| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af produktpanelerne

3 Introduktion til produktpanelerne

I 1998 igangsatte Miljøstyrelsen eksperimentet med produktpanelerne for at styrke involveringen af markedsaktører i den Produktorienterede Miljøstrategi (POMS). Idéen om produktpaneler er baseret på produktlivscyklustankegangen, som er en af hjørnestenene i POMS. Produktlivscyklustankegangen er et strategisk koncept for organisering af den danske miljøstrategi. Konceptet udspringer af et behov for at udvikle en sammenhængende miljøindsats, der fokuserer på alle relevante dele af produkters og materialers livscyklus. Det vil sige, at produkters miljøbelastning anskues i produktlivscyklus, som illustreret i figur 3.1.

Figur 3.1:
Miljøbelastning i produktlivscyklus

Hensigten med produktpanelerne er at inddrage de forskellige aktører i produktlivscyklus i et forpligtende samarbejde inden for et produktområde.

I Miljøstyrelsens debatoplæg fra 1996, "En styrket produktorienteret miljøindsats", foreslås det for første gang at etablere produktpaneler. Ifølge den senere redegørelse fra 1998 om den produktorienterede miljøindsats møder forslaget om etableringen af produktpaneler stor opbakning og interesse i de indkomne høringssvar. Miljøstyrelsen beslutter derfor at etablere de tre første produktpaneler inden for elektronik-, godstransport- og tekstilområdet.

Valget af elektronik-, godstransport- og tekstilområdet som pilotområder er begrundet med, at der stadig er væsentlige miljøforbedringer at opnå på netop disse områder. Samtidig vurderes, at der med de tre udvalgte pilotområder vil være god mulighed for at afprøve forskellige måder at udfylde den overordnede ramme på og dermed et godt grundlag for at samle erfaringer til brug for de kommende paneler. Elektronikområdet anses for at være et komplekst produktområde, hvor en af de primære udfordringer er, at branchen er ekstremt international med meget høje eksport- og importrater. Tekstilområdet blev bl.a. udvalgt fordi der i 1998 allerede eksisterede et vist erfaringsgrundlag gennem en række projekter på området samt enkelte virksomheder, som var langt i udviklingen af mere miljøvenlige tekstiler. Godstransport er valgt, dels fordi Miljøstyrelsen ønsker at få flere erfaringer med produktindsatsen inden for et serviceerhverv, og dels fordi godstransport giver et væsentligt bidrag til miljøbelastningen, især med udledning af CO₂, luftforurening og støj.

3.1 Rammerne for produktpanelerne

Da produktpanelerne i sin organisering og form er et nyt initiativ i den produktorienterede miljøindsats, har det været et udviklingsarbejde for Miljøstyrelsen at udstikke rammerne for produktpanelerne. Produktpanelerne opfattes af Miljøstyrelsen som et eksperiment, der skulle sættes i gang med relativt vide rammer for ikke på forhånd at reducere udviklingsmulighederne.

Det er imidlertid vigtigt for de deltagende parter, at det fra starten står klart, under hvilke rammer produktpanelerne fungerer. Til dette formål udarbejdede Miljøstyrelsen i juni 1998 et "Udkast til funktionsbeskrivelse for Produktpaneler", der beskriver rammerne for panelerne samt et delegationsnotat til hver af de tre produktpaneler inden for tekstil-, godstransport- og elektronikområdet.

En væsentlig problemstilling i fastlæggelsen af rammerne har været at sikre at produktpanelernes virke er i overensstemmelse med målsætningerne i POMS, samtidig med at produktpanelerne er uafhængige af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen ønsker som udgangspunkt ikke, at produktpanelerne opfattes som værende organer under Miljøstyrelsen. Det er meningen, at panelerne skal have deres eget "liv" for at skabe en særlig dynamik i samarbejdet mellem forskellige markedsaktører. Formelt har produktpanelerne status af rådg ivende udvalg.

3.1.1 Formål

Ifølge Miljøstyrelsens "Udkast til funktionsbeskrivelse for Produktpaneler" fra juni 1998 er den overordnede målsætning med etablering af produktpaneler dels at fremme udvikling og afsætning af relativt set renere produkter inden for disse produktområder og dels at afprøve og demonstrere en række virkemidler i den produktorienterede miljøindsats.¹ Den første del af den overordnede målsætning vedrører udvikling af renere produkter og er derved målrettet en indsats på udbudssiden imod produktudviklere, designere og producenter. Fremme af afsætningen af renere produkter handler om at skabe et marked for miljøvenlige produkter - markedsføring og salg fra udbudssiden og efterspørgsel efter miljøvenlige produkter fra forbrugernes side (private, offentlige og professionelle). I den tredje del af den overordnede målsætning lægges der op til, at produktpanelerne afprøver og demonstrerer nogle af de virkemidler, som anvendes i den produktorienterede miljøindsats. Virkemidlerne omfatter bl.a. aktøraktivering, miljømærker, miljødeklarationer og information.

I funktionsbeskrivelsen opstiller Miljøstyrelsen endvidere en række specifikke formål med etableringen af produktpaneler. Disse formål med dertil hørende forventninger til relaterede aktiviteter er skitseret i figur 3.2.

Figur 3.2:
Specifikke formål med etableringen af produktpaneler

Kilde: Oxford Research A/S, 2001.
Udarbejde årlige fremskridtsrapporter

Det er et specifikt formål med etableringen af produktpaneler at skabe et dialogforum for de væsentlige aktører inden for et produktområde. Som grundlag for at kunne udarbejde en handlingsplan for området, forventer Miljøstyrelsen, at produktpanelerne dels etablerer et samlet overblik over væsentlige miljøbelastninger set i et livscyklusperspektiv fra produkter inden for produktområdet, og dels skaber et sammenhængende overblik over væsentlige aktiviteter relateret til produktområdet. Det forventes, at sidstnævnte overblik over akt iviteter løbende opdateres.

Der er fire indholdsmæssige krav til handlingsplanen: overordnede mål for indsatsen, forslag til konkrete initiativer, tids- og aktivitetsoversigter samt identifikation af eventuelle behov for supplerende økonomiske midler til gennemførelse af initiativerne. Derudover står det panelerne frit at komme med forslag, der vil lede til opfyldelse af den overordnede målsætning. Panelerne har mulighed for at udarbejde forslag til tiltag på området, som produktpanelet ikke selv har mulighed for at gennemføre. Det kan eksempelvis være forslag til tiltag fra myndighedernes side.

Produktpanelerne er forpligtet til at forestå en løbende evaluering af indsatsen gennem årlige fremskridtsrapporter. Endvidere skal panelerne medvirke til en formidling af resultaterne af indsatsen overfor produktområdets aktører.

3.1.2 Sammensætning

I sammensætningen af produktpanelerne lægges der i funktionsbeskrivelsen vægt på, at alle aktører, der har væsentlig indflydelse på produktion, afsætning, forbrug og bortskaffelse af produkterne inden for området, er repræsenteret. Desuden er det vigtigt, at paneldeltagerne har selvstændig beslutningskompetence og en væsentlig faglig erfaringsflade på miljøområdet.

Ved panelets start sker udpegningen af medlemmer i en dialog mellem Miljøstyrelsen og panelets formand. Alle medlemmer af panelet udpeges for perioder af 2 års varighed.

3.1.3 Formand og sekretær

Formand og sekretær udpeges af Miljøstyrelsen. Formandsposten skal varetages af en person uden for centraladministrationen, og funktionen som formand er ulønnet. Sekretæren skal være en faglig ressourceperson enten fra Miljøstyrelsen eller fra et relevant videnscenter. De konkrete sekretæropgaver i forbindelse med panelets virke er lønnet inden for panelernes driftsbevillinger. Se afsnit om finansiering.

3.1.4 Miljøstyrelsens rolle i panelet

I funktionsbeskrivelsen for produktpanelerne er Miljøstyrelsens rolle beskrevet som: at bidrage til at formidle et samarbejde mellem aktørerne (katalysatorfunktion), at bidrage med Miljøstyrelsens erfaring fra fremme af renere teknologi i bred forstand og at varetage hensynet til de lovgivningsmæssige og miljøpolitiske rammebetingelser på området. Hermed påtager Miljøstyrelsen sig to aktive opgaver som katalysator og faglig medspiller og en observatøropgave i at sikre, at produktpanelernes initiativer ligger inden for lovgivningen og de overordnede miljøpolitiske retningslinier. I øvrigt opfatter Miljøstyrelsen sin egen deltagelse i panelerne som værende på lige fod med de andre deltagere.

Gennem handlingsplanen kan produktpanelerne opfordre til igangsættelse af nye initiativer, men det er Miljøstyrelsen, der som sekretariat for Miljørådet bestemmer, hvilke initiativer og projekter der i givet fald skal indstilles til at opnå midler under Programmet for renere produkter mv. Jf. nedenstående afsnit om finansiering.

3.1.5 Finansiering

Produktpanelerne har en driftsbevilling under Programmet for renere produkter m.v. til at dække udgifter til konkrete sekretæropgaver, mødeafholdelse samt udarbejdelse af fremskridtsrapporter og oplæg til handlingsplaner. Endvidere er der afsat midler i driftsbevillingen til faglig bistand, udredninger m.v. Den årlige driftsbevilling til hvert panel er ca. 500.000 kr.

I tilknytning til de tre produktområder afsætter Miljørådet i de årlige prioritetsplaner under programmet for renere produkter et beløb til projekter inden for særlige produktområder og brancheindsatser. I 1999 svarede dette beløb til 15 pct. af den samlede beløbsramme for hele programmet. Siden er andelen steget, således at projekter inden for særlige produktområder og brancheindsatser i 2001 omfatter 21 pct. af den samlede beløbsramme i programmet. Det skal dertil bemærkes, at der i 2000 blev tilføjet et yderligere produktområde, bygge- og anlægsområdet samt en brancheindsats inden for fremstillingsindustrien under de særlige produktområder. Tallene bekræfter imidlertid, at de særlige produktområder har en fremtrædende rolle i POMS.

Gennem handlingsplanerne anbefaler produktpanelerne Miljøstyrelsen at igangsætte nye aktiviteter og projekter. Derudover kan panelerne vælge at finansiere deres initiativer og projekter med andre midler, herunder egne midler. Tabel 3.1 viser, hvor mange midler der under Program for renere produkter m.v. er blevet anvendt til de særlige produktområder.

Tabel 3.1:
Finansielle midler anvendt til produktområderne under Program for renere produkter m.v.

*Noter: I forhold til 1999 indbefatter de særlige produktområder i 2000 og 2001 udover elektronik-, tekstil- og godstransportområdet også bygge- og anlægsområdet samt brancheindsats inden for fremstillingsindustrien.
**Noter: Fra området er der overført midler til kampagne til fremme af miljømærker, hvor tekstilområdet er et vigtigt element.
Kilder: Miljøstyrelsen: Prioritetsplaner for Program for renere produkter m.v. 1999, 2000 og 2001.

Tabellen viser, at produktpanelerne i det første hele leverår i 1999 gav anledning til igangsættelsen af mange nye projekter og initiativer inden for de tre produktområder. I 2000 er der imidlertid igangsat markant færre projekter og initiativer, hvilket bl.a. skyldes, at flere af de projekter, som der blev bevilliget midler til i 1999, er fortsat i 2000. Desuden er der blevet overført midler fra de særlige produktområder til en stor kampagne for miljømærker, hvor tekstilområdet var et vigtigt element.

3.2 Evalueringens formål

De tre produktpaneler inden for elektronik-, godstransport- og tekstilområdet har nu fungeret i mere end 2 år som pilotproduktområder. Der er derfor behov for at opsamle erfaringer og viden, der kan danne grundlag for en beslutning om eventuelle justeringer af konceptet "produktpaneler" samt vurdere konceptets muligheder og begrænsninger som et nyt redskab til fremme af den produktorienterede miljøindsats.

Der blev i 2000 oprettet et fjerde produktpanel inden for bygge- og anlæg sområdet. Dette panel indgår ikke i denne evaluering, da det endnu er for nyt.

Evalueringen er opdelt i tre dele, som henholdsvis søger at gøre status, analysere produktpanelerne i den produktorienterede miljøstrategi og komme med anbefalinger på baggrund af en metodisk diskussion af konceptet produktpaneler.

I den første del, kapitel 4, præsenteres produktpanelerne som casehistorier. Kapitlet munder ud i en vurdering af, om produktpanelernes virke lever op til de formelle krav og målsætninger, som Miljøstyrelsen formulerer i funktionsbeskrivelsen.

Den anden del af evalueringen, kapitel 5, omhandler produktpanelerne som instrument i den produktorienterede miljøindsats. Der ses nærmere på produktpanelernes innovative karakter og samspillet med andre elementer i Programmet for renere produkter m.v.

I den tredje del af evalueringen, kapitel 6, foretages den tværgående, metodiske diskussion af konceptet produktpaneler. Kapitlet vil på baggrund af diskussionen udvikle en række anbefalinger vedrørende produktpanelernes videre forløb.

3.3 Evalueringens metode

Der er i evalueringen af produktpanelerne primært valgt at anvende kvalitative metoder. Det begrundes med, at evalueringen i høj grad fokuserer på panelernes arbejdsform samt organisatoriske og processuelle problemstillinger. Samtidig er antallet af deltagere i panelerne relativt lavt, hvorfor det er mest hensigtsmæssigt at anvende kvalitative metoder fremfor mere kvantitative metoder såsom omfattende spørgeskemaundersøgelser.

3.3.1 Dataindsamling

Analysen af produktpanelerne er indledt med en deskresearch af eksisterende skriftligt materiale vedrørende:

	Baggrunden og rammerne for produktpanelerne.
	De enkelte produktpanelers arbejde, såsom mødereferater, deltagerlister, handlingsplaner, fremskridtsrapporter o.l.
	Produktpanelernes placering i den samlede miljøindsats for renere produkter.
	Programmet for renere produkter m.v.

Desuden er der til evalueringen foretaget 20 personlige interview med deltagere i produktpanelerne samt repræsentanter fra Miljøstyrelsen og Miljørådet for renere produkter. Interviewene er gennemført med udgangspunkt i en struktureret spørgeguide og der er i udvælgelsen af interview med paneldeltagere lagt vægt på at interviewe et bredt udvalg af de forskellige interesser, der er repræsenteret i panelerne.

Udover de 20 personlige interview er der gennemført et e-mail survey blandt de resterende paneldeltagere. E-mail surveyet er koncentreret omkring 10 kernespørgsmål i evalueringen af produktpanelerne. Den samlede interviewliste fremgår af bilag A.

3.3.2 Kvalitetssikring

Der er til at følge arbejdet med evalueringen af produktpanelerne nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen. Følgegruppen har gennem evalueringens forløb haft en tæt kontakt med projektteamet i Oxford Research A/S.

Ved evalueringens afslutning er der endvidere afholdt en rundbordssamtale med et udvalg af repræsentanter fra de tre produktpaneler, Miljøstyrelsen og Miljørådet for renere produkter. Rundbordssamtalen er en del af evalueringens kvalitetssikring, hvor der er mulighed for at opklare eventuelle faktuelle uklarheder samt afprøve evalueringens konklusioner og anbefalinger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |