Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

4 Bilag D: Resultater husholdninger

Husholdningerne er fordelt på følgende forsøgsområder:

Tabel 4.1
Tilmeldte husstande

Område

Antal enfamilieboliger

Antal etageboliger

I alt

Hobrovejskvarteret

118

63

181

Kornblomskvarteret

216

845

1061

Øgadekvarteret

0

619

619

Stjernevejskvarteret

313

120

433

I alt

647

1647

2294


Indsamlingen er tilrettelagt, så der mandag og tirsdag indsamles individuelle skraldespande fra enfamilieboliger (hver anden uge). Restaffaldet indsamles hver uge. Fra starten blev restaffaldet kun indsamlet hver anden uge, men det viste sig ikke at være tilstrækkeligt.

Torsdag indsamles fælles containere fra etageområder og rækkehuse (samt fra to butikker med Frugt og Grønt en gros). Restaffaldet indsamles hver uge.

4.1 Modtaget affald fra husholdninger

Tabel 4.2
Indsamlet mængde husholdningsaffald i papirsække (etage inkl. 2 butikker)

Dato

Kilde

Org. affald

Bio-
masse

Rejekt

Rejekt

kg/bolig/
uge

 

 

kg

kg

kg

% af behandlet

 

11-01-00

Villakvarterer

6500

4591

1909

29%

5,0

20-01-00

Etageejd.

3200

1897

1303

41%

1,9

25-01-00

Villakvarterer

4920

2615

2305

47%

3,8

27-01-00

Etageejd.

3380

1679

1701

50%

2,1

 

Middel villa

5710

3603

2107

37%

4,4

 

Middel etage

3290

1788

1502

46%

2,0

 

Tabel 4.3
Indsamlet mængde husholdningsaffald i containere fra villaområder

Dato

Org. affald

Biomasse

Rejekt

Rejekt

Antal boliger

Pr. bolig

 

kg

kg

kg

%

stk.

kg/uge

15+16/1 –01

4580

2860

1720

38%

324

7,1

23-01-01

1920

1160

760

40%

145

6,6

12-02-01

2620

1380

1240

47%

211

6,2

21-05-01

2180

1840

340

16%

211

5,2

08-08-01

1560

1050

510

33%

145

5,4

25-09-01

2380

693

230

25%

211

5,6

20-11-01

1920

994

512

34%

211

4,5

Middel

2451

1425

759

35%

208

5,8

 

Tabel 4.4
Indsamlet mængde husholdningsaffald i containere fra etageområder

Dato

Org. affald

Biomasse

Rejekt

Rejekt

Antal boliger

Pr. bolig

 

kg

kg

kg

%

stk.

kg/uge

09-08-01

1680

1008

672

40%

1647

1,0

27-09-01

2020

1588

432

21%

1647

1,2

15-11-01

2320

     

1647

1,4

22-11-01

2620

1316

592

31%

1647

1,6

Middel

2160

1304

565

30%

1647

1,4


Fra boliger med individuelle skraldespande indsamles i gennemsnit 5,8 kg/bolig/uge, da der blev indsamlet i papirsække, blev der indsamlet 4,4 kg/bolig/uge.

Fra boliger med fælles skraldespande i etageområder indsamles der kun 1,4 kg/bolig om ugen. Det kan skyldes, at etageboligerne har mindre affald, men den væsentligste årsag er formentlig, at en mindre andel af beboerne reelt deltager i sorteringen.

4.2 Leverandørundersøgelse ved husholdninger

I alt er gennemført 49 interview med følgende fordeling mellem husholdninger og adresser i hvert område

Tabel 4.5
Interviews ved husholdninger fordelt på områder og typer

Område

Antal enfamilieboliger

Antal etageboliger

I alt

Interviews

Hobrovejskvarteret

118

63

181

11

Kornblomskvarteret

216

845

1061

19

Øgadekvarteret

0

619

619

4

Stjernevejskvarteret

313

120

433

15

I alt

647

1647

2294

49

Interviews

25

24

49

 


4.2.1 Etageejendomme

Der er gennemført 24 interview i etageboliger fordelt på 12 varmemestre og 12 beboere.

Der udvælges 6 adresser med containere med stativ og 6 adresser uden stativ, på hver adresse interviewes en beboer og varmemesteren (i alt 12 adresser * 2 interview).

De 6 adresser i hver kategori vælges, så de er spredt over forskellige antal husholdninger pr. adresse og forskellige boligkvarterer.

4.2.2 Parcelhuse

Der er gennemført 25 interview i enfamilieboliger. På en liste, hvor de 647 adresser er opført i områdeorden vælges nr. 24, 48, 72 … 600. I alt 25.

4.2.3 Resultater

Ordningen er frivillig og det må konstateres, at de, der er tilsluttet er tilfredse. Næsten alle interviewede udtrykker tilfredshed med ordningen.

4.2.3.1 Information

Varmemestrene savner information til tilflyttere, gerne på flere sprog eller med let forståelige billeder. Enkelte tilflyttere nævner, at de har måttet gætte sig til, hvordan systemet fungere, men alle har dog hurtigt fundet ud af det.

Det ville være en hjælp, hvis varmemestrene havde nogle sedler eller ekstra foldere, der kunne smides ind i lejlighederne i en bestemt opgang, hvis sorteringen er utilfredsstillende.

Sorteringsvejledning bør evt. klistres oven på låget på køkkenstativerne.

Der tales meget om, at affaldet nok alligevel bliver blandet sammen, når det er indsamlet. Derfor var der mange, der var glade for, at biogasanlægget har inviteret til åbent hus, så man kunne se, hvordan affaldet bliver behandlet.

4.2.3.2 Poser og stativer

Flere nævner, at bunden på de grønne poser somme tider går ud, fordi de er svejset skævt.

Der er nogen uenighed om poserne passer i stativerne, nogle mener, de er for små andre har ikke problemer, dette hænger muligvis sammen med, at nogle ikke kun bruger dem i det lille stativ til grønt affald.

Renovationsvæsenet deler grønne poser ud til husholdningerne. Nogen får for få poser, andre får rigeligt og bruger dem til alt muligt. I etageopgangene forsvinder poserne, hvis de ikke leveres helt ind ad brevsprækken.

Der er ikke altid plads til stativet på lågen under vasken. Nogen har det i stedet stående fremme. Ofte forsvinder stativet i forbindelse med flytninger.

Lågene på stativerne går i stykker, nogen har fået dem udskiftet, men de nye låg passer ikke til de gamle stativer.

En boligforening har valgt at sætte nye stativer ind og lade folk selv købe poser, det fungere fuldt tilfredsstillende.

Der bliver anvendt flere forskellige stativer på skinner, her er det vigtigt at skinnen er placeret, så spildt affald ikke forhindrer fri passage.

Den bedste løsning ser ud til at være en løs spand til den grønne pose, spanden kan nemt flyttes hen, hvor den skal bruges og den er nem at rengøre.

4.2.3.3 Skakte

I en boligforening har man afprøvet system med en skakt, hvor sorteringen foregår ved hjælp af en knap. Det gav for meget svineri i skakten, derfor har man nu valgt, at det grønne affald skal bæres ned, mens restaffaldet lægges i skakten.

Modsat har en anden boligforening gode erfaringer med skakte med to valgmuligheder, her har man oplevet, at det faktisk er nemmere at holde skakten ren.

Det er åbenbart vigtigt, at man kan vælge individuelle løsninger.

4.2.3.4 Containere

Mærkningen af containerne er meget forskellig. Nogle steder skal man gætte, at en grøn container kun må bruges til organisk affald, andre steder er den tydeligt mærket.

På flere containere er der opsat en udmærket sorteringsvejledning under låget, men den kan ikke erstatte den udvendige mærkning.

4.2.3.5 Indsamling

Nogle få synes, at rengøringen af containere er for dårlig eller for sjælden, de fleste er dog godt tilfredse.

Normalt får man samme container tilbage efter tømning og evt. skylning. Et par beboere har dog nævnt, at de er kede af sommetider at få naboens container, som måske er ødelagt eller beskidt.

To ud af 25 enfamilieboliger har problemer med lugt og ville derfor gerne have en ugentlig tømning. 23 har ikke nævneværdige problemer med lugt.

4.2.3.6 Affaldsmængder

Alle oplyser, at de kildesorterer glas, papir og haveaffald (hvis de har have), disse fraktioner afleveres på containerplads eller i særskilte containere.

Beboerne i enfamiliehuse skønner i gennemsnit, at de leverer ca. ½-¾ container (40-60 l) hver anden uge, mens de fleste har ¾ - 1 sækfuld restaffald 75-100 l hver uge.

Ifølge beboerne er således 1/3 af affaldsvolumenet organisk affald. Det organiske affald er dog væsentligt tungere end restaffaldet, så vægtmæssigt udgør det en større andel.

4.2.4 Forslag til forbedring af indsamling fra husholdninger

Der skal være en enkel og præcis information, der kan forstås af de fleste borgere uanset sprog og boglige evner. I etageområder bør informationen bringes i samarbejde med varmemestrene.

Hvis kommunen vælger at uddele stativer, bør der være flere valgmuligheder, herunder en løs spand med påklistret sorteringsvejledning.

Der bør være gode muligheder for at få eller købe nye stativer, når de går i stykker eller forsvinder i forbindelse med flytninger.

I etageejendomme bør uddeling af poser og stativer ske i tæt samarbejde med varmemestrene.

Poser med bindehanke kan evt. hjælpe til at holde skakte og containere rene, fordi de kan bindes selvom posen er overfyldt.

4.3 Fejlsorteringer i affaldet fra husholdninger

Tabellen viser resultatet af sorteringen af en prøve af affald fra etageområde plus to butikker med Frugt og grønt en gros. Prøverne er sorteret som beskrevet i bilag A.

Tabel 4.6
Sortering af affald fra etageboliger og Frugt og Grønt en gros.

Fase B

Kildesorteret

Rejekt

 

Vægt

Vægt

Bemærkning

Vægt

Vægt

Bemærkning

Fraktion jfr. bilag A

g

%

 

g

%

 

Metal

3,2

0,1%

 

28,9

0,6%

malerdåse

Kulørte metalfolier

16,2

0,3%

Bakke

1

0,0%

 

Batterier

 

0,0%

   

0,0%

 

Ni/Cd batterier

 

0,0%

   

0,0%

 

Andet metal

 

0,0%

   

0,0%

 

Plast

 

0,0%

   

0,0%

 

Cd-holdigt

24,3

0,5%

Cremetube

7,9

0,2%

 

Cd/DEHP- holdigt

 

0,0%

   

0,0%

 

DEHP-holdigt

 

0,0%

   

0,0%

 

Andet plast

208

4,2%

Poser

567

11,3%

Poser

Mælke- og juicekartoner

 

0,0%

   

0,0%

 

Større emner

 

0,0%

   

0,0%

 

Andet identificerbart

 

0,0%

   

0,0%

 

Glas

21,9

0,4%

 

12,7

0,3%

 

Tekstil

 

0,0%

 

277

5,5%

kjole og sok

Alt andet

4726,4

94,5%

 

4105,5

82,1%

 

Samlet prøve

5000

100,00%

 

5000

100,00%

 


Fejlsorteringer er alle andre kategorier end plastposer (andet plast) og "Alt andet". Disse to fraktioner udgør 98,7% af kildesorteret affald. Fejlsorteringerne udgør således 1,3% metal, glas og plast.

I rejektet findes en højere koncentration af poser og fejlsorteringer, det tyder på at forbehandlingen fungerer. Da enhederne er store i forhold til prøvens størrelse vil variationen af de fundne fejlsorteringer naturligvis være store, f.eks. er en kjole og en sok den dominerende fejlsortering i rejektprøven mens en staniolbakke dominerer i prøven af kildesorteret affald.

Et kik i skraldespandene hos de husholdninger, der indgik i interviewundersøgelsen, viste en flot sortering i de individuelle skraldespande, mens sorteringen varierede noget i etagekvarterene.

4.4 Overholdelse af grænseværdier i biomasse fra husholdninger.

Tabel 4.7
Overholdelse af grænseværdier for husholdninger med papirsække (% af grænseværdi)

Papir-
sække

Enhed

Grænse

Afskæ-
ring

% af Grænseværdi

Dato

     

11-01-00

20-01-00

25-01-00

27-01-00

Læs

     

1

2

3

4

Cadmium

mg/kg TS

0,8

 

26%

12%

13%

13%

Cd pr. fosforenhed

mg/kg TP

100

 

47%

27%

25%

27%

Nikkel

mg/kg TS

30

 

26%

16%

12%

11%

Ni pr. fosforenhed

mg/kg TP

2500

 

72%

56%

35%

35%

DEHP

mg/kg TS

 

50

140%

94%

54%

60%

NPE

mg/kg TS

 

10

110%

71%

66%

71%

Bemærkning

     

5 dage gl.

     

 

Tabel 4.8
Overholdelse af grænseværdier for husholdninger efter udskiftning af papirsække med containere (% af grænseværdi)

Hushold-
ninger

Enhed

Grænse

Afskæ-
ring

% af Grænseværdi

Dato

     

16-01-01

23-01-01

08-02-01

13-02-01

Læs

     

1

2

3

4

Cadmium

mg/kg TS

0,8

 

7%

8%

7%

7%

Cd pr. fosforenhed

mg/kg TP

100

 

18%

18%

21%

16%

Nikkel

mg/kg TS

30

 

8%

13%

7%

10%

Ni pr. fosforenhed

mg/kg TP

2500

 

32%

44%

32%

34%

DEHP

mg/kg TS

 

50

26%

34%

50%

28%

NPE

mg/kg TS

 

10

21%

31%

19%

20%

 

Tabel 4.9
Overholdelse af grænseværdier ved supplerende undersøgelse på organisk affald fra husholdninger (% af grænseværdi)

Husholdninger

Enhed

Grænse

Afskæring

% af Grænseværdi

Dato

     

25-09-01

27-09-01

       

enfamilie

etage

Cadmium

mg/kg TS

0,8

 

13%

i.p.

Cd pr. fosforenhed

mg/kg TP

100

 

23%

i.p.

Nikkel

mg/kg TS

30

 

13%

13%

Ni pr. fosforenhed

mg/kg TP

2500

 

37%

49%

DEHP

mg/kg TS

 

50

22%

40%

NPE

mg/kg TS

 

10

54%

15%

Kviksølv

mg/kg TS

0,8

 

i.p.

i.p.

Kviksølv

mg/kg P

200

 

i.p.

i.p.

Bly

mg/kg TS

120

 

2%

2%

Bly

mg/kg P

10000

 

5%

6%

Zink

mg/kg TS

4000

 

2%

1%

Kobber

mg/kg TS

1000

 

2%

2%

Chrom

mg/kg TS

100

 

8%

7%

LAS

mg/kg TS

1300

 

i.p.

i.p.

PAH sum

mg/kg TS

3

 

7%

i.p.


I den tidligere undersøgelse var der en enkelt prøve, hvor afskæringsværdierne for miljøfremmede stoffer var overskredet. Det blev da kædet sammen med, at netop dette læs var lagret 5 dage inden behandling. Siden har den forbehandlede biomasse fra husholdninger overholdt grænseværdierne og afskæringsværdierne for anvendelse til jordbrugsformål.

Efter afslutningen af fase B er der lavet to supplerende undersøgelser på hhv. affald fra enfamilieboliger og fra etageejendomme. Der er analyseret for samtlige grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Her er alle grænseværdier og afskæringsværdier klart overholdt.

4.5 Analyseresultater: Husholdninger

Tabel 4.10
Analyseresultater af affald indsamlet i papirsække

Se her!
       

Tabel 4.11
Analyseresultater af organisk affald indsamlet fra husholdninger i containere.

Se her!