| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Evaluering af produktpanelerne

5 Produktpaneler som instrument i POMS

Produktpanelerne indgår i flere miljøpolitiske sammenhænge. Først og fremmest som en del af Programmet for renere produkter m.v. og derved også som et led i den produktorienterede miljøstrategi (POMS). Sideløbende med denne evaluering foretages en evaluering af hele Programmet for renere produkter m.v., hvor samspillet mellem de enkelte elementer i programmet og samspillet med de andre strategier i POMS er centrale problemstillinger. Dette fokus er der ingen grund til at dublere, hvorfor denne evaluering primært beskæftiger sig med samspillet med andre elementer i Programmet og i POMS med udgangspunkt i de hidtidige erfaringer fra produktpanelerne.

For den mindre indforståede læsers skyld indledes med en kort introduktion til produktpanelernes placering i Programmet for renere produkter m.v. og i POMS.

5.1 Produktpanelernes placering i programmet og POMS

Den produktorienterede miljøstrategi er en samling af strategiske initiativer på miljøområdet, som fokuserer på at fremme udvikling og afsætning af renere produkter. Baggrunden for den produktorienterede indsats er, at der ligger et stort potentiale i at reducere miljøbelastningen af det enorme forbrug af produkter, som enhver husholdning, virksomhed o.a. til daglig forbruger. Samtidig har POMS et erhvervspolitisk mål - at styrke dansk erhvervslivs konkurrenceevne på et fremtidigt marked, der i stigende grad sætter miljø på dagsorden og efterspørger renere produkter.

Der arbejdes i POMS med en række virkemidler for at fremme udvikling og afsætning af renere produkter. Disse virkemidler omfatter:

	Videns-, metode- og kompetenceopbygning.
	Information.
	Grønne afgifter og andre økonomiske virkemidler.
	Anvendelsesregulering.
	Aktøraktivering og samarbejde.
	International indsats.
	Tilskud.

I forhold til POMS hører produktpanelerne under virkemidlet Aktøraktivering og samarbejde. Siden introduktionen af POMS i 1998 er indsatsen blevet eller ved at blive suppleret med flere nye strategier m.v., der med samme udgangspunkt i produktlivscyklustankegangen sætter fokus på bestemte indsatsområder:

	Strategi for kemikalieområdet.
	Fokus på ressourceeffektivitet.
	Strategi for forebyggelse af affald.
	Grøn erhvervsstrategi.

Derudover arbejdes der i regeringen på en national strategi for bæredygtig udvikling, som i omfang rækker meget længere end POMS. Den bæredygtige strategi omfatter integration af miljøhensyn inden for en række politikområder, som klima, natur og biodiversitet, sundhed og livskvalitet, affald, etc. Det er meningen, at POMS skal indtænkes i strategien for bæredygtig udvikling.

Programmet for renere produkter m.v. er en af de vigtigste instrumenter i POMS til at implementere den produktorienterede miljøstrategi. Programmet er opdelt i:

	Udviklingsordningen Del I (viden, produkt og marked).
	Udviklingsordningen Del II (affald og genanvendelse).
	Miljøkompetenceordningen.
	Miljømærkefremmeordningen.
	Tværgående information.
	Perspektivpuljen.

Produktpanelerne modtager en driftsbevilling under Udviklingsordningen, men kan også anbefale projekter og initiativer, der kan finansieres af programmet.

5.2 Produktpanelernes innovative karakter

De hidtidige erfaringer viser, at produktpanelerne på nogle punkter bidrager med nye elementer i POMS. Der er i alle tre produktpaneler skabt nye og tværgående dialogfora, hvor der ikke før har eksisteret den type netværk og arbejdsgrupper. Paneldeltagerne er generelt meget positivt stemte over for de nye dialogfora, som i endnu højere grad end tidligere har integreret markedsaktører i miljøstrategien.

I forhold til andre typer aktøraktivering og -samarbejde, såsom Miljørådet, brancheindsatser, høringer o.l., adskiller produktpanelerne sig ved at være nye netværk baseret på produktlivscyklus. Det er nyt, at så mange markedsaktører inden for et produktområde sidder omkring samme bord. Sandsynligheden og erfaringerne taler for, at der for sådanne nye netværk er en lidt famlende start, og at den fulde værdi først på lang sigt kan vurderes. Produktpanelerne er en ny måde at sætte miljø i et produktlivscyklusperspektiv på dagsorden.

Produktpanelernes indvirkning på miljøet må bl.a. vurderes i forhold til den spredningseffekt, som panelerne formår at skabe. Produktpanelerne er ikke skabt for, at de enkelte medlemmer af panelerne alene skal nyde godt af samarbejdet og vidensopbygningen. Det skal gerne komme en hel branche til gode. Tekstilpanelet har i den forbindelse formået at involvere en større kreds af tekstil- og detailvirksomheder i det produktsortiment af miljømærkede tekstiler, der blev lanceret i starten af 2001. Således var der ved lanceringen af produktsortimentet 11 danske tekstilproducenter med miljømærket Blomsten på deres produkter og ca. 16 detailkæder og en række specialbutikker med de miljømærkede tekstiler i butikkerne. Denne spredningseffekt er bl.a. opnået gennem et stort opsøgende arbejde af det Videnscenter, som Tekstilpanelet har etableret.

De to andre produktpaneler kan endnu ikke dokumentere den samme spredningseffekt, men Elektronikpanelet har bl.a. etableret et website, der samler viden, metoder og værktøjer inden for miljø og elektronikprodukter. Ligeledes er der i alle tre produktpaneler afholdt en række workshops, konferencer o.l.

Det er paneldeltagernes vurdering, at produktpanelernes arbejde har medvirket til at sætte udvikling og markedsføring af renere produkter på dagsorden i de tre brancher. Gennemslagskraften har til gengæld varieret kraftigt mellem de tre brancher. Det er spørgsmålet, hvor forpligtet markedsaktørerne i og omkring produktpanelerne føler sig af det nye panelsamarbejde? I Tekstilpanelet er der udover driftsbevillingen lagt ressourcer i et Videnscenter, der blev finansieret af brancheforeningen Dansk Tekstil & Beklædning. Endvidere har mange tekstilvirksomheder lagt ressourcer i at opnå miljømærker på produkterne. Ellers har paneldeltagerne generelt ikke bundet ressourcer i panelernes arbejde udover den anvendte tid. Interviewene med paneldeltagere tyder på, at produktpanelerne af mange deltagere opfattes som interessante dialogfora, hvor man relativt uforpligtende kan blive opdateret på miljøområdet og diskutere miljømæssige problemstillinger.

5.3 Samspil med andre elementer i Programmet

Produktpanelerne er karakteriseret ved at brede sig ud over hele produktlivscyklus, hvilket gør, at de kan komme i berøring med andre elementer i Programmet for renere produkter m.v. Samtidig står det produktpanelerne relativt frit for, hvordan de ønsker at fremme udvikling og afsætning af renere produkter, samt hvilke virkemidler de ønsker at afprøve.

Produktpanelerne har gennem handlingsplanerne anbefalet og givet anledning til en masse udrednings- og udviklingsarbejde inden for de tre produktområder, jf. kapitel 3. Især i Elektronik- og Godstransportpanelerne har fokus primært været inden for den del af programmet, som hedder udviklingsordningen, der beskæftiger sig med videns- og metodeopbygning, produktudvikling, markedsudvikling samt affald og genanvendelse.

Gennem Tekstilpanelets arbejde med udviklingen af et produktsortiment af miljøvenlige tekstiler, har ca. halvdelen af producenterne med miljømærker fået tilskud fra Miljøkompetenceordningen. Samtidig er der i forbindelse med Tekstilpanelets lancering af et produktsortiment af miljømærkede tekstiler bevilget ca. 6 mio. kr. under Programmet for renere produkter til en stor oplysningskampagne for miljømærker, der bl.a. omfattede tekstiler.

5.4 Produktpanelerne - et nyttigt instrument i POMS?

Miljøpolitikken har grundlæggende to traditionelle instrumenter, regulering og økonomiske virkemidler. Regulering omfatter lovgivningen på miljøområdet, mens de økonomiske virkemidler både omfatter tilskudsordninger og afgiftspolitik på miljøområdet. Begge instrumenter er imidlertid i stigende grad begrænset af international politik, især i EU. Danmark er forpligtet til at tilpasse miljøreguleringen efter EU's direktiver, og de økonomiske virkemidler er endvidere begrænset af EU's regler for statsstøtte og afgiftspolitik. I det lys arbejdes der nu med alternative instrumenter til at føre en aktiv miljøpolitik.

Aktøraktivering og -samarbejde, herunder produktpanelerne, er på sin vis et tredje instrument i den produktorienterede miljøindsats. De tre instrumenter befinder sig i et tæt samspil for at styre, stimulere og igangsætte markedet til at udvikle og afsætte renere produkter. Samspillet mellem de tre instrumenter er illustreret i figur 5.1.

Figur 5.1:
Samspillet mellem de tre instrumenter i POMS

Kilde: Oxford Research A/S, 2001.

Produktpanelerne fungerer i samspil med de to andre instrumenter, idet produktpanelerne kan give input til ny og eksisterende regulering. Udover at dette input giver miljømyndighederne værdifulde faglige indspil og en indsigt i reguleringens effekter for et bredt udvalg af markedsaktører, så kan en så direkte inddragelse af markedsaktørerne sikre en øget opbakning og forståelse for reguleringen på miljøområdet. Desuden kan markedsaktørerne gennem produktpanelerne få en bedre indsigt i kommende regulering, hvilket kan være en fordel for udviklingen af mere langsigtede strategier, eksempelvis inden for produktudvikling.

Samtidig kan produktpanelerne være med til at stimulere markedets selvregulering, hvor markedsaktører på eget initiativ sætter nye standarder for miljøvenlige produkter. Det sker eksempelvis når virksomheder gennem markedsføring af nye miljøvenlige produkter er med til at udvikle markedet, eller når forbrugerne begynder at efterspørge renere produkter.

I forhold til de økonomiske virkemidler er produktpanelerne selv initiativtagere til udviklingen af projekter o.l. under tilskudsordningerne. Hermed er de selv brugere af tilskudssystemet og udarbejder anbefalinger til anvendelsen af tilskud. Ligeledes har produktpanelerne mulighed for at bidrage med erfaringer til afgiftspolitikken.

Produktpanelerne er en styrkelse af samspillet mellem markedet og miljømyndighederne. I forvejen søger miljømyndighederne inden for reguleringsinstrumentet at inddrage markedets aktører gennem høringsrunder til lovforslag, gennem sammensætningen af Miljørådet for renere produkter og gennem den løbende offentlige debat af regulering. I anvendelsen af tilskud foregår projekter og initiativer ofte i et tæt samarbejde mellem projekttager og Miljøstyrelsen. Det karakteristiske ved de to traditionelle instrumenter er imidlertid, at samspillet foregår bilateralt mellem Miljøstyrelsen og én eller få markedsaktører. Produktpanelerne er i den henseende en fornyelse i og med, at der skabes dialogfora med et relativt bredt udvalg af markedsaktører langs produktlivscyklus. Dermed kædes markedets udbud og efterspørgsel sammen i en fælles dialog med miljømyndighederne.

Produktpanelerne er som instrument i POMS stadig et eksperiment med en del begyndervanskeligheder. Det synes imidlertid at være et relevant og nyttigt instrument, som kan:

	styrke samspillet mellem marked og miljømyndigheder,
	styrke implementeringen af POMS,
	øge markedets selvregulering samt
	øge udbredelsen af produktlivscyklustankegangen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |