Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune 4 Bilag D: Resultater husholdningerHusholdningerne er fordelt på følgende forsøgsområder: Tabel 4.1
Torsdag indsamles fælles containere fra etageområder og rækkehuse (samt fra to butikker med Frugt og Grønt en gros). Restaffaldet indsamles hver uge. 4.1 Modtaget affald fra husholdningerTabel 4.2
Tabel 4.3
Tabel 4.4
Fra boliger med fælles skraldespande i etageområder indsamles der kun 1,4 kg/bolig om ugen. Det kan skyldes, at etageboligerne har mindre affald, men den væsentligste årsag er formentlig, at en mindre andel af beboerne reelt deltager i sorteringen. 4.2 Leverandørundersøgelse ved husholdningerI alt er gennemført 49 interview med følgende fordeling mellem husholdninger og adresser i hvert område Tabel 4.5
Der er gennemført 24 interview i etageboliger fordelt på 12 varmemestre og 12 beboere. Der udvælges 6 adresser med containere med stativ og 6 adresser uden stativ, på hver adresse interviewes en beboer og varmemesteren (i alt 12 adresser * 2 interview). De 6 adresser i hver kategori vælges, så de er spredt over forskellige antal husholdninger pr. adresse og forskellige boligkvarterer. 4.2.2 ParcelhuseDer er gennemført 25 interview i enfamilieboliger. På en liste, hvor de 647 adresser er opført i områdeorden vælges nr. 24, 48, 72 600. I alt 25. 4.2.3 ResultaterOrdningen er frivillig og det må konstateres, at de, der er tilsluttet er tilfredse. Næsten alle interviewede udtrykker tilfredshed med ordningen. 4.2.3.1 Information Varmemestrene savner information til tilflyttere, gerne på flere sprog eller med let forståelige billeder. Enkelte tilflyttere nævner, at de har måttet gætte sig til, hvordan systemet fungere, men alle har dog hurtigt fundet ud af det. Det ville være en hjælp, hvis varmemestrene havde nogle sedler eller ekstra foldere, der kunne smides ind i lejlighederne i en bestemt opgang, hvis sorteringen er utilfredsstillende. Sorteringsvejledning bør evt. klistres oven på låget på køkkenstativerne. Der tales meget om, at affaldet nok alligevel bliver blandet sammen, når det er indsamlet. Derfor var der mange, der var glade for, at biogasanlægget har inviteret til åbent hus, så man kunne se, hvordan affaldet bliver behandlet. 4.2.3.2 Poser og stativer Flere nævner, at bunden på de grønne poser somme tider går ud, fordi de er svejset skævt. Der er nogen uenighed om poserne passer i stativerne, nogle mener, de er for små andre har ikke problemer, dette hænger muligvis sammen med, at nogle ikke kun bruger dem i det lille stativ til grønt affald. Renovationsvæsenet deler grønne poser ud til husholdningerne. Nogen får for få poser, andre får rigeligt og bruger dem til alt muligt. I etageopgangene forsvinder poserne, hvis de ikke leveres helt ind ad brevsprækken. Der er ikke altid plads til stativet på lågen under vasken. Nogen har det i stedet stående fremme. Ofte forsvinder stativet i forbindelse med flytninger. Lågene på stativerne går i stykker, nogen har fået dem udskiftet, men de nye låg passer ikke til de gamle stativer. En boligforening har valgt at sætte nye stativer ind og lade folk selv købe poser, det fungere fuldt tilfredsstillende. Der bliver anvendt flere forskellige stativer på skinner, her er det vigtigt at skinnen er placeret, så spildt affald ikke forhindrer fri passage. Den bedste løsning ser ud til at være en løs spand til den grønne pose, spanden kan nemt flyttes hen, hvor den skal bruges og den er nem at rengøre. 4.2.3.3 Skakte I en boligforening har man afprøvet system med en skakt, hvor sorteringen foregår ved hjælp af en knap. Det gav for meget svineri i skakten, derfor har man nu valgt, at det grønne affald skal bæres ned, mens restaffaldet lægges i skakten. Modsat har en anden boligforening gode erfaringer med skakte med to valgmuligheder, her har man oplevet, at det faktisk er nemmere at holde skakten ren. Det er åbenbart vigtigt, at man kan vælge individuelle løsninger. 4.2.3.4 Containere Mærkningen af containerne er meget forskellig. Nogle steder skal man gætte, at en grøn container kun må bruges til organisk affald, andre steder er den tydeligt mærket. På flere containere er der opsat en udmærket sorteringsvejledning under låget, men den kan ikke erstatte den udvendige mærkning. 4.2.3.5 Indsamling Nogle få synes, at rengøringen af containere er for dårlig eller for sjælden, de fleste er dog godt tilfredse. Normalt får man samme container tilbage efter tømning og evt. skylning. Et par beboere har dog nævnt, at de er kede af sommetider at få naboens container, som måske er ødelagt eller beskidt. To ud af 25 enfamilieboliger har problemer med lugt og ville derfor gerne have en ugentlig tømning. 23 har ikke nævneværdige problemer med lugt. 4.2.3.6 Affaldsmængder Alle oplyser, at de kildesorterer glas, papir og haveaffald (hvis de har have), disse fraktioner afleveres på containerplads eller i særskilte containere. Beboerne i enfamiliehuse skønner i gennemsnit, at de leverer ca. ½-¾ container (40-60 l) hver anden uge, mens de fleste har ¾ - 1 sækfuld restaffald 75-100 l hver uge. Ifølge beboerne er således 1/3 af affaldsvolumenet organisk affald. Det organiske affald er dog væsentligt tungere end restaffaldet, så vægtmæssigt udgør det en større andel. 4.2.4 Forslag til forbedring af indsamling fra husholdningerDer skal være en enkel og præcis information, der kan forstås af de fleste borgere uanset sprog og boglige evner. I etageområder bør informationen bringes i samarbejde med varmemestrene. Hvis kommunen vælger at uddele stativer, bør der være flere valgmuligheder, herunder en løs spand med påklistret sorteringsvejledning. Der bør være gode muligheder for at få eller købe nye stativer, når de går i stykker eller forsvinder i forbindelse med flytninger. I etageejendomme bør uddeling af poser og stativer ske i tæt samarbejde med varmemestrene. Poser med bindehanke kan evt. hjælpe til at holde skakte og containere rene, fordi de kan bindes selvom posen er overfyldt. 4.3 Fejlsorteringer i affaldet fra husholdningerTabellen viser resultatet af sorteringen af en prøve af affald fra etageområde plus to butikker med Frugt og grønt en gros. Prøverne er sorteret som beskrevet i bilag A. Tabel 4.6
I rejektet findes en højere koncentration af poser og fejlsorteringer, det tyder på at forbehandlingen fungerer. Da enhederne er store i forhold til prøvens størrelse vil variationen af de fundne fejlsorteringer naturligvis være store, f.eks. er en kjole og en sok den dominerende fejlsortering i rejektprøven mens en staniolbakke dominerer i prøven af kildesorteret affald. Et kik i skraldespandene hos de husholdninger, der indgik i interviewundersøgelsen, viste en flot sortering i de individuelle skraldespande, mens sorteringen varierede noget i etagekvarterene. 4.4 Overholdelse af grænseværdier i biomasse fra husholdninger.Tabel 4.7
Tabel 4.8
Tabel 4.9
Efter afslutningen af fase B er der lavet to supplerende undersøgelser på hhv. affald fra enfamilieboliger og fra etageejendomme. Der er analyseret for samtlige grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer. Her er alle grænseværdier og afskæringsværdier klart overholdt. 4.5 Analyseresultater: HusholdningerTabel 4.10 Tabel 4.11
|