De første initiativer til datamodellen for Jord og Grundvand blev taget i 1998: Fra
flere sider blev der på det tidspunkt presset på for at udvikle en fælles datamodel for
Jord og Grundvandsområdet. Grunden var, at de eksisterende systemer ikke gav det overblik
over området, som man ønskede. Samtidigt var der andre, lignende projekter i gang og de
havde stor succes. Specielt Snaptunsamarbejdet om Geografiske Informationssystemer og
samarbejdet på vandmiljøområdet var til stor inspiration for datamodelarbejdet for jord
og grundvand.
Efter aftale mellem amterne og Miljøstyrelsen blev der i august 1999 afholdt et
opstartsmøde, hvor amter, kommuner, Kommunernes Landsforening, Amternes Videnscenter for
Jordforurening, Miljøstyrelsen og GEUS var indbudt. Resultatet fra mødet var blandt
andet, at der i januar 2000 blev afholdt det første koordinerende stormøde på
Skarrildhus, hvor alle involverede parter var indbudt.
Med afsæt i en fælles interesse for at fortsætte arbejdet, blev der ved mødet
nedsat tre arbejdsgrupper indenfor henholdsvis jordforurening, jordstrømme og grundvand.
De tre grupper har efterfølgende arbejdet mod at kortlægge deres respektive dataområder
og nå til enighed om en fælles datamodel. Undervejs i forløbet er der afholdt
yderligere to koordinerende stormøder på Skarrildhus.
Resultatet af arbejdet er, at der i dag foreligger to datamodeller, hvor jordforurening
og jordstrømme udgør den ene model og grundvand udgør den anden model. De to modeller
hænger sammen gennem en veldefineret grænseflade. Beskrivelse af datamodellen for
grundvandsområdet afrapporteres særskilt.
Arbejdet med datamodellen er dog ikke alene blevet udført af de ellers meget
entusiastiske arbejdsgrupper. Erfaringen fra Snaptunsamarbejdet viste nemlig, at det ville
tage mindst 3 år at få stillet en færdig datamodel på benene. Samtidigt var der et
ønske om at få datamodellen klar til den nye indberetning af data om jordforurening til
Miljøstyrelsen. En dataopsamling, der efter planen skulle begynde ved indgangen til år
2002.
Ingen i arbejdsgruppen havde mulighed for at påtage sig arbejdet med at bygge modellen
op på den korte tid, der var til rådighed. Derfor blev RAMBØLL i august 2000 valgt -
blandt 3 tilbudsgivere - til at bistå ved udarbejdelsen af datamodellen. På det
tidspunkt var de to arbejdsgrupper på jordområdet slået sammen og de havde fået samlet
alle tænkelige data på jordforurenings-området og sammenstillet dem i en slags
hierarkisk tabel. Derfra var der et stykke til det resultat, som fremgår af denne
rapport. Det at der blev knyttet konsulent på opgaven, har dog ikke betydet, at der ikke
har været hjemmearbejde for arbejdsgruppens deltagere, men gruppen kunne nu koncentrere
sig mere om substansen end om at skrive.
Arbejdet med datamodellen er jo ikke slut, for det bliver det aldrig. Data vil til evig
tid udvikle sig, behovene ændres, der kommer ny viden til … o.s.v. o.s.v. Det
anbefales derfor, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal sørge for, at
datamodelarbejdet vedligeholdes, så det ikke bliver nødvendigt at begynde forfra igen om
10 år.
Arbejdsgruppen for datamodel på jordforureningsområdet
Anne-Marie Gintberg, Ringkjøbing Amt
Bo Utoft, Århus Kommune
Hans Christian Ries, Fyns Amt
Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen
John Ryan Pedersen, Viborg Amt
Jørn Kristian Pedersen, Sønderjyllands Amt
Lene Møller Krabbesmark, Storstrøms Amt
Leni Schärfe, Gladsaxe Kommune
Marianne Rønsbro, Vestsjællands Amt
Morten Jespersen, Århus Amt
Susanne Kaarøe, Københavns Kommune
Tom Birch Hansen, Århus Amt
Tyge Wanstrup, Vestsjællands Amt
Carsten Helvind, RAMBØLL
Hans Christian Lybye, RAMBØLL
Rapporten er opdelt i en almen del og i en teknisk del.
Den almene del omfatter kapitlerne 1-3. Kapitel 2 en indholdsmæssig beskrivelse af
datamodellens område og en afgrænsning af modelområdet mod øvrige datamodeller på
miljøområdet. I kapitel 3 diskuteres datamodellens anvendelse og særlige overvejelser
om modellens status i forhold til implementering på systemniveau. Rapportens almene del
er skrevet med henblik på at give en introduktion til datamodellen og dens anvendelse.
Den tekniske del, kapitel 4, beskriver den anvendte modelleringsmetode og giver
definitioner på den anvendte terminologi. Den tekniske del af rapporten er rettet mod den
læser, som skal arbejde videre med den praktiske implementering på systemniveau.
Diagrammer over datamodellen og detaljerede beskrivelser af datamodellens enkelte
elementer fremgår af en selvstændig bilagsrapport.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |