|
Undersøgelse for patogener i udvalgte vandværker Sammenfatning og konklusionerFormålet har været at undersøge forekomsten af en række udvalgte patogener i henholdsvis råvand og færdigtbehandlet drikkevand i en række vandværker. Det har ikke været hensigten at lave en repræsentativ undersøgelse af dansk vandforsyning, men i stedet at søge efter områder med den største forventede risiko. Derfor har undersøgelsen omfattet analyser af råvandsprøver, og ikke kun prøver af færdigtbehandlet drikkevand. Ubehandlet overfladevand (råvand) er inkluderet i undersøgelsen for at belyse overfladevands mikrobielle kvalitet. Der blev udvalgt 12 danske vandværker, der blev beskrevet med hensyn til vandbehandling: fra slet ingen, over traditionel simpel vandbehandling med beluftning og sandfiltrering, over videregående vandbehandling, der inkluderede aktiv kul-filtrering og UV-bestråling til kemisk-mikrobiologisk vandbehandling af overfladevand. Vandværkernes indvindingsområder er kort beskrevet geologisk med henblik på at vurdere beskyttelsesgraden af grundvandsmagasinerne, der var meget varierende: fra 0,5 m muld over et kalkmagasin til 46 meter moræneaflejring over magasinet. Vandværkerne repræsenterede forskellige størrelser fra produktioner under 4.000 m3/år til 83 forbrugere op til 3.204.000 m3/år med forsyning til ca. 30.000 indbyggere. Vandværkerne repræsenterede også forskellige vandtyper: fra aerobe magasiner, til anaerobe magasiner med vandtyper, hvor der skulle fjernes metan, svovlbrinte, ammonium, jern og mangan. Disse stoffer udgør et potentiel mikrobielt substrat, og det ville derfor være forventeligt, at der er kraftig mikrobiel aktivitet i sandfiltrene. Undersøgelsen viste, at to vandværker, der oppumpede vand fra aerobe magasiner, havde forhøjede nitratindhold. Dette indikerede, at disse grundvandsmagasiner er påvirkede af landbrugsdrift, og at der dermed er en vis risiko for overfladekontakt. I fire vandværker var der påvist pesticidforurening, hvilket også indikerede at transporten mellem overflade og grundvandsmagasin var relativt hurtig. På to af de undersøgte vandværker var der markante mikrobielle problemer mht. kimtal 21°C og kimtal 37°C i det behandlede vand. Generelt forekom de højere kimtal på vandværker med stærkt reduceret, anaerobt råvand med metan og svovlbrinte. UV-behandlingen på det ene af disse værker var ikke tilstrækkeligt til at reducere de forhøjede kimtal. Råvandet til overfladevandværket (søvand) var generelt mere mikrobielt forurenet end grundvandsprøverne, idet der i alle søvandsprøverne var coliforme bakterier. Desuden var der termotolerante coliforme i 6 ud af 7 prøver. I de øvrige prøver blev der påvist coliforme bakterier i 1 af de 35 undersøgte grundvandsprøver og i 1 af 46 undersøgte rentvandsprøver. Der blev hverken påvist Campylobacter jejuni /coli eller Salmonella i nogen af de undersøgte prøver, hverken i de 7 søprøver, de 35 grundvandsprøver eller i de 37 rentvandsprøver. Giardia blev påvist i 5 af de 7 undersøgte søprøver. Der blev påvist mellem 5 og 24 cyster pr 10 L. Giardia blev ikke påvist i nogen af de 30 undersøgte rentvandsprøver. I de 31 undersøgte grundvandsprøver blev Giardia kun påvist i 1 prøve (3 cyster pr 10 L). Der blev ikke fundet Giardia i en efterfølgende analyse af en vandprøve udtaget samtidigt med den positive prøve eller i en efterfølgende omprøve. Cryptosporidium parvum blev påvist i 2 af de 7 undersøgte søprøver, dvs. i 2 ud af 5 prøvetagningsrunder (2 oocyster pr 10 L). Cryptosporidium parvum blev hverken påvist i de 31 undersøgte grundvandsprøver, i nogen af de 30 undersøgte rentvandsprøver, eller i nogen af de yderligere udtagne 7 grundvandsprøver. Afsluttende kan det konkluderes, at på baggrund af op til 80 grundvands- og drikkevandsprøver indsamlet på 4 prøvetagningsrunder fordelt over året fra 12 vandværker, hvor der forventedes størst risiko for mikrobiel forurening, er der i denne undersøgelse ikke påvist nogen af undersøgte patogener.
|