| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fuldskalaforsøg i Hovedstadsområdet

7 Erfaringsopsamling og vurdering

Fuldskalaforsøget i hovedstadsområdet er et blandt en række forsøg, som gennemføres med støtte fra Miljøstyrelsen, med henblik på at undersøge mulighederne for at indsamle og forgasse bioaffald.

Fuldskalaforsøget har givet en række vigtige erfaringer, der vil være til gavn for kommuner, affaldsselskaber og biogasfællesanlæg, hvis der indføres en 2-delt indsamling af bio- og restaffald. Resultaterne og erfaringerne fra fuldskalaforsøget er beskrevet i de foregående afsnit.

I de følgende afsnit er de tekniske, økonomiske og organisatoriske forhold for fuldskalaforsøget gennemgået og vurderet.

7.1 Tekniske løsninger

Fuldskalaforsøgets tekniske løsninger er i det følgende vurderet separat for følgende:

	Opsamlingsmateriel i køkkenet (stativer, plastspande og papirposer)
	Udendørs opsamlingsmateriel (plastbeholdere og Bates Combi System (papirsække))
	Sorteringskriterier
	Informationsindsats
	Indsamlede mængder, sorteringskvalitet og brugernes opfattelse af det valgte system
	Indsamling og transport af bioaffaldet
	Omlastning og transport af bioaffald til behandlingsanlæg
	Forbehandling, bioforgasning og afsætning af slutprodukter.

7.1.1 Opsamlingsmateriel i køkkenet

Det valgte system i køkkenet med opsamling af bioaffald i papirposer, placeret enten i et trådstativ, eller i en ventileret plastspand med rist i bunden, har givet følgende erfaringer:

	Pladsforhold i køkkenet til ekstra opsamlingsmateriel er ofte begrænset, særligt i etageejendomme. Af brugerundersøgelsen fremgår det, at dette forhold er en af årsagerne til at nogle husstande fravalgte at deltage i forsøget.
	Konstellationen med papirposer og plastspand er ikke optimal, da bioaffaldets fugt ikke i tilstrækkelig grad kan slippe ud via ventileringen i spandens top.
	I trådstativerne er der risiko for at væde fra affaldet løber ud i bunden af køkkenskabet, hvorfor anvendelse af spildbakke er nødvendig.

De i forsøget anvendte papirposer har givet følgende erfaringer:

	Da bioaffald er vådt og hurtigt nedbrydeligt, stiller det særlige krav til brugernes adfærd i forbindelse med håndteringen. Poserne har generelt givet anledning til en række klager, især over at der drypper væde fra poserne, når bioaffaldet bringes fra køkkenet til det udendørs materiel. Projektgruppen vurderer, at dette forhold kan være en medvirkende årsag til, at en større andel af husstandene i etageejendommene end i enfamilieboliger ikke har deltaget i forsøget (da der ved etageboliger ofte er en betydelig afstand mellem køkkenet og det udendørs opsamlingsmateriel).
	I forbindelse med opstart af projektet var der problemer med leverance og kvaliteten af poserne. Brugerundersøgelsen viser, at dette resulterede i, at nogle husstande valgte at stoppe med at sortere deres bioaffald.
	Poserne var ikke store nok til at kunne indeholde hele brød og lignende. Det medførte, at det større bioaffald ofte blev placeret i restaffaldet, hvilket ses af såvel undersøgelsen af sorteringskvalitet, som af brugerundersøgelsen.
	Undersøgelsen af sorteringskvalitet viste, at bioaffaldet var meget rent. Det er projektgruppens opfattelse, at en af årsagerne hertil kan være den signalværdi, som poserne har. Dette forhold blev dog ikke undersøgt i forsøget.
	Anvendelse af papirposerne lettede renovationsmedarbejdernes kontrol af affaldet, da det var nemt at se fejlplaceret affald i materiellet til opsamling af bioaffaldet.
	God sorteringskvalitet og anvendelse af papirposer betyder, at bioaffaldet i princippet ville kunne indgå direkte i bioforgasning. Praksis har dog vist, at biogasanlæggene kræver forbehandling (se også afsnit om kvalitet af forbehandlingen afsnit 4.2.3)
	Husstandsomdeling af papirposer er problematisk, da det er ikke er muligt at afstemme antallet af poser i forhold til den enkelte husstands behov, hvilket resulterer i et stort spild af poser.

7.1.2 Udendørs opsamlingsmateriel

Der har været problemer med maddiker og med lugt fra det udendørs opsamlingsmateriel i de varme perioder. Dette har især været tilfældet for plastbeholderne. Plastbeholdernes særlige indretning med ventilering og rist i bunden har ikke i tilstrækkelig grad kunnet dæmme op for problemer med lugt, maddiker, og i enkelte tilfælde perkolatdannelse, i varme perioder. Disse problemer har medført et behov for vask af beholderne.

Der er ikke konstateret problemer med kvaliteten/holdbarheden af opsamlingsmateriellet.

Der opsamles nogenlunde samme mængde affald, når der anvendes plastbeholdere og Bates Combi System (se afsnit 2.3.3)

7.1.3 Sorteringskriterier

Sorteringskriterierne er i vid udstrækning blevet efterlevet, da det indsamlede bioaffald har bestået af de dele, som findes i listen med sorteringskriterier. Dette kommer især til udtryk i undersøgelsen af sorteringskvalitet, der viser, at bioaffaldet har været meget rent. Samtidig viser undersøgelsen dog, at kun 1/3 af bioaffaldspotentialet er blevet frasorteret til bioforgasning.

Der har været enkelte forhold i relation til sorteringskriterierne, som brugerne har været i tvivl om (jævnfør undersøgelsen af sorteringskvalitet). Eksempelvis er køkkenrulle næsten udelukkende blevet placeret i restaffaldet, selvom det ifølge sorteringskriterierne skulle placeres i bioaffaldet.

Desuden viser undersøgelsen af sorteringskvalitet, at deltagerne i høj grad har valgt ikke at frasortere "stort" bioaffald (eksempelvis hele franskbrød, rugbrød og lignende) og bioaffald, som er emballeret (typisk fødevarer som er over sidste salgsdato). Det er projektgruppens vurdering, at denne del af bioaffaldet ofte ikke er frasorteret, fordi der ikke har været plads i papirposen, eller fordi det føles for besværligt at skille bioaffaldet fra emballagen.

7.1.4 Informationsindsats

Af brugerundersøgelsen fremgår det, at størstedelen af borgerne har fundet niveauet for den trykte information om forsøget passende, for så vidt angår indholdet og omfanget. 80 % af alle adspurgte har angivet, at de generelt har fundet informationen tilstrækkelig og let forståelig.

Både de aktive og de ikke-aktive deltagere vurderer, ifølge brugerundersøgelsen, at hverken mere eller bedre information kunne have øget deres indsats mht. sortering af bioaffaldet.

Informationsformidlingen via projektets hjemmeside har ikke haft den forventede interesse. Brugerundersøgelsen viser, at kun 4 % af forsøgsdeltagerne har søgt information via hjemmesiden. Dette skal ses i forhold til, at hjemmesiden giver mere information om miljøfordele og bioforgasning, hvilket nogle af brugerne havde ønske om (se også afsnit 2.5.2).

Der er brugt betydelige ressourcer på information i forsøget og brugerundersøgelsen bekræfter, at informationen har været tilstrækkelig og letforståelig. Projektgruppen finder det derfor tankevækkende, at der alligevel kun er indsamlet en tredjedel af det potentiale sorteringsanalysen viser, der er. På baggrund af erfaringerne i fuldskalaforsøget kan projektgruppen ikke pege på, at yderligere information alene ville forbedre sorteringseffektiviteten.

Informationsstrategien over for borgere med anden etnisk baggrund end dansk var baseret på oversættelse af dele af det fælles informationsmateriale.

I arbejdet med informationsstrategien har det vist sig vanskeligt at sikre en tilstrækkelig god information til borgere med anden etnisk baggrund, blandt andet fordi der ikke findes oplysninger, der kan hjælpe med at fastlægge behovet for eksempelvis hvilke sprog materialet skal udarbejdes på, og hvem det skal sendes til.

Brugerundersøgelsen viser, at nogle viceværter/boligfunktionærer mener, at der har været behov for supplerende eller anden information over for borgere med anden etnisk baggrund. Dette er i overensstemmelse med erfaringer som R98 har fra andre renovationsordninger, hvor det har vist sig, at trykt information sjældent er tilstrækkelig, men at det skal suppleres med mundtlig information.

7.1.5 Indsamlede mængder, sorteringskvalitet og brugernes vurdering

Fuldskalaforsøget har vist, at husstande med individuelt opsamlingsmateriel (åben/lav bebyggelse, primært enfamilieboliger) frasorterer mere bioaffald end husstande med fælles opsamlingsmateriel (primært etageboliger). Dette gælder både for opsamling i plastbeholdere og for opsamling i papirsække.

Af tabel 7.1 og 7.2 fremgår sorteringseffektiviteten for såvel husstande med individuelt som husstande med fælles opsamlingsmateriel og som gennemsnit for hele forsøget. Sorteringseffektiviteten er et udtryk for, hvor stor en andel bioaffald, der er frasorteret og placeret i opsamlingsmateriellet til bioaffald i forhold til den samlede mængde bioaffald placeret i opsamlingsmateriel til henholdsvis restaffald og bioaffald - se afsnit 2 om analysen af sorteringskvalitet.

Tabel 7.1:
Sorteringseffektivitet for husstande med individuelt og fælles opsamlingsmateriel i stikprøveområderne (kg/husstand/uge)

Enfamilieboliger (åben/lav) udgør kun en lille del af det samlede antal boliger. Det samlede potentiale beregnet for samtlige forsøgshusstande er 4,41 kg pr. husstand pr. uge.

Tabel 7.2:
Sorteringseffektivitet som gennemsnit for alle stikprøveområderne (kg/husstand/uge)

I fuldskalaforsøget er der i gennemsnit over hele forsøgsperioden opnået en frasortering på ca. 1,4 kg pr. husstand pr. uge.

Figur 7.1:
Samlet oversigt over potentiale af bioaffald, faktisk indsamlet mængde bioaffald i gennemsnit i fuldskalaforsøget og leveret mængde bioaffald til biogasfællesanlægget (kg/husstand/uge)

Den indsamlede mængde bioaffald i fuldskalaforsøget på gennemsnitlig 1,4 kg/husstand/uge skal ses i sammenhæng med, at brugerundersøgelsen viser, at omkring 25 % af samtlige husstande i forsøgsområderne ikke har deltaget aktivt i forsøget. Hvis den indsamlede mængde relateres til de husstande som reelt deltog i sorteringen (75 % af alle husstande) var den gennemsnitlige indsamlede mængde ca. 1,9 kg pr. husstand pr. uge.

De borgere, der i brugerundersøgelsen angav, at de sorterede deres affald, mente selv, at de frasorterede langt det meste af deres bioaffald.

Hvis 75% af husstandene sorterede det meste af deres bioaffald fra, ville vi se en højere indsamlet mængde, end de 33 % af potentialet, som rent faktisk er blevet indsamlet, jævnfør tabel 7.2. Enten sorterer folk mindre end de siger, eller også er der færre aktive deltagere, end hvad der fremgår af brugerundersøgelsen. Sandsynligvis er der tale om en kombination, men projektgruppen vurderer, at det udslagsgivende er antallet af deltagere, der sorterer.

Sorteringseffektiviteten i etageboliger er væsentligt lavere end i enfamilieboliger. Det er projektgruppens vurdering, at dette især skyldes, at deltagelsesprocenten er lavere for etageboliger end for enfamilieboliger. Brugerundersøgelsen angiver, at under 71% af husstandene i etageejendommene har deltaget aktivt i sorteringen. Dette underbygges af analysen af sorteringskvalitet, der viser, at der er en højere grad af deltagelse blandt husstande med individuelt opsamlingsmateriel end blandt husstande med fælles opsamlingsmateriel.

Brugerundersøgelsen viser, at en stor del af dem, som ikke har deltaget i forsøget, angav som begrundelse, at de ikke "gad"/dovenskab / "de andre gør det heller ikke" og generel travlhed i dagligdagen. En betydelig andel har således valgt ikke at deltage, fordi de ikke overkom at sortere deres affald. Det er naturligt, at frasortering af bioaffald opleves som mere besværligt i etageejendomme end i enfamilieboliger, da der ofte er dårligere plads i køkkenet til ekstra opsamlingsmateriel, længere vej (typisk med trapper o.l.) til det udendørs opsamlingsmateriel og lignende.

Ser man på variationen over året, viser forsøget, at mængden af det indsamlede bioaffald falder i perioden hen over sommerferien. Årsagen hertil er sandsynligvis at mange tager på ferie eller i kolonihavehus i denne periode.

For boliger med fælles opsamlingsmateriel er der en niveauforskel i indsamlede mængder mellem Københavns Kommune og omegnskommunerne samt Frederiksberg Kommune. I Frederiksberg, Gladsaxe, Herlev og Hvidovre Kommuner blev der gennemsnitligt indsamlet 0,7-1,6 kg/husstand/uge mod gennemsnitligt 0,5 kg/husstand/uge i København.

Projektgruppen kan ikke ud fra de foretagne undersøgelser forklare, hvorfor de indsamlede mængder i Københavns Kommune er så lave. Forskelle i befolkningssammensætningen (enlige, pensionister, studerende m.v.) i forsøgsområderne kan tænkes at være en medvirkende årsag. Det underbygges af resultaterne fra en brugerundersøgelse gennemført som en del af det tidligere bioaffaldsprojekt i København (Miljøprojekt nr. 220, 1993 "Indsamling af madaffald fra husstande i København", Miljøstyrelsen). Her viste brugerundersøgelsen, at engagementet med hensyn til frasortering af bioaffald var større i flerpersoners husstande end hos husstande beboet af enlige.

Endvidere er der i mange mindre etageejendomme i København ikke tilknyttet ejendomsfunktionærer, som kunne have bidraget til at få ordningen til at fungere bedre.

7.1.6 Indsamling og transport af bioaffald

Der har i størstedelen af forsøgsperioden ikke været væsentlige problemer med renovatørernes indsamling af bioaffaldet. Den visuelle kontrol af affaldet udført af renovatørerne har bidraget til, at det indsamlede bioaffald leveret til forbehandling har haft en høj renhed.

I en enkelt kommune har entreprenørens visuelle kontrol dog i perioder givet anledning til misforståelser, som har medført, at alt affald fra et enkelt område er blevet afhentet som restaffald.

Samarbejdet mellem ejendomsfunktionærer og særlige ildsjæle blandt nogle af renovatørernes medarbejdere har medført, at mindre affald er blevet afvist i forbindelse med afhentningen. I denne forbindelse er der udført manuel eftersortering, som ikke er i overensstemmelse med arbejdsmiljøforskrifterne, og som ikke kan påregnes i en obligatorisk ordning.

Erfaringerne fra fuldskalaforsøget viser, at det ved etageejendomme kan være en fordel at etablere et tæt samarbejde mellem kommune, renovatør og ejendomsfunktionærer. Ejendomsfunktionærer, som kender renovationsordningerne og som bakker op om disse, kan bidrage til at gøre borgerne mere bevidste om deres affaldshåndtering.

Ved nogle etageejendomme blev der i forbindelse med forsøget foretaget justeringer af det samlede volumen til restaffald. For andre områder er restaffaldet hentet med uændret indsamlingsfrekvens, hvorved det samlede transportarbejde er øget.

Det er projektgruppens vurdering, at separat indsamling af bioaffald altid vil medføre et vist ekstra transportarbejde. Mængden af bioaffald pr. afhentningssted vil være væsentligt lavere end ved afhentning af usorteret dagrenovation med højere omkostninger pr. kilo til følge. Såfremt pladsforholdene tillader opstilling af flere/større beholdere, vil der eventuelt kunne opnås en besparelse ved reduktion af afhentningsfrekvensen for restaffaldet. En sådan besparelse kunne i så fald også være opnået uden frasortering af bioaffald og bør derfor ikke medtages i beregningen af økonomien i et to-delt indsamlingssystem.

7.1.7 Omlastning og transport af bioaffald til behandlingsanlæg

Omlastning og transport af bioaffald til behandlingsanlægget har fungeret godt i forsøget. Der er ikke konstateret væsentlige problemer med opbevaring og transport af bioaffaldet.

Det etablerede ozonanlæg i omlastecontainerne til minimering af lugtgener var i lange perioder ikke tilsluttet. Det har dog ikke givet anledning til lugtgener (da containerne stod afsides).

7.1.8 Forbehandling, bioforgasning og afsætning af slutprodukter

Målet med det valgte indsamlingssystem baseret på papirposer var, at affaldet skulle være så rent, at når det blev modtaget på biogasanlægget, kunne det efter en simpel neddeling indgå direkte i biogasprocessen. Men for at affaldet kunne behandles på Studsgård Biogasanlæg var det et krav fra EnergiGruppen Jylland (EGJ), at affaldet blev forbehandlet sammen med andet bioaffald modtaget på Knudmoseværket.

Forbehandlingen har medført, at gennemsnitligt ca. 28 % af det indsamlede bioaffald er blevet frasorteret. Undersøgelsen af sorteringskvalitet viser samtidig, at det indsamlede bioaffald fra hovedstadsområdet har været meget rent, hvilket betyder, at størstedelen af de frasorterede 28% er bioaffald, som ikke burde have været frasorteret, men i stedet er ført til bioforgasning.

Kunne forsorteringen undgås, ville alt det indsamlede bioaffald i teorien kunne føres til bioforgasning. Alle eksisterende danske anlæg (på nær biogasanlægget i Grindsted) kræver dog særskilt forbehandling for at modtage bioaffaldet, bl.a. for at mindske risikoen for fremmedlegemer, der kan forårsage nedbrud på anlægget.

Selvom bioaffaldet har gennemgået en forbehandling, har der i forsøgsperioden været flere driftsstop på anlægget i Herning. Disse driftsstop tilskriver EGJ bioaffald modtaget fra andre kommuner end kommunerne i fuldskalaforsøget. Erfaringerne fra forsøget har vist, at når behandlingskæden omfatter 3 led (forbehandling, bioforgasning og forbrænding), er der stor risiko for, at nedbrud på et af disse anlæg kan give problemer med behandlingssikkerheden. Organiseringen og ejerforholdene mellem leverandørkommunerne og kommunerne, der ejer anlæggene, har også betydning for behandlingssikkerheden - se afsnit 7.3.2.

Analyser af det indsamlede bioaffald viser, at affaldet overholder gældende grænseværdier for affaldsprodukter (Slambekendtgørelsen, Bek. nr. 49, 2000, "Anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål", Miljøstyrelsen), som ønskes anvendt til jordbrugsformål. I en enkelt prøve ud af 5 er der i det forbehandlede bioaffald påvist et indhold af cadmium over slambekendtgørelsens grænseværdier. Dette høje cadmiumindhold er vurderet at skyldes fejlsortering. Ud fra EGJs visuelle vurderinger af affaldets sammensætning og de øvrige analyseresultater, vurderes det høje cadmiumindhold i den ene prøve ikke at være repræsentativ. Bioaffaldet begrænser således ikke anvendelsen af det samlede produkt fra biogasanlægget.

Gaspotentialet i det indsamlede kildesorterede bioaffald er vurderet i et særskilt projekt: "Dokumentation af biogaspotentiale i organisk husholdningsaffald" udført af DTU, Lunds Tekniske Universitet, RAMBØLL, samt udvalgte danske kommuner).

Da mængden af bioaffald, der tilføres biogasanlægget, er meget lille i forhold til industriaffald og gylle, er det ikke muligt på grundlag af fuldskalaforsøget at vurdere bioaffaldets direkte bidrag til gødningsværdien af det afgassede produkt.

Generelt afsættes 97 % af det afgassede affald og gylle til jordbrugsformål, og 3 % sendes til forbrænding.

7.2 Økonomiske forhold

Projektgruppen vurderer, at de foretagne anlægsinvesteringer har været af et omfang, så de umiddelbart kan anvendes som indikation for, hvad det koster at indføre en separat indsamling af bioaffald i en mindre kommune. Dog vurderes informationsindsatsen at være af et omfang, der er noget højere, end det kan forventes, at en typisk kommune kan afsætte, hvis en obligatorisk ordning skal indføres.

Omkostningerne ved forsøgets drift er ikke direkte repræsentative for de omkostninger, som en kommune kan forvente ved en permanent ordning.

I det efterfølgende er der opstillet en grov opgørelse over de omkostninger, som kan forventes ved en obligatorisk ordning ved anvendelse af hhv. fælles og individuelt opsamlingsmateriel.

Forventede omkostninger forbundet med indførelse af obligatorisk ordning er baseret på kalkule foretaget af R98 for København og Frederiksberg Kommuner (bilag A). For de øvrige deltagere er udgifter opgjort på grundlag af de faktiske omkostninger for forsøget. Beregning af de enkelte poster er sket under samme forudsætninger for begge beregninger (forudsætninger som angivet i bilag A).

Oplysninger om omkostninger ved bioforgasning er baseret på den behandlingspris der blev indgået kontrakt med EGJ om. Det bemærkes at behandlingsprisen er en samlet pris der dækker alle de udgifter og indtægter som EGJ har ved behandling af bioaffaldet. Omkostninger til information og administration er fastsat ens for alle opgørelserne. I kalkulen for R98 er investeringen i udendørs opsamlingsmateriel afskrevet over 5 år. I opgørelsen for øvrige deltagere er investeringen anført som en engangsinvestering.

Tabel 7.3:
Fælles opsamlingsmateriel (ved 50 kg bioaffald pr. husstand pr. år)

Tabel 7.4:
Individuelt opsamlingsmateriel (ved 115 kg bioaffald pr. husstand pr. år)

Ud over besparelsen i behandlingsudgiften er der også en besparelse for etageejendomme ved 2-delt indsamlinger på ca. 350 kr. pr. ton bioaffald. Til sammenligning er udgifterne ved tilsvarende eksisterende ordninger for separat indsamling af bioaffald fra henholdsvis Nyborg og Ryslinge Kommuner på Østfyn opgjort til gennemsnitligt ca. 400 kr. pr. husstand pr. år, hvor investeringen i opsamlingsmateriel ikke indgår.

Fuldskalaforsøget viser, at det var dyrest at etablere indsamling hos husstande med individuelt opsamlingsmateriel. For at beholderen kunne håndteres korrekt i relation til arbejdstilsynets krav, skulle den have en vis størrelse - typisk mindst 140 l. Det er noget mere end der er behov for. Denne type beholder kostede i forsøget ca. 300 kr. Ved etageejendomme kunne omkring 15 husstande deles om en 660 l beholder til ca. 2.000 kr., hvilket pr. husstand giver ca. 130 kr.

7.3 Organisatoriske forhold

I det følgende er de organisatoriske forhold omkring fuldskalaforsøget vurderet. De organisatoriske forhold omfatter henholdsvis organiseringen af samarbejdet mellem de deltagende kommuner i fuldskalaforsøget og organiseringen af samarbejdet mellem de deltagende kommuner og behandlingsanlæggene.

7.3.1 Planlægning og drift

Den samlede periode til planlægning af forsøget var godt 6 måneder, hvilket er en kort periode til at nå at gennemføre den nødvendige planlægning. Herved opstod der situationer, som vanskeliggjorde forsøgsopstarten. Det var dels vanskeligt for medarbejderne i forsøgskommunerne at få afsat tilstrækkelig tid til planlægningen, og dels var der problemer med leveringen af materiel til de deltagende borgere, hvilket skabte en del ekstra arbejde for nogle kommuner og gav anledning til klager fra flere borgere.

Fuldskalaforsøget viste, at de fleste aftaler, der skal indgås ved etablering af en 2-delt indsamlingsordning, vil ligne de aftaler, som kommuner indgår ved etablering af eksempelvis en indsamlingsordning for restaffald.

7.3.2 Behandlingsanlæg

Fuldskalaforsøget har vist, at der er særlige forhold omkring indgåelse af aftaler med biogasfællesanlæg som er af væsentlig betydning.

En sonderingsrunde viste, at kun EnergiGruppen Jylland (EGJ) kunne stille en tilstrækkelig god garanti for behandling af bioaffaldet fra forsøget.

Der blev herefter indgået kontrakt mellem forsøgets deltagere og EGJ om at modtage og behandle bioaffald fra forsøget, samt om at udføre de til forsøget ønskede analyser og målinger.

Under forsøget viste det sig i flere perioder ikke at være muligt for EGJ at opfylde sine forpligtigelser især med hensyn til at behandle det indsamlede bioaffald. Der var derfor i flere perioder behov for at udnytte det etablerede nødberedskab, hvor affaldet blev sendt til behandling via AFAV.

En af de væsentligste årsager til den manglende opfyldelse af behandlingsgarantien fra EGJ skal søges i, at biogasfællesanlæggets primære driftsforpligtigelse er at behandle gylle fra de landmænd, der er indgået kontrakt med. Det er derfor naturligt at planlægge de driftsmæssige forhold i relation til anlæggets primære forpligtigelse. Således var anlægget i en lang periode hen over sommeren og efteråret ude af drift som følge af vedligeholdelse. Desuden var andre anlæg (forbehandlingsanlægget og forbrændingsanlægget), som også blev benyttet ved behandling af bioaffaldet, i perioder ude af drift, hvilket også betød, at EGJ ikke var i stand til at modtage bioaffaldet fra forsøget.

Disse forhold er især interessante med hensyn til den konstellation som et biogasfællesanlæg typisk organiseres i. Modsat har et traditionelt affaldsbehandlingsanlæg som primær opgave at sikre, at det kan modtage og behandle en given kommunes affald - anlægget kan give behandlingsgaranti.

I forsøgsperioden var EGJ i stand til at opfylde behandlingsgarantien i ca. 80 % af tiden. Dette er opgjort på grundlag af en sammenstilling af leverede mængder til AFAV (beredskab) og perioder, hvor dette er sket. Det har ikke været muligt at få driftsjournaler fra EGJ til en endelig opgørelse af perioder, hvor de ikke kunne modtage affaldet fra forsøget.

7.3.3 Afsætning

Via EGJ's organisation har der været sikkerhed for afsætning af det afgassede produkt, hvor 97 % af den samlede masse er afsat til jordbrugsformål og 3 % er ført til forbrænding. Hvordan afsætningen har fungeret, har i øvrigt været uden for de deltagende kommuners indflydelse.

7.4 Forslag til løsninger og videreudvikling

På grundlag af erfaringerne fra forsøget er der i dette afsnit redegjort for nogle af de væsentlige forhold, der bør sættes fokus på ved en eventuel obligatorisk ordning med 2-delt indsamling af bioaffald.

7.4.1 Opsamlingsmateriel til bioaffald

I forsøget blev der valgt udelukkende at anvende papirposer til opsamling af bioaffaldet i køkkenet.

Dette valg blev truffet af følgende overordnede grunde:

	Ved at anvende papirposer frem for plastposer var det ønsket at undgå at forurene bioaffaldet med eventuelle blødgørere fra plastposerne. Hvis affaldet blev forurenet, ville det kunne påvirke afsætningen af restproduktet.
	Ved at anvende papirposer reduceres muligheden for at afsætte restproduktet som jordforbedringsmiddel ikke pga. indhold af plast. (Erfaringerne med at anvende plastposer er, at det er vanskeligt at opnå en tilstrækkelig frasortering af plasten i forbehandlingen).
	Papirposerne kunne indgå i bioforgasningsprocessen. Hvis affaldet var tilstrækkeligt rent, burde en forbehandling ikke være nødvendig.
	Det var projektgruppens forventning, at papirposerne havde en signalværdi i relation til brugerne og deres sortering af bioaffaldet.

Der er tidligere gennemført forsøg med indsamling af bioaffald i plast og papirposer i København. Forsøgets resultater er nærmere beskrevet i Miljøprojekt nr. 220, 1993, " Indsamling af madaffald fra husstande i København" (Miljøstyrelsen).

Dengang viste forsøget, at borgerne sorterede mest bioaffald fra, såfremt deltagerne anvendte plastposer. Desuden viste en brugerundersøgelse, at 55 % ønskede at anvende plastposer til indsamlingen, hvor kun 14 % ønskede at anvende papirposer.

Det bør derfor nøje overvejes, hvilket indsamlingssystem, man ønsker at basere indsamlingen på i køkkenet. Der er således fordele og ulemper både ved at indsamle bioaffald i papirposer og i plastposer.

7.4.2 Udendørs opsamlingsmateriel

Et af de væsentligste elementer ved valg af udendørs opsamlingsmateriel er forholdet omkring hygiejne i "tæt" opsamlingsmateriel. Erfaringerne fra forsøget viser, at der er størst problemer med hygiejnen i plastbeholderne. Modsat er der de højeste driftsomkostninger på indsamling i papirsække. Det kunne derfor være interessant at undersøge mulighederne for at anvende andet opsamlingsmateriel, som kan bidrage til at mindske disse uhygiejniske forhold.

7.4.3 Information

I forsøget er der dels gennemført en omfattende informationsindsats, og der er samtidig gennemført en detaljeret undersøgelse af effekten af informationsindsatsen via brugerundersøgelsen.

På den ene side viser brugerundersøgelsen, at brugerne fandt informationsindsatsen god og fyldestgørende, og at supplerende information ikke blev vurderet til at kunne styrke frasorteringen af bioaffald væsentligt. På den anden side viser brugerundersøgelsen at en fjerdedel af husstandene har valgt slet ikke at deltage i sorteringen, og det kan konstateres, at der i gennemsnit kun blev frasorteret en tredjedel af bioaffaldet.

Projektgruppen kan på denne baggrund ikke fastslå, om en øget informationsindsats ville resultere i en øget mængde indsamlet bioaffald, eller om den forholdsvis lave frasortering af bioaffald i forsøget skyldes andre forhold.

På baggrund af fuldskalaforsøget kan der ikke peges på forslag til metoder til eller indhold af en mere virkningsfuld informationsindsats, men der kan peges på et behov for at undersøge dette område nærmere.

7.4.4 Indsamlede mængder bioaffald

En af de væsentligste erfaringer fra forsøget har været, at det er vanskeligt at få frasorteret en rimelig andel af bioaffaldspotentialet fra etageejendommene. Der synes ikke at findes enkle løsninger, som kan tages i anvendelse for at sikre, at en større andel af potentialet indsamles. Der kan være behov for at følge hver enkelt bebyggelse for løbende at følge med i, om de sorterer godt nok. Dette vil kræve en betydelig indsats fra kommunens side for at sikre den nødvendige opfølgning.

7.4.5 Behandling af bioaffald

En væsentlig svaghed ved det afprøvede koncept er, at 28 % af det indsamlede bioaffald frasorteres som rejekt i forbehandlingen. Langt størstedelen af det frasorterede er korrekt sorteret bioaffald, der uden problemer kunne være tilført biogasanlægget. Da det næppe er muligt at undgå forbehandling af bioaffald fra husholdninger før behandling i et gyllebaseret biogasfællesanlæg, vil det være afgørende for konceptets succes, at der kan udvikles mere effektive forbehandlingsanlæg med betydeligt lavere rejektprocent.

7.4.6 Organisatoriske forhold

Forsøget har vist, at der er afgørende forskel på at indgå leveringsaftaler med et biogasfællesanlæg i forhold til de traditionelle leveringsaftaler kommuner indgår med affaldsbehandlingsanlæg.

De aftaler en kommune indgår en leveringsaftale med et affaldsanlæg, opnår kommunen en garanti for, at affaldet bliver behandlet.

På grundlag af forsøgets resultater og biogasfællesanlæggenes organisatoriske konstellation vurderes det, at kommunerne ikke kan opnå den behandlingssikkerhed, som kommunerne normalt opnår ved levering af affald til traditionelle affaldsbehandlingsanlæg.

Såfremt behandlingen af bioaffald fremover skal foretages på biogasfællesanlæg, skal dette forhold tages med i betragtning, da kommunerne skal have garanti for, at bioaffald som indsamles også kan behandles på biogasfællesanlægget. Således skal kommuner nøje overveje, hvorledes de ønsker at indgå i et fællesskab omkring et biogasanlæg, for at de i tilstrækkelig grad sikres behandlingsgaranti.

7.4.7 Økonomi

Med det valgte indsamlingssystem med papirposer til opsamling af affaldet i køkkenet og distribution heraf vil omkostningerne alene til denne post udgøre 44 % af den samlede driftsomkostning for etageejendomme i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Der er derfor behov for at finde alternative løsninger, der kan nedbringe denne omkostning.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |