| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

3 Bilag C: Resultater små erhvervskøkkener

3.1 Modtaget affald fra erhvervskøkkener

Når affald fra erhvervskøkkener indsamles separat af hensyn til prøvetagningen bliver det ved miksningen til en blød masse, der ikke kan behandles i DeWasteren, uden at der tilsættes strukturmateriale (andet affald eller halm). Derfor har det kun været muligt at måle på det rå affald.

Tabel 3.1
Indsamlet mængde fra små erhvervskøkkener

I gennemsnit er der indsamlet 3455 kg pr. uge fra 125 køkkener, det svarer til 28 kg pr. køkken pr. uge.

Der er tilsluttet 151 køkkener til ordningen, men kun 125 deltager reelt. Renovationsvæsenet forventer, at der kan skabes 100% deltagelse ved fuld udbygning. Derfor ses bort fra de køkkener, der reelt ikke har deltaget i undersøgelsesperioden.

3.2 Leverandørundersøgelse hos erhvervskøkkener

Inden udvælgelsen er 3 køkkener sorteret fra, fordi de enten lukker, overgår til storkøkkener eller ikke passer ind i kategorien. Resten er delt i kategorier, hvorefter hver 10. køkken er valgt ud fra en liste sorteret efter adresser. Dermed sikres, at alle kategorier repræsenteres og at adresserne er spredt.

Tabel 3.2
Stikprøver af små erhvervskøkkener

3.2.1 Resultater

Tabel 3.3
Erhvervskøkkenernes tilfredshed med indsamlingen

Kantiner, der ikke selv laver mad, kasserer typisk brød og kaffegrums. Tre pizzabarer oplyser samstemmende, at de ikke har madaffald, da der ikke er spild ved bagning af pizza og de færreste spiser på stedet. Andre smider alle typer madaffald i den grønne spand.

Det er nævnt to steder, at kommunen har lovet at levere plastposer til køkkenspanden, men der kommer ikke nogen. En enkelt kantine har problemer med at plastposerne går i stykker, fordi de er for små.

I et restaurationskøkken er der typisk 3-4 affaldsspande. Da man kun har én spand til madaffald ryger affaldet let i de forkerte spande, desuden nævner to, at de hvide køkkenspande er for små. Da det er muligt at købe ekstra spande i forskellige størrelser skal problemet måske mere ses som en uvilje mod at betale til systemet.

En restaurant oplyser, at de har over 200 kg madaffald om ugen. Da de ikke ønsker at betale som storkøkken kommer kun ca. 50% i den grønne spand (ordningen for storkøkkener er dyrere end ordningen for små erhvervskøkkener).

Et "ud af huset" køkken finder ordningen irrelevant for små køkkener. Der er ikke plads til ekstra spande i køkkenet.

De fleste har separate containere til mad, glas, papir og restaffald. Det er dog ikke muligt at vurdere fraktionernes størrelse.

En enkelt restaurant ønsker flere sorteringsmuligheder f.eks. plast og metal.

Nogle har problemer med at elever og nye i køkkenet har svært ved at huske forskel på de forskellige containere. Mange containere står i baggårde, hvor man kan forvente, at andre end ejerne bruger dem, derfor skal mærkningen med "madaffald" være tydelig.

Ingen har problemer med hygiejne eller arbejdsmiljø. En enkelt kantine påpeger dog, at det er besværligt at man skal bukke sig for at åbne den grønne køkkenspand.

En enkelt restaurant har det ikke været muligt at komme i kontakt med.

Det bør evt. overvejes om køkkener, der reelt ikke leverer madaffald, kan forlade ordningen. Desuden bør det overvejes, hvordan man vil håndterer storkøkkener, der faktisk leverer eller kunne levere over 100 kg affald pr. uge.

Hvis kravet om særlig indsamling af storkøkkenaffald forsvinder, vil det være naturligt, at storkøkkener deltager i ordningen. Åbnes for deltagelse fra alle køkkener undgår man, at nogle køkkener kun leverer en del af deres madaffald for ikke at afsløre, at de faktisk er storkøkkener. Renovationsvæsenet vurderer, at storkøkkenerne leverer 500 tons affald pr. år, der lige så godt kunne indsamles sammen med det øvrige organiske affald.

Ved vejledning af kunderne bør der lægges vægt på, at de får et tilstrækkeligt antal køkkenspande i en passende størrelse. Antallet af køkkenspande til madaffald bør svare til antallet af spande til restaffald. Affald ryger let i den nærmeste spand, derfor bør de to spande stå side om side. Der burde måske udvikles en combicontainer med rum til de forskellige slags affald, så det altid er lige så nemt at benytte den rigtige spand som den forkerte.

Renovationsvæsenets service er vigtig for opfattelsen af ordningen. Hvis der er lovet plastposer til at fore køkkenspandene med, skal de naturligvis også leveres efter behov både for at sikre en positiv holdning til ordningen og for at sikre, at der ikke bruges poser med NPE eller DEHP til madaffaldet. Det bør også sikres, at poserne har den rigtige størrelse.

3.3 Fejlsorteringer i affaldet fra erhvervskøkkener

Tabellen viser resultatet af sorteringen af en prøve af affald fra erhvervskøkkener. Prøverne er sorteret som beskrevet i bilag A.

Tabel 3.4
Sortering af affald fra erhvervskøkkener

Affaldet var meget rent i prøveperioden, der er således kun fundet én procent fejlsorteringer i form af plast og stanniol. Efter prøveperioden har der dog været en tendens til flere fejlsorteringer bl.a. i form af øldåser. Det vides ikke, om dette skyldes dårligere sortering i køkkenerne eller at containerne evt. bruges som skraldespand af andre. Desuden har man oplevet at få hele duge, måske fordi de har været brugt til at si fond.

| Forside | | Indhold | |  Forrige | | Næste | | Top |