaliteter og afværgeteknologier og træffe de mest optimale beslutninger. Det kræver enten at amterne besidder den nødvendige viden selv, eller at de køber den hos rådgivere.

Anvendelighed og anvendelse. Det er vores klare opfattelse, at der inden for rammerne af Teknologiprogrammet er gennemført felt- eller udredningsprojekter, som er meget anvendelige og relevante for både amter og rådgivere, og som i vid udstrækning har fundet og finder anvendelse. Der er imidlertid en del projekter, som er næsten ukendte og som ingen anvender.

Videnspredning og -anvendelse er nærmere beskrevet i kapitel 5.

Konklusion

Teknologiprogrammet blev etableret i 1996 med det formål at udvikle nye teknologier til oprydning af forurenede grunde. Formålet med ordningen er først og fremmest at udvikle nye, effektive og billige teknologier, således at der kan ryddes mest op på kortest tid ved brug af færrest midler.

Gennem Teknologiprogrammet er der fra 1996 til udgangen af 2001 gennemført i alt 112 projekter, der alle som udgangspunkt ligger inden for de rammer og mål, som Teknologiprogrammet har haft til formål at fremme. Programmet har klart bidraget til både at forbedre grundlaget for risikovurderinger ved aktuelle forureninger og også til valg af afværgeteknologier, som er optimale for konkrete forureninger. Gennem ordningen er der tilvejebragt viden om en række nye teknikker, som har en høj rensningseffekt og som derfor tegner lovende som fremtidens afværgeteknologier.

Samlet vurdering. Ordningens administration, som Miljøstyrelsen har forestået, har forløbet yderst tilfredsstillende og med en kvalificeret og differentieret udnyttelse af Teknologiprogrammets midler. Ordningen er administreret i nært samarbejde med amter, rådgivere og forskningsinstitutioner, hvilket har sikret høj faglig kvalitet i projekterne samt sikret, at disse har været direkte anvendelige i relation til amternes afværgetiltag ved jord- og grundvandsforureninger.

Miljøstyrelsen har også foranlediget, at formidlingen af resultater fra Teknologiprogrammet er viderebragt til de direkte brugere (amter og rådgivere), som således har kunnet anvende resultaterne i andre aktuelle afværgetiltag. Formidlingen har fungeret yderst tilfredsstillende.

Samlet set er det således vores opfattelse, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området, og at erfaringer og viden på fortræffelig vis er videregivet til de faktiske udøvere (amter og rådgivere).

Offentlig finansiering? Selvom programmet således efter vores opfattelse har været en succes, bør man altid overveje, om det er nødvendigt med offentlige midler for at sikre en sådan teknologiudvikling.

Behovet for og det rimelige i at bruge offentlige midler til teknologiudvikling bør ses i relation til det faktum, at det som udgangspunkt også er det offentlige, som er ansvarlig for at gennemføre og finansiere oprydninger efter forureninger før 1. januar 2001. Dermed har det offentlige også en forpligtelse til at sikre, at midlerne til oprydninger anvendes bedst og billigst, således at der ryddes op på flest mulige grunde inden for den bevilling, som afsættes på de årlige finanslove.

Ud fra disse overvejelser kan det derfor synes rimeligt, at den offentlige finansiering af Teknologiprogrammet forløber, indtil der for de mest typiske forureninger i Danmark er udviklet billigere og effektive teknologier eller til behovet for offentlig finansieret oprydning er aftaget væsentligt.

Forslag til forbedringer

Ved vores gennemgang og evaluering har vi også haft fokus på om der er områder, hvor Teknologiprogrammet kan forbedres og justeres. Vi har noteres os følgende idéer og forslag til justeringer og forbedringer, som bør indgå i Miljøstyrelsens videre overvejelser (dog ikke vurdering af økonomiske og administrative konsekvenser):

Koordinering af aktiviteter med andre ordninger, som også forestår teknologiudvikling på jord- og grundvandsområdet. Ca. 20% af de faglige sekretærer og amterne finder, at Teknologiprogrammet kun er koordineret med andre ordninger i beskedent omfang eller slet ikke. Dette bør efter vores opfattelse få Miljøstyrelsen til at overveje, hvorledes denne koordinering kan forbedres. Dette bør også ses i lyset af, at programmets følgegruppe er nedlagt pr. 1. januar 2002 som følge af besparelserne i ordningen

Der synes at være et behov for ændring af de indsatsområder, som skal have særligt vægt i programmet fremover. Amterne og rådgiverne har foreslået, at listen ændres som følger:

1. Klorerede opløsningsmidler
2. Pesticider
3. Olie/benzin, herunder MTBE
4. Tjære/PAH forurenet jord, herunder NSO
5. Blandingsforureninger
6. Tungmetalforurenet jord
7. Lossepladser med udsivning af lossepladsgas.

Prioriteringen af indsatsområder er ikke ændret væsentligt, udover det forhold, at tungmetalforurenet jord er nedprioriteret og erstattet af pesticider som 2. prioritet. Pesticider har ikke tidligere været et prioriteret indsatsområde, som har indgået under Teknologiprogrammet, idet indsatsen overfor pesticider er forudsat finansieret af andre ordninger. Hvorvidt dette fortsat skal være tilfældet bør overvejes.

Herudover er også nævnt indsatsområder, som CFC-gasser; byjordsproblematikken; nye forureningstyper; plastblødgørere og -hardere; lossepladsperkolat i lerjord; naturligt forekommende stoffer; nitrat; risikovurdering samt miljørigtig og lavteknologiske afværgeteknikker.

Målrevision. Det er ikke vores opfattelse, at de fastsatte mål for udrednings- og feltprojekter er anvendelige som styringsredskab for programmets aktiviteter. De fastsatte mål definerer efter vores opfattelse rammer og forudsætninger for de projekter, som Miljøstyrelsen kan bevilge tilskud til i henhold til Teknologiprogrammet. Det er for så vidt tilstrækkeligt for den daglige administration af programmet. Vi finder imidlertid, at der som styringsredskab for programmet er brug for, at der for de konkrete indsatsområder fastsættes mål for omfanget af teknologiudviklingen og for, hvornår et indsatsområde kan siges at være belyst tilfredsstillende og kan udgå af prioriteringslisten.

I målrevisionen bør også indgå overvejelser om, hvor lang tid Teknologiprogrammet skal fortsætte, set ud fra, hvornår teknologiudvikling er nået til et tilfredsstillende stade og/eller der i henhold til jordforureningsloven er ryddet op på så mange lokaliteter, at den offentlige oprydningsindsats er begrænset.

Teknologiprogrammet har samlet set efter amternes vurdering gjort det lettere at vælge optimale teknologier på forurenede lokaliteter. Tilsvarende gælder også for risikovurderinger. Besvarelserne viser imidlertid også, at en del er af den opfattelse, at der fortsat er behov for at forbedre grundlaget for risikovurdering ved jordforureninger og for valg af optimale teknologier. Begge områder bør derfor fortsat prioriteres højt i relation til Teknologiprogrammet. Herunder er det vores opfattelse, at billiggørelse af metoderne bør have særlig interesse.

Fortsat fokus på stor bredde ved valg af rådgivere. Det er vores opfattelse at Miljøstyrelsen ved udredningsprojekter har benyttet et meget bredt spektrum af rådgivere og forskningsinstitutioner. Alligevel oplever nogle rådgivere, at det er et begrænset antal af rådgivere, som har forestået langt hovedparten af projekterne. Derfor bør et bredt spektrum af rådgivere og forskningsinstitutioner også fortsat benyttes, og valg af rådgiver og beslutningsgrundlag (udbud, faglig kompetence m.v.) bør synliggøres.

Flere af de adspurgte har fremført ønsker om, at der tilføres flere midler til Teknologiprogrammet. Dette skal formodentligt også ses ud fra den beskæring af bevillingen som er sket fra 2002, hvor bevillingen er reduceret til ca. halvdelen. Vi har i evalueringen ikke forholdt os til, om Teknologiprogrammets bevilling er for lille, passende eller for stor.

Mere fokus på procesforståelse for afprøvede teknikker. Procesforståelse er en grundlæggende forudsætning for forståelsen af de resultater, som opnås, og dermed også en grundlæggende forudsætning for at vurdere, hvilke muligheder der er for at forbedre/ændre teknologien, så den bliver optimal i forhold til Teknologiprogrammets ønsker (bedst og billigst).

Bedre sammenhæng mellem økonomi, tidsforbrug og forventet ydelse. Flere kontraktholdere har anført, at de har oplevet, at der ved nogle af projekterne ikke har været sammenhæng mellem projektets økonomi og de leverancer, som Miljøstyrelsen har forventet. Det bør sikres, at kontraktholderen og Miljøstyrelsen er enige om ambitionsniveauet inden kontrakten underskrives.

Vejledning om dokumentation af effekt, økonomi og teknik. Flere har ønsket, at der for så vidt angår afprøvningen af teknologiprojekter, udarbejdes guidelines, der beskriver, hvilken dokumentation, der er nødvendig som grundlag for at dokumentere teknologiens effekt og omkostninger.

Videnformidling. Mange finder, at den nuværende videnformidling er utrolig væsentlig og bør bibeholdes og forbedres. Nogle ønsker flere oversigtsdiagrammer, som kort opsummerer metoder og resultater (analogt til seneste oversigtskema i NIRAS’ rapport (Miljøprojekt nr. 714/2002)). Andre fremfører, at der bør ske en hurtigere publicering af slutrapporter end hidtil. Andre igen ønsker, at den løbende formidling af delresultater forbedres via offentliggørelser på Miljøstyrelsens hjemmeside.

International videnspredning. Flere anfører, at videnformidlingen til udlandet bør forbedres, så den opnåede viden også kan benyttes af andre. Nogle peger også på, at der under Teknologiprogrammet også bør gives mulighed for støtte til videnskabelig publicering af resultaterne i udenlandske tidsskrifter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |