| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

5 Bilag E: Resultater supermarkeder

5.1 Forsøgsordning med supermarkeder

Der er gennemført en forsøgsordning i samarbejde med Dansk Supermarked og med OBS!. Kildesorteringen omfatter alt madaffald inklusiv emballage (bortset fra glas og dåser).

De deltagende forretninger er opdelt i følgende kategorier:

Tabel 5.1
Kategorier af forretninger i undersøgelsen og antal container af hver type

Lavprisvarehusene er Bilka og OBS!.

Butikker med egen produktion som bager og bistro er karakteriseret som varehuse (Føtex), mens mindre supermarkeder, der alene har salg af færdigvarer karakteriseres som discountbutikker (Netto).

Fra Dansk Supermarked deltager Bilka, to Føtex og to Netto. Forretninger havde i første omgang fået opstillet et antal 660 l containere, de er siden skiftet ud med mindre containere (300 – 400 l) af hensyn til håndteringen.

Indsamlingen sker sammen med øvrigt madaffald mandag, tirsdag, onsdag og fredag. I forbindelse med prøvetagning blev affaldet dog indsamlet separat på én dag.

OBS! har fået opstillet en 7 m³ container, der afhentes og tømmes separat hver 14. dag.

5.2 Indsamlet mængde fra supermarkeder

I prøvetagningsperioden er affald fra 5 supermarkeder indsamlet separat om mandagen og den indsamlede mængde omregnet til hele uger. Containeren på 7 m³ har ikke bidraget til de analyserede prøver.

Tabel 5.2
Indsamlet mængde fra 5 supermarkeder, da kun en lille del af hvert læs behandles separat, beregnes rejektprocenten af den behandlede masse (rejekt% er beregnet som rejekt/(biomasse+rejekt).

Det ikke er muligt at behandle et helt læs separat i DeWasteren. Den behandlede mængde (biomasse + rejekt) er derfor mindre end den indsamlede mængde (resten blandes med andre læs inden behandling). Fordelingen mellem biomasse og rejekt antages dog at være repræsentativ for hele læsset.

Tabel 5.3
Masse og volumen af affald fra forskellige butikstyper

5.2.2 Fordeling på afdelinger

I to butikker er containerne fordelt på flere afdelinger. Det gør det muligt at se, hvilke afdelinger affaldet kommer fra.

Tabel 5.4
Indsamlet mængde fordelt på afdelinger

Tabel 5.5
Indsamlet volumen(skønnet liter) og massefylde fordelt på afdelinger

I lavprisvarehuset er det klart frugt og grønt, der giver mest affald, dernæst bistroen inkl. bageri. I varehuset er det tilsvarende bageren (inkl. bistro) der leverer mest affald.

Affaldet fra lavprisvarehuset er mere kompakt (kg/l) end affald fra varehuset, men forskellen er ikke stor for de forskellige afdelinger i hver butik.

5.3 Leverandørundersøgelse ved supermarkeder

Alle 6 butikker er besøgt.

Tabel 5.6
Tilfredshed med indsamlingen blandt supermarkeder

Butikkerne er generelt tilfredse med ordningen, kun en enkelt tilkendegav, at de accepterede ordningen men hellere ville have været fri.

De fleste er godt tilfredse med rengøring af containerne, som faktisk har forbedret hygiejnen i forhold til tidligere. To butikker var utilfredse og kunne fremvise eksempler på mangelfuld rengøring. De oplyste rengøringen var meget svingende. En enkelt mente desuden at containerne burde rengøres udvendig.

Containerne til madaffald bruges til frugt, grønt, brød og dej. Kød og pålæg, der har overskredet sidste salgsdato udgør ikke nogen væsentlig mængde, navnlig ikke i de største butikker. Det er lidt forskelligt om mælk smides ud som madaffald.

Frugt, grønsager og gammelt brød hentes ofte af landmænd, zoo eller lignende. Fedt, store knogler og friture afhentes af daka eller PNA 83.

Nogle forretninger har pladsproblemer, fordi forretningerne ikke fra starten har været forberedt til kildesortering, men det vil naturligvis være et overgangsproblem. Det betyder faktisk at en enkelt forretninger, som ikke har plads til flere grønne containere, fylder organisk affald i beholderen til restaffald, når den grønne container er fuld.

To steder blev det nævnt, at skraldemændene i stedet for at virke som ambassadører for projektet, direkte har bildt personalet ind, at affaldet bliver blandet sammen og brændt!

Tabel 5.7
Andre fraktioner, der kildesorteres hos supermarkeder

5.3.4 Containere

De 660 l containere, der blev benyttet i starten af forsøget var utætte, så mælk og grønsagssaft kunne sive ud. Derfor fik nogle udleveret plastsække til containerne. Der er efterfølgende indkøbt 300 l og 400 l specialcontainerer, som hidtil har været tætte.

Kildesortering virker kun med brugernes gode vilje. Derfor er det helt afgørende at renovationsvæsenets egne folk er ambassadører for projektet og kan vejlede personalet. I de større butikker bør der være rutinemæssige besøg af affaldskonsulenten, så problemer og usikkerheder afklares løbende.

Mange personer benytter containerne, derfor skal de være mærket og gerne påført en sorteringsvejledning. Desuden er det vigtigt at containerne fungerer, er rene og tætte.

De store butikker ønsker sig noget materiale til motivering f.eks. månedlig statistik over leveret affald (og helst sparet renovationsafgift).

5.4 Fejlsorteringer i affaldet fra supermarkeder

Tabellen viser resultatet af sorteringen af en prøve af affald fra supermarkederne. Prøven er sorteret som beskrevet i bilag A.

Tabel 5.8
Sortering af affald fra supermarkeder

Af fejlsorteringer er der fundet 0,2% glas, 0,1% metal og 0,1% folie. Det er et meget flot sorteringsresultat.

5.5 Overholdelse af grænseværdier i affald fra supermarkeder

Tabel 5.9
Analyseresultater biomasse fra supermarkeder (% af grænse-/afskæringsværdi).

Grænseværdierne for kadmium og nikkel er klart overholdt i alle prøver af biomasse fra supermarkeder.

Afskæringsværdien for DEHP er overskredet i en enkelt prøve. Alle øvrige afskæringsværdier overholdes klart.

5.6 Analyseresultater: Supermarkeder

Tabel 5.10
Analyseresultater organisk affald fra supermarkeder

Se her!
         

Tabel 5.11
Gennemsnitsværdier af analyseresultater fra supermarkeder

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |