| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

7 Samlet vurdering

7.1 Teknikken fungerer

Det er projektets formål at udvikle teknisk og økonomisk acceptable løsninger for indsamling og bioforgasning af organisk affald. Den samlede vurdering af det gennemførte forsøg er, at ordningen fungere godt rent teknisk og der er en energi- og miljømæssig fordel. Det øgede antal tømninger medfører en stigning af omkostningerne på 20%. I beregningerne skelnes ikke mellem omkostninger, der dækkes af takster og omkostninger til borgernes anskaffelse af udstyr.

Renovationsvæsenet skønner at i alt 48.000 husholdninger vil deltage i en frivillig ordning (65% af enfamilie- og 50% af etageboliger). Alle erhvervsenheder skal deltage. Ud fra de gennemførte forsøg, er det beregnet, hvor meget affald, der kan indsamles ved fuld udbygning (forudsat indsamling fra storkøkkener bliver lovligt). Mængden af slutprodukter er beregnet ud fra målinger på et antal stikprøver.

Tabel 31
Forventet mængde organisk affald samt slutprodukter pr. år

I alt vil der blive indsamlet 13.438 tons organisk affald om året ved fuld udbygning. Affaldet vil ende som ca. 4.648 ton rejekt til forbrænding, 8.787 ton afgasset biomasse samt 1.397.196 Nm³ biogas.

Det skønnes i bilag O, at usikkerheden på mængderne er omkring 25%.

Den samlede energibalance omfatter:

Tabel 32
Energiproduktion (- = forbrug) ved fuld udbygning

Der vil være et forbrug på 8.706 GJ til indsamling, mistet forbrænding og behandling. Til gengæld produceres biogas, som erstatter ca. 800.000 Nm³ naturgas med et energiindhold på ca. 31.000 GJ. Desuden erstatter biomassen kunstgødning, som det ville koste ca. 1.800 GJ at fremstille.

Når CO₂ –effekten pr. ton indsamlet affald ganges med den forventede indsamlede masse svarer det til følgende ton sparet CO₂ pr. år.

Tabel 33
Sparet CO₂ effekt på et år

Ved fuld skala spares altså ca. 1.000 ton CO₂ pr. år.

7.2 Økonomi

Hvis man sætter sig som mål, at etablering af kildesortering ikke skal medføre ekstra omkostninger, skal antallet af tømninger være mindre end i forsøgsordningen. Faktisk skal alle uanset om de deltager i kildesortering nøjes med 14-dages indsamling af restaffald.

I bilag N er økonomien gennemregnet for 4 indsamlingssystemer. Det viser sig, at der kan etableres kildesortering for 6% ekstra omkostninger, hvis de enfamilieboliger, der deltager, får 14-dages afhentning af restaffald i 160 l sække og 14-dages afhentning af organisk affald i 70 l sække.

Som konklusion på undersøgelserne beskrives nedenfor et samlet system, der lever op til projektets formål.

Figur 9
Samlede omkostninger ved alternative indsamlingssystemer

Den organiske fraktion vil kunne indsamles med 5 traditionelle biler og kunne etableres for 19 mill. kr.

Restfraktionen vil kunne indsamles med 16 traditionelle biler. Udstyret findes i forvejen, men da systemet skal vedligeholdes, foretages en årlig afskrivning af etableringsomkostningerne på ca. 42 mill. kr.

Den samlede ordning forventes at koste 63 mill. kr. En tilsvarende beregning af udgifterne til indsamling uden kildesortering giver en årlig omkostning på 59 mill. kr., så kildesorteringen koster 6% ekstra.

7.3 Arbejdsmiljø

Indsamling af organisk affald giver ikke anledning til væsentligt anderledes arbejdsmiljø end den eksisterende indsamling af blandet affald. Dog skal man være opmærksom på lugt og arbejdshygiejne i forbindelse med indsamlingsbilen og skylning af containere jfr. bilag G.

7.4 Affaldets fysiske karakter

Affaldet er generelt godt sorteret og der er kun fundet mellem 0,1% og 1,2% fejlsorteringer i prøver af det rå affald.

7.4.2 Biomasse

Ved centrifugering i en almindelig laboratoriecentrifuge skilles biomassen i tre klart adskilte fraktioner.

	På overfladen ligger en tynd olie/fedtfase. Tykkelsen af laget er i visse prøver 1-2 mm og kan være svær at bestemme præcist
	I midten findes en grumset vandfase
	I bunden afsættes en fast fase

Generelt er det kun en marginal del af affaldet der tilbageholdes på en sigte med maskevidde > 4 mm.

Ved centrifugering fremtræder biomassen som meget finpartikulært øverst og med mange fibre og enkelte plaststykker nederst. Der har ikke kunnet identificeres andre fremmedlegemer som f.eks. metalstumper.

Biomasse fra husholdningsaffald giver et meget begrænset flydelag af fedt og olie og i enkelte prøver lidt plast. Hovedparten af det organiske stof findes i den faste fase efter centrifugeringen. Der forekommer papirrester, der tilbageholdes på 16 mm sigten.

Affald fra supermarkeder har et noget højere indhold af tørstof og COD. Flydelaget er langt større og vandfasen er noget mindre. Der forekommer ikke partikler, der tilbageholdes på 16 mm sigten.

De små detailbutikker ligner husholdningsaffaldet bortset fra et noget større COD-indhold et lidt større flydelag. Der forekommer ikke partikler, der tilbageholdes på 16 mm sigten.

Både fra supermarkeder og detailforretninger ses flydelaget at bidrage med en større del af det samlede organiske stof.

Biomassens fine struktur betyder, at den ikke vil medføre visuelle gener på landbrugsjord, den vil være let at hygiejnisere og de små partikler må forventes at blive hurtigere nedbrudt end et grovere materiale.

7.5 Affaldets kemiske sammensætning

Tabel 34
Sammensætning af kildesorteret affald (middel af 4 prøver)

Affaldet fra detailforretninger adskiller sig fra det øvrige affald. Det er mere vådt. Tørstofindholdet svingede fra 6 til 26% i perioden afhængig af, hvor meget frugt o.lign., der var i affaldet.

Glødetabet er i gennemsnit mindre for erhvervskøkkener end for de øvrige. De enkelte resultater ligger dog mellem 73 og 93 % af TS, så forskellen er ikke sikker.

Detailforretningernes affald indeholder mere kvælstof og fosfor end det øvrige affald. Desuden er indeholdet af cadmium og DEHP meget varierende. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på dette.

Tabel 35
Sammensætning af biomasse (middel af 4 prøver)

I biomassen er der en klar forskel på indholdet af COD og af fedt. Indholdet af COD er klart mindre for detailforretninger og fedtindholdet er klart større for husholdninger. Forskellen skyldes formentlig et stort indhold af grøntsager fra forretningerne. I øvrigt er der et højere indhold af nikkel i biomasse fra detailforretninger.

Tabel 36
Sammensætning af rejekt (middel af 1-4 prøver)

Der er ikke stor forskel på de tre typer rejekt, dog er indholdet af NPE noget højere i rejekt for husholdninger, det kunne hænge sammen med valget af poser.

7.6 Hovedproblemer

Erfaringerne fra forsøget tyder på, at følgende hovedproblemer skal overvejes inden etablering af indsamlingssystem for kildesorteret organisk dagrenovation:

1. Kildesorteringen virker kun med brugerens gode vilje. Derfor skal brugerne have et enkelt og klart system at sortere efter, der skal være en tydelig mærkning af materiel samt en god service og information.
2. Volumen af restaffald bliver ikke væsentlig mindre af, at den organisk fraktion sorteres fra.
3. Ved indsamlingen skal tages højde for lugtproblemer. Containere til uemballeret madaffald skal kunne skylles og der skal være udstyr til bekæmpelse af lugt i indsamlingsbilen.
4. Forbehandlingen skal sikre, at den leverede gødning er uden synlige plaststumper mv. og overholder gældende grænseværdier. Det kan være nødvendigt at acceptere en høj rejektprocent, for at sikre dette.
5. Antallet af indsamlinger er væsentlige for de samlede omkostninger. Ønskes indsamlingen af organisk affald indført sammen med en uændret indsamling af restaffald, vil omkostningerne stige tilsvarende. Modsat er det muligt at etablere et system uden ekstra omkostninger, hvis indsamlingen af restaffald nedsættes, så det samlede antal indsamlinger er uændret.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |