| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

1 Bilag A: Undersøgelsesmetoder

Neden for beskrives den samlede undersøgelse.

Følgende undersøges:
Et udsnit af leverandørerne interviewes af PlanEnergi for at afdække tilfredshed med systemerne, sorteringsvejledning og instruktion. Desuden registreres affaldstyper, praktiske problemer samt vurdering af hygiejne og arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøet ved indsamlingen vurderes af Aalborg kommunes BST.
Indsamlet organisk affald, rejekt, forbehandlet og udrådnet biomasse analyseres af MiljøKemi for relevante næringsstoffer, tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
Prøver af det indsamlede organiske affald og rejekt sorteres af Jysk Biogas International for at vurdere indholdet af fejlsorteringer. Karakteren af det forbehandlede produkt beskrives udfra sigtning og centrifugering.
Muligheden for slutdisponering af det afgassede produkt vurderes på baggrund af analyserne og "Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål".

1.1 Leverandørundersøgelse

Efter en indkøringsperiode på mindst 4 uger interviewes et antal affaldsproducenter for at klarlægge tilfredshed, problemer, fordele/ulemper samt mulighed for forbedring. Samtidig undersøges andel af organisk affald og restfraktioner (dagrenovation til forbrænding, papir, glas og evt. andet). Karakteren af det organiske affald noteres og evt. prøver udtages for at vurdere, om der skulle være problemstoffer (f.eks. blødgjort PVC).

Der udvælges 10% af hhv. små erhvervskøkkener, etageejendomme og parcelhuse dog mindst 10 og højst 50 interview i hver fase. Udvælgelsen sker så flest mulige grupper er repræsenteret. Henvendelse sker efter mindst 4 ugers drift pba. adresseliste fra Aalborg kommune.

Der rundsendes en kort orientering til de udvalgte, hvorefter de kontaktes pr. telefon for at aftale tid for besøg. Alle interviews udføres på stedet, så forholdene kan besigtiges. Der spørges om tilfredshed, forslag til forbedringer, hygiejne, arbejdsmiljø samt hvilke typer affald, der afleveres og hvor meget.

1.2 Arbejdsmiljøundersøgelse

Formålet med denne undersøgelse er at få et indblik i de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af indsamling af organisk affald.

Vurderingen vil omfatte de positive og negative ændringer i arbejdsmiljøet for indsamlingspersonale, som udelukkende beskæftiger sig med indsamling af organisk affald.

1.2.1 Afgrænsning af undersøgelse

Følgende arbejdssituationer og personalegrupper er af renovationsvæsenet valgt som værende de mest aktuelle i forhold til en begrænset undersøgelse:

Husstande (2300 stk.) Indsamling af 80-ltr’s. plastcontainer med kærre fra Miri-stativ, påsætning af tom container. Vurdering af arbejdsstillinger, håndterbarhed, underlag, adgangsveje, biologisk påvirkning samt arbejdssituation ved skylning.

Aflæsning/behandling. Aflæsningssituationen på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg skal vurderes med henblik på en afklaring af de ergonomiske og arbejdshygiejniske påvirkninger af skraldemændene.

1.2.2 Materiale og metode

Undersøgelsen består i en beskrivelse af anvendt materiel, teknik og metoder ved indsamling af organisk affald. BST’s vurdering af væsentlige påvirkninger af ergonomisk og arbejdshygiejnisk art, foretages på baggrund af observationer og interviews med det involverede personale.

Ved besigtigelse og interviews vil der, afhængig af arbejdssituation og personale, blive lagt vægt på følgende faktorer:

1.2.2.1 Ergonomi:

Tunge/uhensigtsmæssige løft/bæring

Vægt/nødvendig træk/skubkraft ved håndtering af container i forbindelse med underlag

Arbejdsstilling, gode håndtag, mulighed for at komme til uden at trække/skubbe uhensigtsmæssigt

Tømning af container på bil.

1.2.2.2 Arbejdshygiejne/biologisk påvirkning:

Den biologiske og arbejdshygiejniske påvirkning af skraldefolk i forbindelse m. afhentning ved husstande, tømning af alle containere, skylning af container på bil samt aflæsning.

1.3 Undersøgelse af affaldet

1.3.1 Analyser og målinger

Analyser og målinger skal give en oversigt over det rå affald og biomassen fra de forskellige leverandører, så der kan laves en målrettet indsats, hvis der viser sig problemer i forhold til slambekendtgørelsen eller processen.

1.3.1.1 Kemiske analyser

Målingerne udføres på 4 prøver af råaffald og af biomasse på hver af de fire affaldstyper, der indgår. Af rejekt tages kun én prøve af hver type affald, prøven skal blot vise, om karakteren af rejekt ændres væsentligt.

COD, fedt, kulhydrat og protein måles på to prøver af hver type affald, biomasse og en prøve i hver fase af afgasset biomasse.

Prøverne fryses inden levering til et akkrediteret laboratorium, som forestår den videre behandling. Analyser, der er omfattet af slambekendtgørelsen udføres i overensstemmelse med denne. Prøver af rå affald og rejekt homogeniseres inden analyse.

Tabel 1.1
Analysemetoder

Parameter

Metode

Detektionsgrænse

Tørstof

DS204

0,10%

Kvælstof, total

R. Kjeldahl

300 mg/kg TS

Fosfor, total

NORDFORSK

300 mg/kg TS

Cadmium

DS2211/ASS

3,0 µg/kg TS

Nikkel

SM 3120/ICP

1,0 mg/kg TS

Glødetab

DS204

1%

DEHP

GC/MS

100 µg/kg TS

Nonylphenol

GC/MS

0,1 mg/kg TS

Nonylphenolmonoethoxylater

GC/MS

0,2 mg/kg TS

Nonylphenoldiethoxylater

GC/MS

0,2 mg/kg TS

NPE

sum af 3 ovenstående

 

COD

DS217

1000 mg/kg TS

Fedt

DS/208

1000 mg/kg TS

Protein

6,25 * Kjeldahl-N

6,25 * 1000 mg/kg TS

Kulhydrat

glødetab – (protein + fedt)

1000 mg/kg TS

Enterokokker

DS2401,1

10/g

Salmonella

DS266

1/100 g


1.3.1.2 Hygiejniske analyser

Hygiejniske målinger foretages i det afgassede materiale, som en del af en "deklarationen" af materialet. Desuden tages en prøve af hver type biomasse for at vise indgangsniveauet.

1.3.1.3 Egne registreringer

Denne del af måleprogrammet omfatter løbende registrering af affald og forbrugsmidler samt karakterisering af fremmedlegemer i affaldet.

Alle læs der kommer til anlægget vejes for at få en rimelig massebalance, idet der formentlig vil være betydelig forskel på størrelsen af de forskellige læs i indkøringsperioden.

Elforbrug følges løbende. Procesvarme og gasproduktion kan ikke måles direkte.

Der foretages en sortering én gang pr affaldstype dvs. 4 gange for at se om der dukker nye typer fejlsortering op og om niveauet er som tidligere eller lavere. Desuden registreres rutinemæssigt, hvis der er større fremmedlegemer, som giver problemer.

1.3.1.4 Fysisk karakterisering

På hver ny type biomasse foretages centrifugering og sigtning en til to gange.

Tabel 1.2
Det samlede måleprogram

 

Egne registreringer

Rå affald

Rejekt

Biomasse

Afgasset

Fase

A

B

C

D

A

B

C

D

A

B

C

D

A

B

C

D

vægt (hvert læs)

1

1

1

1

 

1

1

1

 

1

1

1

 

 

 

 

elforbrug dewaster

1

1

1

1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremmedlegemer

1

1

1

1

 

1

1

1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Analyser

Rå affald

Rejekt

Biomasse

Afgasset

Fase

A

B

C

D

A

B

C

D

A

B

C

D

A

B

C

D

Karakterisering (1)

1

 

 

 

 

 

 

 

2

 

2

2

 

 

 

 

afhentning af prøver

1

1

1

1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

homogenisering

4

4

4

4

 

1

1

1

 

 

 

 

 

 

 

 

TS

4

4

4

4

 

1

1

1

 

4

4

4

1

1

1

1

VS

4

4

4

4

 

1

1

1

 

4

4

4

1

1

1

1

N

4

4

4

4

 

1

1

1

 

4

4

4

1

1

1

1

P

4

4

4

4

 

1

1

1

 

4

4

4

1

1

1

1

Cd

4

4

4

4

 

1

1

1

 

4

4

4

1

1

1

1

Ni

4

4

4

4

 

1

1

1

 

4

4

4

1

1

1

1

DEHP

4

4

4

4

 

1

1

1

 

4

4

4

1

1

1

1

NPE

4

4

4

4

 

1

1

1

 

4

4

4

1

1

1

1

Fæc.strep.

1

1

 

 

 

 

 

 

 

1

 

 

1

1

 

1

Salmonella

1

1

 

1

 

 

 

 

 

1

 

1

1

1

 

1

COD

2

2

2

2

 

 

 

 

 

2

2

2

1

1

1

1

Fedt

2

2

2

2

 

 

 

 

 

2

2

2

1

1

1

1

Kulhydrat

2

2

2

2

 

 

 

 

 

2

2

2

1

1

1

1

Protein

2

2

2

2

 

 

 

 

 

2

2

2

1

1

1

1


1.3.2 Prøvetagning

Prøverne er udtaget efter følgende procedure:

 

Prøve af indsamlet affald

1

Læsset kværnes til det er homogent (normalt et par timer).

2

Sneglen igangsættes og 5 gange fordelt på tømningen udtages ca. 10 kg affald fra indløb i DeWasteren, således at der haves en samleprøve på ca. 50 kg. Samleprøven blandes godt, hvorved der opnås en repræsentativ prøve af hele affaldsmængden.

3

Delprøve på ca. 10 kg tages fra og fryses til laboratoriet. Mærkes Dato, Læs nr., Råt affald, Ordrenummer.

4

Ved 3. prøve vejes en delprøven (ca. 5 kg), den vaskes og tørres efter behov og deles i fraktioner jfr. sorteringsvejledning

 

 

Prøve af forsorteret affald

1

Beskrives visuelt (konsistens, ensartethed mv.)

2

Prøve 3-4 kg tages i biomassetank efter omrøring i 20 l spand. Delprøve på ca. 1 kg tages fra og fryses til laboratoriet. Mærkes Dato, læs nr., Biomasse, Ordrenummer.

3

Ved 1. og 3 prøve udtages en ekstra delprøve (1 kg) som fremsendes til karakterisering

 

 

Prøve af rejekt

1

Beskrives visuelt (indhold, konsistens, ensartethed mv.)

2

Prøve udtages. Størrelsen fastsættes så prøven er homogen. Som udgangspunkt 5 gange ca. 10 kg som beskrevet under rå affald.

3

Delprøve på ca. 10 kg tages fra og fryses til laboratorium. Mærkes Dato, læs nr., Rejekt, Ordrenummer.

4

For 3. prøve vejes restprøven. Den sorteres og hver fraktion vejes som beskrevet i procedure for sortering.

 

 

Prøve af afgasset biomasse (før og efter perioden)

1

Prøve 3-4 kg tages i reaktor efter omrøring i 20 l spand. Delprøve på ca. 1 kg tages fra og fryses til laboratoriet. Mærkes Dato, Afgasset, Ordrenummer.


1.3.3 Fejlsorteringer i affald og rejekt

Sorteringen sigter mod at give et repræsentativt indtryk af forskellige typer fejlsorteringers tilstedeværelse i affaldet og i DeWasterens evne til at fraseparere uønskede fraktioner. Sorteringen koncentreres om fraktioner, der kan indeholde større mængder af cadmium, DEHP og NPE.

Som udgangspunkt sker en sortering i 6 hovedfraktioner, disse fraktioner tørres og vejes separat.

Metal og plastfraktionen sorteres videre i en række underkategorier. Hver af underfraktionerne vejes separat.

Opdelingen tager udgangspunkt i hvilke delfraktioner, der kan tænkes at have en cadmium eller DEHP-koncentration væsentligt over det gennemsnitlige.

Tabel 1.3
Sortering i fraktioner

Metal

Metaller

Batterier (Ni/Cd batterier identificeres)

Kulørte metalfolier

 

Plast

Cd- holdigt

  1. Markeringsbånd til kabel

  1. Blomsterpotter

Både Cd og DEHP

  1. Rester af legetøj og køkkenudstyr

  1. Rester af gamle bygningsmaterialer, såsom plastvinduer, plasttage og vinyl til gulv og vægbeklædning

  1. Rester/smuler af PVC-bagbeklædning på gamle gulvtæpper

  1. Rester af presenninger, regnfrakker, isolering om gamle elledninger o.l.

  1. Gamle PVC-belagte trådhegn og bindesnore til havebrug

DEHP – holdigt

  1. Klisterbånd

  1. Rester af PVC-flasker og drikkebægre

  1. Engangsbleer

  1. Plastindkøbsposer

  1. Kulørt plastemballage

Resten

  13

Mælke og juicekartoner

 

  14

Andre større emner

 

  15

Alt andet

 

  16


1.3.4 Fysisk karakterisering af forsorteret biomasse

Det forsorterede biomasse, som er affaldets vandige fase kan ikke sorteres som rå affald og rejekt.

For at karakterisere denne slam undersøges den ved centrifugering og ved sigtning.

1.3.4.1 Centrifugering

Prøverne skilles i tre klart adskilte fraktioner ved centrifugering i en almindelig laboratoriecentrifuge.
På overfladen ligger en olie/fedtfase
I midten en grumset vandfase
I bunden en fast fase

For hver fraktion angives tørstof, COD, gløderest og glødetab både den målte % og stofmængden i g/l produkt.

1.3.4.2 Sigtning

Der ophældes 100 g af biomassen fortyndet 10 gange. Mængden af materiale, der genfindes på hver sigte efter tørring vejes og beskrives.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |