| Forside | | Indhold | | Næste |

Udnyt de positive tendenser - de næste skridt i den globale indsats for bæredygtig produktion og forbrug

Sammenfatning

På FN’s Konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro, 1992, udpegede verdens lande de ikke-bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, især i de industrialiserede lande, som den vigtigste årsag til de globale miljøproblemer. I Rio besluttedes det, at indsatsen for bæredygtig produktion og forbrug især skulle ske gennem udvikling af nationale politikker og strategier i de industrialiserede lande.

Denne beslutning har de rige landes regeringer i varierende grad søgt at leve op til, men i alle lande er der taget en række konkrete initiativer, og i kraft af en betydelig indsats fra såvel statslige som ikke-statslige aktører er der opnået væsentlige resultater i det seneste årti:
Den politiske forbruger har manifesteret sig som en magtfaktor.
Private virksomheder er blevet medspillere.
Og investorer er begyndt at tage ansvar for at fremme bæredygtig udvikling.

Der er imidlertid lang vej igen, før omstillingen er tilendebragt. Trods de positive resultater på forskellige områder, så har stigningen i produktion og forbrug samlet set medført et forstærket pres på miljøet.

Det er baggrunden for, at verdens lande traf beslutninger på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling om at accelerere skiftet til bæredygtig produktion og forbrug samt at inddrage alle lande, relevante internationale institutioner, den private sektor og andre aktører i indsatsen. På topmødet blev man enige om at lægge mere vægt på det internationale samarbejde, blandt andet ved at udvikle en 10-årig ramme af programmer for indsatsen.

FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling (CSD) bør snarest fastlægge den overordnede målsætning for de næste 10 års indsats. Ambitionen bør være at nå følgende mål, der naturligvis bør konkretiseres i forbindelse med det videre arbejde med at skabe den 10-årige ramme:
Verden bør være på direkte kurs mod at opfylde eller overopfylde de relevante dele af Millenium-udviklingsmålene.
I de rige lande bør der være en hel række eksempler på sektorer, hvor det er lykkedes igennem en årrække - ikke blot at fastholde en afkobling af miljøbelastningen fra den økonomiske vækst - men også at reducere miljøbelastningen markant.
Der bør være etableret et effektivt system til overførsel af miljøteknologi fra industrialiserede lande til u-lande.
I forbindelse med anvendelse af virkemidler bør det være helt normal praksis, at disse er baseret på en holistisk vurdering af effekterne. De miljømæssige effekter må ses i livscyklusperspektiv, og de sociale effekter må ses i globalt perspektiv, og altså ikke være begrænset til det nationale perspektiv.
Der bør udvikles og implementeres et bindende sæt af globale regler for virksomheders samfundsansvar, inklusive erstatningspligt.
Der bør være etableret et effektivt system til forebyggelse af, at der opstår omfattende miljøproblemer knyttet til nye produkter eller produktionsmetoder.

Alle lande og en række internationale organisationer, fx EU, OECD, UNEP, UNESCO, Verdensbanken og WTO, samt andre aktører bør snarest gå i gang med at udvikle detaljerede programmer for deres bidrag. Når det er sket, bør CSD fastlægge målsætninger for indsatsen på mellemlang sigt.

Det er imidlertid vigtigt, at der her og nu bygges videre på det momentum, som de seneste 10 års indsats har skabt. Internationale organisationer kan og bør accelerere skiftet til bæredygtig produktion og forbrug.

I dette skrift fremsættes 13 forslag til initiativer, som kan realiseres på kort sigt. Forslagene er inddelt i tre kategorier. Den grønne boks består af forslag, som tager sigte på at fremme visse former for forbrug. Forslagene i den gule boks tager sigte på at omlægge produktion og forbrug fra mindre til mere bæredygtigt, mens forslagene i den røde boks tager sigte på at afvikle forskellige former for produktion og forbrug.

Forslagene i den grønne boks er:

  1. Re-vurdering af privatiseringer af vandsektoren (Verdensbanken m.fl.)
  2. Fleksibilitet til u-lande mhp. at fremme selvforsyning af fødevarer (WTO)
  3. Realisering af EU’s partnerskabsinitiativer om vand og energi via additionelle midler (EU)

Forslagene i den gule boks er:

  1. Verdenskommissioner om råvareproduktion (UNEP og Verdensbanken)
  2. Sektormålsætninger for bæredygtig produktion og forbrug (OECD)
  3. Forsøg med internationale miljøafgifter – afgift på flybrændstof (OECD)
  4. Forstærket implementering af retningslinier for multinationale selskaber (OECD)
  5. Udvikling af programmer for teknologioverførsel (EU, WTO)
  6. Globalt initiativ om uddannelse af produktkonstruktører (UNESCO)
  7. Vurdering af fremtidige teknologier (OECD og UNEP)

Forslagene i den røde boks er:

  1. Globalt informationssystem om nationalt forbudte varer (UNEP, WTO)
  2. Global indsats overfor ulovlig tømmerhugst (EU m.fl.)
  3. Internationale høringer om skadelige produkter eller teknologier (CSD)

 

| Forside | | Indhold | | Næste | | Top |