Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

8 Bilag H: Forbehandling

8.1 Metode

Affaldet behandles på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg. Anlægget har en beregnet kapacitet på 170 t i døgnet, fordelt på 75% gylle og 25% andet organisk affald.

Anlægget har en separat linie for madaffald med en kapacitet på 10-15 t i døgnet. På denne linie kan udføres forsøg med sortering, afgasning og indholdsbestemmelse af madaffaldet. Først efter afgasning blandes den afgassede biomasse med den afgassede gylle.

Til at frasortere fejlsorteringer og plastposer er opstillet en "DeWaster" som forsorteringsenhed. Teknikken i DeWasteren er kendt fra fødevareindustrien, hvor den anvendes til maskinudbening af kød. Det er en konisk snegl i et pressehus, som består af lameller, hvor den flydende del af affaldet kan presses igennem, mens faste bestanddele presses ud gennem en dyse. Dysen er forsynet med et trykleje, der sikrer et passende modtryk.

Lamellerne er anbragt med en indre spalteåbning på 1,5 mm, der udvider sig til 2 mm ved overfladen.

Foran DeWasteren er placeret en mikser, der neddeler affaldet. Fra mikseren føres affaldet med en snegl op til DeWasteren.

DeWasterens formål er at fjerne fejlsorteringer og plastposer. Det gør den ved at presse den bløde, organiske del ud af affaldet, så det er egnet som råvare til bioforgasning. Tilbage bliver der et rejekt bestående af plastposer og andre materialer med fast struktur.

Se her!

Figur 8.1
Forbehandling af organisk affald

8.2 Driftsresultater

Tabel 8.1
Målinger på anlægget

Mængder

Ind

Rejekt

Diff.

 

tons

tons

tons

aug-00

32,56

8,53

24,03

sep-00

39,94

11,41

28,53

okt-00

19,22

5,94

13,28

nov-00

22,52

5,05

17,47

dec-00

46,2

9,52

36,68

jan-01

47,38

19,34

28,04

feb-01

40,66

11,28

29,38

mar-01

37,56

18,34

19,22

apr-01

39,24

21,16

18,08

maj-01

46,08

20,32

25,76

jun-01

54,36

11,98

42,38

jul-01

58,9

7,34

51,56

I alt

484,62

150,21

334,41

%

 

31%

69%


I gennemsnit over 12 måneder har rejekt udgjort 31% af den indvejede mænge affald. Den er ret varierende for de enkelte læs. Rejektet består af plastik, papir, jern, gummi, glas, træ, knogler, hårde grønsager mv. Rejektet er mere tørt end råt affald. Rejektet bortskaffes til forbrænding.

Elforbruget har været 11 kWh pr. tons organisk affald, hvoraf ca. halvdelen er anvendt til DeWasteren og resten til snegle og mikser. Der bruges ikke vand eller varme i forbehandlingen.

Det har ikke været muligt at vurdere kapaciteten på DeWasteren, da indfødningssneglen er en væsentlig flaskehals, som bliver ændret i den endelige udgave.

8.3 Forslag til forbedring af forbehandling

Der har været problemer med at flytte affald med for lidt struktur (f.eks. rent affald fra erhvervskøkkener) med snegle. Desuden har plastposer en tendens til at vikle sig om sneglene.

På baggrund af forsøgene med prototypen, har renovationsvæsenet besluttet, at en evt. endelig udgave skal ændres på følgende punkter:
anlægget skal udføres uden snegletransportører og mikseren placeres højere end DeWasteren.
store emner skal kunne lukkes bagud af DeWasteren,
styringen skal automatiseres og anlægget skal udføres i rustfrit stål.

Indsamlingen af affald kommer til at ske i ruter, så affald fra både husholdninger, erhvervskøkkener og forretninger bliver blandet.

I øvrigt vil det være mest praktisk, at anlægget placeres i et ikke forureningsfølsomt område f.eks. ved forbrændingsanlægget. Derved spares desuden transport af rejekt.

8.4 Økonomi for forbehandling

RenoNord har regnet på økonomien ved forbehandling på et nyt anlæg, der er forbedret som foreslået. Maskindelen er afskrevet over 5 år og bygningsdelen over 25 år.

Behandlingsprisen er beregnet ud fra en etapevis udbygning af indsamlingen fra 2003 til 2007. Anlægsprisen er anslået til i alt 10 mill. kr.

Tabel 8.2
Beregnet behandlingspris for organisk affald

 

2006

2007

Linier

1

2

Affaldsmængde

10.900 ton

13.600 ton

Driftsudgifter

3,3 mill. kr.

4,3 mill. kr.

Behandlingspris

479 kr./ton

577 kr./ton


Med en affaldsmængde på ca. 10.000 ton pr. år vil behandlingsprisen i 2006 være 479 kr./ton.

I 2007 er indregnet en ekstra linie for, at behandlingen kan foregå i ét skifte, så udnyttes kapaciteten ikke fuldt ud og behandlingsprisen stiger til 577 kr./ton.