| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af produktpanelerne

1 Sammenfatning

I 1998 igangsatte Miljøstyrelsen et eksperiment med produktpaneler for at styrke involveringen af markedsaktører i den Produktorienterede Miljøstrategi (POMS). De tre første produktpaneler blev etableret inden for elektronik, godstransport- og tekstilområdet. Disse tre produktpaneler og konceptet bag evalueres nu som grundlag for en revurdering af strategien for produktpanelerne. Evalueringen er opdelt i tre hovedområder, hvor der sker en vurdering af, om produktpanelerne lever op til de formelle rammer udstukket for deres virke, om produktpanelerne er et nyttigt instrument i POMS, og om der er behov for justeringer af konceptet.

1.1 Lever produktpanelerne op til de formelle rammer?

Produktpanelerne har kun i ringe grad været bundet af formelle rammer, idet produktpanelerne er blevet opfattet som et eksperiment, som selv burde definere sine egne rammer. De tre produktpaneler har udviklet sig i forskellige retninger og med forskellige hastigheder. Det skyldes bl.a. at de tre produktpaneler har haft vidt forskellige levebetingelser.

Elektronikpanelet har i det hidtidige arbejde lagt mange kræfter i at udvikle det nødvendige fundament af viden, værktøjer og kompetence til fremme af udvikling og afsætning af renere elektronikprodukter. Panelet har særligt arbejdet med teknologien på udbudssiden og har gennemført en række projekter på dette område. Samtidig har Elektronikpanelet lagt vægt på vidensspredning, især gennem et selvudviklet website. Elektronikpanelet lever i vid udstrækning op til de beskrevne rammer og hensigter med produktpanelerne. Den primære udfordring for Elektronikpanelet er nu at fremme afsætningen af renere elektronikprodukter og derved medvirke til at skabe et reelt marked for renere elektronikprodukter. Dette marked eksisterer ikke på nuværende tidspunkt.

Godstransportpanelet har hidtil fokuseret på videns-, metode- og kompetenceopbygning i udviklingsstadiet. Der er først nu ved at foreligge resultater af dette arbejde i form af beregningsværktøjer for internationale transporter, vejledninger i grøn indkøbspolitik m.v. Godstransportpanelet har hidtil nedprioriteret panelets vidensspredning netop fordi der kun er få resultater at sprede. I forhold til de formelle rammer har panelet ikke i hensigtsmæssig grad udnyttet handlingsplanerne som styringsredskaber og der findes ingen fremskridtsrapporter for panelets arbejde. Det har været svært at integrere produktlivscyklustankegangen i deltagersammensætningen og det er spørgsmålet, om den nuværende deltagersammensætning repræsenterer alle væsentlige markedsaktører inden for godstransport? Tekstilpanelet kan fremvise de mest synlige resultater på afsætningssiden af den overordnede målsætning om at fremme udvikling og afsætning af renere produkter. Ved hjælp af Miljøkompetenceordningen har panelet medvirket til at udvikle og markedsføre et produktsortiment af miljømærkede tekstilprodukter.

Tekstilpanelet har i vid udstrækning kunnet fokusere på afsætningssiden, idet der som udgangspunkt eksisterede et solidt grundlag af viden, værktøjer og kompetence inden for miljø på tekstilområdet. På alle punkter synes Tekstilpanelet at leve op til de formelle rammer, selvom ikke alle deltagere i panelet har en væsentlig faglig erfaringsflade.

1.2 Er produktpanelerne et nyttigt instrument i POMS?

Produktpanelerne bidrager på flere områder med nye elementer i den produktorienterede miljøstrategi. Der er i alle tre produktpaneler skabt nye og tværgående dialogfora, hvor der ikke før har eksisteret den type netværk og arbejdsgrupper. Det er paneldeltagernes vurdering, at produktpanelernes arbejde har medvirket til at sætte udvikling og afsætning af renere produkter på dagsordenen i de tre brancher.

Aktøraktivering og -samarbejde, herunder produktpanelerne, er på sin vis et tredje instrument i den produktorienterede miljøindsats, som understøtter og supplerer de to traditionelle instrumenter - regulering og økonomiske virkemidler. Produktpanelerne synes at være et relevant og nyttigt instrument, som især kan medvirke til at:

	styrke samspillet mellem marked og miljømyndigheder,
	styrke implementeringen af POMS,
	øge markedets selvregulering samt
	øge udbredelsen af produktlivscyklustankegangen.

1.3 Er der behov for justeringer af konceptet produktpaneler?

Produktpanelerne er en god idé. Det er en positiv udvikling i højere grad at inddrage markedsaktørerne i den produktorienterede miljøindsats. Produktpanelerne kan være et vigtigt element i en hurtig og effektiv implementering af miljøstrategien, der kan skabe en erhvervsmæssig konkurrencefordel for Danmark på et marked for renere produkter.

Der er vigtige erfaringer at drage fra alle tre produktpaneler, som her er blevet evalueret. Der er overordnet behov for en skærpelse af konceptet, så usikkerheden omkring formål, rammer, forpligtelser, etc. formindskes. Samtidig kan der med udspring i de hidtidige erfaringer etableres nogle rammer for produktpanelerne, der understøtter en bedre og mere konstruktiv arbejdsproces.

Anbefalingerne vedrørende justeringer af konceptet produktpaneler er opsummeret i nedenstående skema.

Skema 6.1:
Anbefalinger til justering af konceptet produktpaneler

Overordnede anbefalinger

Miljøstyrelsen bør fortsætte med at anvende produktpaneler som instrument i POMS. Konceptet bør skærpes for at reducere tvivl om formål og rammer.

Funktioner

Den overordnede målsætning om fremme af udvikling og afsætning af renere produkter samt afprøvning af virkemidler i POMS bør bevares. Det bør fremhæves, at der skal lægges særlig vægt på implementering. Produktpaneler er bindeled imellem miljømyndigheder og markedet – fokus på vidensspredning. Produktpaneler skal ikke anvendes til høringer i forbindelse med ny lovgivning.

Sammensætning

Produktlivscyklusprincippet skal bevares som grundlæggende kriterium for sammensætningen. Der bør gennemføres en analyse af produktområdet forud for en strategisk udvælgelse af paneldeltagere. Fokus på frontløbervirksomheder og andre centrale markedsaktører. Fokus på beslutningskompetence hos paneldeltagerne.

Miljøstyrelsens rolle

Miljøstyrelsen bør kun have én repræsentant i hvert produktpanel. Miljøstyrelsens rolle i produktpanelerne skal defineres som bindeled og faglig garant.

Formand og sekretær

Formand og sekretær bør være to adskilte funktioner. Formanden bør modtage en aflønning for sine funktioner og arbejdsopgaver. Sekretæren bør have et neutralt udgangspunkt.

Handlingsplan

Handlingsplan skal indeholde en klar målsætning om, hvordan og hvornår et marked for renere produkter kan udvikles. Handlingsplan bør suppleres med en aktivitetsplan og en strategi for vidensspredning.

Vidensspredning

Produktpanelerne bør arbejde med en institutionaliseret form for vidensspredning – videncenter, website o.l. Miljøstyrelsen bør støtte at produktpanelerne anvender Internettet til vidensspredning.

Organisering

Produktpanelerne bør overveje en organisering i arbejdsgrupper til fagligt tekniske og detaljerede diskussioner inden for definerede emner/projekter.

Finansiering

Driftsbevillingen bør tilpasses aflønning af formand og støtte til anvendelsen af Internettet. Det synes ikke nødvendigt at give kompensation for den enkelte paneldeltagers brug af arbejdstid.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |