| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

2 Fuldskalaforsøget

2.1 Deltagende husstande fordelt på boligtyper

Fuldskalaforsøget omfattede 16.366 husstande fordelt på 7 kommuner i hovedstadsområdet. Fordelingen på de forskellige boligtyper, samt fordelingen mellem husstande med individuelt opsamlingsmateriel og fælles opsamlingsmateriel, er vist i tabel 2.1

Tabel 2.1:
Kommuner, antal husstande og boligtyper, der var med i fuldskalaforsøget

Udover de 16.366 deltagende husstande, var der yderligere tilmeldt 925 husstande. Af forskellige årsager udgik disse husstande af forsøget i forsøgsperioden.

2.2 Information i forsøgsperioden

Forud for indsamlingen blev informationsindsatsen planlagt via en informationsstrategi. Hovedelementerne i informationsstrategien var en plan for rækkefølgen, hvormed informationsmaterialerne skulle udsendes, samt en beskrivelse af indholdet af materialet. Informationsstrategien fremgår af bilag H.

Informationsindsatsen var primært skriftlig, men den blev underbygget via en hjemmeside (http://www.bioprojekt.dk). Hjemmesiden var opbygget med en offentlig tilgængelig del primært målrettet de deltagende husstande, og en specifik projektdel alene tilgængelig for projektparterne.

Der var i projektet lagt vægt på, at informationsmaterialet blev udformet visuelt entydigt med et fælles layout og logo for både den skriftlige og elektroniske information. Dette blev gjort dels for at få budskabet bedre ud og dels for at synliggøre, at der var tale om et tværkommunalt forsøg. Til udarbejdelse af layout og logo blev der tilknyttet et professionelt reklamebureau.

Informationsindsatsen var rettet mod de deltagende husstande, samt øvrige affaldsansvarlige i fuldskalaforsøget, herunder affaldstransportører, viceværter/gårdmænd og lokale afdelingsbestyrelser/grundejerforeninger.

Den skriftlige information bestod af 5 informationsskrivelser. Skrivelserne var kommunespecifikke, men udarbejdet efter et fælles paradigma. Formålet med de 5 skrivelser fremgår af tabel 2.2.

Tabel 2.2:
Opgørelse over fælles informationsskrivelser udsendt i forsøgsperiode

¹ Se afsnit 3.

Informationsskrivelserne blev sendt til de enkelte kommuner, som herefter selv forestod distributionen til de deltagende husstande.

Flere kommuner valgte ikke at benytte et eller flere af de fælles informationsskrivelser. I stedet udarbejdede kommunen selv tilsvarende informationsmateriale. Herudover valgte nogle af kommunerne/affaldsselskaberne at lave supplerende informationsmateriale specifikt målrettet til borgerne i deres forsøgsområder.

I nogle kommuner blev der afholdt borgermøde for at informere borgerne om fuldskalaforsøget. Kommunernes informationsindsats fremgår af bilag C.

Til vognmændene blev der udarbejdet foldere, som skulle anvendes til at informere borgerne om fejlsorteret affald i forbindelse med afhentning af bioaffald.

Som supplement til den trykte information blev der via hjemmesiden givet informationer om projektet. Ideen var dels at give uddybende generel information om forsøget og de valgte metoder, samt om selve projektets udgangspunkt, grundlag og praktisk løsning. Desuden gav hjemmesiden mulighed for løbende at give ny information til borgere.

Ligeledes skulle hjemmesiden anvendes af projektparterne til at udveksle informationer omkring projektet, herunder mødereferater og andre projektdokumenter.

2.3 Affaldsmængder og sammensætning

I dette afsnit redegøres for de kriterier som lå til grund for sorteringsvejledningen. Desuden redegøres for de indsamlede mængder af bioaffald og øvrig dagrenovation fra husholdningerne i forsøgsområderne.

2.3.1 Sorteringskriterier

Som grundlag for deltagernes sortering af affaldet i bio- og restaffald blev der udarbejdet sorteringskriterier ogvejledning.

Sorteringskriterierne blev fastlagt på baggrund af:

	Krav stillet fra Knudmoseværket i forbindelse med forbehandling
	Krav stillet fra Studsgård Biogasfællesanlæg i forbindelse med bioforgasning
	Krav til slutproduktet, herunder lovgivningskrav
	Ønsket om at etablere et hensigtsmæssigt indsamlingssystem
	Erfaringer fra andre kommuner (Grindsted, østfynske kommuner, Vejle, Kolding, Århus og Ålborg)
	Krav til kompostering i tilfælde af nedbrud af biogasanlæg

På baggrund af tidligere og eksisterende forsøg med kildesortering af bioaffald var det forventet, at der ville være en vis grad af fejlsortering af affaldet i forsøget, hvorfor anlægget i Herning stillede som et krav, at bioaffaldet blev forbehandlet på Knudmoseværket. Ved forbehandlingen ville de mere kompakte organiske fraktioner, såsom knogler og ben, blive frasorteret. For at undgå en stor restfraktion fra forbehandlingen, blev ben og knogler udtaget fra sorteringskriterierne til forsøget.

Fra Studsgård Biogasfællesanlæg blev der stillet krav om et tørstofindhold på minimum 25% i bioaffaldet, beregnet som gennemsnit over en måned. Dette havde betydning, da sorteringskriterierne blev fastsat. Flydende organisk affald, såsom sovs, yoghurt, is og lignende, skulle bortskaffes via kloakafløbet og ikke indsamles som del af bioaffaldet. Dette havde også betydning ved etablering af et hensigtsmæssigt indsamlingssystem. Ved at undgå flydende bioaffald i papirposen, forsøgte man at forebygge gennemvædning og dermed mindske gener ved indsamling af bioaffaldet i husstandens køkken.

For at opfylde kravet fra behandlingsanlægget om fri genanvendelse af det færdige afgassede produkt som gødning på landbrugsjord, samt for at overholde afskæringsværdier og grænseværdier fastsat i Bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000, om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (Miljøstyrelsen), var det nødvendigt at sætte krav til, at bioaffaldet skulle holdes fri fra materialer, der kan afgive miljøfremmede stoffer. Her tænkes specielt på plastik indeholdende blødgørende midler.

Ligeledes blev kriterierne fastlagt således, at kompostering af bioaffaldet ville være muligt i tilfælde af, at biogasanlægget ikke kunne modtage affaldet.

Sorteringskriterierne, som fremgår af sorteringsvejledningen, er vist i tabel 2.3. Den omdelte sorteringsvejledning er vedlagt som bilag F.

Tabel 2.3:
Sorteringskriterier for fuldskalaforsøget

Bioaffald

Restaffald

Brød- og kagerester Ris, spagetti og andre kornprodukter Kerner Frugt- og grøntrester, (friske, kogte, syltede) Urter og krydderier, også kogte Kødaffald uden store ben/knogler Levninger uden store ben/knogler Fiskeaffald Æg og æggeskaller Mælkeprodukter så som smør, ost/osteskorper Kaffegrums, også filtre Teblade, også filtre og teposer Køkkenrulle, servietter brugt/vådt Dyreekskrementer Afskårne blomster og potteplanter

Plast- og metalemballage Gulv- og gadeopfej Kattegrus Støvsugerposer Bleer og hygiejnebind Kamme og børster Konservesdåser Mælke- og juicekartoner Plastfolie, folie og poser Læder, tøj og stofrester Kødben og knogler

2.3.2 Registrering af affaldsmængder

Mængden af indsamlet bioaffald blev dels registreret i forbindelse med husstandsindsamlingen, og dels ved indvejning på omlastningsstationen. I Brøndby, Gladsaxe og Herlev blev bioaffaldet indsamlet på én fællesrute, hvorfor affaldet er vejet ved selve afhentningen og registreret for hver kommune. I Frederiksberg, Hvidovre, Hillerød og København er affaldet afhentet separat for hver kommune, og den indsamlede mængde bioaffald er registreret ved indvejning på I/S Amagerforbrænding i forbindelse med omlastningen.

Registreringen af affaldsmængderne fandt sted for at få informationer om de indsamlede mængder bioaffald pr. husstand pr. uge. Da mængden af indsamlet bioaffald blev opgjort pr. tømning, har man fra husstande med 14 dags tømningsfrekvens fordelt den opgjorte mængde ligeligt på de to forudgående uger.

Mængden af restfraktionen og de genanvendelige fraktioner papir, pap og glas blev beregnet pr. husstand for hver kommune på baggrund af data for hele kommunen fra perioden januar - december 2001.

2.3.3 Indsamlede mængder bioaffald i forsøget

I figur 2.1 er den gennemsnitlige mængde af bioaffald indsamlet i forsøgsperioden angivet for hvert forsøgsområde. Desuden ses variationen gennem forsøgsperioden i form af den højeste og den mindste indsamlede mængde bioaffald pr. uge.

Figur 2.1:
Indsamlede mængder af bioaffald i forsøgsperioden

Note: I Hvidovre Kommune blev der i perioder ikke indsamlet bioaffald, hvorfor min. er lig med 0.

De indsamlede mængder bioaffald i forsøgsperioden i de enkelte kommuner er præsenteret i bilag C.

Det fremgår af figur 2.1, at:

	i Hillerød og dele af Københavns Kommune (områder med overvejende eller udelukkende individuelt opsamlingsmateriel) er der i gennemsnit indsamlet 2,1 - 2,3 kg/husstand/uge.
	i Brøndby og Herlev Kommune, hvor der var indsamling fra såvel husstande med individuelt som med fælles opsamlingsmateriel, er den gennemsnitlige indsamlede mængde bioaffald 1,6 - 1,8 kg/husstand/uge.
	i Frederiksberg, Gladsaxe, Hvidovre og dele af Københavns Kommune, hvor der udelukkende er indsamlet bioaffald via fælles opsamlingsmateriel, er den gennemsnitlige indsamlede mængde bioaffald 0,5 - 0,9 kg/husstand/uge. En af årsagerne til den lave gennemsnitlige mængde i Hvidovre er, at bioaffaldet i perioden fra uge 24 - 35 blev indsamlet som dagrenovation som følge af, at renovatøren afviste affaldet pga. fejlplaceringer. Ses der bort fra denne periode, er der gennemsnitligt indsamlet 1,1 kg/husstand/uge i Hvidovre.

Figur 2.2 viser de indsamlede mængder bioaffald ved husstande med opsamling i Bates Combi System (fælles opsamlingsmateriel) og biokurv (individuelt opsamlingsmateriel), se afsnit 3. Dette opsamlingsudstyr blev anvendt i Frederiksberg og Københavns Kommune.

Figur 2.2:
Indsamlede mængder bioaffald fra husstande med Bates Combi System eller biokurv

Det fremgår også her, at der blev indsamlet mere bioaffald fra husstande med individuelt opsamlingsmateriel end fra husstande med fælles opsamlingsmateriel. Desuden ses det, at der for hele perioden blev indsamlet mere bioaffald i Frederiksberg Kommune end i Københavns Kommune ved husstande med fælles opsamlingsmateriel, selv om de to kommuner anvender samme type opsamlingsmateriel.

Undersøgelsen af sorteringskvalitet viser, at der indsamles betydeligt mere bio- og restaffald samlet pr. husstand i Frederiksberg i forhold til København. Samlet viste undersøgelsen også, at den samlede mængde dagrenovation i Frederiksberg var noget større end i de øvrige områder. Årsagen kan være, at boligerne på Frederiksberg består af familieboliger, hvor ejendommene i København i højere grad bebos af enlige, studerende mv. Dette mønster ses også i en tidligere undersøgelse om indsamling af bioaffald i København (Miljøstyrelsen. Miljøprojekt 220, "Indsamling af madaffald fra husstande i København", 1993).

Figur 2.3 og figur 2.4 viser indsamlede mængder bioaffald i husstande med opsamling i plastbeholdere i Brøndby, Gladsaxe, Herlev, Hillerød og Hvidovre Kommuner.

Figur 2.3:
Indsamlede mængder bioaffald fra husstande med plastbeholdere (individuelt og fælles/individuelt opsamlingsmateriel)

Data er præsenteret som gennemsnitlige værdier (flydende gennemsnit) over perioden.

I Hillerød Kommune blev der indsamlet mere bioaffald pr. husstand pr. uge end i de andre kommuner. Dette skal ses i forhold til, at der i Hillerød er en overvejende andel af husstande med individuelt opsamlingsmateriel.

I Brøndby og Herlev Kommuner, hvor der er både fælles og individuelt opsamlingsmateriel, blev der indsamlet næsten samme mængde bioaffald pr. husstand pr. uge. Variationen i de indsamlede mængder bioaffald i løbet af forsøgsperioden følger tilnærmelsesvis hinanden for disse 2 kommuner. Men hvor man i Herlev har over 85% af husstandene med fælles opsamlingsmateriel, er det i Brøndby under 50 %, der har fælles opsamlingsmateriel.

Figur 2.4:
Indsamlede mængder bioaffald fra husstande med plastbeholdere (fælles opsamlingsmateriel)

Data er præsenteret som gennemsnitlige værdier (flydende gennemsnit) over perioden.

I Gladsaxe og Hvidovre Kommuner anvendes der udelukkende fælles opsamlingsmateriel til indsamling af bioaffald (figur 2.4). Mængden af indsamlet bioaffald pr. husstand pr. uge ligger under de mængder der er indsamlet fra Brøndby, Herlev og Hillerød Kommuner (figur 2.3). I perioden fra uge 24-35 blev bioaffaldet i Hvidovre Kommune afvist som følge af misforstået instruktion. Der er ikke en entydig forklaring på faldet i indsamlede mængder bioaffald i Gladsaxe omkring uge 20, men perioden falder sammen med problemer med levering af papirposer.

De indsamlede mængder bioaffald var mindst i sommerperioden. Størst udslag var ved husstande med individuelt opsamlingsmateriel. Efter sommerperioden steg mængden af indsamlet bioaffald ikke helt til samme niveau som i starten af forsøget.

I udvalgte kommuner er der foretaget en opgørelse over antallet af beholdere afhentet som restaffald, som følge af fejlplacering af affald. I tabel 2.4 er antallet opgjort dels som antal beholdere, dels som procent af det samlede antal tømninger i forsøgsperioden.

Tabel 2.4:
Antal bioaffaldsbeholdere afhentet som restaffald som følge af fejlplaceret affald - udvalgte kommuner

Sammenholdes antallet af bioaffaldsbeholdere afhentet som restaffald med fordelingen af husstande, ses det, at der er procentvis færrest biobeholdere med fejlplaceret affald i Hillerød (hvor der er overvejende individuelt opsamlingsmateriel) og flest biobeholdere med fejlplaceret affald i Gladsaxe (hvor der udelukkende er fælles opsamlingsmateriel). Antallet af biobeholdere med fejlplaceret affald i Brøndby (hvor der er ligelig fordeling af fælles og individuelle beholdere) er midt mellem Hillerød og Gladsaxe.

Sammenholdes resultaterne fra forsøgsområderne med Bates Combi System og forsøgsområderne med plastspande, ses at der indsamles nogenlunde samme mængder affald uafhængig af de 2 forskellige indsamlingssystemer.

2.3.4 Samlede dagrenovationsmængder

For forsøgsområderne er der foretaget en beregning af den samlede mængde dagrenovation fra forsøgshusstandene fordelt på fraktionerne papir, pap, glas, bioaffald, samt forbrændingsegnet affald. Beregningen tager udgangspunkt i de samlede mængder dagrenovation opgjort for hver kommune for 2001. Den angivne mængde af forbrændingsegnet affald i tabel 2.5 er fremkommet ved, at den gennemsnitlige mængde restaffald pr. husstand i kommunen er fratrukket den gennemsnitlige mængde indsamlet bioaffald pr. husstand i forsøgsområdet.

Data er sammenstillet med landsgennemsnittet pr. husstand baseret på ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) indberetninger for år 2000.

Desuden vises resultatet af Miljøprojekt nr. 264, 1994, "Dagrenovation fra private husholdninger" (Miljøstyrelsen). Disse data repræsenterer resultatet af undersøgelser af sammensætningen af dagrenovation fra husholdninger. De data som er medtaget i tabel 2.5 angiver potentialet for de oplistede fraktioner i dagrenovation.

I tabel 2.5 er affaldet er opdelt i fraktioner i henhold til Affaldsbekendtgørelsens definitioner.

Tabel 2.5:
Beregnede mængder dagrenovation indsamlet i forsøgskommunerne fordelt på fraktioner og opgjort pr. husstand for 2001

Se her!

Følgende overordnede tendenser ses af tabel 2.5:

	Den samlede mængde dagrenovation fra forsøgshusstandene er for næsten alle kommuner i 2001 på niveau med de registrerede mængder i ISAG for 2000 og de registrerede mængder i Miljøprojekt nr. 264, 1994, "Dagrenovation fra private husholdninger" (Miljøstyrelsen)
	Der er betydelige variationer i mængderne fordelt på de enkelte fraktioner for kommunerne indbyrdes
	Den beregnede gennemsnitlige mængde indsamlet bioaffald varierer fra 110 - 115 kg/husstand/år for husstande med individuelt opsamlingsmateriel
	Den beregnede gennemsnitlige mængde indsamlet bioaffald varierer fra 86 - 93 kg/husstand/år for husstande, hvor der er blandet individuelt og fælles opsamlingsmateriel
	Den beregnede gennemsnitlige mængde indsamlet bioaffald varierer fra 27 - 51 kg/husstand/år for husstande med fælles opsamlingsmateriel.

2.4 Sorteringskvalitet

I april/maj 2001 og igen i november 2001 blev der i udvalgte forsøgsområder udtaget stikprøver af bioaffald og af restaffald med henblik på at undersøge:

	Sorteringseffektiviteten - hvor effektivt bioaffaldet var udsorteret
	Potentialet - hvor meget bioaffald, dagrenovationen indeholder
	Graden og typen af fejlsortering

Econet AS udførte undersøgelsen af sorteringskvaliteten. Forsøgsrapporten er vedlagt i sin helhed i bilag D.

2.4.1 Beskrivelse af undersøgelsesmetode og omfang

Forsøgskommunerne havde udvalgt 17 repræsentative boligområder, hvorfra der af to omgange blev udtaget stikprøver til analyse. En stikprøve bestod af bioaffaldet og restaffaldet fra alle forsøgshusstande i et af de udvalgte områder.

Følgende stikprøveområder blev udtaget (de specifikke stikprøveområder, samt antal af husstande i disse fremgår af bilag D):

	3 områder med åben/lav bebyggelse, alle med individuelt opsamlingsmateriel.
	3 områder med tæt/lav bebyggelse, heraf en bebyggelse med individuelt opsamlingsmateriel, mens der i de to andre var fælles opsamlingsmateriel.
	11 områder med etageboliger, heraf 8 områder (7 i anden runde) med ejendomme uden affaldsskakte og 3 områder med ejendomme med affaldsskakte. Heraf udskilte det ene område sig ved at have separate skakter til bioaffaldet.

Sorteringskvaliteten af bio- og restaffaldet blev bestemt ved analyse. Analysen bestod i, at stikprøverne fra henholdsvis restaffaldet og bioaffaldet blev vejet ved modtagelsen og efterfølgende sorteret i fraktionerne bioaffald, papir, glas, PVC (kun i første runde), farligt affald, haveaffald og restaffald. Endvidere blev affaldet sorteret i storskrald og "fejlplaceret" affald (korrekt sorteret affald placeret i forkert beholder).

Hver af de udsorterede fraktioner blev vejet (våd vægt) og registreret.

I april/maj 2001 var i alt 948 husstande, svarende til 2.132 indbyggere, omfattet af undersøgelsen. Der skete enkelte ændringer af stikprøveområderne fra den første til den anden runde, da affaldet fra nogle af områderne af forskellige årsager ikke blev fundet repræsentativt (bl.a. på grund af atypiske afhentningsfrekvenser). I november 2001 indgik således 898 husstande med i alt 1.970 indbyggere i undersøgelsen.

2.4.2 Potentiale af bioaffald i fuldskalaforsøget

Tabel 2.6 viser potentialet af bioaffaldet beregnet som den samlede mængde bioaffald indsamlet i beholdere til bioaffald og i beholdere til restaffald.

Tabel 2.6:
Potentialet for bioaffald (kg/husstand/uge)

Undersøgelsen af sorteringseffektiviteten viser et gennemsnitlig potentiale af bioaffald i dagrenovationen på ca. 4,4 kg pr. husstand pr. uge, svarende til ca. 44 % af den indsamlede mængde dagrenovation.

Figur 2.5 viser sammensætningen af bio- og restaffaldet fra undersøgelsen af sorteringskvalitet i forhold til den gennemsnitligt indsamlede mængde bioaffald i forsøgsperioden.

Figur 2.5:
Gennemsnitlig indsamlet mængde bioaffald i forsøgsperioden sammenstillet med resultaterne fra undersøgelsen af sorteringskvaliteten

Som det ses var der i de 2 undersøgelsesrunder i gennemsnit ca. 10 kg. affald pr. husstand pr. uge. I gennemsnit blev der i forsøget indsamlet godt 1,4 kg bioaffald pr. husstand pr. uge, hvor undersøgelsen af sorteringskvalitet viser 1,47 kg bioaffald pr. husstand pr. uge - se afsnit 2.4.3.

Den samlede mængde dagrenovation (indsamlet som bio- og restaffald) bestod af:

	44% bioaffald
	46% restaffald
	10% genanvendeligt affald

Det kan konstateres, at undersøgelsen af sorteringskvalitet viser et lavere gennemsnitligt potentiale for bioaffald pr. husstand pr. år (228,8 kg) end det som findes i Miljøprojekt 264 fra 1994, "Dagrenovation fra private husholdninger" (265 kg).

I øvrigt viste undersøgelsen af sorteringskvalitet, at:

	renheden af indsamlet bioaffald var høj. Fraktionen indeholdt 96% korrekt sorteret bioaffald.
	papirposer til bioaffald blev i vid udstrækning brugt til opsamling af bioaffald. Affaldet i papirposen bestod næsten altid af rent bioaffald.
	10 - 15% af husstandene med individuelt opsamlingsmateriel deltog ikke i affaldssorteringen. For husstande med fælles opsamlingsmateriel er det ikke muligt at opgøre deltagelsesprocenten.
	servietter og køkkenrulle lå næsten udelukkende i restaffaldet.
	tilberedte og emballerede madvarer blev primært bortskaffet gennem restaffaldet.
	genanvendeligt papir og glas i det indsamlede bio- og restaffald udgjorde over 1 kg pr. husstand pr. uge, hvilket svarer til ca. 10% af det indsamlede affald. Papir og glas fandtes næsten udelukkende i restaffaldet.

2.4.3 Sorteringseffektiviteten i fuldskalaforsøget

Tabel 2.7 viser den gennemsnitlige mængde affald indsamlet som stikprøver i henholdsvis beholdere til bioaffald og i beholdere til restaffald.

Tabel 2.7:
Gennemsnitlige indsamlede mængder bio- og restaffald fra undersøgelsen af sorteringskvaliteten i kg/husstand/uge

Der var et mindre fald i affaldsmængderne fra foråret til efteråret. Overordnet viser analysen, at 14 - 15 % af den samlede dagrenovation blev frasorteret til bioforgasning.

Sorteringseffektiviteten, der viser hvor stor en del af den samlede mængde bioaffald der udsorteres fra dagrenovationen, blev beregnet ud fra de indsamlede mængder bioaffald indsamlet i beholdere til bioaffald og i beholdere til restaffald. Tabel 2.8 viser sorteringseffektiviteten for henholdsvis forår og efterår.

Tabel 2.8:
Sorteringseffektivitet for bioaffald (kg/husstand/uge)

Ca. 1/3 af bioaffaldet blev indsamlet som bioaffald, mens resten af bioaffaldet blev indsamlet som restaffald.

Variationen i sorteringseffektiviteten i stikprøveområderne lå 10% - 68%. Sorteringseffektiviteten for områder med individuelt opsamlingsmateriel lå generelt højere (45 - 68%) end områder med fælles opsamlingsmateriel (1050%).

Den samlede sorteringseffektivitet angivet i tabel 2.8 dækker over variationer, når der ses på indsamlede mængder bioaffald fordelt på husstande med individuelt opsamlingsmateriel og husstande med fælles opsamlingsmateriel

Tabel 2.9 viser sammenhængen mellem indsamlede mængder bioaffald og potentiale for husstande med henholdsvis individuelt og fælles opsamlingsmateriel opgjort i kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 2.9:
Indsamlet bioaffald samt potentiale for husstande med individuelt og fælles opsamlingsmateriel (kg/husstand/uge)

Enfamilieboliger (åben/lav) udgør kun en lille del af det samlede antal boliger. Det samlede potentiale beregnet for samtlige forsøgshusstande er 4,41 kg pr. husstand pr. uge, hvor det for enfamilieboliger i gennemsnit er 6 kg pr. husstand pr. uge.

Overordnet ses det, at der indsamles en større andel af potentialet i husstande med individuelt opsamlingsmateriel end i husstande med fælles opsamlingsmateriel. Desuden ses det, at der i gennemsnit blev indsamlet mere bioaffald fra husstande med individuelt opsamlingsmateriel i efteråret end i foråret. Det modsatte var observeret fra husstande med fælles opsamlingsmateriel. Det bemærkes samtidig, at potentialet for bioaffaldet for begge indsamlingssystemer (individuelt og fælles opsamlingsmateriel) stiger fra undersøgelsen i foråret til undersøgelsen i efteråret. Tabel 2.10 viser den tilsvarende sammenhæng mellem indsamlede mængder bioaffald og potentiale for husstande med henholdsvis individuelt og fælles opsamlingsmateriel, men opgjort i kg per person per uge.

Tabel 2.10:
Gennemsnitlige indsamlede mængder bio- og restaffald fra undersøgelsen af sorteringskvaliteten i kg/person/uge

Forskellen i den væsentligt større mængde indsamlet bioaffald i husstande med individuelt opsamlingsmateriel, angivet i tabel 2.8, udjævnes en del, når den indsamlede mængde bioaffald beregnes pr. person jævnfør tabel 2.9. En stor del af forskellen kan altså tilskrives forskelle i husstandsstørrelse.

Men samlet set viser undersøgelsen af sorteringseffektiviteten, at husstande med individuelt opsamlingsmateriel frasorterer en større andel bioaffald, end husstande med fælles opsamlingsmateriel. Det samme er gældende pr. person dog i noget mindre grad.

2.5 Brugerundersøgelse

Med henblik på at indsamle erfaringer fra fuldskalaforsøgets deltagere blev der i februar 2002 gennemført en brugerundersøgelse af PLS RAMBØLL Management A/S. Brugerundersøgelsen er vedlagt i bilag E.

2.5.1 Undersøgelsens metode og omfang

Brugerundersøgelsen bestod af dels en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt de deltagende husstande og dels en telefoninterviewundersøgelse blandt forsøgets øvrige aktører.

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført blandt de 996 husstande, der var omfattet af undersøgelsen af sorteringskvaliteten. Deltagerne kunne besvare spørgsmålene enten via Internet eller via telefonisk kontakt. Spørgeskemaet bestod af en række lukkede spørgsmål, samt nogle enkelte åbne spørgsmål til uddybning.

Interviewundersøgelsen blev gennemført blandt renovationsmedarbejdere, boligfunktionærer og administrative medarbejdere i de deltagende kommuner og affaldsselskaber. Gennem telefoninterviews med åbne spørgsmål bidrog svarpersonerne med erfaringer om forsøgets praktiske gennemførelse og samarbejdet mellem de involverede parter.

2.5.2 Spørgeskemaundersøgelsens resultater

Ud af de 996 husstande omfattet af spørgeskemaundersøgelsen besvarede de 487 husstande spørgsmålene. Dette svarer til en svarprocent på 49%. Undersøgelsens design, sammenholdt med fordelingen af svarpersonerne på de forskellige boligtyper resulterer i, at brugerundersøgelsen giver et repræsentativt billede af alle forsøgsdeltagernes opfattelse af forsøget.

Blandt de adspurgte svarede 80%, at de sorterede i forsøgets start mod 75% sidst i forsøgsperioden. Der var kun få frafald for husstande med individuelt indsamlingsmateriel.

De husstande, der deltog aktivt gennem hele forsøgsperioden, oplevede, at sorteringen blev mindre besværlig med tiden. I starten af forsøget syntes 30%, at sortering var besværlig mod 13% sidst i perioden.

Tabel 2.11:
De 25% af husstandene der i slutningen af forsøget ikke deltog aktivt blev spurgt om årsagerne til den manglende deltagelse. Tabellen er organiseret efter faldende årsagsprocent

Som "Andet" angives f.eks.:

	Problemer med lugt
	Travlhed, dovenskab, sygdom, "gider ikke" og "de andre gør det heller ikke"
	Manglende viden om forsøget pga. tilflytning til området i løbet af forsøgsperioden
	Meget små affaldsmængder, f.eks. personer der får mad udefra
	Problemer med at komme af med affaldet i forbindelse med ejendomsrenovering (manglende køkken- eller udendørsmateriel).

De ikke aktivt deltagende husstande blev spurgt om, hvad der kunne påvirke dem til at deltage aktivt i en frasortering af bioaffaldet.

Over 60% mente, at specialtilpasset materiel, der hindrer lugtgener i køkkenet, ville kunne påvirke til aktiv sortering. Desuden mente 46%, at sortering i plastposer frem for papirposer ville kunne styrke deltagelsen. 45% mente ligeledes, at større tillid til, at affaldet virkelig blev genanvendt også kunne styrke deltagelsen.

Hvor ca. 10% af dem, som ikke deltog i sorteringen, angav, at en af årsagerne var tvivl om, at det indsamlede bioaffald blev sammenblandet med restaffaldet, angav næsten halvdelen af dem, som sorterede, at de mente, at øget tillid til at affaldet ikke sammenblandes med restaffald, ville kunne sikre en mere aktiv deltagelse.

Yderligere information angives ikke at ville have større påvirkning på deltagelsen. Langt de fleste af alle adspurgte havde læst det fremsendte informationsmateriale og fundet det tilstrækkeligt og let forståeligt.

Kun få havde søgt supplerende information via kommune eller renovatør, og blot 4% oplyste, at de havde søgt information via forsøgets hjemmeside. Dette stemmer overens med statistikken over besøgende på hjemmesiden, der viser, at det er en meget lille gruppe brugere, som har besøgt hjemmesiden.

Af de åbne besvarelser fremgår det dog, at der har været et behov for mere information på fremmede sprog. Ligeledes var der blandt de adspurgte generelt et ønske om flere oplysninger omhandlende de miljømæssige fordele ved kildesortering og bioforgasning og mere information om, hvad der konkret sker med det i forsøget indsamlede bioaffald.

De husstande, der deltog aktivt i sorteringen gennem hele forsøgsperioden, svarede, at de sorterede langt det meste af bioaffaldet fra. Den del af bioaffaldet, de ikke sorterede fra, var specielt affald der gav anledning til lugtgener eller vådt affald, der kunne gennemvæde papirposerne. Også affald, der fyldte for meget i poserne eller var svært at skille fra restaffaldet, blev i nogen grad fravalgt. Køkkenrulle og servietter blev i stor grad afleveret som restaffald, og mange begrundede dette med, at de ikke var klar over at denne fraktion skulle frasorteres til bioforgasning.

Med hensyn til hvor meget bioaffald den enkelte husstand vurderede, at de sorterede hver uge, var der ikke betydelig forskel på enfamilieboliger og etageboliger. Hovedparten af samtlige husstande vurderede, at de sorterede 1 - 4 kg. bioaffald fra om ugen.

2.5.3 Brugerundersøgelsen - telefoninterviews

Telefoninterviews blev gennemført blandt en relativ lille gruppe af forsøgets øvrige aktører (i alt 20 personer). Den relativ lille målgruppe resulterer i, at svarene i høj grad afspejler enkeltpersoners holdninger og erfaringer.

Besværligheder pga. dårligt fungerende opsamlingsmateriel (køkkenstativer og papirposer) blev blandt renovationsmedarbejdere, boligfunktionærer og administrative medarbejdere nævnt som en vigtig faktor til, at flere husstande valgte ikke at deltage aktivt i sorteringen, samt at opbakningen til forsøget var dalende gennem forsøgsperioden.

Med hensyn til kommunikation og kontrol var der blandt renovationsmedarbejdere og boligfunktionærer enighed om, at jo tættere man kunne komme på den enkelte bruger, jo større effekt. Jo flere husstande der delte et opsamlingssted og beholdere, jo sværere var det at nå frem med sit budskab, og jo dårligere fungerede sorteringen. Renovationsmedarbejderne og boligfunktionærerne mente også, at mere information på fremmedsprog ville have øget opbakningen til forsøget.

Renovationsmedarbejdere og de administrative medarbejdere mente, at boligfunktionærernes engagement havde været altafgørende for forsøgets succes.

Den adspurgte gruppe mente, at en del af generne omkring lugt og hygiejne kunne være mindsket ved en hyppigere rengøring af det udendørs opsamlingsmateriel og eventuelt en kortere tømningsfrekvens i sommerperioden.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |