Udviklingen i produktions- og distributionsformer og deres indvirkning på godstransporten
Sammenfatning
Produktions- og distributionssystemerne er i en stadig udvikling. Der har de seneste årtier været en tendens til større specialisering af produktionen, produktion af mindre serier, reduktion i lagerkapacitet og mindsket levetid på produkter. Samtidig er der sket en internationalisering af markederne både for råvarer og færdigvarer. For at efterkomme disse rammebetingelser til virksomhederne er der etableret en række nye logistikløsninger. Disse ændringer i logistikken har indflydelse på godstransportens udførelse.
Nærværende rapport er en afrapportering af projektet Produktion, distribution og godstransport, der er blevet udført af COWI og FLUX - Center for Transportforskning på RUC. Projektet har haft til formål at udvikle redskaber til virksomheder, der ønsker at inddrage hensynet til transportens miljøkonsekvenser i den strategiske produktions- og distributionsudvikling.
Projektet er opbygget i 4 dele: Første del beskriver ændringer og tendenser i logistikken, og hvorledes disse indvirker på krav til transporttid, frekvens, afstand og tidsvinduer. I anden del undersøges ændringer af logistikken og godstransporten i en række virksomheder.
I tredje fase er der opstillet handlemuligheder for virksomheder, der ønsker at reducere miljøbelastningen fra transporten i forbindelse med ændrede produktions- og distributionssystemer. Endelig er projektet i fjerde del blevet formidlet til målgruppen via Internettet og et lettilgængeligt katalog.
Inden for transportforskningen er der en stigende interesse i at sammentænke produktion, distribution og transport. Det skyldes en interesse i at forklare væksten i godstransporten og at minimere vækstens miljøbelastninger.
Årsagerne til væksten i godstransport skal søges i udviklingen af de logistiske systemer. Undersøgelser har dokumenteret, at væksten er mere påvirket af omstruktureringer i produktion og distribution (de logistiske systemer) end af ændringer i den fysiske mængde af gods og afstande, der skal transporteres (McKinnon 1998). Hvis det skal blive muligt at forklare, forstå og forandre transportudviklingen, er det derfor vigtigt at finde årsagssammenhænge mellem de logistiske systemer og transporten. Udfordringen heri synes primært at ligge i at få udviklet begreber og kategorier, der kan måles empirisk og konsekvensvurderes.
De logistiske principper som begreber er for luftige størrelser til, at de kan bruges i en systematisk analyse af reelle forhold i virksomhedernes planlægning. Virksomhederne bruger meget sjældent logistiklærebøgernes betegnelser - de "efterkommer bare kundekrav".
I projektet har det været nødvendigt at få konkretiseret de logistiske principper og få afdækket, hvorledes de fungerer i virksomhederne. Det har vi gjort ud fra to forskellige dimensioner. For det første beskrives logistiksystemerne ud fra den beslutningsstruktur de indgår i, og for det andet beskrives de ud fra de krav de stiller til vareflowet.
Den endelige udformning af logistikken er afhængig af en lang række beslutninger forskellige steder i organisationen. Lukningen eller åbningen af et lager vil have stor betydning for transporten, men også lastbilchaufførers valg af ruter for en transport har betydning for den endelige udførsel af transporten. Alle disse beslutninger betegnes under et som beslutningsstrukturen. Beslutningsstrukturen beskrives ud fra et hierarki af fire beslutningsniveauer (McKinnon1998):
- Logistiske strukturer (logistic structures): antal, lokalisering og kapacitet af fabrikker, lagre og terminaler.
- Handelsstrukturer (pattern of trading links): netværk af forbindelser mellem virksomheders lokalisering(er) og deres handelspartnere. De er skabt af kommercielle beslutninger om indkøb, underleverancer og distribution.
- Produktflow (scheduling of product flow): strømmen af varer imellem parterne i handelsstrukturen, samt beslutninger om hvilke betingelser det foregår under.
- Transportressourcer (management of transport resources): ud fra de rammer, der er sat af beslutninger på niveau 1-3, tages der beslutninger om den konkrete anvendelse af transportressourcerne.
Ændringerne i logistikken stiller ændrede krav til vareflowet i forhold til afstand, hastighed, frekvens og tidspunkt:
Afstand - hvor langt?
Virksomhederne sælger deres produkter og køber deres råvarer på fjernere og fjernere markeder. En vigtig egenskab ved en logistisk ændring er, i hvilken udstrækning det øger den afstand som godset skal transporteres.
Hastighed - hvor hurtigt?
Logistiske ændringer kan have stor betydning for den tid, som transportøren får stillet til rådighed til at udføre transportopgaven. Kravene til virksomhederne om kortere produktionstid (lead-time), stiller ikke alene krav til en fleksibel produktionstilrettelæggelse, men også til transportens hastighed.
Frekvens - hvor ofte?
Hyppigere leveringer er et af de krav som produktionsvirksomheder og detailhandel ofte stiller, med yderligere pres på transporten. Det kan medføre begrænsninger af mulighederne for at effektivisere godstransporten. Øget frekvens kan for eksempel være initieret af produkters korte levetid eller ønsket om at begrænse lagerbindinger.
Tidspunkt - hvornår?
Strammere krav til hvornår varer skal leveres - mindre tidsvinduer - er også karakteristisk for moderne logistik.
Ændrede krav til afstand, hastighed, frekvens og tidspunkt vil alt andet lige alle medføre ændringer i transporterne. De kan medvirke til en øget miljøbelastning i kraft af:
 | ændringer i godsmængderne |
| ændringer i transportafstanden |
| ændringer i transporteffektivitet (målt som last pr. læs) |
| ændringer i transportmiddelvalget · |
Det er disse ændringer, der er blevet undersøgt i det videre arbejde.
I projektet er ændringerne i logistikken blevet undersøgt i en række virksomheder. Undersøgelserne har haft til formål at belyse, i hvilken grad og form ændringerne i logistiksystemerne er blevet implementeret, og at beskrive, hvordan de har haft betydning for virksomhedens miljøbelastning i relation til transport.
Det har vist sig at være vanskeligt at finde dokumentation for udviklingen i transporten og logistikken i virksomhederne. Dette skyldes:
| Praktikerne i virksomhederne anvender ikke de teoretiske logistiske begreber i deres hverdag. Formen er i stedet præget af ad hoc løsninger og "common sense". |
| Kun få virksomheder finder det interessant at beskrive og dokumentere ændringer i transporten. |
| Ændringerne i vareflowet har generelt lange og "mudrede" forløb, der implicerer mange og forskelligartede tiltag og ændringer. |
Dette medførte, at der var vanskeligheder med at få virksomheder til at deltage i undersøgelsen. De virksomheder, der deltager i undersøgelsen, er samtidig dem, der er mest bevidste om sammenhænge mellem transport og miljø.
I dataindsamlingen har der været fokuseret på fire logistiske principper, som blev identificeret i projektets første fase, nemlig Just-in-time, Efficient Consumer Response, Centralisering af lagerstruktur og Postponement. De fire begreber er udvalgt ud fra en antagelse om, at de har indflydelse på organisering og omfang af transporten. I udvalget har vi også taget udgangspunkt i resultater fra andre undersøgelser, der peger i denne retning (TRILOG, REDEFINE). Principperne er velbeskrevne i den logistiske faglitteratur og vi havde en formodning om at de kunne "genfindes" i de undersøgte virksomheder.
Miljøbelastningen fra en omlægning af logistikken afhænger af, hvordan den er tilpasset til virksomhederne. Omlægningen af de logistiske principper udvikles sideløbende med omlægningen af transportens omfang og organisering. I projektets afsluttende faser er der blevet sat fokus på dette forhold. På baggrund af erfaringerne i virksomhederne og tidligere arbejder med transport og miljøforhold er der blevet opstillet en række handlemuligheder, som virksomhederne kan anvende for at afbøde de negative transport- og miljømæssige konsekvenser af at ændre transport- og distributionsmønstret.
I rapporten beskrives de metodiske overvejelser og processen i udarbejdelsen af et idékatalog.
Kriterierne for udvælgelsen af handlemulighederne har været, at handlingerne skal kunne:
| sættes i værk af virksomheder der køber transport. |
| virke som afværgeforanstaltning for en udvikling i produktions, distributions og transportomlægninger, som kan medføre miljøbelastning |
Handlemulighederne skal være relevante i forhold til den virkelighed, som virksomhederne oplever, når der sker ændringer i produktion eller distributionen. I projektets første fase blev denne oplevede virkelighed identificeret som øget transportafstand, reduceret transporttid, høj frekvens for transporten og korte tidsvinduer for leverancer.
Udvælgelsen og vurderingen af handlemuligheder, der kan tages i anvendelse for at undgå øget belastning fra transporten, har været opdelt i tre delvis overlappende delopgaver:
| Vidensindsamling Der er indsamlet viden om handlemuligheder via litteratursøgning og ressourcepersoner. |
| Udpegning af handlemuligheder Handlemulighederne er blevet kategoriseret og handlemuligheder der ikke vil kunne anvendes af målgruppen er sorteret fra. |
| Analyse Handlemulighederne er blevet analyseret i forhold til transport, økonomi og miljø og deres relevans i forhold til forskellige udviklingstendenser er blevet vurderet. |
Udvælgelsen af handlemuligheder har taget udgangspunkt i de handlemuligheder, som tidligere er beskrevet i "Miljøstyring og transport - Håndbog for små og mellemstore virksomheder", "Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder", "TransECO2" , "Renere teknologi i transportsektoren", "TRILOG" og "REDEFINE". Desuden er andre relevante faglitterære kilder blevet gennemgået. Dernæst er der gennemført en grundig internetsøgning på emnet. Endelig er der taget kontakt til TFK i Sverige, TØI i Norge og den engelske del af Freight Transport Association (FTA).
Handlemulighederne er blevet kategoriseret efter beslutningsniveau:
| Logistikstrukturer |
| Handelsstrukturer |
| Produktionsflow |
| Transportressourcer |
Udover disse fire niveauer indførte projektgruppen et femte niveau med betegnelsen Produktdesign.
Beslutningstagere på et niveau er ofte begrænset til at tage beslutninger på dette niveau. Det er således kun relevant for beslutningstagere for den fysiske lokalisering af produktion og lagre (logistikstrukturen) at overveje handlinger, der ændrer på dette forhold.
På baggrund af sorteringen og kategorisering af handlemulighederne blev følgende liste udarbejdet:
| Logistikstruktur Etablering af fjernlager Valg af transportnetværk |
| Handelsstruktur Lokalt indkøb og salg Koordinering af indkøb (og transport) |
| Produktionsflow Etablering af rå- og færdigvarelager Forbedret kommunikation |
| Transportressourcer Omlægning fra egentransport til transportkøb Omlægning til andre transportformer Samarbejde om rute- og kørselsplanlægning |
| Produktudformning Emballering, pakning og stuvning Postponement |
Handlemulighederne blev efterfølgende beskrevet og analyseret med henblik på at identificere mulige potentialer og uheldige konsekvenser. Til analysen blev erfaringerne fra udviklingen i casevirksomhederne anvendt som scenarier for en udvikling.