|
Undersøgelse for patogener i udvalgte vandværker 1 BaggrundDansk vandforsyning adskiller sig fra mange andre landes vandforsyninger, idet drikkevandet i Danmark kun i få tilfælde desinficeres. Dette skyldes, at der stort set kun indvindes grundvand, og infiltrationen ned gennem jordlagene antages at udgøre en effektiv hygiejnisk barriere. Udeladelse af desinfektion stiller imidlertid særligt store krav til overvågningen af drikkevandet, idet kun analyser kan give vished for, at drikkevandet ikke er forurenet. For at give denne tryghed er det imidlertid nødvendigt at analysere for relevante parametre, og på nuværende tidspunkt er der ringe viden om den generelle forekomst af mikrobielle patogener i drikkevandet. Gennem de senere år er antallet af Salmonella- og Campylobacter-infektioner steget, og selv om der er etableret meget omfattende handlingsplaner for at reducere disse problemer, er der stadig en del tilfælde, hvor infektionen ikke umiddelbart kan påvises at skyldes levnedsmiddelforurening. Det har således ikke været muligt at udelukke, at drikkevand i et vist omfang har været årsag til disse sygdomstilfælde. Således er der registreret i hvert fald et tilfælde i Danmark med drikkevandsbåren smitte af Campylobacter jejuni i forbindelse med en forurening med kloakvand ved Klarup, hvor 1600 personer blev påvirket (Laursen et al., 1994). I USA er der rapporteret et sygdomsudbrud forårsaget af Salmonella, der omfattede 25.000 tilfælde, og hvor smittekilden var en kommunal vandforsyning, der leverede ikke-kloret vand (Benenson, 1995). Der er i USA registreret en række organismer, der potentielt kan være vandbårne patogener: Mycobacterium avium complex, Helicobacter pylori, Escehrichia coli O157, vira, og protozoer som Microsporidia, Cyclospora, (Committee Report, 1999a,b) samt forskellige svampe. Protozoerne Cryptosporidium og Giardia kan være årsag til vandbårne sygdomsudbrud. Således blev 403.000 personer i Milwaukee i USA i 1993 inficeret med Cryptosporidium parvum fra drikkevand på grund af utilstrækkelig vandbehandling på et af byens vandværker, der indvinder overfladevand fra Lake Michigan (MacKenzie et al., 1994). Der er ringe viden om forekomsten af protozoer (Cryptosporidium og Giardia) i dansk drikkevand. Da protozoer er relativt nyligt erkendte patogener i Danmark, er analysefaciliteter til rutineanalyse for protozoer i drikkevand under opbygning og endnu ikke fuldt etablerede. Formålet med undersøgelsen har været at undersøge forekomsten af en række udvalgte patogener i henholdsvis råvand og færdigtbehandlet drikkevand i en række vandværker. Det har ikke været hensigten at lave en repræsentativ undersøgelse af dansk vandforsyning, men i stedet at søge efter områder med den største forventede risiko. Dette er grunden til, at undersøgelsen omfatter analyser af råvandsprøver, og ikke kun prøver af færdigtbehandlet drikkevand. Overfladeråvand er inkluderet i undersøgelsen for at belyse den mikrobielle belastning af overfladevandværket. Desuden har det været hensigten at få en indikation af, om der var forskel igennem året, om fx perioder med stor infiltration øgede risikoen for forekomst af patogener.
|