| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Indsamling af organisk affald fra husholdninger, små erhvervskøkkener og fødevareforretninger i Aalborg kommune

7 Bilag G: Arbejdsmiljø

7.1 Indledning

Formålet med denne undersøgelse er at få et indblik i de arbejdsmiljømæssige konsekvenser af indsamling af organisk affald. Vurderingen er udført af Aalborg kommunes BST.

Vurderingen omfatter de positive og negative ændringer i arbejdsmiljøet for indsamlingspersonale, som udelukkende beskæftiger sig med indsamling af organisk affald.

Metoden er beskrevet i Bilag A Metoder. Litteraturhenvisninger er angivet som eksempelvis "(VII)", og refererer til litteraturlistens pkt. 7 sidst i bilaget.

BST har i februar 2002 været med "Vaskebjørnen" og det faste personale på arbejde.

Det faste personale bestod af to personer.

Der blev set på indsamling af 80-ltr’s. plastcontainer med kærre fra Miri-stativ, dels fra husstande og dels fra etageejendomme.

Der blev anvendt videokamera og digitalkamera til indsamling af billedmateriel.

Der er endvidere fortaget interview af det faste personale vedrørende de positive og negative ændringer i arbejdsmiljøet for indsamlingspersonalet.

Som referencemateriale er anvendt udvalgte rapporter fra Arbejdsmiljøinstituttets serie "Sikkerhed og sundhed ved affald og genanvendelse" (jf. litteraturliste).

En arbejdsdag forløber typisk på følgende måde. Dagen indledes med afhentning af bil og kørsel fra renovationsvæsnet ud til indsamlingsdistriktet, hvor indsamling af affald påbegyndes. På nuværende tidspunkt er det ikke nødvendigt at tømme bilen i løbet af dagen.

Dagen afsluttes med kørsel til og indvejning på forbrændingsanlægget Reno Nord A/S. Derefter køres til Vaarst-Fjellerad biogasanlæg for tømning af skraldebil. Efter tømning køres tilbage til renovationsvæsnet, hvor bilen rengøres udvendig. Rengøring kan eventuelt forgå om morgenen, inden der køres ud. Den udvendige rengøring fortages ved børste med vandtryk eller højtryksspuling, begge dele manuelt.

Den indvendige rengøring varetages af eksternt rengøringsfirma og giver derfor ikke anledning til påvirkninger af skraldemændene.

Indsamling af affald foregik med renovationsvognen "Vaskebjørnen". Bilen er monteret med tromlekomprimator, skylle- og vejeudstyr. Vognen betjenes af to skraldemænd.

Under indsamlingen var der en vis opdeling i chaufførfunktion og en funktion med tømning og transport af affald. Chaufførfunktionen blev altid varetaget af samme person.

De anvendte containere var 80-ltr’s plastcontainere. Containerne var uden hjul og blev transporteret på kærre. Containeren opbevares ved husstanden i et "Miri-stativ".

Arbejdet er opdelt således at én person henter container ved husstand med kærre. Container tømmes og skylles ved bilen (hvis bilen er i umiddelbar nærhed af husstand). I modsat fald placeres container ved vejkant. Tømning og skylning af container ved bilen foregår på vognens hydrauliske skyllesystem. Containerne bringes tilbage til husstand med kærre eller båret i en arm.

Den anden person foretager samme arbejdsopgaver som sin kollega, men skal endvidere sørge for at bilen flyttes fremad.

De anvendte stativer er opsat ved den enkelte husstand. Der er tale om dobbeltstativer. Én til sæk og én til container. Stativerne er opstillet af leverandøren. Der hvor underlaget ikke er vandret, er der fortaget ændringer, så stativerne kommer til at stå på vandret underlag.

Dette betyder, at det ikke altid er muligt at anvende kærren direkte fra stativet.

Ved etageejendomme er stativerne placeret på strategiske steder. Der er typisk tale om dobbeltstativer, hvor begge stativer er til container. Der er ved etageejendomme tale om samme tilretning af underlag som ved husstande og med samme konsekvenser.

Aalborg Kommunes Renovationsvæsen fører løbende kontrol af adgangsforholdene jævnfør Arbejdstilsynets At-anvisning Nr. 4.1.0.1 November 1993. Manuel håndtering og transport af dagrenovation m.v. Eventuelle afvigelser indberettes af skraldemændene, hvorefter kontoret tager kontakt til borgeren for at få ændret forholdene.

7.2 Ergonomi

Der forekommer uhensigtsmæssige løft og bæring, når den tomme og skyllede container skal bringes tilbage til husstanden. Det optimale er at kærren anvendes til transport af container helt ind til Miri-stativet.

I praksis bæres container i en arm mens kærren styres med den anden hånd. Andre gange efterlades kærren på fortovet og containeren bæres til Miri-stativet i én eller to hænder. Andre gange igen bæres containeren hele vejen fra bilen til Miri-stativet uden at kærren medbringes.

Det er BST’s vurdering at denne belastning kan fjernes ved en ændring af arbejdets organisering således, at der ved tømning medbringes en tom container. Det ville være en fordel om containeren var på kærre men bæring af tom container anses ikke for den store belastning set over en hel arbejdsdag. Denne løsning vil begrænse det/den uhensigtsmæssige løft/bæring.

En anden løsning kunne være at anvende poser/kærre til indsamling af organisk affald. Derved kunne der ligeledes reduceres til én tur til husstanden.

Transport af fyldte containere foregår altid ved brug af kærre. Der opstår dog uhensigtsmæssige løft, der hvor Miri-stativet er placeret på skrående terræn eller hvor adgangsforholdene er dårlige. Disse forhold tillader ikke at skraldemanden bruger kærren til at løfte containeren ud. I disse tilfælde er det nødvendigt for skraldemanden, at løfte/trække containeren ud for at kærren kan få fat.

Det er BST’s vurdering at denne belastning helt kan fjernes ved at de problematiske steder registreres og efterfølgende ændres. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt at lave helt klare kravspecifikationer hvis forsøget skal udvides. Det er vigtigt at fremtidige stativer bliver etableret på en sådan måde, at lignende situationer undgås.

Der er i forbindelse med feltundersøgelsen observeret, at containere fra etageejendomme af og til transporteres op og ned af stigninger. De observerede adgangsveje var asfalterede og der var tale om transport af 80-ltr’s containere.

Det er BST’s vurdering, at denne transport ikke i sig selv er belastende.

Der er ved etageejendomme typisk tale om dobbeltstativer hvor begge stativer er til container.

Derved bliver det til mange ture op og ned af stigningerne. Det kunne måske være relevant at erstatte de to stativer á 80-ltr’s med en 140-ltr’s. container på hjul. Denne løsning ville under alle omstændigheder reducere antallet af ture frem og tilbage til bilen.

Undersøgelser ved Arbejdsmiljøinstituttet har vist, at ved brug af kærrer er skraldemanden i kontakt med denne godt 80% af den aktive indsamlingsperiode.

Det er derfor vigtigt at kærren fungerer efter hensigten samt, at den kan tilpasses den enkelte skraldemand.

De kærrer der anvendes i forsøget kan ikke indstilles individuelt.

Det er BST’s vurdering, at der skal laves forbedringer på de eksisterende kærrer med hensyn til individuelle indstillingsmuligheder. Indstillingsmulighederne skal være til stede både i højde og i dybden (sådan at det ikke er nødvendigt at læne sig forover umiddelbart inden containeren skal vippes).

Erfaringerne fra udvikling af almindelige kærre kan anvendes i denne sammenhæng.

Vaskebjørnens hydrauliske løftearm gør det muligt at placere containeren direkte med kærren.

I praksis er det dog sådan, at containeren ofte flyttes/løftes manuelt på plads på løftearmen fordi containeren er placeret ved vejkanten af en kollega. Samtidig er det en belastning som udelukkende berører chaufføren. Når bilen rykkes fremad skal kærren placeres foran på bilen i den dertil indrettede løfte/holdemekanisme. Det forekommer derfor lettere at håndtere den første container manuelt for derefter at hente kærren og fortage tømning ved nærliggende husstand.

Det er BST’s vurdering at denne manuelle håndtering vil udgøre samme belastning som det ville være at hente kærren foran på bilen og derefter flytte containeren til løftearmen.

Det er BST’s vurdering at en beslutning om stramme regler for praksis vil medføre et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Denne uhensigtsmæssige håndtering opleves ikke i samme grad ved tømning ved etageejendomme, da containerne altid sættes direkte på løftearm.

Arbejdet med affaldsindsamling er karakteriseret ved, at være varieret og dynamisk. Skraldemændene bevæger sig meget, og udfører mange forskellige processer. Kraftkravet og energikravet kan være stort ved denne form for arbejde

Den ergonomiske belastning ved affaldsindsamling er meget afhængig af metode og udstyr. Fælles er dog at skraldemanden udsættes for en meget varieret belastning ved at skifte mellem perioder, hvor der arbejdes tomhændet og perioder med belastning, og endvidere ved at variere mellem træk og skub ved transport af kærre/container. Når affaldet transporteres i container er der meget få løft, men til gengæld er skraldemanden i kontakt med kærren en stor del af den effektive arbejdsdag.

Skal der indsamles i sække vil der kommer flere løft. Disse løft vil dog foregå tæt på kroppen. Hvis der fortsat indsamles med kærre vil bæring og kast af sække kunne begrænses.

Arbejdet med indsamling af biologisk affald må karakteriseres som et arbejde med varieret belastning, hvor der fortsat er muligheder for forbedringer.

Følgende forslag er udelukkende lavet ud fra en arbejdsmiljømæssig betragtning og indeholder ikke økonomiske betragtninger.

Der medbringes tomme containere svarende til det antal personer, der arbejder på bilen. De tomme containere skal bruges således, at ved tømning af en husstand medbringes en tom/rengjort container. Derved kan der spares den tid/kræft, der anvendes til at gå den samme afstand to gange.

En anden forbedring kunne være at anvende sække til indsamling af organisk affald. På den måde kan indsamling af organisk affald fra husstande fortages på samme måde som almindeligt affald.

Igen spares tid/kræfter på at gå den samme distance to gange.

Endvidere er de kærrer der anvendes til indsamling af almindeligt affald af bedre ergonomisk kvalitet.

Det kunne overvejes, hvorvidt det ville være mere hensigtsmæssigt at anvende én større container i stedet for to 80- ltr’s i dobbeltstativ. Derved kan der spares den tid/kræft, der anvendes til at gå den samme afstand flere gange.

En anden forbedring kunne være at anvende poser til indsamling af organisk affald. På den måde kan indsamling af organisk affald fra husstande fortages på samme måde som almindeligt affald. Derved kan der spares den tid/kræft, der anvendes til at gå den samme afstand flere gange.

7.3 Arbejdshygiejne

Arbejde med organisk affald kan give anledning til flere forskellige påvirkninger af arbejdshygiejnisk og/eller biologisk karakter. Afhængig af de faktiske forhold er der tale om påvirkninger fra:

Mikroorganismer
Støv
Lugt/"gasser"

Den primære påvirkning er via luften, dels under transporten fra afhentningssted til/fra bil, men også under tømning/spuling af beholdere via væskeaerosoler og i mindre grad støv. Påvirkningen kan afhænge af mange parametre, bl.a. affaldets beskaffenhed, "emballering", udendørstemperaturer og tømningsfrekvens.

Organisk affald adskiller sig fra traditionelt husholdningsaffald ved en kraftigere lugt og ved at være mere fugtigt, hvilket giver udsivning af perkolat⁴. Perkolatets indhold af mikroorganismer (bakterier og svampe) og endotoksiner er ret stabil (VII), uanset om affaldet er henholdsvis 7 eller 14 dage gammelt. Generelt set er der dog hele tiden tale om et højt niveau, og store perkolatmængder giver klart en øget risiko for at blive udsat for endotoksiner og mikroorganismer via stænk og aerosoler.

Fra organisk affald afgasses en lang række flygtige organiske forbindelser (VOC’er), der bl.a. bidrager til lugtgener, kvalme og ubehag. Det drejer sig bl.a. om svovlbrinte (H₂S), methylmercaptan (CH₃SH) og ammoniak (NH₃). Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har i en tidligere undersøgelse bl.a. konkluderet: "…er der ikke umiddelbart grund til at formode, at skraldemændene under normale forhold vil blive udsat for gasser (VOC’er) ved inhalation i et omgang, som er direkte toksisk". I forhold til langtidseffekter foreligger der ikke tilstrækkelige data til at konkludere at der er en eventuel sammenhæng mellem eksponeringsniveau og helbredseffekter.

Støv fra organisk affald er stærkt forurenet med mikroorganismer. I følge AMI’s undersøgelser er eksponeringen for organisk støv dog forholdsvis lav, hvilket bl.a. skyldes, at organisk affald er meget fugtigt. Eksponeringen for mikroorganismer sker derfor primært via aerosoler og stænk.

I det følgende er der foretaget en vurdering af de arbejdshygiejniske forhold i forbindelse med indsamling af organisk affald fra husstande og etageejendomme. Som reference for denne vurdering, er anvendt indsamling af organisk affald fra erhverv (400 ltr’s containere). Vurderingen er opdelt i de enkelte deloperationer afsluttet med en samlet vurdering.

Affaldet opbevares i åbne 80-ltr’s plastcontainere placeret i et "Miri-stativ", og transporteres til "Vaskebjørnen" og retur igen efter tømning og spuling. Containerne er oprindeligt skabt med låg. På undersøgelsestidspunktet var der intet låg på containerne. Affaldet er for størstedelens vedkommende indpakket i plastposer.

Affaldet er indpakket i plastposer, og risikoen for at blive eksponeret for støv og mikroorganismer er derfor begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en mindre eksponering for "gasser"/lugt fra affaldet. Denne eksponering kan dog variere med bl.a. temperaturniveauet og tømningsfrekvensen, således at afgasningen/lugtgenerne vil være størst i sommermånederne og ved en eventuel forlænget henstand. Det er dog BST’s vurdering, at denne eksponering er af begrænset betydning.

Da affaldet er indpakket vil den primære eksponering under tømningen være fra gasser. Den væsentligste eksponering er i forbindelse med selve skylleprocessen, hvor der er en mindre mængde væskeaerosoler i luften. Væskeaerosolerne kan have et forholdsvis højt indhold af mikroorganismer fra perkolatet, og indånding skal derfor undgås. Selve skylleprocessen er dog af forholdsvis kort varighed, og det er derfor BST’s vurdering, at medarbejderne kun udsættes for en meget begrænset mængde aerosoler i forbindelse med skylleprocessen.

Der er i forbindelse med tømning/spuling foretaget enkelte kontrolmålinger for støv og VOC’er. Målingerne er foretaget med direkte visende udstyr (VOC-måler: ppbRAE og støvmåler: MIE personaldataRAM):

Målingerne blev foretaget over tre tømninger, og viste et niveau af VOC’er i området 0,2-0,8 ppm ved operatøren, med den højeste værdi når vinden blæste gasser hen mod medarbejderne.

Ved måling i selve åbningen til skraldebilen registreredes et niveau på op til maksimalt 2,2 ppm.

Støvmålingerne viste kun meget svage udsving under tømning/spuling, og alle målinger var under 0,040 mg/m³. Sammenholdes dette med grænseværdien for organisk støv på 3,0 mg/m³, kan det konkluderes, at der er tale om en meget lille eksponering.

Selv med vinden ind over åbningen direkte mod medarbejderen kunne der kun registreres meget lave niveauer af såvel VOC’er som støv/aerosoler. Den korte eksponeringstid taget i betragtning må det derfor konkluderes, at der kun er tale om en begrænset eksponering i de undersøgte tilfælde.

Affaldet opbevares i 400 ltr’s containere med låg. Containerne skubbes hen til "Vaskebjørnen" med lukket låg, fastgøres til løftearmen, låget åbnes og containeren skubbes retur igen efter tømning og spuling. Under tømningen frigives større mængder gasser. Affaldet er mere fugtigt end affaldet fra husstandscontainerne, da størstedelen ikke er indpakket. I forbindelse med spuling og efterfølgende lukning af låg opstår der en del væskeaerosoler i luften omkring åbningen på "Vaskebjørnen".

Affaldet opbevares i lukkede containere, og risikoen for at blive eksponeret for støv og mikroorganismer er derfor begrænset. Det kan dog ikke udelukkes, at der er en mindre eksponering for "gasser"/lugt fra affaldet. Denne eksponering kan variere med bl.a. temperaturniveauet og tømningsfrekvensen, således at afgasningen/lugtgenerne vil være størst i sommermånederne og ved en eventuel forlænget henstand. Som ved husstandscontainerne, er det BST’s vurdering, at denne eksponering er af begrænset betydning da containerne transporteres med lukket låg.

Da affaldet ikke er indpakket vil der under tømningen være en eksponering for gasser og delvis en påvirkning fra stænk. Den væsentligste eksponering er i forbindelse med selve skylleprocessen, hvor der er en større mængde væskeaerosoler i luften. Væskeaerosolerne har et forholdsvis højt indhold af mikroorganismer fra perkolatet, og indånding skal derfor undgås. Ligeledes er der i luften omkring åbningen til skraldebilen en større mængde aerosoler og gasser umiddelbart efter nedsænkning af containeren. Uagtet at eksponeringen for mikroorganismer og organiske forbindelser er af kort varighed, er det dog BST’s vurdering, at eksponeringen er af en karakter, der gør, at der bør foretages foranstaltninger for at nedbringe denne eksponering.

Der er ikke foretaget målinger i forbindelse med tømning/skyl af 400 ltr’s containere.

I forbindelse med selve aflæsningsprocessen på Vaarst-Fjellerad biogasanlæg opholder medarbejderen sig kun i begrænset omfang i nærheden af åbningen bag på vognen når indholdet tømmes. Der er derfor ikke nogen eksponering for mikroorganismer og støv/aerosoler i denne situation. Afhængig af vindforholdene kan der dog stadig være tale om en minimal eksponering, om end denne eksponering sandsynligvis er ubetydelig i sundhedsmæssig henseende.

Indsamling af organisk affald fra husstande og etageejendomme udgør ikke nogen nævneværdig arbejdshygiejnisk/biologisk påvirkning af medarbejderne. Den lille eksponering, der er tale om, opvejes af den korte eksponeringstid, og har dermed kun begrænset betydning i sundhedsmæssig henseende.

Langt større er eksponeringen derimod ved indsamling af organisk affald fra 400 ltr’s containere, hvor kun dele af affaldet er indpakket, og der specielt i forbindelse med skylle- og nedsænkningsprocessen er en del gasser og aerosoler i luften. Der er kun tale om en kortvarig eksponering, men det kan dog ikke udelukkes, at eksponeringen kan give anledning til gener.

Aflæsningsproceduren på biogasanlægget giver under de observerede forhold ikke anledning til eksponering af problematisk karakter.

Undersøgelserne viser endvidere, at der er overensstemmelse med AMI’s undersøgelser af lignende forhold.

Selv om de undersøgte forhold ikke giver anledning til problematiske forhold, er der dog stadig mulighed for at forbedre forholdene, og dermed mindske eksponeringen for gasser, støv og mikroorganismer.

Forsinkelse på nedsænkning af beholdere efter spuling. Ved at afvente nedsænkning af containeren i 5-10 sekunder? vil mængden af aerosoler i området mindskes inden nedsænkningen, og det vil derfor ikke være så problematisk, hvordan låget lukkes.

Forbedret udsugning på skraldebilen. En forbedret udsugning kombineret med at containeren hænger i åbningen i længere tid kan være med til at mindske såvel aerosolmængden som gasmængden i åbningsområdet.

Vær opmærksom på placeringen i forhold til vindretning under tømning/skyl.

Erstatning af 80-ltr’s containere med affaldsposer vil mindske aerosoleksponeringen, da skylleprocessen kan elimineres ved denne størrelse containere.

At etablere en forsinkelse på nedsænkningen er forholdsvis enkelt, men om denne løsning kan organiseres i forhold til affaldsindsamlingen i praksis, skal selvfølgelig vurderes. Forsinkelsen i arbejdet kan eventuelt opvejes af, at der medbringes en tom container til husstanden ved afhentning af den fyldte container, og at skylning/spuling foretages mens medarbejderne går videre til næste indsamlingssted.

Undersøgelsen er foretaget i relation til det i kontrakten specificerede. På baggrund af de visuelle undersøgelser er det dog BST’s vurdering, at det kunne være relevant at foretage yderligere målinger specielt i forbindelse med indsamling af organisk affald fra virksomheder (400-ltr’s containere).

Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at eksponeringen for mikroorganismer og gasser/lugt sandsynligvis vil være større i sommerperioden.

I forhold til eksponering og sundhedsrisici er det desuden vigtigt at være opmærksom på hudkontakt og dermed specielt håndhygiejnens betydning for mikrobiologisk eksponering.

7.4 Litteraturliste

Nedenstående AMI-rapporter er udgivet af Arbejdsmiljøinstituttet i forbindelse med Arbejdstilsynets "Program vedr. sundhedsproblemer og disses løsning i forbindelse med Regeringens handlingsplan for affald og genanvendelse"

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |