Besluttede initiativer

Samkørselsdatabase til at støtte organiseret samkørsel

Det blev besluttet at etablere en sådan ordning. Hillerød Kommunes Pendlerkontor startede derfor på daværende tidspunkt et udviklingsprojekt sammen med Kraks Forlag. Resultatet er i dag kendt som den Internet baserede løsning Pendlerservice.dk.

Imidlertid var dette system først klar flere måneder efter, at projektet var afsluttet og der er ikke rigtigt blevet fulgt op overfor ATP-huset med denne løsning. PS udtrykker, at idéen og motivationen fra ATP-husets side nok smuldrede på grund af dette tidsforløb.

Forbedring af busruter til ATP-huset

Det blev besluttet at HT skulle undersøge muligheden for at sikre en mere direkte busrute til ATP-huset og derved mindske rejsetiden til Hillerød Station. HT gik videre med idéen, men initiativet strandede på tekniske problemer (placering af nye stoppesteder, gennembrud af beplantning mv.) med at ændre ruten og for lille kundeunderlag til at HT ville etablere nye særskilte ruter til ATP-huset.

Firmacykler til turen mellem Hillerød Station og ATP-huset

DSB S-tog indvilligede i at finansiere firmacykler til ansatte, som hidtil havde benyttet bil til arbejde, men som ønskede at skifte til tog og cykel. 2 ansatte sagde ja tak til disse betingelser og derfor blev indkøbt 2 cykler, der samtidig fik lov til at holde på en aflåst plads ved Hillerød station.

Imidlertid er de 2 medarbejdere ikke længere ansat i ATP-huset. Der er ikke truffet nogen formelle aftaler med DSB S-tog om, hvordan cyklerne så kan anvendes. PS anfører, at der af og til er medarbejdere, der efterspørger cyklerne. Det kan for eksempel være nyansatte, der hører om ordningen via kolleger.

Gratis vareprøver til tog

DSB S-tog indvilligede i at finansiere gratis billetter i en prøveperiode på en måned til ansatte, som hidtil havde benyttet bil til arbejde, men som ønskede at skifte til tog. Ingen ansatte sagde ja tak til disse betingelser og initiativet blev derfor ikke realiseret.

Etablering af cykelværksted:

ATP-huset besluttede at bevillige et mindre beløb til at etablere et lille cykel værksted. 5 medarbejdere meldte sig til at stå for indkøb og drift. Ifølge PS fungerer værkstedet endnu med nogle medarbejdere som ildsjæle. ATP-huset har ikke løbende givet bevillinger til at vedligeholde værkstedet.

Anlæg af ny sti til at forbedre og forkorte cykelturen til stationen:

Hillerød Kommune besluttede at fremme anlæg af en helt ny sti, som ville forbedre betjeningen af ATP-huset. Den politiske beslutningsproces og anlægsarbejder tager imidlertid tid. Derfor er stien først anlagt i 2001. Det skal dog anføres, at stien sandsynligvis ikke var anlagt endnu, hvis Pendlerplan projektet ikke havde eksisteret.

Status i dag

Pernille Sefort anfører, at ideen Pendlerplan reelt ikke eksisterer i ATP-huset i dag. Emnet har ikke været behandlet på ledelses niveau siden samarbejdsprojektet med Hillerød Kommune sluttede.

Barrierer for gennemførelsen

Blandt vigtige barrierer for gennemførelsen i ATP-huset fremhæver PS de følgende:

Starten på projektet lagde reelt ikke op til, at virksomheden skulle gennemføre initiativer. Derfor var ledelsen ikke parat til at træffe de beslutninger

På trods af oven nævnte besluttede virksomheden at sætte gang i initiativer, men oplevede derefter meget lidt fremdrift på de initiativer, som andre skulle tage ansvaret for. Det gælder især forbedret busbetjening. Pernille Sefort anfører, at der reelt manglede hurtige succes historier, som kunne give en bedre motivation blandt både medarbejdere og ledelse til at fortsætte.

Ledelsesgruppen har ikke haft fokus på området, blandt andet af ovenstående årsager

Reelt var der ingen konkrete store problemer, som var med til at skabe motivationen. Med en start i dag, kunne Pernille Sefort forestille sig en anden situation, idet medarbejderne begynder at opleve trængsel på parkeringsarealerne.

Virksomhedskultur og miljøarbejde

Transports rolle i virksomheden

Transport er ikke et stort emne i ATP-huset. Der findes en lager- og indkøbsfunktion, som har ansvaret for blandt andet de udendørs fysiske forhold til bil- og cykelparkering. Samme funktion råder over 2 tjenestebiler til varekørsel mv. Bilerne benyttes ikke generelt af medarbejderne til møder.

Pernille Sefort nævnte, at virksomheden tidligere har involveret sig i at forbedre busbetjeningen til ATP-huset, men hun erindrede ikke andre initiativer rettet mod medarbejdernes transport.

Virksomhedens miljøprofil

Virksomheden har ikke en decideret formuleret miljøpolitik. Det betyder, at der ikke foregår egentligt koordineret aktivitet på miljøområdet i virksomheden.

ATP-husets indkøbspolitik indeholder en passus om miljøvenligt indkøb og der er krav om miljøcertificering af leverandører ved større udbudsforretninger.

Danish Crown

Dette referat gengiver resultatet af et interview med virksomheden Danish Crown i Horsens. Da RAMBØLL NYVIG a/s deltog i projektet som konsulent, optræder der oplysninger, som stammer fra RAMBØLL NYVIG´s viden i øvrigt om processen, og ikke nødvendigvis fra interviewet.

Interviewet gennemførtes som et telefoninterview fredag den 14. marts 2002 af Per Thost, RAMBØLL NYVIG a/s.

Den interviewede var kontorchef John Christensen (JC) fra personaleafdelingen. JC var Danish Crowns kontaktperson for det projekt, som gennemførtes i 1998-2001 om at udarbejde en pendlerplan for virksomheden.

Processen for udarbejdelse af planen

Igangsætning

Idéen med at gennemføre et projekt med en pendlerplan udsprang fra Horsens Kommune og Vejle Amt, der ansøgte Bytrafikpuljen om midler til medfinansiering af projektet "Bæredygtig bolig-arbejdssteds-trafik i Horsens Kommune", hvor der skulle udarbejdes pendlerplaner for 4 virksomheder. Miljøstyrelsen gav tilsagn om støtte, og projektet blev igangsat i starten af 1998. Til at følge projektet blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter for Miljøstyrelsen, Horsens Kommune og Vejle Amt. Til at forestå projektet ansatte kommunen en projektkoordinator. Virksomhederne blev udvalgt ud fra kriterier som størrelse og beliggenhed samt ønsket om at belyse forskelle mellem ansatte og studerende.

Projektkoordinatoren tog kontakt til Danish Crown, hvor ledelsen (fabrikschefen , kontorchefen (JC) og en fællestillidsmand) indvilligede i at deltage i arbejdet.

Arbejdsprocessen

I 1998 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte på Danish Crown. Projektkoordinatoren udarbejdede et nyhedsbrev, hvori resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev beskrevet. Nyhedsbrevet blev udsendt til Danish Crown i foråret 1999.

Der blev herefter afholdt et møde med arbejdsgruppen hos Danish Crown med henblik på at klarlægge, hvad man kunne tænke sig at opnå med projektet. JC erindrer, at motivationen for at deltage fra virksomhedens side bl.a. var muligheden for at få flere til at køre sammen ønsket om at forbedre sundhedstilstanden ved at få flere til at cykle

Imidlertid skiftede projektkoordinatoren stilling i 1999. Det viste sig vanskeligt at få projektet færdiggjort af en midlertidigt ansat medarbejder. Horsens Kommune engagerede derfor RAMBØLL NYVIG a/s til at fuldføre projektet. Arbejdet hermed blev sat i gang i starten af 2000. Ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blev der udarbejdet forslag til pendlerplan for Danish Crown, som blev drøftet med ledelsen i starten af 2001. Pendlerplanen er herefter korrigeret på baggrund af de indkomne kommentarer fra ledelsen.

JC giver udtryk for, at projektet er kørt død flere gange på grund af manglende opbakning fra kommunens side.

Status i dag

Ud over at orientere medarbejderne om mulighederne for at søge samkørselspartnere via internettet har man ikke iværksat nogen af de i pendlerplanen foreslåede initiativer. Emnet har ikke været behandlet i ledelsen siden starten af 2001.

Barrierer for gennemførelsen

Siden gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen er forholdene ændret. Danish Crown har planer om at flytte fra bymidten til en ny fabrik i udkanten af Herning. Planerne om at flytte Danish Crown medfører, at der ikke har været særlig interesse for at forbedre forholdene for pendlerne i relation til den nuværende lokalisering. Til gengæld er der stor interesse for virkemidler, der vil kunne medbringes/videreføres til den nye lokalisering.

De endelige planer for virksomhedens flytning vil først foreligge til sommer (2002). Indtil da vil man ikke foretage sig noget. Hvis der ikke er pres fra medarbejdernes side eller tages initiativ udefra vil der dog næppe ske noget.

Virksomhedskultur og miljøarbejde

Transportens rolle hos Danish Crown

Transport spiller kun en underordnet rolle i virksomheden. Maskinmesteren er driftsansvarlig for P-pladser og cykelparkering. Virksomheden har kun én firmabil, som er stillet til rådighed for JC. Ellers har man eksterne vognmænd til at klare al transport.

Danish Crown har ikke tidligere involveret sig i medarbejderens transport. Der har været tale om individuelle aftaler f.eks. om mødetider, hvis der var mulighed for det. Produktionen sætter dog snævre grænser for fleksibiliteten.

Virksomhedens miljøarbejde

Danish Crown har en miljøpolitik, hvor de gør mere end loven kræver på miljøområdet. Virksomheden har en miljøgodkendelse for produktionen, der sætter grænser for emissioner mm. Herudover har virksomheden på eget initiativ iværksat en miljøstyring med grønt regnskab (men ingen certificering), hvor man søger at opnå en række besparelser inden for områder som vand, el, varme, produktion, råstoffer og affald, men ikke transport.

Danish Crown har ingen grøn indkøbspolitik og stiller ikke specielle krav til vognmænd vedrørende energibesparende transport.

Danish Crown har en miljøorganisation, hvor en af fabriksmestrene er ansvarlig for virksomhedens miljøarbejde. Sikkerhedsorganisationen med maskinmester, kontorchef, fabriksmestre og sikkerhedsudvalg (fabrikschef + 4-5 ansatte) kan også være indblandet i ændringer og stille forslag.

Vitus Bering Center for Videregående Uddannelse

Dette referat gengiver resultatet af interview med virksomheden Vitus Bering Center for Videregående Uddannelse i Horsens. Da RAMBØLL NYVIG a/s deltog i projektet som konsulent, optræder der oplysninger, som stammer fra RAMBØLL NYVIG´s viden i øvrigt om processen, og ikke nødvendigvis fra interviewet.

Interviewet gennemførtes som et telefoninterview fredag den 8. marts 2002 af Per Thost, RAMBØLL NYVIG a/s. Den interviewede var servicechef Povl Thomsen (PT) på Vitus Bering Center for Videregående Uddannelse, der er en fusion af Ingeniørhøjskolen i Horsens og Teknisk Uddannelsescenter Horsens. PT var Ingeniørhøjskolens kontaktperson for det projekt, som gennemførtes i 1998-2001 om at udarbejde en pendlerplan for skolen.

Processen for udarbejdelse af planen

Igangsætning

Idéen med at gennemføre et projekt med en pendlerplan udsprang fra Horsens Kommune og Vejle Amt, der ansøgte Bytrafikpuljen om midler til medfinansiering af projektet "Bæredygtig bolig-arbejdssteds-trafik i Horsens Kommune", hvor der skulle udarbejdes pendlerplaner for 4 virksomheder. Miljøstyrelsen gav tilsagn om støtte, og projektet blev igangsat i starten af 1998. Til at følge projektet blev der nedsat en styregruppe bestående af repræsentanter for Miljøstyrelsen, Horsens Kommune og Vejle Amt. Til at forestå projektet ansatte kommunen en projektkoordinator. Virksomhederne blev udvalgt ud fra kriterier som størrelse og beliggenhed samt ønsket om at belyse forskelle mellem ansatte og studerende.

Projektkoordinatoren tog kontakt til Ingeniørhøjskolen i Horsens, hvor rektor besluttede, at skolen godt ville deltage i arbejdet.

Arbejdsprocessen

I 1998 gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse blandt de ansatte og studerende på skolen. Projektkoordinatoren udarbejdede et nyhedsbrev, hvori resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev beskrevet. Nyhedsbrevet blev udsendt til skolen i foråret 1999.

Der blev herefter afholdt et møde med ledelsen på Ingeniørhøjskolen med henblik på at klarlægge, hvad man kunne tænke sig at opnå med projektet. Fra skolen deltog foruden rektor servicechefen og en tillidsmand.

PT nævner, at motivationen for at deltage fra virksomhedens side var, at man gør og vil noget med miljørigtig transport. Miljøkurser indgår således i uddannelsestilbuddet. Man ønskede at forbedre transportmulighederne og gøre opmærksom på evt. uhensigtsmæssigheder.

Der blev herefter udarbejdet forslag til virkemidler, som blev drøftet med skolens ledelse. Imidlertid skiftede projektkoordinatoren stilling i 1999. Det viste sig vanskeligt at få projektet færdiggjort af en midlertidigt ansat medarbejder. Horsens Kommune engagerede derfor RAMBØLL NYVIG a/s til at fuldføre projektet. Arbejdet hermed blev sat i gang i starten af 2000. Ud fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen blev der udarbejdet et revideret forslag til pendlerplan for Ingeniørhøjskolen, som blev drøftet med ledelsen i starten af 2001. Pendlerplanen er herefter korrigeret på baggrund af de indkomne kommentarer fra ledelsen.

Status i dag

På Ingeniørhøjskolen har der før sammenlægningen eksisteret en miljøgruppe, der bl.a. har stået for udarbejdelsen af en miljøredegørelse indeholdende det første udkast til pendlerplanen for Ingeniørhøjskolen. Miljøredegørelsen indeholder som én af målsætningerne at arbejde for en bæredygtig bolig-arbejdsstedtrafik. Som miljømål er sat en 5% reduktion i antallet af studerende og ansatte, der bruger bil (svarende til pendlerplanens mål).

Enkelte af virkemidlerne i pendlerplanen er implementeret. Det drejer sig om informationer om kollektiv transport og samkørsel. Herudover er der ydet en særlig indsats over for kursister ved gennem information om øvrige deltagere at påpege muligheder for samkørsel. Ud over at orientere de studerende og medarbejderne om mulighederne for at søge samkørselspartnere via internettet er man i gang med planlægning af ungdomsboliger. Ellers har man ikke iværksat nogen af de i pendlerplanen foreslåede initiativer. Emnet har ikke været behandlet i ledelsen siden starten af 2001.

Pr. 1. januar 2001 er Ingeniørhøjskolen i Horsens og Teknisk Uddannelsescenter Horsens fusioneret til Danmarks første teknisk - merkantile Center for Videregående Uddannelse. Centrets nye navn er Vitus Bering Center for Videregående Uddannelse. Ingen af uddannelsesinstitutionerne har flyttet adresse i forbindelse med fusionen. Derfor er virkemidlerne i pendlerplanerne stadig anvendelige.

Barrierer for gennemførelsen

På grund af sammenlægningen af uddannelsesinstitutionerne har man ikke haft tid til at arbejde videre med pendlerplaner. Der er en positiv holdning til pendlerplaner, men der mangler de fornødne ressourcer til at implementere virkemidler.

Kun i Horsens midtby har man problematiske bilparkeringsforhold. Der foreligger ikke generelle klager over den kollektive trafikbetjening. I forbindelse med inddragelse af en cykelkælder til andre formål vil man overdække noget udendørs cykelparkering.

Der mangler opbakning fra kommunen. Således er opkobling til kommunens pendlerservice ikke sket, ligesom kommunen ikke har tilsendt skolen nye cykelstiplaner. Det vil nok være nødvendigt med en ekstern tovholder, hvis man skal fremme pendlerplanen. Skolen mangler direkte økonomiske incitamenter, men vil naturligvis være interesseret i positiv omtale, der kan medvirke til at promovere uddannelserne.

Virksomhedskultur og miljøarbejde

Transportens rolle i virksomheden

Der er i dag ingen særlig fokus på medarbejdernes og de studerendes transport. Ingeniørhøjskolen har dog tidligere rettet henvendelser til kommunen om busstoppesteder og fået etableret et yderligere stoppested.

Der er etableret miljøgrupper på de enkelte fysiske adresser i Vitus Bering CVU, og det overvejes, om pendlertemaet skal underlægges disse, så de kan fungere som dialoggrupper og igangsættere.

Virksomhedens miljøarbejde

Vitus Bering CVU har en miljøpolitik, hvor man gør mere end loven kræver på miljøområdet. CVU’et stræber efter at være en rollemodel. CVU’et er medlem af Green Network, som er et frivilligt og forpligtende miljøsamarbejde mellem erhvervsliv og myndigheder i Vejle amt. Green Networks primære opgave er at rådgive om og give bistand til udarbejdelse af miljøredegørelser. Vitus Bering CVU har iværksat en miljøstyring med grønt regnskab og miljøcertificering, hvor man søger at opnå en række besparelser inden for områder som vand, el, varme og affald, men ikke transport. Miljø indgår ikke i CVU’ets markedsføring

Virksomheden har en grøn indkøbspolitik, men den er ikke specificeret. Virksomheden har specificerede krav til leverandører af rengøringsartikler, papir og kontorartikler.

Servicechefen (PT) er ansvarlig for virksomhedens miljøarbejde. Medarbejdere og studerende inddrages i fremskaffelse af data til det grønne regnskab og Green Network.

Århus Kommune

Dette referat gengiver resultatet af interview med Bent Fredshavn i Århus Kommune.

Interviewet gennemførtes som et telefoninterview onsdag den 13. marts 2002 af Henrik Grell, COWI. Den interviewede var Bent Fredshavn (BF) fra Vejkontoret i Magistratens 2. afdeling i Århus Kommune. Bent Fredshavn er kommunens projektleder for "Projekt JOBture i Århus", som kommunen startede i 1998.

Processen for udarbejdelse af planen

Processen for udarbejdelse af planen

Igangsætning

Baggrunden for igangsætning skyldes ifølge BF især tre faktorer.

For det første formulerede kommunen allerede i 1993 i sin temaplan for trafik og miljø et indsatsområde om at analysere det samlede energiforbrug i kommunens egen transportaktivitet.

For det andet kom et parti i Byrådet i 1997 med en forespørgsel om takster for godtgørelse af cykelbrug blandt kommunens medarbejdere.

For det tredje kommunens ønske om at bidrage til at leve op til de nationale mål om trafiksikkerhed samt trafik og miljø, som de blandt andet er formuleret i Trafik 2005.

Tilsammen førte det til, at Byrådet i 1997 besluttede at igangsætte det projekt, som blev kaldt JOBture i Århus. Kommunen søgte derefter om og fik støtte til projektet i Trafikministeriets Trafikpulje.

Arbejdsprocessen

Projektet har en styregruppe med repræsentanter for både Vejdirektoratet (ansvarlig for den del af Trafikpuljen) og kommunen. Formand for styregruppen er en repræsentant for Vejkontoret i kommunen. BF fungerer som kommunens daglige projektleder.

Den praktiske udførelse af projektet ligger dermed hos Vejkontoret og projektet har haft tilknyttet medarbejdere efter behov.

Tidligt i projektet og inden egentlige undersøgelser blev igangsat, blev de 6 hovedsamarbejdsudvalg i kommunen orienteret om projektet. Herefter blev udpeget et Brugerpanel med 2 repræsentanter for hver af de 6 magistratsafdelinger. Brugerpanelet havde en væsentlig rolle i starten af projektet med at værre sparringspartner på og godkende de spørgeskemaer, som skulle udsendes til medarbejderne. Det er intentionen, at Brugerpanelet skal samles igen for at evaluere projektets forløb.

Projektet er siden inddragelsen af Brugerpanelet i starten af projektet gennemført af medarbejdere i Vejkontoret. Flere gange undervejs i forløbet er der desuden sket en orientering af ledelses repræsentanter i hele kommunen og af alle medarbejdere i kommunen i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen.

Besluttede initiativer

Projektgruppen forventer at indstille, at samarbejdsudvalgene og Brugerpanelet informeres igen. Derudover forventes det, at der vil komme forslag til en række virkemidler (et virkemiddelkatalog med foreløbig effektvurdering) og anbefalinger af igangsætning af nogle af disse.

Status i dag

Projektet er nu afsluttet med udarbejdelse af en samlet projektrapport, som har været sendt til høring hos Vejdirektoratet og forventes behandlet i Byrådet i foråret 2002.

Sammen med projektrapporten vil projektgruppen udarbejde en indstilling til Byrådet med oplæg til en handlingsplan. Det vides endnu ikke, om der bliver igangsat initiativer og i givet fald hvornår.

BF anfører, at resultater fra den omfattende undersøgelse af transportvaner allerede har været anvendt i andre sammenhænge i kommunen. Således er den indhentede viden om medarbejdernes transportmiddelfordeling til nogle af kommunens arbejdspladser benyttet i lokalplanlægningsopgaver.

Barrierer for gennemførelsen

Kommunen har endnu ikke gennemført initiativer, men har gjort sig erfaringer om barrierer for at gennemføre projektet med at kortlægge transportvaner.

Før projektstart blev opstillet nogle kritiske forudsætninger. For det første, om det var muligt at samle det nødvendige antal motiverede medarbejdere om projektet. Det har vist sig ikke at være noget problem.

For det andet om det var muligt at indsamle de ønskede data. Her viste det sig meget vanskeligt at indsamle homogene og sammenlignelige oplysninger om udgifter til køretøjer og transport på tværs af de mange institutioner og afdelinger. Desuden var det vanskeligt at indsamle data om trafikuheld i forbindelse med transport i arbejdstiden.

Nu er projektet i en fase, hvor det skal vise sig, hvad der er af barrierer for at gennemføre initiativer.

Virksomhedskultur og miljøarbejde

Transports rolle i virksomheden

Kommunen har en række køretøjer og der foregår en del transport i arbejdstiden. Imidlertid findes ingen centrale enheder, som beskæftiger sig med disse forhold.

Der findes heller ingen centrale enheder, som beskæftiger sig med parkeringsforhold, cyklistfaciliteter mv. til de ansatte på de mange kommunale arbejdspladser.

BF mener ikke, at medarbejdernes transport generelt har været et emne, som kommunen som virksomhed har beskæftiget sig særligt med tidligere.

I denne sammenhæng er kommunen en speciel virksomhed, idet f.eks. skolevejsforhold til kommunens skoler altid har været et vigtigt kommunalt emne.

Virksomhedens miljøprofil

Kommunen har siden 1998 udarbejdet et årligt grønt regnskab for sin virksomhed. Derudover har kommunen en Miljøhandlingsplan. Tilsammen beskrives disse som vigtige hjørnestene i Kommunens miljøstyringssystem, der betragtes som et forsøg på at introducere elementerne i EMAS-systemet til en kommune som helhed. Den overordnede miljøpolitik er givet i kommunens kommuneplan, der fastslår, at udviklingen skal foregå i en bæredygtig retning.

Projektet JOBture er omtalt i kommuneplanen og Miljøhandlingsplanen som et væsentligt initiativ.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |