| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af produktpanelerne

4 Produktpaneler med hver sin historie

I dette kapitel præsenteres de tre produktpaneler inden for elektronik-, godstransport og tekstilområdet. På grund af markante forskelle i forløb og resultater præsenteres panelerne hver for sig. Produktpanelernes historik er baseret på mødereferater og interview med paneldeltagere. Hensigten med kapitlet er at give læseren en grundlæggende indsigt i de tre produktpanelers forløb. Den tværgående analyse af konceptet produktpaneler og de enkelte elementer heri følger i kapitel 5.

4.1 Elektronikpanelet

Elektronikbranchen er karakteriseret ved en stærk international konkurrence med et globalt vareflow. Således eksporterer danske elektronikproducenter omkring 90 pct. af produktionen og omvendt er ca. 90 pct. af de elektronikprodukter, som sælges på det danske marked, importerede. Samtidig er markedet for elektronikprodukter karakteriseret ved at være delt i to nogenlunde lige store dele, et business-to-business marked (salg til andre virksomheder eller offentlige kunder) og et business-to-consumer marked (salg til private forbrugere).

Det er en branche i vækst, hvor forbruget af elektronikprodukter er stigende. Der er generelt store udviklingsomkostninger forbundet med produktion af elektronikprodukter. Mange elektronikprodukter, især IT-udstyr, forældes meget hurtigt kommercielt og teknologisk - ofte langt hurtigere end den holdbarhedsmæssige levetid. Det medfører bl.a., at mængden af elektronikskrot er stigende, hvilket anses for et væsentligt miljømæssigt problem, idet elektronikskrottet hidtil hovedsageligt er blevet bortskaffet sammen med dagrenovationen ved forbrænding eller deponering.

Det er svært at genanvende elektronikprodukter, idet det typisk er komplekst sammensatte produkter med mange forskellige materialer. Endvidere indeholder mange elektronikprodukter en række materialer, som er miljøbelastende ved bortskaffelse/forbrænding - eksempelvis bromerede flammehæmmere og PVC. De komplekst sammensatte elektronikprodukter gør det samtidig svært overhovedet at opgøre produkternes samlede miljøbelastning.

Udover bortskaffelsen, anses de væsentligste miljøpåvirkninger i livscyklus fra elektronikprodukter at stamme fra brugsfasen. Eksempelvis er der inden for forbrugerelektronik et stort standby-forbrug, hvortil el-produktionen har en væsentlig miljøpåvirkning. For nogle elektronikprodukter udgør energiforbruget i brugsfasen op til 95 pct. af det samlede energiforbrug i livscyklus.²

Anvendelsen af miljømærker og miljødeklarationer på elektronikprodukter er ikke særlig udbredt i Danmark. En undersøgelse om grøn elektronik i offentlige indkøb (undersøgelse anbefalet af Elektronikpanelet) fra 2001 viste, at mange offentlige indkøbere fra andre sammenhænge har kendskab til Svanemærket, men der findes kun Svane-mærkede elektronikprodukter inden for kopimaskiner. Til gengæld har relativt få offentlige indkøbere kendskab til Blauer Engel (tysk miljømærke), IT-Brancheforeningens miljødeklaration og Miljøstyrelsens miljøvejledninger. Det eneste miljømærke, som de offentlige indkøbere kender, og hvor der findes et vist udbud af elektronikprodukter, er det amerikanske energisparemærke Energy Star.³ Det offentlige køber årligt kontorelektronik og IT for ca. 3,2 mia. kr.

Ifølge undersøgelsen om grøn elektronik i offentlige indkøb mener leverandørerne, at prisen for at opnå en licens til Svane-mærket er for høj og behandlingstiden for lang. Samtidig mener leverandørerne, at markedet for miljømærket elektronik er for lille.

Undersøgelsen konkluderer, at på længere sigt er det nødvendigt at fremme anvendelsen af miljømærker på elektronikområdet. Især de mindre offentlige indkøbere og private forbrugere har hverken tid eller tilstrækkelig viden til at lave en reel vurdering af miljøbelastningen af forskellige elektronikprodukter, hvis der ikke anvendes miljømærker.

4.1.1 Sammensætning og organisering

Der er 18 medlemmer i elektronikpanelet, heraf repræsentanter for private elektronikvirksomheder, brancheorganisationer, forbruger- og miljøorganisationer samt offentlige institutioner. Jf. bilag B for liste over deltagere i Elektronikpanelet. Interviewene med paneldeltagere viser, at antallet måske er lige i overkanten. Til gengæld synes der umiddelbart at være en god balance i int eressefordelingen i panelet. En interviewperson fremhæver en god balance mellem faglighed og "følelse".

Paneldeltagerne repræsenterer generelt ikke en selvstændig beslutningskompetence i forhold til baglandet. Det sætter sine begrænsninger for hvilken type beslutninger, som panelet kan nå frem til på møderne. Der lægges stor vægt i panelet på at skabe konsensus, hvor den manglende beslutningskompetence hos deltagerne ikke giver meget rum til forhandlinger og kompromisløsninger.

Det har i Elektronikpanelet været diskuteret, om deltagerne i panelet optræder som privatpersoner eller repræsentanter for deres virksomhed/organisation. Det er ikke Miljøstyrelsens forventning, at deltagelse i panelet forpligter baglandet, men ifølge deltagerne selv er det umuligt at adskille arbejdet i panelet med den virksomhed/organisation, som man normalt arbejder i. Det er i arbejdstiden, at deltagerne har møder i panelet, og derved er det også virksomheden/ organisationen, som investerer i deltagelsen.

I Elektronikpanelet varetages funktionerne som formand og sekretær af samme person.

Der er generelt meget ros fra de interviewede paneldeltagere til Miljøstyrelsen for styrelsens håndtering af en svær rolle i panelet. De interviewede paneldeltagere vurderer det som positivt, at Miljøstyrelsens repræsentanter har holdt sig relativt neutrale i diskussionerne, samtidig med at der har været en god orientering om den politiske udvikling på området. Det har formentlig ikke været Miljøstyrelsens ønske at have en styrende rolle i Elektronikpanelet, men forløbet i panelet tyder på, at Miljøstyrelsen på trods af sit neutrale udgangspunkt har fået en ret styrende rolle. Det skyldes formentlig en række faktorer, såsom:

	Miljøstyrelsen har to repræsentanter siddende i panelet.
	Miljøstyrelsen opfattes som indgang til de finansielle midler og sidder bl.a. på baggrund af et administrativt krav i spidsen for projekter, som har opnået finansiering under Programmet for renere produkter m.v.
	Miljøstyrelsen måtte involvere sig ekstraordinært i ledelsen af Elektronikpanelet i overgangsperioden mellem den første og den anden formand.
	Paneldeltagerne har været i tvivl om egne forpligtelser ift. panel og bagland samt Miljøstyrelsens rolle i panelet.

4.1.2 Handlingsplan

Elektronikpanelet havde en svær start, hvor panelets formål og målsætninger blev diskuteret flittigt. Der blev imidlertid relativt hurtigt udarbejdet en handlingsplan, som af flere paneldeltagere i interviewrunden karakteriseres som meget ambitiøs. Handlingsplanen 1999 omfattede bl.a. en række aktiviteter, der omhandler kommunikation med eksterne aktører og markedsføring af panelets arbejde. I 1999 blev der på foranledning af Elektronikpanelet taget initiativ til:

	et projekt som skulle revidere vejledninger, indsamle livscyklusbaserede miljødata, præsentere miljødata på en overskuelig måde og udarbejde retningslinier for ajourføring.
	konference om miljøegenskaber for konstruktører og lærere ved ingeniørskoler.
	udredning om offentlige indkøb.
	udredning om de tekniske muligheder for at udforme en meget simpel miljødeklaration til husholdningerne.

En påtænkt undersøgelse af alternativer til bromerede flammehæmmere i elektronikprodukter blev ikke iværksat pga. manglende ansøgninger. Denne problemstilling er siden taget op i en større indsats for at subsidiere unødvendige kemikalier.

Omkring årsskiftet 1999-2000 løb elektronikpanelet ind i en krise, hvor nogle af paneldeltagerne mente, at panelet var gået i en retning, som de ikke havde opbakning til i baglandet. Den første formand valgte samtidig at forlade sin post og panelet, og Miljøstyrelsen måtte midlertidigt overtage ledelsen af panelet, indtil en ny formand var fundet.

Miljøstyrelsen valgte at hente en ny formand udefra, og vedkommendes første opgave var at skabe konsensus om en ny handlingsplan. Der blev lagt vægt på at reducere antallet af igangværende projekter og initiativer, samtidig med at panelet nedtonede den udadvendte markering i omverden til fordel for en mere balanceret og konsensussøgende dialog inden for panelet.

Den nye handlingsplan søger i højere grad både at tage kortsigtede og langsigtede perspektiver op, hvorfor den som udgangspunkt er ment som gældende frem til 2003. Ifølge "Handlingsplan 2000-2003" er Elektronikpanelets overordnede mål:

At generere aktiviteter, som er holdnings- og adfærdspåvirkende således, at elektronikområdet bliver mindre miljøbelastende trods stigende anvendelse af elektronik i samfundet.

Elektronikpanelet har valgt ikke at afgrænse produktområdet, således at panelet i princippet arbejder med alle elektriske og elektroniske produkter. Derved har Elektronikpanelet ikke fulgt Miljøstyrelsens forslag om at afgrænse produktområdet.

Elektronikpanelet tager i sin tematiske afgrænsning udgangspunkt i en værdikædebetragtning bestående af tre led: fremstilling, afsætning og bortskaffelse. Med det udgangspunkt har elektronikpanelet valgt at fokusere på to vertikale tematiske søjler; teknologi og afsætning samt to tværgående aktiviteter: website og internationale relationer. Elektronikpanelets aktiviteter for 2000 og 2001 er skitseret i forhold til disse søjler og tværgående aktiviteter i tabel 4.1.

Tabel 4.1:
Elektronikpanelets aktiviteter 2000-2001

  
Som det fremgår af ovenstående aktivitetsplan arbejder Elektronikpanelet primært med vidensindsamling, metode- og værktøjsudvikling samt informationsformidling. Der lægges stor vægt på at fremme miljøvurderinger tidligt i koncept- og designudviklingen af nye elektronikprodukter samt at redegøre for efterspørgselssidens interesse i og muligheder for at købe mere miljøvenligt elektronik. Endvidere har Elektronikpanelet flere aktiviteter i gang vedrørende ét af de to store miljøproblemer i elektronikbranchen: håndteringen af elektronikskrot. Til gengæld har Elektronikpanelet ikke nogen aktiviteter vedrørende energiforbruget i elektronikprodukter, som ellers anses for at skabe den største miljøbelastning i de fleste elektronikprodukters produktlivscyklus.

Et af de områder, som ikke står særlig stærkt frem i handlingsplanen, er miljømærker. Der er i panelet ikke konsensus vedrørende anvendelsen af miljømærker og/eller miljødeklarationer. Elektronikpanelet har iværksat en forbrugerundersøgelse for yderligere at kvalificere en diskussion og fastlæggelse af en fremtidig strategi på dette område.

Elektronikpanelet lægger vægt på at knytte internationale kontakter set i lyset af elektronikbranchens stærke internationalisering og den internationale lovgivnings fremtrædende rolle i branchen.

4.1.3 Resultater og videreformidling

Der findes ikke én samlende brancheorganisation for elektronikbranchen. Bl.a. derfor udtrykker paneldeltagerne i interviewene stor tilfredshed med, at der nu er skabt et systematiseret dialogforum for branchen, der tillige skaber kontakter og netværk mellem markedsaktører langs med produktlivscyklus. Et af de vigtigste resultater for Elektronikpanelet er, at miljø nu for alvor er kommet på dagsorden i elektronikbranchen. Bl.a. på grund af sammensætningen er Elektronikpanelet primært blevet et fagligt/teknisk dialogforum.

Elektronikpanelet har hidtil primært arbejdet med at støbe et vidensfundament gennem videns-, metode- og kompetenceopbygning inden for miljø og elektronikprodukter. Der er særligt lagt vægt på udbudssiden og fremme af udvikling af renere elektronikprodukter.

Der er taget forskellige initiativer til at afdække væsentlige aktiviteter inden for produktområdet og særligt vedrørende miljøbelastninger set i et livscyklusperspektiv. Den gældende handlingsplan for 2000-2003 afspejler elektronikpanelets opstartsproblemer og konsensussøgende linie, idet den overordnede målsætning er så bredt formuleret, at ingen kan være uenige i den. I stedet fokuseres på at skabe resultater i de enkelte projekter.

Elektronikpanelet synes i vid udstrækning selv at være involveret i gennemførelsen af de aktiviteter og projekter, der iværksættes på anbefaling i handlingsplanen. Der er for 1999 udarbejdet en fremskridtsrapport og en projektartikel, mens der for 2000 er udarbejdet en projektartikel.

På forbrugersiden har panelet ikke gjort en særlig stor indsats, da man ikke mener at have den relevante viden eller redskaber (eksempelvis miljømærker og/eller miljødeklarationer) til for alvor at nyttiggøre en oplysningskampagne. Det er et område, som flere paneldeltagere tillægger høj prioritet i den kommende tid.

I forhold til at markere sig i den miljøpolitiske debat har panelet fået en mere afdæmpet profil. Fremfor at blande sig i den politiske debat, handler Elektronikpanelets eksterne kommunikation om at markedsføre panelets arbejde og sprede den viden, som opnås gennem diverse projekter og andre aktiviteter. Kernen i den eksterne kommunikation er et website, som Elektronikpanelet har etableret og driver for driftsbevillingen. Interviewene med paneldeltagerne peger på, at elektronikbranchen er tilfreds med at have fået én samlet indgang til information om miljø og elektronik. Desuden har brancheforeningerne løbende gjort en indsats for at informere medlemmerne om panelets arbejde og resultater.

Jf. tabellen over Elektronikpanelets aktiviteter for 2000 og 2001, så udgør videreformidling, herunder spredning af eksisterende viden og resultaterne af nye projekter, en stor del af panelets arbejde. Om end må man konstatere, at der stadig ikke synes at være et reelt marked for miljøvenlige elektronikprodukter i Danmark. Den nylige undersøgelse om Grøn elektronik i offentlige indkøb (2001) viste, at leverandørerne af elektronikprodukter i dag ikke oplever nogen mærkbar efterspørgsel efter mindre miljøbelastende produkter. Samtidig findes der meget få elektronikprodukter med Svane- eller Blomstmærket på.⁴

4.2 Tekstilpanelet

Tekstil- og beklædningsindustrien er karakteriseret ved en stærk internationalisering, som minder om elektronikbranchen. Ca. 80 pct. af den danske produktion af tekstilprodukter eksporteres, ligesom ca. 80 pct. af de tekstiler, der sælges i Danmark, er importerede. Samtidig er tekstilbranchen i høj grad præget af "den internationale arbejdsdeling", hvor den mest arbejdsintensive del af tekstilproduktionen foregår i lavtlønslande. Således er den syende industri stort set forsvundet i Danmark, mens design- og konceptudvikling bevares.

De senere år er der yderligere sket forskydninger i værdikæden, idet en stigende andel af detailledet, som handler med tekstiler, indgår i kædedannelser. Samtidig er der opstået et stort marked for billigt tøj og andre tekstilprodukter, som især de store supermarkedskæder dominerer. Efterspørgslen i tekstilbranchen skiller sig ud fra andre brancher ved i høj grad at være styret af "bløde" parametre, især modesvingninger.

Der er væsentlige miljømæssige problemstillinger gennem hele produktlivscyklus i tekstiler. Fra fiberproduktionen til spinding, strikning, vævning, vådbehandling og syning gennemgår tekstilerne adskillige energikrævende processer, ligesom der typisk anvendes en masse kemikalier o.l., der kan være miljøbelastende. Samtidig betyder den internationale arbejdsdeling i tekstilbranchen, at tekstiler typisk transporteres tusindvis af kilometer gennem produktlivscyklus.

Ved selve brugen af tekstiler er der væsentlige miljøproblemer forbundet med forbruget af vand, vaskemidler og energi til vask, tørring og strygning. Til gengæld forekommer der en omfattende genbrug og genanvendelse af tekstiler, bl.a. ved at velgørende organisationer sender brugte tekstiler til tredjeverdens lande.

I perioden 1990-97 er der gennemført 30 renere teknologi projekter inden for tekstilbranchen under Miljøstyrelsens renere teknologi tilskudsordning. Det har ført til en række forbedringer af produktionsprocesserne, særligt for tekstil vådbehandling, der bidrager til den væsentligste miljøbelastning i tekstilprodukters livscyklus. I det hele taget er der opbygget et bredt erfaringsgrundlag samt en række metoder og værktøjer, som grundlag for udvikling og afsætning af renere tekstilprodukter. Fra panelets start var der allerede enkelte virksomheder i tekstilbranchen, som var kommet langt med udviklingen af miljøvenlige tekstiler.

På tekstilområdet findes der miljømærkekriterier for det europæiske miljømærke Blomsten og det nordiske Svanen for en række tekstilprodukter. Endvidere har Miljøstyrelsen for flere tekstilprodukters vedkommende udarbejdet miljøvejledninger for professionelle købere.

Der synes på mange måder at eksistere et solidt grundlag af viden, værktøjer og kompetence. Den primære udfordring for tekstilpanelet er at skabe et marked - udbud og efterspørgsel - af miljøvenlige tekstiler.

4.2.1 Sammensætning og organisering

Antallet af deltagere i Tekstilpanelet har gennem perioden været ca. 20 personer, heraf repræsentanter for private tekstilvirksomheder, detailhandlen, brancheorganisationer, forbruger- og miljøorganisationer, designere, vaskerier samt offentlige institutioner. Jf. bilag C for liste over deltagere i Tekstilpanelet. Antallet vurderes af flere paneldeltagere som værende lige i overkanten. Modsat er der en udbredt anerkendelse af, at den brede repræsentation og de mange vinkler er en fordel for at opnå opbakning fra eksterne aktører.

I sammensætningen af Tekstilpanelet er der lagt stor vægt på at inddrage væsentlige markedsaktører, især inden for detailhandlen. Det er i vid udstrækning lykkedes at inddrage personer med en vis beslutningskompetence, mens mange af paneldeltagerne ikke har væsentlig faglig erfaring med miljøområdet.

Udgangspunktet for arbejdsprocessen har været at skabe konsensus, og man har derfor hele tiden forsøgt at afveje de forskellige interesser. Som en deltager udtrykte det: "Det var derfor, det tog 2 år". Der synes i sammensætningen af panelet at være en overvægt af kommercielle interesser, men ifølge flere paneldeltagere har det ikke været et problem for arbejdet i panelet. Flere paneldeltagere mente tværtimod, at det sandsynligvis har styrket dynamikken i panelet.

Tekstilpanelet har haft en selvstændig sekretærfunktion, som er blevet varetaget af en konsulent fra et privat konsulentfirma. Flere af paneldeltagerne fremhæver i interviewene, at det er en fordel, at der sidder en neutral person i panelet både med hensyn til at skrive referater og oplæg samt at mægle i konflikter og fastlåste diskussioner.

Der er generelt ros til Miljøstyrelsens håndtering af sin rolle i panelet. Miljøstyrelsens to repræsentanter har forholdt sig relativt neutrale, og tekstilpanelet har ifølge interviewene ikke følt sig unødigt begrænset af det "politisk mulige".

På finansieringssiden har Tekstilpanelet været relativt afhængig af midlerne under Miljøstyrelsen, da ingen af paneldeltagerne har haft tid til at skrive ansøgninger om projektmidler til eksempelvis Erhvervsministeriet/ Erhvervsfremme Styrelsen eller EU. Til gengæld har tekstilbranchen selv finansieret et videnscenter.

Da Tekstilpanelet i starten af 2001 opfyldte sin primære målsætning om at skabe et produktsortiment af miljømærkede tekstiler, gik Tekstilpanelet, efter flere paneldeltageres udsagn, ind i en ny fase. I denne anden fase har Tekstilpanelet valgt at nedsætte arbejdsgrupper til at arbejde videre med en række delområder. Herefter skal hele panelet mødes nogle få gange om året for at revidere handlingsplanen og fastlægge de overordnede målsætninger. De enkelte arbejdsgrupper mødes efter behov. Denne organisering minder mest om en bestyrelse med nedsatte udvalg.

Med den nye organisering i arbejdsgrupper forventer Tekstilpanelet løbende at inddrage nye aktører i panelarbejdet. Det anses af flere paneldeltagere for vigtigt for panelets fornyelse, at der kommer nye kræfter til. Nye deltageres engagement kan således "afprøves" i arbejdsgrupperne, før de bliver indstillet til at sidde i selve panelet. Ved overgangen til anden fase benyttede den første formand lejligheden til at trække sig ud af panelet, og en af de øvrige paneldeltagere har nu overtaget formandsfunktionen.

4.2.2 Handlingsplan

Tekstilpanelet opnåede relativt hurtigt at blive enige om en handlingsplan, som satte fokus på at skabe konkrete resultater, og vise hvad der kan lade sig gøre i praksis. Panelet havde derfor som hovedmålsætning at designe/udvikle, producere, markedsføre og sælge et miljøvenligt produktsortiment.

Et springende punkt, som forårsagede nogen diskussion i panelet, var valget af miljømærke. Der var enighed om, at det var nødvendigt at have et miljømærke på produktsortimentet, og af hensyn til markedsføring og forbrugerne skulle der kun satses på ét miljømærke. Tekstilpanelet endte med at satse på EUmærket Blomsten, som er mere internationalt kendt end det nordiske miljømærke Svanen. Samtidig er der med Blomsten flere producenter og importører på europæisk plan til at stille miljøkrav overfor leverandører fra Asien og Østeuropa.

I 1999 blev der på foranledning af tekstilpanelet igangsat en række projekter:

	Workshop for at inddrage aktører/virksomheder i arbejdsgrupper
	Koordination og udveksling af erfaringer mellem arbejdsgrupperne
	Informationsplan for tekstilpanelet
	Workshop for producenter
	Udvikling af værktøjer målrettet indkøbere og designere
	Undersøgelse af barrierer ved erhvervelse af miljømærkerne og muligheder for at stille miljøkrav bagud i leverandørkæden
	Undersøgelse af de økonomiske aspekter af produktion, indkøb og salg af miljøvenlige tekstiler
	Etablering af videnscenter til at understøtte produktkædernes aktører i at designe, indkøbe, producere og distribuere miljøvenlige tekstiler.

Ifølge Tekstilpanelets handlingsplan arbejdes der med en paraplystrategi, hvor alle aktiviteter supplerer hinanden og forankres i en informationsstrategi. Alle aktiviteter forbereder og understøtter den endelige introduktion af et miljøvenligt produktsortiment i starten af 2001. Flere af ovennævnte aktiviteter forløb udover 1999, så der blev ikke igangsat nye projekter i 2000. Til gengæld arbejdede panelet gennem 2000 på at få så mange tekstilproducenter til at søge miljømærket Blomsten som muligt.

Tekstilpanelets målsætning om at skabe et produktsortiment af miljøvenlige tekstiler har i vid udstrækning lagt fokus på vidensspredning. En stor del af panelets aktiviteter handler om vidensspredning og om at integrere så mange markedsaktører som muligt, for at skabe et attraktivt produktsortiment af miljøvenlige tekstiler. Sandsynligvis i erkendelse af at Tekstilpanelets deltagere ikke personligt kan løfte den centrale og omfattende opgave at understøtte disse aktiviteter valgte panelet at etablere et Videncenter, hvor en fuldtidsmedarbejder kunne varetage dette hverv. Videncenteret er placeret på TEKOCenter Danmark og finansieret af brancheorganisationen Dansk Tekstil & Beklædning.

Udover lanceringen af det miljømærkede produktsortiment og oplysningskampagnen for miljømærker, arbejder Tekstilpanelet ifølge Miljørådets Prioriteringsplan overordnet med tre indsatsområder i 2001:

	Formidling af viden, værktøjer og metoder inden for tekstil og miljø.
	Analyse af miljømærkede produkters vej til markedet.
	Implementering af renere produkttankegangen i virksomhederne.

Der vil i løbet af efteråret 2001 komme en ny handlingsplan for Tekstilpanelet.

4.2.3 Resultater og videreformidling

Tekstilpanelet har i høj grad været med til at fremme udviklingen af et reelt marked for renere tekstilprodukter. Derved ligger fokus på afsætningssiden i den overordnede målsætning for produktpanelerne. I den forbindelse er virkemidlet miljømærker blevet sat i fokus og afprøvet. Panelet har i vid udstrækning benyttet sig af eksisterende virkemidler og værktøjer, og derved lagt vægt på implementering.

Der er bred enighed blandt de interviewede paneldeltagere om, at der er skabt et godt og relevant dialogforum langs med produktlivscyklus i tekstilbranchen. Tekstilpanelet lever endvidere op til alle andre specifikke formål med etableringen af produktpaneler, som beskrevet i funktionsbeskrivelsen. Herunder har panelet selv udarbejdet to årlige evalueringsrapporter for 1999 og 2000.

I flere af interviewene med paneldeltagerne blev det fremhævet, at miljø nu for alvor er kommet på dagsordenen i branchen. Det skyldes bl.a. den store opsøgende indsats, som Videncenteret og panelsekretariatet har lavet. Samtidig har branchen gennem Videncenteret fået en nem indgang til viden, værktøjer og rådgivning vedrørende miljø og tekstiler.

I forhold til forbrugerne blev det af en paneldeltager fremhævet, at etableringen af panelet har været en styrke for informationen på området, da de teknisk komplicerede diskussioner mellem forskellige parter er blevet afklaret internt i panelet, fremfor at ende som mudderkastning i medierne. På den måde er det nemmere for forbrugerne at orientere sig på området.

Det konkrete resultat fra panelets start til introduktionen af produktsortimentet i starten af 2001 er, at antallet af danske producenter med Blomsten på deres produkter er steget fra 1 til 11. Der er nu ca. 16 detailkæder og en række specialbutikker, der har disse miljømærkede tekstiler i butikkerne, hvilket er en væsentlig større udbredelse end fra panelets start.

I forbindelse med introduktionen af produktsortimentet blev der i Miljøstyrelsens regi gennemført en stor oplysningskampagne for miljømærker, herunder miljømærker på tekstiler. Kampagnen opnåede at øge forbrugernes kendskab til miljømærkerne, men salget af miljømærkede tekstiler er efter flere paneldeltageres udsagn endnu ikke tilfredsstillende. Det vurderes af flere paneldeltagere, at det formentlig vil tage lang tid og kræve meget oplysning/ markedsføring at skabe en bred forbrugerbevidsthed om miljø og tekstiler.

Fremover forventer paneldeltagerne, at panelets arbejde udbredes, så der kommer flere miljømærkede tekstiler bl.a. inden for mode- og livsstilstekstiler. Endvidere lægger paneldeltagerne vægt på at skabe større miljøbevidsthed hos en bredere forbrugergruppe, både i Danmark og internationalt. Det vurderes af en paneldeltager, at danske producenter med miljømærket Blomsten vil have en konkurrencefordel, hvis man kan starte en lignende udvikling i andre lande.

4.3 Godstransportpanelet

Godstransport er til forskel fra de to andre paneler et serviceerhverv, hvor tjenesteydelsen (godstransport) produceres og forbruges på samme tid. Derfor er der for godstransport ikke den samme produktlivscyklus som inden for elektronik og tekstil. Til gengæld er godstransport inden for de fleste produktområder en væsentlig aktør i produktlivscyklus.

Ca. 75 pct. af den nationale godstransport, hvor både af- og pålæsningssted er inden for landets grænser, udføres på vej af lastbiltransport. Lastbiltransport er i forhold til skibe og tog hurtigere og mere fleksibelt. Der kan typisk leveres en transport fra dør-til-dør. Til gengæld er lastbiltransporten typisk mere miljøbelastende end skibs- og togtransport.⁵ Godstransportpanelet har i sit arbejde valgt at fokusere på lastbiltransport.

Branchen for lastbiltransport er præget af mange små udbydere og kun enkelte store. De senere år er transportmarkedet inden for EU blevet liberaliseret, og de danske vognmænd møder stigende udenlandsk konkurrence. Bl.a. derfor er konkurrenceintensiteten i transporterhvervet relativ høj.

Det største miljøproblem inden for lastbiltransport er udslippet af CO₂. Det er endnu ikke lykkedes at bremse stigningen af udslippet af CO₂ inden for transporterhvervet, selvom regeringens målsætning fra 1996 er at reducere CO₂ udslippet med 25 pct. frem til 2030. Inden for lastbiltransport er en af de miljømæssige udfordringer at øge kapacitetsudnyttelsen, så den samme mængde gods kan transporteres på så få kilometer som muligt. En undersøgelse fra 1996 af kapacitetsudnyttelsen for den nationale godstransport viste, at kun 38 pct. af den samlede kapacitet bliver i gennemsnit udnyttet.⁶

Set i et produktlivscyklusperspektiv kan man inden for godstransport inddrage producenter og produktion af transportmidlerne, eksempelvis af lastbiler. Selve designet af lastbilen har stor betydning for transportydelsens miljøbelastning, ligesom der er en vis miljøbelastning forbundet med produktionen af lastbilerne.

Miljøstyrelsen har i perioden 1993-97 støttet fem renere teknologi projekter inden for godstransport. Udbyttet af disse projekter i forhold til den produktorienterede miljøindsats synes imidlertid at være begrænset. Transportvirksomhederne har kun i ringe grad været involveret i projekterne og spredningseffekten har ikke været særlig stor.⁷

4.3.1 Sammensætning og organisering

Der er nu 13 deltagere i Godstransportpanelet. Der er i panelets levetid faldet flere deltagere fra, så der nu kun er én transportvirksomhed repræsenteret. Således var DSB-Gods oprindeligt med i panelet, men valgte at trække sig pga. strukturomlægninger i organisationen. Til gengæld er der flere repræsentanter fra brancheorganisationerne på transportområdet samt repræsentanter for speditører, fagbevægelsen og en række offentlige institutioner. Der er ikke længere NGO'ere repræsenteret i panelet. Jf. bilag D for liste over deltagere i Godstransportpanelet. Gennem interviewene gav flere af paneldeltagerne udtryk for, at det kunne bidrage positivt til panelets arbejde hvis flere virksomheder deltog, ligesom NGO´eres deltagelse kunne give en bredere tilgang til miljøspørgsmålet. I interviewene har flere paneldeltagere givet udtryk for, at det er nyt og en stor gevinst for branchen at samle udbydere, købere og myndigheder om samme bord.

Funktionerne som formand og sekretær har i Godstransportpanelet været varetaget af den samme person.

Miljøstyrelsen har tre repræsentanter i Godstransportpanelet, som yderligere har repræsentanter fra Færdselsstyrelsen og fra Søfartsstyrelsen. Ifølge flere af deltagernes mening har de mange ministerielle repræsentanter haft indflydelse på panelets arbejde. På den ene side har ministerierne bidraget med miljøfaglig viden og generel indsigt i godstransportområdet. På den anden side har det været svært at koordinere panelets aktiviteter med tre forskellige ministeriers strategier for godstransportområdet. Således lykkedes det ikke panelet at diskutere og fastlægge en handlingsplan for 2000, idet Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen meldte ud, at de to parter ikke havde udviklet en fælles holdning på dette punkt. Efter dette blev handlingsplanen for 2000 ikke diskuteret igen. Siden har Trafikministeriet (Færdselsstyrelsen) nedsat en Godstransportgruppe med forskellige markedsaktører til at fremme miljø inden for godstransport.

4.3.2 Handlingsplan

Forløbet i Godstransportpanelet har efter deltagernes vurdering været præget af en noget langsommelig proces, og især det første år var præget af træghed og usikkerhed omkring, hvad man egentlig ville med panelet. Der blev udarbejdet en handlingsplan for 1999, der i forhold til indsatsområder, resultatmål og aktiviteter er skitseret i figur 4.1.

1. Implementering af allerede udviklede værktøjer til forbedring af miljøegenskaberne for godstransportydelser
Resultatmål for 2001	Etablering af et miljømæssigt benchmarksystem for vejtransportvirksomhed, som både måler miljøegenskaber og virksomhedernes implementering af værktøjerne
Aktiviteter 1999	Beskrivelse af et antal gode eksempler på implementering af miljøforbedringer. Formidling af resultaterne til sektorens virksomheder. Udvikling af benchmarking system for vejtransportvirksomhed.
2. Forbedring af transportkøbernes kendskab til miljøeffekter af deres transporter
Resultatmål for 2000	Etablering af koncept for, hvorledes informationsflowet mellem transportkøber og transportør skal være.
Aktiviteter 1999	Iværksætte aktiviteter, der kan tilvejebringe information om miljøeffekter af internationale jernbane- og søtransporter. Iværksætte pilotforsøg omkring informationsudveksling mellem transportkøber og transportør med henblik for udvikling af et koncept for denne information. Der skal ske en formidling af resultaterne.
3. Samspil mellem transportkøbere og transportører som virkemiddel til forbedring af transportydelsernes miljøegenskaber
Resultatmål	Der blev ikke opstillet et resultatmål, idet panelet afventede resultaterne af TransECO2
Aktiviteter i 1999	Ingen, afventer TransECO2

Figur 4.1:
Handlingsplan 1999 for Godstransportpanelet

Handlingsplanen for 1999 opstiller ingen overordnet målsætning for panelets arbejde udover den formålsparagraf, som funktionsbeskrivelsen til produktpanelerne beskriver. Resultatmålene omhandler udvikling af metoder og værktøjer, som kan fremme produktion og afsætning af renere transportydelser. Der opstilles således ikke mål for implementeringen af disse.

I 1999 bevilligede Miljørådet på anbefaling af panelet midler til tre projekter inden for godstransportområdet:

	Projekt vedrørende udvikling af datagrundlag for information om miljøeffekter af international jernbane- og søtransporter, samt formidlingen af dette.
	Projekt vedrørende optimering af logistikkæden mellem aktørerne gennem forskellige typer af samspil inden for et afgrænset erhvervsområde.
	Analyse af sammenhænge mellem økonomisk udvikling, strukturelle forandringer i produktions- og distributionssystemer og væksten i transportforbruget.

Da handlingsplanen i 2000 skulle fornys, udarbejdede formanden efter drøftelser med Miljøstyrelsen et udkast, hvor panelets arbejde og målsætninger i højere grad skulle knyttes sammen med regeringens virkemiddelkatalog, ud fra et ønske om at forpligte deltagerne på nogle overordnede konkrete målsætninger. Men, som tidligere nævnt, blev der ikke vedtaget en handlingsplan for 2000 og Godstransportpanelet endte i 2000 at fokusere på to områder:

	Kvantificering af miljøeffekter inden for godstransport.
	Styrke transportkøbernes muligheder for at inddrage transportens miljøbelastning i deres transportefterspørgsel, og i den sammenhæng udvikle vurderingsværktøjer og koncepter for miljømæssigt samarbejde mellem transportkøbere og transportudbydere.

I nær tilknytning til begge områder anbefalede Godstransportpanelet at igangsætte et projekt vedrørende udvikling og implementering af et benchmarkingsystem for vejtransportvirksomhed (i forlængelse af forprojektet der blev igangsat i 1999).

Handlingsplanen for 2001 har nærmest form af en kort aktivitetsplan. Der markeres således ingen overordnede målsætninger. I stedet skitseres en række aktiviteter i panelet:

	Dialog i og oplæg til Miljøstyrelsens dialogforum for Grønne regnskaber.
	Udarbejdelse af oplæg til Miljøvejledning vedr. indkøb af transportydelser.
	Erfaseminar om miljøvaredeklarationer.
	Forberedelse af projekt om standardisering af miljødata vedr. transportydelser.
	Deltagelse i fælles analysearbejde med Miljømærkesekretariatet og Miljøstyrelsen angående miljømærkning af transportydelser i Svanemærket.
	Informationsaktiviteter (webportal, udgivelser, erfamøder mv.).

Alle disse aktiviteter er igangsat med undtagelse af informationsaktiviteterne, der forventes iværksat i 2. halvår af 2001. I forhold til handlingsplanen for 1999, hvor et indsatsområde omhandlede implementering af eksisterende værktøjer, så synes implementering nu at være et sekundært element i panelets arbejde.

4.3.3 Resultater og videreformidling

Godstransportpanelet har på nuværende tidspunkt ikke mange resultater at fremvise. Paneldeltagerne er tilfredse med det dialogforum og den bedre kontakt imellem branche og myndigheder, der nu er skabt. Samtidig giver flere deltagere udtryk for, at man bør vurdere panelets resultater på længere sigt, idet panelet hidtil har prioriteret at arbejde med at udvikle metoder og informationssystemer, så miljøbelastningen fra godstransport kan indgå i eksempelvis grønne regnskaber, miljøstyring og benchmarkingsystemer for at skabe et vidensgrundlag, som alle aktører kan anvende. Resultaterne fra dette udviklingsarbejde er først nu ved at materialisere sig, bl.a. i form af et beregningsværktøj for internationale transporter og vejledning for grøn indkøbspolitik.

Alle de interviewede er enige i, at panelets projekt- og værktøjsorientering har fungeret fint, hvis det er det, man vil med panelet. Set i den sammenhæng har panelet efter deltagernes mening også bidraget til at skabe et sammenhængende overblik over området.

Panelet har indtil videre bevidst nedprioriteret videreformidlingen, fordi man ville have nogle resultater at videreformidle, inden man ville gå i gang med at kommunikere til omverdenen. I andet halvår af 2001 forventer panelet imidlertid at vedtage en kommunikationsplan, hvis omdrejningspunkt bliver en webportal, der skal bruges til at kommunikere resultaterne fra panelets arbejde til øvrige interessenter på området.

4.4 Produktpanelerne og de formelle rammer

Eksperimentet produktpaneler blev i 1998 igangsat med en bevidst strategi om, at produktpanelerne i vid udstrækning selv skulle definere sine egne rammer. Derfor er det begrænset, hvor mange krav og målsætninger der lægger bånd på panelernes virke. Ikke desto mindre er det også denne evaluerings formål at tage stilling til, om produktpanelerne på nuværende tidspunkt lever op til de formelle rammer, der trods alt eksisterer. De formelle rammer er skitseret i skema 4.1 og uddybende beskrevet i afsnit 3.1 Rammerne for produktpanelerne.

Skema 4.1:
Produktpanelerne og de formelle rammer

	Produktpanelerne
	Elektronik	Tekstil	Godstransport
Overordnet formål: fremme udvikling og afsætning af renere produkter	Fokus på udvikling. Ingen indikationer af at der endnu er udviklet et marked for renere elektronik- produkter	Fokus på afsætning. Synlige resultater mht. udbud af renere tekstiler.	Fokus på udvikling af værktøjer og viden. Ingen indikationer af at der endnu er udviklet et marked forrenere godstransport.
Overordnet formål: afprøve virkemidler i POMS	Afprøver metode til miljøvurdering af produkt- koncepter. Fokus på videns- spredning.	Anvendelse af miljømærker. Fokus på videns- spredning.	Udvikling og implemen- tering af benchmark- system.
Skabe dialogforum	Paneldeltagere er tilfredse med dialogforum.	Paneldeltagere er tilfredse med dialogforum.	Paneldeltagere er tilfredse med dialog forum.
Skabe overblik	Overblik over aktiviteter og regulering på website. Miljøbelastning i handlingsplan.	Overblik over aktiviteter, regulering og miljøbelastning i handlingsplan.	Projektkatalog over relevante projekter på området.
Handlingsplan	Projektorienteret - svagt formuleret målsætninger.	Fokus på afsætning - meget konkrete målsætninger.	Fokus på vidensopbygning, udvikling af metoder og værktøjer - ingen overordnede målsætninger.
Årlige fremskridts- rapporter	Årsrapport og projektartikel for 1999. Kun projektartikel for 2000.	Årlige evaluerings- rapporter for 1999 og 2000.	Ingen årlige fremskridts- rapporter.
Selvstændig beslutnings- kompetence og faglig erfaringsflade på miljøområdet	Generelt lille beslutnings- kompetence. Varierende miljøfaglig erfaringsflade.	Beslutnings- kompetence hos centrale aktører. Varierende miljøfaglig erfaringsflade.	Generelt lille beslutnings- kompetence. Varierende miljøfaglig erfarings- flade.
Videreformidling	Website. Vigtig del af aktiviteterne.	Website. Vigtig del af aktiviteterne. Videns- centeret.	Hidtil meget nedprioriteret.

  
Som skema 4.2 viser, er der stor forskel på de produktpanelers virke, og hvorvidt de lever op til de formelle krav og målsætninger formuleret i funktionsbeskrivelsen. Elektronikpanelet overholder i vid udstrækning de beskrevne rammer og hensigter med produktpanelerne. Elektronikpanelet arbejder primært med videns-, metode- og kompetenceopbygning på udviklingssiden, hvilket skal ses i lyset af at der ved panelets start ikke eksisterede dette grundlag. Elektronikpanelet sørger sideløbende for en spredning af viden, værktøjer og metoder til den restende elektronikbranche og er derfor medvirkende til implementering på udviklingssiden. Den primære udfordring for Elektronikp anelet er nu at fremme afsætningen af renere elektronikprodukter og derved medvirke til at skabe et reelt marked for renere elektronikprodukter. Dette marked eksisterer ikke på nuværende tidspunkt.

Tekstilpanelet har haft stærk fokus på afsætning af renere tekstiler og kan fremvise de mest synlige markedsresultater i form af et øget antal miljømærkede tekstiler. Det skyldes bl.a., at Tekstilpanelet som udgangspunkt har haft et solidt grundlag af viden, værktøjer og kompetence inden for miljø på tekstilområdet. På alle punkter synes Tekstilpanelet at leve op til de formelle rammer, selvom ikke alle deltagere i panelet har en væsentlig faglig erfaringsflade.

Godstransportpanelet har ikke mange resultater at fremvise på nuværende tidspunkt. Fokus ligger på videns-, metode- og kompetenceopbygning i udviklingsstadiet. Godstransportpanelet har hidtil nedprioriteret panelets vidensspredning netop fordi der kun er få resultater at sprede. I forhold til de formelle rammer har panelet ikke i hensigtsmæssig grad udnyttet handlingsplanerne som styringsredskaber og der findes ingen fremskridtsrapporter for panelets arbejde. Det har været svært at integrere produktlivscyklustankegangen i deltagersammensætningen og det er spørgsmålet, om den nuværende deltagersammensætning repræsenterer alle væsentlige markedsaktører inden for godstransport?

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |