|
Beregninger af CO2-tiltag på transportområdet 4 Forudsætninger og beregningsmetodeDe samfundsøkonomiske beregninger er gennemført ved brug af en velfærdøkonomisk beregningsmetode, således som angivet i Finansministeriets notat "En omkostningseffektiv opfyldelse af klimaforpligtigelsen - Notat vedrørende analyse- og beregningsmetode" af 11. juni 2002. De virkemidler, der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger for, er stort set karakteriseret ved at omfatte reguleringer uden egentlige offentlige merudgifter. Provenugevinster og -tab er derfor forudsat modregnet ved tilsvarende skattelempelser eller forhøjelser i andre skatter og afgifter. Kun hvor der er tale om egentlige forøgede offentlige udgifter, nemlig omkostninger til certificering, demonstrationsprojekter mv. i forbindelse med citylogistik, er tillagt et skatteforvridningstab på 20% til de offentlige merudgifter som følge af tiltaget. Eksterne omkostninger For de fleste af virkemidlerne har værdien af reducerede eksterne omkostninger stor betydning. Beregningerne af disse omkostninger er baseret på værdier fra "Omkostninger ved CO2-reduktion for udvalgte tiltag", Energistyrelsen maj 2001. Disse eksterne omkostninger omfatter infrastruktur (trængsel og slitage), uheld, støj og emissioner og er angivet i kr./km nedenfor: Tabel 4.1
Kilde: Energistyrelsen, maj 2001 Infrastruktur omfatter slid på vejnettet samt trængsel- og køproblemer. Værdisætningen er foretaget ud fra vurdering af de omkostninger, der afholdes for at nedbringe eksternaliteterne (hhv. udgifter til vejvedligeholdelse og til etablering af nye vejanlæg). For uheld antages trafikanterne selv at tage højde for deres egen risiko og materielskader, de sidste internaliseret i forsikringspræmier. De eksterne omkostninger omfatter den øgede risiko, trafikanten påfører andre ved deres færdsel, herunder bilister, knallertkørere, cyklister og fodgængere. Støjomkostningerne skønnes på baggrund af antallet af boliger, der påvirkes af trafikstøjen og de værdisatte omkostninger pr. bolig. Værdisætningen baseres på husprismetoden ved at sammenligne priser på huse, der bortset fra støjmæssigt er af sammenlignelig standardplacering mv. Luftemissioner er værdisat på baggrund af et metodestudie fra COWI. Det Økonomiske Råd har siden offentliggjort omkostningsskøn for emissioner3, som giver højere værdier pr. km4. Skadesomkostningerne fra emissioner vil falde over årene som følge af den faldende andel af køretøjer uden katalysator. Beregning af værdien af skadesomkostninger fra personbilers luftemission pr. km. i de kommende 20 år under hensyn til de faldende emissioner giver en gennemsnitlig skadesomkostning pr. km. for perioden på 0,105 kr/km. På baggrund heraf har man af praktiske grunde anvendt Energistyrelsens sæt af værdier i beregningerne for hele perioden. Basisfremskrivning De forskellige virkemidler er vurderet i forhold til den forventede udvikling i vejtransporten i de næste 20 år. Vurderingen af udviklingen i vejtransporten er foretaget af Vejdirektoratet i en basisfremskrivning5 frem til 2030. Reduktionen af trafikarbejdet og CO2-emissionerne ved de forskellige virkemidler er vurderet i forhold hertil. Kalkulationsrente Der er foretaget samfundsøkonomiske beregninger ved anvendelse af 3 og 6% kalkulationsrente. Grundlag for beregninger Virkemidlet Øget brændstofafgift er vurderet på baggrund af et sæt forskellige elasticiteter for. hhv. bilkørsel, bilers energieffektivitet og bilparkens størrelse. Forholdet mellem diesel- og benzinandel er fastholdt ved at øge afgifterne på hhv. diesel og benzin så der opnås samme forholdsmæssige stigning i forbrugerprisen som følge af afgiftsstigningen. For virkemidlet Afskaffelse af befordringsfradraget er beregningerne baseret på Energimiljørådets rapport "Befordringsfradraget energimæssige betydning", Energimiljørådet, oktober 1998. En detaljeret beskrivelse af dette virkemiddel og analyse af dets effekter er givet i rapporten. For virkemidlerne Kørselsafgift på godstransport, Bedre godslogistik i byer samt Forbedret kollektiv transport er beregningerne baseret på Trafikministeriets udredningsarbejde "CO2-reduktioner i transportsektoren", Trafikministeriet, 1997. For hvert af virkemidlerne er beregningerne fra 1997 blevet tilpasset de ændrede forudsætninger i form af Vejdirektoratets basisfremskrivning, kalkulationsrente og ændrede eksternalitetsomkostninger. En detaljeret beskrivelse af disse virkemidler og analyse af deres effekter er givet i Arbejdspapir 4, 7 og 8 til Trafikministeriets udredning. Ved flere af virkemidlerne fordyres persontransport i bil og der forventes derfor en vis reduktion af tilgangen af biler. Reduceret tilgang af biler medfører at provenuet fra bilbeskatningen bliver mindre end ellers, og dette provenutab er medtaget hvor det er relevant. Til beregning af provenutabet ved færre biler er anvendt gennemsnitstal for hhv. bilers vægtafgift og ejerafgift. Disse gennemsnitstal er beregnet ud fra data i COWIs bilvalgsmodel, som baserer sig på data om bilparken i 2000.
|